Tre beretninger fra Krigen i Irak og Syrien

For et par måneder siden blev jeg givet muligheden for at modtage ovenstående 3 bøger til anmeldelse. Det er alle bøger, der fra forskellige vinkler tegner et indgående billede af de menneskelige omkostninger ved krigen i Irak og Syrien. Bøgerne er skrevet af kvinder med forskellig etnisk og religiøs baggrund. Kari Fure er kristen fra Norge og Samar Yazbek er alawittisk muslim fra Syrien, mens franske Sophie Kasiki, der har sine rødder i Afrika og det fransktalende Cameroun, har konverteret fra kristendommen og over til Islam.

 

Kari Fure

”PÅ FLUGT – Historien gentager sig"

ProRex Forlag, 2016, 293 sider
(5 bånd)

 

De fleste forfattere, journalister og skribenter kender sikkert følelsen af en gang imellem at ramme den litterære mur, hvor ens sproglige evner ikke helt formår at understøtte de budskaber og den mening, der ønskes formidlet til læserne. Og det er en følelse som Karin Fure i bogen ”På flugt” fint rammesætter i sætningen: ”Jeg kæmper med klicheerne og de letkøbte formuleringer” i den kontekst, hvor hun forsøger at sætte meningsfulde ord på de massive menneskelige lidelser og den systematiske ødelæggelse af både kulturelle og religiøse værdier, som hun er vidne til. Karin Fure har igennem sine interviews og observationer fokuseret på de kristne mindretal, der meget fint sættes ind i en historisk og geografisk kontekst. Bogen indeholder mange individuelle historier omkring forfølgelse, afsavn, frygt og afmagt. Og man kan ikke som læser undgå at blive påvirket af de mange historier om kidnapning, drab, voldtægt og tortur, hvor familier mister pårørende uden varsel, og hvor chancen for at blive genforenet er lille – også selvom gidseltagerne har modtaget de krævede pengebeløb. En af historierne beskriver hvordan en ældre kristen kvinde finder det afhuggede hoved af sin kidnappede søn uden for hendes hoveddør. Oven på hovedet er der placeret et kristent kors. Gidseltagerne har efterladt det til skræk og advarsel for at skræmme de kristne til at flygte.  

Det er også historier om en stærk religiøs tro, vilje til at udstå og en kulturel arv, der spænder århundrede af omvæltninger, ødelæggelser og pogromer. Og det er historier om mennesker, der trods deres angst forsøger at få livet til at gå videre.

Bogen er både informativ og velskrevet, og den giver en ualmindelig god ramme til forståelse af nogle af de kulturelle og religiøse spændinger, der i århundrede har plaget Mellemøsten. 

 

 

Samar Yazbek

”OVER GRÆNSEN – Beretning fra mit Syrien i ruiner”

Kristeligt Dagblads forlag, 2015, 334 sider
(4/6 bånd)

 

 

Bogen ”Over grænsen – Beretning fra mit Syrien i ruiner”, skrevet af Samar Yazbek, er tilsvarende både en stærk og en meget personlig portrættering af de mennesker, der næsten uafladeligt er tvunget til at skulle overleve midt i en krigszone. En meget socialrealistisk og krigsdokumentarisk portrættering, der omfatter mødre, fædre, børn, ældre, handicappede, krigere samt nogle af de mange udenlandske mediefolk, der forsøger at dække udviklingen og de menneskelige lidelser i det krigshærgede land. Som læser føres man direkte ind i oplevelsen af at blive ”tøndebombet” igen og igen såvel som med ind i dagligstuen hos den gamle syriske kvinde og hendes stue, hvor væggene i begge sider er slået igennem for at skabe en sikker korridor til passage mellem husene. En passage, der går igennem indtil flere boligkarréer. Hovedgaden, der løber parallelt udenfor, plages af de regeringstro snigskytter og den er livsfarlig at bruge. Civile i alle aldre, herunder børn, har allerede måttet lade livet, mens de, der overlever, ofte traumatiseres for livet. Under en af hendes samtaler, hvor der pludseligt falder granater, fortæller en mor sit grædende barn, at barnet ikke skal være bange for de granatnedslag, som barnet kan høre og føle igennem rystelserne i jorden, men derimod glæde sig til at nu kan hun komme ud og lege. Snigskytterne, der opfattes som de farligste, søger nemlig selv dækning under de forskellige bombardementer. Denne uvirkelige tilværelse indfanges igennem de samtaler som forfatteren har med de personer hun møder under sine besøg.  Samtalerne genfortælles ofte i en form, hvor man som læser fanges af at se sig selv som en tilstedeværende observatør, der betragter en scene som man uforvarende er blevet en del af.

Andre samtaler gengiver personlige fortællinger, der perspektiverer nogle af de individuelle baggrunde for at vedkommende har tilsluttet sig oprøret imod det syriske regime. Der er fortællingen om den unge Hossam, der som tvungen værnepligtig ved 4. infanteridivision i den syriske hær og i begyndelsen af oprøret bliver uddannet i sprængningstjeneste. En uddannelse, der ender med, at han bliver beordret til at forbinde tændsatsen til en 530 kg bilbombe, der bliver placeret midt på en af de centrale og travle pladser i bydelen Al-Qaboun i Damaskus. En bydel, hvor oprøret imod Bashar Al-Assads regime stod stærkt i begyndelsen. Han overvåges af folk for flyvevåbnets efterretningstjeneste, der ledes af generalen Jamil Hassan, men slipper umiddelbart afsted med at fejlforbinde sprængladningen så bomben ikke kan detonere. Kort herefter deserterer han fra hæren og tilslutter sig oprøret.

Den sproglige form blander den personlige dagbog med det nærværende interview og den historiske genfortælling. Det giver sammen med det arabiske sprogs blomstrende vendinger og inkluderingen af de nonverbale udtryksformer i form af fagter, ansigtsmimik og lyde en lidt kalejdoskopisk læseroplevelse. Et kontinuerligt perspektivskifte tryllebinder på den ene side, men gør det samtidig vanskeligt at overskue persongalleriet og historiens naturlige kronologi. Bogen er letlæselig. 

 

 

Sophie Kasiki

”FLUGTEN FRA ISLAMISK STAT – En hjemvendts bekendelser”

 Informations Forlag, 2016, 224 sider
(3/6 bånd)

 

Sophie Kasiki beskriver individets rejse ind i den islamiske fundamentalisme i selvbiografien ”Flugten fra Islamisk stat – en hjemvendts bekendelser”. Hvor de øvrige bøger perspektiverer krigen i Mellemøsten igennem interview og observationer, åbner Sophie Kasiki op for hendes egen personlige historie.

Fra at være en ung kristen kvinde med afrikanske rødder, der har stiftet familie og klaret sig igennem en uddannelse og et arbejde som socialpædagog i en forstadskommune til Paris, lader hun sig frivilligt rive ind i en verden, der styres af sharia og tvungen brug af niqab. Igennem en på mange måder usentimental personlig fortælling visualiserer forfatteren nogle af de både foruroligende, tankevækkende og problematiske forhold, der kan understøtte en radikaliseringsproces. Det trøstesløse liv i en grå forstadskommune, hvor man bor tæt i høje betonbygninger. Boligområder med en høj koncentration af arbejdsløse og personer på overførelsesindkomst, og et sted hvor mange forskellige etniciteter kæmper for at finde deres kulturelle og identitetsmæssige forankring. Hun beskriver en snigende rodløshed og desillusionering som ramme for hendes konvertering til Islam og den efterfølgende rejse til Syrien og islamisk stats højborg, byen Raqqa.

Og som alle mørke historier vender den naive søgen efter mening sig hurtigt til at blive en klaustrofobisk oplevelse af vold, undertrykkelse og intellektuel forarmelse. Beskrivelsen af hvordan gravide og fødende kvinder samt spædbørn behandles på et af Islamisk Stats ”hospitaler” er gruopvækkende. Her hersker en middelalderlig normalitet, hvor chancen for at overleve som fødende alene handler om held og ens egen konstitution. Professionel læge- eller sygeplejerskehjælp er nærmest ikke eksisterende.

Efter en vellykket flugt fra Raqqa vender hun retur til Frankrig, hvor hun efter afhøring af den franske efterretningstjeneste kortvarigt fængsles, tiltalt for at have bortført sin søn til Syrien. Hun løslades efter 2 måneder.

Bogen er letlæselig og nem at komme igennem.

 


 

At læse tre så forskellige beretninger rammesætter blot nogle af de komplekse udfordringer, der møder udsendte soldater, politifolk eller andre, der udsendes til international tjeneste med en humanitær indsats for øje. De rammesætter nogle af årsagerne til at mennesker vælger at flygte, og hvorfor mange traumatiseres i en sådan grad, at de har akut behov for psykiatrisk hjælp.  Og de fanger hver især de psykologiske og meget menneskelige mekanismer, der danne grundlag for enten religiøs, politisk eller national fundamentalisme. Bøgerne kan derfor udmærket være et supplement til ”rejserygsækken” hvis turen går til Mellemøsten.

 

Del: