Thulesagen – løgnens univers

 

Anmeldt af Rune Holmeå Iversen

Thulesagen – løgnens univers, Forfatter: Poul Brink, Forlag: Lindhardt og Ringhof (1. udgave udkom på Aschehoug 1997), Diverse: 341 sider; 99,95 kr.

 

Foto: saxo.com

I februar 1968 styrtede et atombevæbnet amerikansk bombefly ned nær Thulebasen på Grønland. Den officielle forklaring dengang var, at flyet var kommet ind i grønlandsk luftrum for at nødlande, idet dansk politik ikke tillod udstationering af atomvåben på dansk jord. Oprydningsarbejdet efter styrtet førte senere til, at de danske arbejdere som havde medvirket mente, at have pådraget sig alvorlige helbredsproblemer som en følge heraf.

I 1986, næsten tyve år senere, blev journalisten Poul Brink fra Østjyllands Radio involveret, i de danske Thule-arbejderes forsøg på at opnå officiel anerkendelse af de skader, som de mente at have pådraget sig i 1968. Brinks journalistiske gravearbejde førte ham indledningsvist til at prøve, at fremskaffe de medicinske prøver og undersøgelser der tilbage i 1968 var blevet foretaget på Thule-arbejderne. Hans søgen førte ham dog med tiden ind på en anden og beslægtet problemstilling: Hvad havde det amerikanske fly overhovedet foretaget sig så tæt på grønlandsk luftrum til at begynde med? Efter næsten et årtis arbejde med sagen kunne Brink i 1995 afsløre, at den danske statsminister H.C. Hansen i 1957, i et brev til den amerikanske ambassadør, reelt havde besluttet sig for at vende det blinde øje til det faktum, at amerikanerne agtede at opbevare atomvåben på Thulebasen og beflyve basen med atombestykkede fly. Poul Brink skrev efterfølgende denne bog om sine oplevelser og blev tildelt Cavlingprisen for sit arbejde. De personer der havde opholdt sig på Thulebasen i tiden under og efter styrtet modtog en kompensation. Brink selv fik dog aldrig fulgt sagen til dørs, idet han i 2002 døde som 49-årig af et hjerteanfald.

”Thulesagen-løgnens univers” er blevet genoptrykt i anledning af premieren på filmen ”Idealisten”, der i vidt omfang baserer sig på denne bog. Den er reelt genoptrykt uændret bortset fra et nyt forord, forfattet af en kollega til Poul Brink.

Bogens historiske meritter er allerede anmeldt og omtalt af professor dr. phil. Poul Villaume adskillige gange og for nylig har Bent Blüdnikov også givet sin faghistoriske vurdering af den genudgivne bog[1]. Jeg kan kun erklære mig enig med disse for så vidt angår det rent historiske, hvor Brink flere gange gør sig skyldig i opstilling af u-underbyggede påstande og postulater. Men i mine øjne er denne bog ikke historisk faglitteratur og bør derfor ikke bedømmes derefter. Snarere er det en selvbiografisk og dramadokumentarisk beskrivelse, af journalisten Poul Brinks søgen efter sandheden om, hvad det amerikanske bombefly reelt lavede i grønlandsk luftrum, før det styrtede ned i 1968. Hvis man ønsker den (tørre) analytiske fremstilling af de historiske begivenheder på Grønland under Den Kolde Krig, kan DUPIs rapport fra 1997 med fordel læses[2]. Brink hævder heller aldrig i bogen, at han søger at give en objektiv historisk analyse eller skildring af forløbet (jf. bogens s. 11). Tværtimod fremstår bogen som et passioneret og subjektivt partsindlæg, hvilket givetvis også har været formålet. Det er således meningen, at bogen skal læses i øjenhøjde uden alt for megen analyse, og med Poul Brink som den alvidende fortæller der styrer handlingen.

Bogen fortæller i dramadokumentarisk og til dels selvbiografisk form historien om, hvorledes det lykkedes for Poul Brink at afsløre sagens sammenhæng. Og som i alle dramadokumentariske fortællinger er der nogle gode, nogle onde og nogle uskyldige. De gode i denne sammenhæng er selvfølge Poul Brink og de Thule-arbejdere der kæmper en ulige kamp imod det danske system. De onde er den danske stat og til dels amerikanerne, der igennem næsten 40 år holdt tilstedeværelsen af atomvåben på dansk territorium hemmeligt. De uskyldige er det danske folk som blev ført bag lyset, samt den grønlandske befolkning som blev tvangsflyttet fra deres bopladser for at gøre plads for den amerikanske Thulebase.

Bogen har et første-persons perspektiv når vi direkte følger Poul Brinks undersøgelser i nutiden, men skifter til tredje person når forfatteren beskriver fortidens hændelser, således som han mener, personerne dengang oplevede dem. Fortællingen virker dog mest effektivt, når det er Poul Brink der i første person styrer fortællingen, end når han i tredje person forsøger at binde an med fortiden. Udover de rent historiefaglige ankepunkter er det også det problem, at forfatterens kronologi ofte er springende og det er ikke altid han redegør præcist for hvornår de forskellige hændelser finder sted i forhold til hinanden. Thulesagen – løgnens univers er godt skrevet med et levende sprog og er nem at læse. Brinks ligefremme og frimodige skrivestil gør bogen værd at læse. Siderne sluges derfor i et hastigt tempo.

Bogen afsluttes med et optryk af de vigtigste kilder relateret til Thulesagen, herunder statsminister H.C. Hansens brev fra 1957 til den amerikanske ambassadør. Udover for-og bagside er bogen ikke illustreret, og læseren er derfor overladt til at danne sig billeder af de forskellige steder og personer, ud fra teksten alene.

”Idealisten” må siges at være en ideel titel til filmen og kunne for så vidt også have været bogens titel, idet Poul Brink holdt både sig selv, den danske stat samt USA, op imod en ganske høj moralsk målestok. Og det er idealistens naivitet vi ser, når Poul brink forfærdes over den (nødvendige?) udenrigs- og sikkerhedspolitik Danmark reelt førte overfor USA og Grønland. Bogen bør primært læses som Poul Brinks egen personlige odyssé for at finde frem til, hvad der reelt hændte på Grønland i 1968. ”Thulesagen – løgnens univers” anbefales derfor til den læser som fascineres af, hvor meget en dreven idealist med en sag er i stand til at udrette.

 


[1]                    Se Poul Villaumes anmeldelse i Information, 10. november 1997 (http://www.information.dk/13912), efterfulgt af Poul Brinks svar 19. november (http://www.information.dk/14197) og Villaumes endelige replik 22. november (http://www.information.dk/14349). I anledning af premieren på filmen ”Idealisten”, gentog Villaume sine kommentarer i Politiken 23. april 2015 (http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2638828/idealisten-fortegner-danmarkshistorien/). Villaumes vurdering blev sekunderet af Ben Blüdnikov i Berlingske Tidende 3. april 2015, der ud fra en faghistorisk synsvinkel ligeledes gav den genudgivne bogen en særdeles hård anmeldelse (http://www.b.dk/kultur/thule-sagen-en-journalists-konspirationsfantasier).

[2]                    Grønland under Den Kolde Krig. Dansk og amerikansk sikkerhedspolitik 1945-68, Bind I-II. Dansk Udenrigspolitisk Institut. København 1997

 

Del: