Three Seasons In Two Hours

Three seasons in two hours står der på skiltet lige uden for Asmara by. Man kunne som dansker tilføje endnu en årstid, for det er, hvad man oplever, når man i November måned forskyder fra Danmark via havnebyen Massawa til Eritreas hovedstad Asmara.

Egentligt skulle vi – DANCON/SHIRBRIG/UNMEE - til Libanon. Og det var det, vi øvede os på under den missionsorienterede uddannelse i juni måned 2000. Men netop som vi var ved at være færdige med uddannelsen, fik vi at vide, at nu gjaldt det en kommende UN-mission i Etiopien og Eritrea (UNMEE). I SHIRBRIGs motto indgår ordene ”RAPID – FLEXIBLE – PREPARED”. Det var med disse ord i baghovedet, at vi tog fat på en ny opgave. En opgave vi måtte vente over 5 måneder på at komme ud og løse, og hvor vi dagligt blev konfronteret med bekymringerne ved at sende danske soldater til Afrika. Men ikke destro mindre en opgave som stort set alle - når det kom til stykket - gerne ville med ud og løse.

DANCONs vision for løsningen af vores opgave i UNMEE blev fastsat til, at vi gennem en målrettet indsats ville demonstrere de gode sider i SHIRBRIG konceptet og det danske kontingents professionelle stade, for derved at få andre nationer til igen at ville anvende såvel konceptet som danske soldater i internationale missioner. Dermed blev vores mission i missionen, at vi gennem en daglig målrettet indsats vil opretholde såvel en høj arbejdsmoral og arbejdsglæde som et engagement, der gør at vi også den sidste dag i missionen fremstår som et professionelt bidrag til fredsbevarende opgaver i hele verden.

DANCON/SHIRBRIG/UNMEE består af et hovedkvarterskompagni (HQCOY), et ingeniørdetachement (IGDET), et nationalt støtteelement (NSE), en militærpolitigruppe (MPGRP) og det danske element (DANELM). I alt er vi ca. 320 personer, hvoraf de ca. 80 ingeniører kun deltager i etablerings- og nedbrydningsfasen. Det er kun HQCOY, der er en del af SHIRBRIG-konceptet, mens resten er med for at yde national logistisk støtte. Bidraget er vel beskrevet i andre tidsskrifter, hvorfor jeg efterfølgende vil koncentrere mig om beskrive de allerede indhentede erfaringer.

Missionsområdet
Officielt er DANCONs missionsområde hele Etiopien og Eritrea. Reelt er missionsområdet Eritrea, idet kun ganske få enkeltpersoner kommer til f.eks. Addis Abeba  I  Etiopien.  Skal  man  være  endnu mere  præcis  kan  indsættelsesområdet

Asmara har ca. 320.000 indbyggere og strækker sig over ca. 35 km2. Der findes intet opdateret kortmateriale over byen, der er i udvikling. Der bygges mange steder, ligesom der er nok af varer på markedet og i butikkerne. I byen møder man det ene øjeblik de største biler, det næste øjeblik flokke af geder og kvæg, der bliver gennet over vejen. Trafikken i Asmara er langsom, men ”voldsom”, og det krævede tilvænning at bevæge sig sikkert rundt i byen. Eritreanerne er et stolt folkefærd, der optræder ”med højt løftet pande”, er venlige og hjælpsomme. Der er dog ingen tvivl om, at UN tilstedeværelse er begyndt at påvirke samfundet. Priserne er steget og stiger fortsat, ligesom tiggende børn og voksne er ved at blive en del af gadebilledet. Noget der var helt uhørt, da vi ankom først i november 2000 for at gennemføre en rekognoscering.

Vejen fra Asmara til Massawa er præget af mange hårnålesving, og den bærer trafikken til store dele af nationens forsyninger. Vejen beskrives bedst som den navlestreng, der holder nationen brødfødet. Massawa er en mindre by med en meget travl og til tider kaotisk havn. World Food Programme forsyner årligt landet med mere end 600.000 tons korn, som bliver fyldt på sække i Massawa havn og derefter transporteret på ældre lastvogne op ad vejen og ud i landet.

Eritrea er et land fyldt af kontraster. Som overskriften på denne artikel indikerer, varierer klimaet meget. DANCON er placeret i hovedstaden Asmara, hvor vejret minder om en meget god dansk sommer. Det var vi forberedte på hjemmefra, hvorfor mange havde valgt at efterlade fiberpels og sweater i Danmark. Hvad vi ikke var forberedt på, at når man befinder sig i ca. 2300 meter højde, så bliver det koldt om natten. Så koldt, at vi en morgen måtte fjerne is fra de borde, der var stillet op udenfor. I skrivende stund i midten af marts er nattemperaturen tæt på 15 grader celsius, mens dagtemperaturen nemt kommer over 30 grader celsius – i skyggen. I Massawa er temperaturen ca. 10 grader højere, og luftfugtigheden er meget høj. Det betyder, at når vi skal forlade landet i juni 2001, må vi påregne en dagtemperatur tæt på de 45 – 50 grader celsius og en luftfugtighed på over 70%. En temperatur, der kræver tilvænning, for at kunne fungere operativt.

Naturen varierer på samme måde som klimaet. Fra noget der minder om afrikansk savanne i den sydlige del af landet til områder, der minder om ørken nede ved østkysten. Fra marker i højlandet til store skovområder på bjergsiderne. Udtørrede flodlejer snor sig generelt gennem landet fra højlandet til lavlandet. De er meget brede, og de broer man skal passere disse flodlejer over, er meget usikre. Vi er derfor spændte på, hvordan landet ser ud, når den lille regntid sætter ind i april måned.

Truslen i indsættelsesområdet
Truslen i indsættelsesområdet er præget af de forsinkelser, der har været i fredsprocessen. Parterne står stadig over for hinanden ca. 80 km syd for Asmara, og den planlagte midlertidige adskillelseszone (TSZ) er endnu ikke blevet etableret. Alligevel har der været meget få sammenstød, og hvis det endeligt er sket, at to patruljer er stødt på hinanden, har begge parter efterfølgende afdramatiseret situationen.

Landmilitære styrker findes der opmarcheret på begge sider i et antal, der ville kunne starte en krig igen. Det er dog min vurdering, at der for nærværende ikke er nogen politisk vilje til at anvende disse styrker. Eritrea er udmattet efter 30 års frihedskamp, og Etiopien har andre fronter at tage hensyn til. Den landmilitære trussel i Asmara relaterer sig derfor til en eskaleret politisk situation, der i givet fald vil give en hvis forberedelsestid for DANCON til enten at blive evakueret eller til at udbygge vore stillinger.

Etiopien anvendte med stor succes sit luftvåben i foråret 2000 mod Eritrea og satte her relativt store dele af det Eritreanske flyvevåben ud af spillet, ligesom et betydende kraftværk blev bombet. Eritreas sikkerhed omkring lufthavnen i Asmara er derfor stor – alle luftværns pjecer er konstant bemandet, ligesom vagter patruljerer hele området. Det kan derfor ikke afvises, at lufthavnen udgør et mål. Et angreb,  der  vil  kunne  sætte  Eritreas  lufthavn  og  luftvåben  ud  af  spillet.  Da DANCON ligger i en afstand af ca. 4 km fra lufthavnen, eksisterer der derfor en lufttrussel mod lejren.

Fra alle sider blev det fra starten oplyst, at kriminalitet stort set ikke eksisterede. Der er dog tydelige tegn på, at kriminaliteten er på vej. Lykkeriddere ser mulighederne i at frarøve UN-personel penge – eller UN-personel ser mulighederne i at frarøve UN-personel penge. Prostitution findes ikke officielt, men det er erkendt, at der findes HIV og AIDS, ligesom der nationalt gennemføres store kampanger mod sygdommen. Det har dog ikke været vanskeligt at konstatere, at prostitutionen som mange andre steder i verden foregår i forbindelse med barer og diskoteker.

Genopdage UN
Når man som kommende chef for en enhed, der udsendes som hold 1 er så privilegeret, at man kan deltage i de forhandlinger og planlægningsmøder, der skal skabe missionen, har man store forventninger til såvel resultater som den beslutsomhed møderne bliver gennemført med.

Det var derfor skuffende at opdage, at selv om vi var blevet varslet om en udsendelse til Afrika i slutningen af juni 2000, var det en stor ”overraskelse” for UNs Mission Planning Service i New York i slutningen af oktober, at virkeligheden nærmede sig med hastige skridt. I forhandlingerne med UN i perioden oktober til november blev alle de områder vi i dag har problemer med, berørt. Jeg vil efterfølgende give blot et par eksempler på, hvad man som planlægger er ”oppe imod”:

  • Kort. Grundlaget for at etablere en fred er et fælles referencegrundlag. I skrivende stund er det ikke lykkedes UNMEE at skaffe ordentlige kort over missionsområdet. Dette har medført, at det har været en  meget  vanskelig proces at få parterne til at blive enige om, hvor TSZ skal ligge. DANCON opererer p.t. på et udmærket kort, der dækker Asmara, Massawa samt dele af den centrale sektor i missionen. Skal danske soldater opererer uden for dette område sker, det på gamle russiske kort, eller på turistkort.
  • Biler. I forhandlingerne med UN blev DANCON umiddelbart før udsendelse reduceret i sin organisation, idet UN selv ville stille biler til rådighed for at HQCOY transport- og ordonnansdeling kunne løse sine opgaver i missionen. Det viste sig efterfølgende, at de biler, der er i missionsområdet, er fordelt til såvel den militære som civile stab. Det betyder kort og godt, at der er dansk personel som enten må løse andre opgaver, end dem de er sendt ud for at løse, eller at de ”går i tomgang”.
  • Mad. Alle nationer blev lovet at UN, at de ville overtage leverancer af mad til enhederne fra 1. februar 2001. Her midt i marts er leveringerne  så  småt begyndt at komme, men overholdelse af de veterinærmæssige forskrifter, som eksempelvis opbevaring af frostvarer ved -18 grader celsius, kan ikke dokumenteres, ligesom kvaliteten af fødevarerne generelt er dårlig. Det er ikke direkte UN, der har ansvaret i denne sag, men derimod leverandøren af maden. Det er min vurdering, at firmaet ES-KO ikke har været grundige nok i deres forarbejder, og bl.a. er blevet overraskede at den afrikanske infrastrukturs begrænsninger.
  • Placering af lejr. Vi ankom til Eritrea med en forventning om, at UNMEE ville kunne anvise os områder til at etablere lejr på. Dette skete indledningsvis også, men kort før ankomst af kontingentet blev tilladelsen til at anvende grundene trukket tilbage. Dette betød en heftig aktivitet, hvor bl.a. den danske ambassade i Eritrea aktivt bidrog til at vi kunne beholde de anviste områder.

Ovennævnte er blot eksempler på problemområder, der kunne have været løst på forhånd eller tidligt i processen. Dertil skal så lægges et overvældende bureaukrati, der med udgangspunkt i enkeltpersoners gode og dårlige ideer dagligt skaber frustrationer ved alle DANCON enheder. Omvendt vidste personellet i DANCON godt, at det at arbejde i multinationale rammer er vanskeligt. Problemerne har derfor blot været udfordringer, det dagligt har krævet en stor arbejdsindsats at løse. Og fortsat vil kræve en aktiv indsats.

 

SHIRBRIG som koncept
”RAPID – FLEXIBLE – PREPARED”. Alle ord, der stiller krav til medlemmerne af SHIRBRIG. Enheden skal med 15 til 30 dages varsel kunne gå ud i en fredsbevarende UN-mission (artikel 6), hvor man så på 6 måneder skal opbygge en mission, der efterfølgende overlades til andre.

Til dagligt sidder der et planlægningselement fra SHIRBRIG bestående af 12 stabsofficerer på Høvelte Kaserne. Planlægningselementet modtager sine direktiver fra en styringskomité, der mødes med jævne mellemrum. Elementet støttes i sit daglige arbejde af den faste kadre i det dansk opstillede HQCOY, i alt ca. 30 personer.

Hvis brigaden skal udsendes er det i princippet planen, at de 11 faste medlemmer i SHIRBRIG bidrager med de enheder, der er behov for i missionen, idet der for nærværende er åbnet mulighed for, at andre nationer også kan bidrage med enheder, ligesom de ca. 60 designerede stabsmedlemmer skal give møde. I UNMEE bidrager Holland, Canada, Italien og Danmark med enheder af betydende størrelse. Også Jordan og Tjekkiet, der har status af observatører i SHIRBRIG, bidrager med enheder af betydende størrelse. Det har dog på intet tidspunkt været særligt synligt, at tilmeldingerne af enheder har været med udgangspunkt i SHIRBRIG. Processen har heller ikke været koordineret via SHIRBRIG styringskomité, men er sket som forhandlinger mellem nationer og UN. I perioden, hvor DANCON forberedte sig på at gå til Libanon, var det tydeligt, at ingen andre tog udsendelsen alvorligt, og det var meget begrænset hvad der skete af planlægningsarbejde i planlægningselementet. HQCOY oplevede endda, at mens de gik og pakkede for at blive udsendt, blev der små smilet af den danske seriøsitet, og det interne stabsarbejde i planlægningselementet blev rettet mod afholdelse af en ”Commanders Conference” i efteråret 2000.

Danmark har tilmeldt tre enheder til SHIRBRIG. HQCOY, en let opklaringsenhed samt et MP-element. HQCOY har siden oprettelsen af planlægningselementet i 1997 forberedt sig målrettet på selvstændigt at blive udsendt med SHIRBRIG. Kompagniet er derfor også til en vis grad organiseret, så det i rammen af SHIRBRIG kan operere selvstændigt.

I rammen af UN skal man generelt medbringe forsyninger til 60 dage. Kombinerer man det med det UN-systemet, der går under betegnelsen ”wet lease”, hvor enheden skal kunne etablere sig selv og efterfølgende være selvforsynende (i denne mission forsyner UN dog med mad, vand og brændstof), så er et logistisk backup uundværligt. Erfaringerne viser da også, at ingen dansk enhed i nyere tid er blevet udsendt uden logistisk støtte.

Skal Danmark fortsat bidrage til nye missioner i verden, hvad enten det bliver i rammen af SHIRBRIG eller andre organisationer, bør der opbygges et logistisk modul, der er rede til med samme varsel som de operative enheder at kunne gå ud og støtte disse enheder. I SHIRBRIG regi burde der således laves et nationalt støtteelement, der indeholdt en enhed, der kunne opbygge og efterfølgende drive en lejr (IGDET med en campsektion), et servicelement, der varetog alle servicefunktioner i lejren (f.eks. køkken, kantine, px, regnskabskontor og national kommunikation), et sanitetselement (behandling og evakuation på role 1 niveau) samt en forsyningsenhed med depotfunktion. Det nationale støtteelement skal have en designeret OL som CH (CH/DANCON/SHIRBRIG), der samtidigt på vegne af Hærens Operative Kommando kan varetage forbindelsen til planlægningselementet i Høvelte. Derved kunne organisationen af såvel HQCOY som den lette opklaringsenhed rettes mod de operative opgaver, der skal løses.

HQCOY har sammen med staben fra SHIRBRIG bevist sit værd under missionens opbygning. Staben fra SHIRBRIG på de ca. 60 mand har været kernen i en alt for stor UN-stab på 128 medlemmer, og de har ved en daglig indsats forsøgt at få indarbejdet stabsprocedurer og bestemmelser fra SHIRBRIG i UNMEEs Standing Operation Procedures. Skal man vurdere UN-stabens størrelse, kunne den uden problemer reduceres til et antal tæt på SHIRBRIG bidrag. HQCOY har bidraget med materiellet og arbejdskraften til at hovedkvarteret har kunnet fungere. På trods af UNs forsikringer om, at der ville være såvel kontorartikler, computere, borde, stole o.s.v. til rådighed fra missionens start, er det først her i marts måned, at UN er begyndt at levere. Indtil da har det været HQCOY medbragte computere og LAN, kopimaskiner, papirvarer o.s.v. der har fået hovedkvarteret til at fungere.  Den enkelte soldats evner til at tale engelsk og til at brug computere, hans sunde fornuft og hans vilje til at ville arbejde har ligeledes betydet meget for missionens start.

Lejrkoncept
DANCON blev sendt ud med den danske hærs erfaringer fra Balkan i ryggen. Disse erfaringer er på lejrområdet ved at blive samlet af en ”arbejdsgruppe lejr” i Hærens Operative Kommando. Konceptet kunne derfor afprøves, inden en endelig rapport bliver udsendt. Efter forhandlinger med både UN og den Eritreanske regering var vi blevet anvist to områder. Et til en initiallejr ca. 14 km. uden for byen, og et til vores endelige lejr – CAMP BIFROST – ca. 200 meter fra det kommende UN- hovedkvarter. Konceptuelt burde de to områder ligge tæt på hinanden, men her talte en optimal placering i forhold til UN-hovedkvarteret for en adskillelse i opstartsfasen. På blot to døgn lykkedes det at få det rette materiel fra skibene i Massawa til initiallejrområdet, og en velfungerende lejr var etableret. Lejren kunne derefter udbygges. Den passive sikring af lejren blev gennemført ved at placere vore ca. 350 containere i vognborg om området, mens den aktive sikring blev udført af sikringsdelingen fra HQCOY. På under 14 dage var alle systemer som køkken, vandrensning, elektricitet, vaskerier o.s.v. fuldt operative, og juleaften blev afholdt under ordnede forhold med passende dansk mad og drikke. Det skal dog bemærkes, at vandrensningen blev gennemført med ”små” anlæg, da vores to meget store vandrenseanlæg ikke havde kunnet tåle en storm i Biscayen på vej til Eritrea. At have backup for backup-systemerne viste her sin berettigelse.

Lige før juleaften kunne vi starte arbejdet på CAMP BIFROST. Grunden vi skulle anvende var fyldt med metalaffald. Affaldet havde UN lovet, de ville fjerne. Men heller ikke her var der sket noget. Grunden blev ryddet af IGDET, og der blev af miljøhensyn lagt skærver på grunden. På under 5 uger var lejren klar til, at vi kunne flytte ind. Det kan ikke afvises, at nogle gerne ville have blevet i det hyggelige teltmiljø, men området tiltrak rotter, ligesom støv- og jordfygning dagligt skabte problemer. Initiallejren vil helle ikke kunne modstå de mængder af regn, der kan komme i april måned. I dag har konceptet bevist sit værd. Vi bor i en lejr, der tilgodeser alle danske krav til installationer og miljø, og funktionelt har alle gode arbejdsforhold.

Skal man forbedre lejrkonceptet, skal man efter min mening koncentrere sig om sanitetstjenesten. Konceptet bør indeholde en række færdigbyggede containere med såvel lægestue som behandleafsnit. Specielt behandleafsnittet bør kunne indbygges i en container, hvor siderne kan skydes ud, således man har optimale muligheder for at behandle fra første dag i en mission.

Her tre måneder før vi skal hjem, er vi godt i gang med at planlægge for nedtagningen af CAMP BIFROST. Det nationale koncept har bevist sit værd. Det burde så blot være en del af SHIRBRIG-konceptet, at de nationer eller UN, der følger efter SHIRBRIG overtager de lejre, der er opbygget.

Sammenfatning
Bekymringerne ved at sende danske soldater til Afrika er i denne mission blevet gjort til skamme. Missionsområdet byder på nogle udfordringer i form af klima, kultur og trusselsniveau. Men ingen udfordringer vi ikke har kunnet forberede os på, og dermed overkomme. Den største udfordring har derfor ikke været mødet med Afrika, men mødet med UN. UN er som et pendul, der har tabt sin kraft fordi pendulet er blevet for tungt.

Konceptuelt er vi på den rette vej i den danske hær, og SHIRBRIG som koncept har bevist sit værd ved at give freden en god start i UNMEE. Det er som om koncepterne har tilført det tunge UN-pendul nyt energi, og der er nu bevægelse i pendulet igen. Det er nu blot op til vore efterfølgere at holde pendulet i gang, således at parterne kan udnytte verdenssamfundets gode vilje og få skabt en endelig fred i området.

Mon ikke snart der bliver brug for SHIRBRIG igen.

Oberstløjtnant P.K. Andersen. Chef for DANCON/SHIRBRIG/UNMEE

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_130.aargang_nr.3_2001.pdf

Litteraturliste

Del: