Terrorisme og trusselsvurderinger

Af Lars Erslev Andersen (red.) DIIS, København, 2014 172 s., paperback. 100,- kr. Gratis download  på DIIS’ hjemmeside

”Terrorisme og trusselsvurderinger” behandler den aktuelle status hvad angår terrorisme baseret på forskning ved DIIS i perioden 2007-2013. Bogen er en antologi fra DIIS og derfor meget forskningsorienteret og i sin essens en samling af rapporter, som kunne være udkommet enkeltvis på internettet. Jeg må dog indrømme, at det er rart at sidde med en fysisk bog, hvor bidragene er skrevet i tydelig sammenhæng og bundet sammen af en indledning af Lars Erslev Andersen. Det giver på en måde et bedre udbytte når man læser de enkelte bidrag. Udover Lars Erslev Andersen bidrager også bl.a. Mona Kanwal Sheikh og Anja Dalgaard-Nielsen samt flere andre.

Særligt Al-Qaeda behandles i bogen. Her er der bred enighed blandt bidragyderne om, at Al-Qaeda fortsat findes, men ikke er så stærk som centralistisk organisation, som den var tidligere. Der er dog også fokus på andre terrorgrupper og terrorformer bl.a. ensomme ulve som Breivik, og den hjemmegroede trussel. Heldigvis, og fornuftigt, ses terror med masseødelæggelsesvåben som mere og mere urealistisk.  Et godt indspark om hvornår man skal forhandle med terrorister og forhandling som led i en terrorbekæmpelsesstrategi, kommer fra Maja Touzari Janesdatter Greenwood, selvom hun lidt refleksionsløst behandler Taliban som en terrorgruppe. Det er jo nok en national oprørsbevægelse, i hvert fald i en afghansk kontekst, men hendes overvejelser er gode.

Hvert bidrag har et noteapparat, selvom det ikke er så omfattende. Men det er også mindre vigtigt i en antologi som denne, om emner og situationer, som der som bare perifert beskæftiger sig med terrorisme kender. Når der refereres til undersøgelser og forfattere, er der som regel henvist i noterne.

Den eneste del af bogen som falder lidt igennem, og som ikke er helt i tråd med de andre, er Quandeel Siddiques kapitel om spredningen af sekterisk vold. Egentlig er det okay at se på intern islamisk sekterisk vold i Mellemøsten og Pakistan, hvilket jo også omfatter terrorisme, men forudsætningerne om bl.a. Al-Qaedas nuværende status er ikke i overensstemmelse med hvad de andre bidragydere konkluderer. Kapitlet forekommer rodet og kommer lidt for let til nogle konklusioner om proxy-krige i Mellemøsten. Den største anke er ikke manglen på perspektiv til terror i vesten men til terror generelt. Kapitlet er i øvrigt tyndt kildemæssigt underbygget i dets noter.

Samlet set er bogen relativt hurtigt læst, og bidragene kan passende læses for sig. Men måske netop derfor bør den også læses, i hvert fald af alle som arbejder bare perifert med terrorisme. Det gør den relevant for stort set hele Forsvaret, fordi der er en tæt sammenhæng mellem det som sker i urolige lande som Syrien og Afghanistan, og den trussel der måske er i Danmark. Selvom det ikke forudsætter et indgående kendskab til terror, kan den også læses af dem som lige er lidt dybere inde i materien. Bogen tegner nemlig nogle helt aktuelle tendenser og spår en smule om fremtiden. Og det kan give input til selv dem som ved lidt mere. F.eks. er det forfriskende, at religiøs ekstremistisk terrorisme ikke bare erklæres dødt, men derimod tegnes op i et nyt lys, og stilles op i forhold til Breivik i Norge. Det åbner sindet for, at ny terrorisme kan opstå – måske endda højre- eller venstreorienteret terrorisme men med nye metoder.

Bogen skal med fordel læses her i 2014, fordi den gør aktuel status, og faktisk referer en del til meget nylige begivenheder, som f.eks. angrebet mod Westgate centeret i Nairobi, Kenya, og andre udviklinger. En del af bogens pointe er jo, at terrorisme udvikler sig, og dermed vil også bogen her på et tidspunkt forældes. Dog, den er så perspektiverende, at den fortsat vil være et godt billede af perspektivet på terror i 2014, og det er nok ikke dårligt nogle gange lige at gå tilbage og se hvordan opfattelser har ændret sig. Og så lære af det.

Kommentarer

1

Del: