Terror

Anmeldt af Niels Klingenberg Vistisen, cand.mag, historiker.

Terror, Carsten Bagge Lausten, Serien Tænkepauser nr. 22, Aarhus Universitetsforlag 2014., 60 s., hæftet, kr. 39,95.

Foto: Saxo.com

Terror er et hæfte i Aarhus Universitets serie ”tænkepauser”, som er små skrifter, som skal give eftertanke, og måske ikke være decideret intellektuelle, men i hvert fald indsigtsfulde. Det lykkes da også på en god måde for ”Terror”, som er skrevet af lektor Carsten Bagge Lausten, fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Med kun 60 sider til rådighed, og formentlig et ønske om at det skal være let tilgængeligt, og noget man læser i en tænkepause, er det ikke nogen let opgave at præsentere terror, både som fænomen, terrorens former, samt kampen mod terror.

 

Det midterste afsnit, terrorens former, er umiddelbart det mest spændende indholdsmæssigt. Her kan man nikke genkendende til de mange eksempler på terrorisme gennem historien, lige fra den russiske revolution til i dag. Der flirtes med forskellen, eller sammenhængen, mellem terrorisme og krig og hvordan de to adskiller sig fra hinanden. Var atombomberne over Japan statsterror mod civile? De mere vanskelige tilfælde fremhæves også, hvor forfatteren skriver at bl.a. Nelson Mandela, Lech Walesa, Yitzhak Shamir og Yassir Arafat alle tidligere blev regnet som terrorister. Nogle ville måske mene at Yassir Arafat fortsat regnes som en terrorist, og det er et godt eksempel på at forfatteren måske lader en personlig politisk præference skinne igennem i præsentationen af nogle af terrorgrupperne. Men gennemgangen er fint struktureret og også af og til med gode perspektiver på terrorgruppernes rolle i samfundet og deres egentlige motivation.

 

I det første afsnit, terroren som fænomen, er den samlede beskrivelse af terroren som en virkelig og aktuel del af vores samfund og hverdag ganske vellykket. Og det bliver ekstra aktuelt her umiddelbart efter angrebet på Charlie Hebdo i Paris. Forfatteren skriver at ”Terrorens virkelighed er dens mulighed”, og dermed at frygten for hvad der kan ske, og hvornår (det ved vi jo ikke) er den egentlige effekt af terroren. Det er netop den sete effekt efter angrebet i Paris, og de efterfølgende antiterroraktioner i Frankrig og Belgien.  Forståelsesrammen for terror som fænomen er udmærket og giver netop en tænkepause, hvor man både tænker i pausen, men også lidt tid bagefter, og noget hænger uden tvivl ved. Terror præsenteres til sidst som teater; et terrorangreb, som ingen kender til, er endnu mere stille end det træ, der vælter i skoven, hvor der ikke er nogen, der hører det.

 

De sidste ti sider dedikeres til kampen mod terror, og her er der en tydelig trend i mod terrorlovgivning og de nuværende tiltag mod terror. Der er argumenteret godt for, også gennem de foregående afsnit, at terror ikke kan bekæmpes med terrorlove, og at disse i stedet går ud over uskyldige som bliver retsløse i vores samfund, eller skudt ved en fejltagelse i undergrunden fordi de er mørke i huden. Terrorlovene vokser støt, men så langsomt vi næsten ikke bemærker det, og derfor skal vi spørge os, om de overhovedet virker i kampen mod terror. Afsnittet er for kort til at være andet end et indlæg mod terrorlovene, som man kan være enig eller uenig i, men her er præsentationen for kort til rigtig at være brugbar. Så læser man lidt for hurtigt hen over den, som et partsindlæg. På den anden side er den måske netop det indspark der er behov for i den nuværende situation.

 

Samlet set er ”Terror” en god tænkepause, som også giver lidt at tænke over efter læsning. Derudover er bogen godt skrevet, ligetil og med gode historiske eksempler. Efter angrebet på Charlie Hebdo er der al mulig grund til at brushe op på terror, både som fænomen og dets former, og det får man let, hurtigt og smertefrit med tænkepausen terror. Tag en tænkepause.

Del: