Tanker om luftforsvar i almindelighed og HAWK- systemets anvendelse i særdeleshed under spændingsperioder og krig

Chefen for Eskadrille 542, major K . Rasmussen, redegør i denne artikel for HAWK-luftforsvarssystemets karakteristika og muligheder. Forfatteren mener, at disse muligheder langt fra er udnyttet, og at tidsskriftets læsere - og forfattere af indlæg i tidsskriftet - i højere grad end tilfældet er burde interessere sig for dette og lignende problemer.

 

 

Indledning.
Orlogskaptajn P. Gardes artikel »Sikkerhedspolitik og strategisk vurdering som grundlag for modernisering og reform af dansk forsvar« i Militært tidsskrift, oktober 1972, er i høj grad tankevækkende. Ikke blot fordi den er interessant og velskrevet, men først og fremmest fordi den rører tabuemner som væmsbalance og træghed i planlægning samt omtanke vedrørende noget så vigtigt som forsvarets rolle i spændingsperioder og under krig, altsammen sat i relation til den gældende NATO strategi og vor nations geografiske og politiske forudsætninger.
 
Hos mig vækker artiklen følgende spørgsmål:
Er vi dygtige nok til at planlægge? Udnytter vi de resourcer, som politikerne har stillet til rådighed for landets sikkerhedspolitik godt nok?
Det synes som om den bløde del af forsvaret: personelpleje, karriereræs og opbygning af imperiestabe med papirstrømme som aldrig før i disse år blomstrer på bekostning af den spidse ende af forsvaret: kamptropperne, skibene og eskadrillerne.
 
For nogen tid siden beskæftigede pressen sig med et trænregiment, hvis talsmænd foreslog forsvarsministeriet, at hele deres hold blev hjemsendt, fordi regimentet, på grund af sparebestræbelserne, alligevel ikke havde mere benzin til uddannelsesbrug. Senere har pressen beskæftiget sig med, at flådens skibe som led i de samme sparebestræbelser, i stor udstrækning er blevet forlagt til Holmen. Disse to hændelser, samt førnævnte orlogskaptajns tankevækkende artikel, har inspireret mig til at fortælle den sørgelige historie om et våbensystem, som er blevet dårligt udnyttet og forsømt til trods for dets store ildkraft og store mulighed for flexibilitet i dets anvendelse såvel under spændingsperioder som under krig.
Det pågældende våbensystem er HAWK-systemet, som betjenes af flyvevåbnets fire HAWK eskadriller.
 
HAWK-systemets egenskaber.
HAWK-systemet, som er et raketluftforsvarssystem, er især beregnet til at imødegå mål, der flyver lavt og hurtigt. Foruden det gammelkendte pulsradarsystem, benyttes continuous wave radarsystemer både i overvågnings- og målfølgeradars, der igen muliggør udnyttelsen af dopplereffekten både under opdagelses- og målfølgefasen. Dette i forbindelse med rakettens »homing-all-the-way-guidance«system bevirker, at våbensystemet er i stand til at eliminere faste radarekkoer (ground clutter) og derved opdage og »låse på« anflyvende mål i trætopshøjde.
HAWK-systemet har stor ildkraft. Den enkelte eskadrille kan kontinuerligt engagere to mål ad gangen og foretage hurtige målskift. I forbindelse med den store ildkraft er den høje mobilitetsmulighed karakteristisk for våbensystemet, men denne meget vigtige egenskab har desværre hidtil kun været lidet påagtet herhjemme.
 
 
 
 
Til ovennævnte tre vigtige egenskaber, nemlig:
- evne til at engagere angribende fly i ekstreme lave højder, altså den trussel vi formodes at stå overfor,
- stor ildkraft og kort reaktionstid, samt
- høj .mobilitetsmulighed,
 
kommer en særdeles vigtig fjerde egenskab, nemlig systemets Electronic Counter Counter Measures (ECCM) kapacitet, der langt overgår samtlige andre danske luftforsvarsvåbensystemers. En hel del af disse ECCM kredsløb virker automatisk og uden, at den enkelte radaroperatør når, eller behøver, at gribe ind. HAWK-systemet er et tidssvarende og godt våbensystem. Det er velegnet til luftforsvarsoperationer i dansk terræn med dets bakkede lavland og mange kystlinier. Det vil være velegnet til samarbejde med hær og søværn såvel i spændingsperioder som under krig, hvis der kan skabes forståelse for de anvendelsesmuligheder HAWK-systemet byder på. Denne forståelse har det hidtil ikke været muligt at opnå, hvilket fremgår af, at det endnu ikke i foråret 1973 til trods for megen snak og mange forhandlinger om HAWK-mobilitet siden efteråret 1968 er lykkedes os, i modsætning til vore NATO allierede, at fremskaffe de lastvogne, der skal til for at gøre de fire HAWK eskadriller fuldt mobile. Nøgleordet for HAWK burde hedde mobilitet og under forudsætning af, at denne gennemføres, vil våbensystemet kunne udnyttes optimalt under spændingsperioder og krig.
 
Hvad der hidtil er sket med HAWK-systemets mobilitet.
For at forstå resultatet af den mangelfulde planlægning vedrørende HAWK mobilitet er det nødvendigt med et kort tilbageblik. De fire HAWK eskadriller - 541, 542, 543 og 544 - blev oprettet den 8. okt. 1964 i El Paso, Texas, USA. Efter uddannelsens afslutning og efter nogle måneders træning hos de amerikanske styrker i Sydtyskland modtog eskadrillerne, det, i Europa på licens fremstillede materiel i efteråret 1965, og indgik i beredskab umiddelbart derefter. Der blev fra starten ikke anskaffet køretøjer, idet eskadrillerne var planlagt anbragt i permanente stillinger, der skulle infrastruktur finansieres. Disse permanente stillingers placering var resultatet af en planlægning baseret på en stationær opstilling om København, og samtidig tænkt som en lavsikring af de eksisterende NIKE eskadriller. En af eskadrillerne blev placeret på Middelgrunden efter at dette gamle søfort var istandsat for et millionbeløb, der havde været tilstrækkeligt til at gøre adskillige HAWK afdelinger fuldt mobile. For rigtigt at cementere den stationære tankegang fjernede man hjulene på den »DIRECT SUPPORT UNIT« (DSU), d.v.s. den værksteds- og for- syningsenhed, der hørte med til våbensystemet, og klodsede de forskellige »shops« op i en værkstedshal. Resultatet blev, at dette udmærkede våbensystem blev gemt bort i et hjørne af landet, uden tanke for, at våbensystemet er et taktisk og mobilt våbensystem. En opstilling, der kun i ringe grad udnytter HAWK-systemets potentiel, hvoraf mobiliteten er en meget betydelig del. Til sammenligning kan eksempelvis nævnes, at en HAWK eskadrille i virkeligheden er betydelig hurtigere at bringe i stilling end hærens 40 mm L 70 luft- væmsbatterier, der er 100 % mobile og har en personelstyrke, der er 100 °/c større end HAWK eskadrillernes.
 
HAWK eskadrillernes hverdag blev i høj grad præget af det meget høje fredsberedskab, der af nogle blev opfattet som moralskabende, men af de fleste som det modsatte. Det kostede i hvert fald mange penge, og sled så hårdt på såvel personel som materiel, at eskadrillerne ikke havde kræfter til at tænke på den forspildte mobilitet. Som et led i de betydelige spareforanstaltninger i andet halvår af 1972 omlagdes dette høje, formelle raket-fredsberedskab til et mere realistisk indsatsberedskab. Dette medførte imidlertid, at en ny bemanding for eskadrillen blev fastsat. Denne nye bemanding nedskærer efterhånden personelstyrken pr. eskadrille fra ca. 100 til ca. 70 mand, altså en nedskæring på ca. 30 %. Til sammenligning kan nævnes, at de stationære NIKE eskadriller er på ca. 120 mand, for ikke at tale om hærens 40 mm L 70 luft- værnsbatterier, der er på ca. 150 mand. Dette vil selvsagt betyde et alvorligt handicap for mobiliteten, da denne blandt andet er afhængig af noget så simpelt som: hænder. Men til trods for disse manglende »hænder« vil det være muligt at gennemføre HAWK mobilitet og dermed fuld udnyttelse af våbensystemet uden nævneværdige udgifter.
 
Forslag til gennemførelse af HAWK-mobilitet.
For at gøre HAWK-systemet mobilt og dermed udnyttelsesgraden optimal foreslås følgende tre foranstaltninger udført:
a. Tildeling af køretøjer.
Denne tildeling skal bringe de fire eskadrillers mobilitet op på 100 %. Dette kan eksempelvis ske ved at anbringe hærens 40 mm L 70 luftværns- batterier på Flyvestationerne (FSN) og samtidig nedsætte deres mobilitet til ca. 25 % og benytte det derved tiloversblevne køretøjsmateriel til HAWK-eskadrille mobilitet. En anden måde at skaffe køretøjsmateriel på, vil være at samle de lastvogne, der som følge af aktivitetsnedsættelse på FSN er blevet tilovers og tildele dem HAWK eskadrillerne. Fordelen ved disse to måder at fremskaffe køretøjer på er, at de kan gennemføres uden nævneværdige udgifter. Den bedste løsning ville formentlig være at indkøbe helt nye lastvogne af typen Magirus-Deutz.
 
b. Organisationsændring.
Der bør oprettes en selvstændig HAWK afdeling under kommando af en chef med en stab på højst 8-10 medlemmer. I denne afdeling bør indgå den førnævnte opklodsede »direct support unit« i form af en mobil værk- steds- og forsyningseskadrille. Denne afdeling kan placeres i eller udenfor Luftværnsgruppen. Denne organisationsændring kan gennemføres uden nævneværdige udgifter.
 
c. Ændring af fredstidslokation.
Den på Middelgrunden i fredstid placerede HAWK eskadrille må bringes i land til en passende fredstidslokation på Sjælland, eksempelvis på FSN Værløse eller FSN Stensved. I modsætning til hærens kampenheder, der kan kaserneres i fredstid, trives HAWK-udstyret af vedligeholdelses- mæssige - og personellet af uddannelsesmæssige grunde, bedst ved, at materiellet hele tiden er opstillet og holdes »varmt«. Gennemførelse af denne foranstaltning vil betyde en årlig besparelse på mellem y2 til 1 mill. kr.
 
Forslag til anvendelse af HAWK-systemet under spændingsperioder og krig.
Under kriser og spændingsperioder vil der være et stærkt behov for at have et stort spektrum af optioner for at kunne handle smidigt, herunder også tidlig imødegåelse med militære midler. Hvis der er behov for at vise fasthed, kan det være nødvendigt ved adfærd at lade modstanderen opfatte »signaler« herom. HAWK eskadrillerne kan uden tvivl bidrage til at styrke troværdigheden af sådanne »signaler« f.eks. under følgende omstændigheder.
 
Spændingsperioder.
a. I en spændingsperiode vil en nærliggende HAWK-anvendelse være at foretage deployeringer til kyster, hvor minelægningsoperationer forestår. Disse deployeringer skulle finde sted samtidig med ombordtagning af miner og vedvare, indtil spændingsperioden enten ophørte eller udlægning af spærringerne var tilendebragt. Selve sikringsopgaven skulle bestå i at: - varsle ved broadcast til skibene om fjendtlige fly, og i øvrigt - engagere disse fjendtlige fly i mulig udstrækning indenfor rakettens rækkevidde. Minespærringer af gennemsejlingsfarvandene må anses for at være et af nationens bedste kort på hånden i en spændingssitua- tion, hvorfor denne opgave bør prioriteres højt.
 
b.En anden nærliggende anvendelsesmulighed for HAWK-systemet i en spændingsperiode er til luftsikring af danske FSN, som må forventes at skulle modtage forstærkninger udefra. Disse forstærkninger har krav på optimal national luftsikring.
 
Krigstilstand.
Under krigstilstand vil der foruden de to ovennævnte anvendelsesmuligheder yderligere kunne være tale om at anvende HAWK eskadrillerne på følgende måde: - som et fremskudt linieforsvar beregnet på hovedsagelig at opfange og engagere første angrebsbølge mod dansk område, og bedst ved opstilling på sydvendte kyster, eller - som et mobilt områdeforsvar til luftsikring af hærstyrkers opmarch- og operationsområde i forbindelse med antiinvasionsforsvar af eksempelvis Sjælland eller Lolland-Falster. I første tilfælde vil fire HAWK eskadriller kunne udgøre en luftfor- svarslinie på over 125 km. I sidstnævnte tilfælde ville de samme eskadriller kunne dække et areal på over 600 km2.
 
Fordele og ulemper ved ovennævnte anvendelsesmuligheder.
Det vil føre for vidt her at foretage nogen nærmere analyse af fordele og ulemper ved forslaget. Alligevel vil jeg gerne anføre nogle fordele og ulemper som følger:
 
Fordele.
Forslaget vil
- fremme nært samarbejde mellem grene af de tre værn, hvilket i sig selv vil virke positivt, fordi formålet med et sådant samarbejde i praksis vil virke logisk og inspirerende. Kun gennem samvirke mellem forsvarets enkelte komponenter, vil det være muligt at opnå optimal samlet kampkraft, 
- fremme kampmoralen, fordi offensiv handling altid fremmer denne. Der er ikke noget i vejen for, at et defensivt våbensystem som HAWK- systemet kan anvendes til offensiv handling,
- kunne gennemføres uden nævneværdige økonomiske konsekvenser,
- medføre flexibel anvendelse af HAWK-systemet i spændingsperioder (crisis management),
- forbedre overlevelsesevnen for HAWK eskadrillerne under krig på grund af fjendens vanskelighed med måludpegning af disse og
- medvirke til tidlig imødegåelse hvad enten systemet anvendes som fremskudt linie- eller områdeforsvar, som luftsikring under spærrings- fasen eller som nærluftforsvar af flyvestationer.
 
Ulemper.
Jeg har svært ved at se uoverskuelige ulemper ved de foreslåede anvendelsesmuligheder. Jeg kan dog fremføre følgende:
- ved deployeringer i forbindelse med det fremskudte linie- eller områdeforsvar vil enhederne være afhængig af, at broforbindelserne bevares intakte; HAWK-systemet kan imidlertid løftes med helikopter,
- der kan opstå politiske vanskeligheder af følelsesmæssig art vedrørende »opgivelse« af Københavns luftforsvar, og
- selv om måludpegning af HAWK eskadrillerne besværliggøres, vil fjendens signalopklaring indenfor en rimelig tid kunne stedfæste enhederne efter, at disse er begyndt at lade radarer udsende energi.
 
Den alvorligste af disse er den sidste, men at anvende den som et argument imod HAWK-mobilitet, hvad rent faktisk har fundet sted, forekommer at være et defaitistisk argument, når man tager i betragtning, at den enkelte HAWK eskadrille består af to skydesektioner. Dertil kommer, at en HAWK eskadrille må påregne under krig at skulle skifte stilling 1-3 gange i døgnet.
 
I tilknytning til fordele og ulemper vil det være rigtigt at omtale følgende tre forhold:
- HAWK eskadrillernes ild egner sig ikke for central kontrol fra nogen operationscentral. Eskadrillerne »are on their own« og ilden »kontrolleres« ved oprettelse af LOW MISSILE ENGAGEMENT ZONE (LOMEZ), der igen er afhængig af de opgaver, der skal løses. De enkelte eskadriller indenfor et LOMEZ arbejder sammen og har HOT LINE kontakt indbyrdes.
- HAWK eskadrillerne er velegnede til opstilling ved kystlinier eventuelt med launchers (LCHR) på forstranden og radarmateriellet, hvor terrænet begynder at hæve. Dette vil især have betydning for sikringsopga- ven under minespærringsfasen, hvor ildkraften vil kunne virke maksimalt i det LOMEZ, der placeres over skibene. Men det vil også være af betydning ved et fremskudt HAWK-linieforsvar i den danske geografi med tidlig imødegåelse for øje.
-Ved AIR SPACE MANAGEMENT forstås kommando og kontrol over luftrummet med det formål at nedskyde fjendtlige fly og undlade at nedskyde egne. Det lyder nemt, men er meget vanskeligt. En af måderne er at adskille de forskellige luftforsvarsvåbens engagementsområder, særligt fly og raketter.
 
Hæren har nu anskaffet det dyre og vanskeligt kontrollable Red Eye våbensystem under foregivende af at opnå et såkaldt område-attrition luftforsvar. Jeg havde hellere set hærens kampenheder udstyret med et moderne hurtigtskydende kanonluftforsvar, f.eks. af typen GATLING/VUL- CAN til selvforsvar mod fjendtlige fly, der angriber enhederne frem for Red Eye til »attrition« af de fjendtlige fly, der flyver forbi enhederne, så meget mere som en Vulcankanon på en PMV også kan bruges mod mål på jorden.
 
Men når nu Red Eye er anskaffet, vil det være muligt at anvende den sammen med HAWK eskadrillerne som et supplement til det førnævnte mobile områdeforsvar til luftsikring af hærstyrkers operationsområde. I samarbejde vil HAWK og Red Eye uden tvivl kunne bidrage til at opnå en for egne styrker tålelig luftsituation.
 
Afslutning.
Dette var historien om et våbensystem, der er dårligt anvendt, fordi man har undladt at udnytte mobiliteten. Der er siden efteråret 1968 talt og forhandlet meget om HAWK mobilitet uden nævneværdige resultater. Der er også tidligere fremsendt forslag i samme anledning, hvilket f.eks. ses af følgende.
I det håb, at systemet var interesseret i at modtage »input« i form af forslag og synspunkter nedefra, fremsendte jeg som eskadrillechef i efter sommeren 1972 et forslag ad kommandovejen til Forsvarskommandoen vedrørende sagen. Eskadrillen har endnu ikke modtaget noget svar på dette forslag. Senere på året fremsendte eskadrillen forslag til Flyvertaktisk kommando om at lade to HAWK eskadriller deltage i en af søværnets øvelser i »Sundet Syd« med det formål at afprøve den nye teori.
 
Denne gang modtog eskadrillen telefonisk svar. Svaret indeholdt afvisning med følgende begrundelse:
- for kort tid til planlægning, (der var ca. tre uger),
- omkostninger i forbindelse med HAWK eskadrillernes deltagelser, (øvelsen kunne have været gennemført på under 30 timer) og endelig at
- forslaget var irrelevant.
 
Jeg havde håbet senere at modtage belæring fra den pågældende kommandomyndighed om, hvori den irrelevante tankegang bestod. Dette er endnu ikke sket. Imens er udviklingen fortsat. Officerspersonel trækkes ind fra HAWK eskadrillerne til stabe og Operationscentral 500. Den modsatte vej kommer en stadig stigende papirmængde i form af befalinger, nye uddannelsesplaner, tekniske ændringer og forespørgsler, der næsten kvæler eskadrillechefen eller i hvert fald sinker ham i hans job. Vejen frem hedder tilsyneladende: Mindre personel, kortere tjenestetid, større uddannelsespres og mere papir. Opgaverne er stadig de samme og inspektionerne lige ubønhørlige. Det er så nemt at konkludere en sådan med ordene: »Mere kommando og kontrol på enhedsplan ønskelig«. Man forlanger det umulige udført og helst med talent. Jo, det går ud over forsvarets spidse ender, i hvert fald for så vidt angår HAWK eskadrillerne. Jeg er enig med orlogskaptajn P. Gardes generelle koncept, både med hensyn til dansk forsvars virke under spændingsperioder (crisis management) og under krig.
 
Jeg har også med interesse læst samme orlogskaptajns »Brev til redaktionen« i Militært tidsskrift, marts 1973, hvor han i anledning af forsvars- forliget opfordrer officererne af alle tre værn til i fællesskab og bl.a. gennem fælles uddannelse på Forsvarsakademiet at lære hinanden endnu bedre at kende med henblik på fremover effektivt at kunne forvalte den fælles opgave.
Jeg opfordrer nu efter forsvarsforliget til debat i Det krigsvidenskabelige Selskab og i dets tidsskrift med det formål at få belyst værnsopgaver og værnssamarbejde under spændingsperioder og krig. Jeg opfordrer redaktionen til midlertidig, f.eks. i det kommende halve år, at prioritere sådanne artikler og indlæg fremfor krigshistoriske og »udenlandske« artikler. Jeg håber, at såvel chefer for forsvarets kampenheder som officerer i de store stabe vil benytte lejligheden til at deltage i en frugtbar debat, og måske kan jeg under en sådan debat blive præsenteret for argumenter, der siger mig, at jeg helt har misforstået de muligheder et mobilt HAWK raketluftforsvar byder på.
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_102_aargang_maj.pdf
 
 

 

Litteraturliste

Del: