Skilsmissen – Dansk og norsk identitet før og efter 1814

”Skilsmissen – Dansk og norsk identitet før og efter 1814” af Rasmus Glenthøj. Udgivet af Syddansk Universitetsforlag den 25. maj 2012. 523 sider illustreret. Pris kr. 398,00.

Foto: Saxo.com

Bogen er en bearbejdet version af en ph.d.-afhandling fra 2010. Der er dermed tale om et tungt videnskabeligt værk, som er gjort mere læsbart for den almindelige læser med interesse for Danmark og Norge. Forfatteren nævner i sin indledning, at han ikke håber at skræmme nogen læsere væk med den akademiske form, og hvis man ønsker at undgå ”det akademiske skoleridt” kan man blot springe kapitel 2 og 3 over. Efter at have gennemlæst begge kapitler må jeg give forfatteren ret.

Der er tale om et særdeles grundigt værk på ca. 400 sider tekst plus 78 sider kilder og 35 sider noter. Hertil kommer et register. Bogen er forsynet med et stort antal relevante illustrationer og giver en særdeles grundig gennemgang af et emne, som ikke alene har betydning for danskere og nordmænd. Bogen kan bruges som grundlag for en beskrivelse af en lang række emner, som er op i nutidens debat. For eksempel: Hvad er nationalisme, hvad er fædrelandskærlighed, hvad er nationens historie, hvad forstår man ved nationalkarakter og hvem skrives historien for? Bogen kredser om emner så som kongemagt, flag, national autonomi, kultur, autencitet, hjemland, sprog, historie, oprindelse, og identitet.

Herudover giver bogen selvfølgelig en grundig gennemgang af forhistorien op til begivenhederne i 1814, og dermed fremkommer forfatteren med mange interessante iagttagelser, herunder ikke mindst de danske kongers egne opfattelser af deres roller og ansvar. De var indsat af Gud og ansvarlige over for deres forfædre og efterkommere. Befolkningen var en flok uartige og uansvarlige børn, som skulle retledes. Det ændrer sig så gradvist op gennem 1700-tallet og frem til skæbneåret 1814. Befolkningens kendskab til statsmagten var fra skatteopkrævning, militærtjeneste og lovgivning, hvis legitimitet alle hvilede på kongen. Fra såvel landets prædikestole som katedre blev kongens fortolkninger udlagt, og pligt og lydighed blev indskærpet.

Tilsvarende var befolkningerne af den udbredte religiøse overbevisning, at det var Gud, som afgjorde krige. Danmarks afståelse af Skåne var dermed Herrens vilje, og det var hans straf over de syndige skåninge, at de nu skulle være svenskere.

Læseren får et godt indblik i kongerigets forhold op til 1814. Der var tale om Danmark og Norge som ”tvillinge-rigerne” med en fælles konge. Hertil kom hertugdømmerne Slesvig og Holsten, hvor indbyggerne var henholdsvis dansktalende og tysktalende. Alle indbyggerne følte sig som danske, også selv om de ikke kunne tale det danske sprog. Kulturelt set var de tysktalende i Holsten orienteret mod de tyske stater, men deres nationalitet og sindelag var der ikke problemer med. Forfatteren redegør for de store indtægter i den såkaldte ”florissante periode”, som skibsfarten i kongeriget skaffede til landet, og hvorledes pengene cirkulerede mellem landsdelene og hvorledes statens midler blev brugt. I første omgang tjente kongeriget godt på denne handel, men i sidste ende var det denne hvirvelstrøm, der splittede Danmark og Norge. De store indtægter medførte en overmodig udenrigspolitik og en konfrontationskurs mod briterne.

Den primære periode, som forfatteren behandler, er 1814 til 1830. Tabet af Norge i 1814 gav ikke umiddelbart Norge selvstændighed, men landet blev i stedet underkastet Sverige, dog med en vis form for selvstyre og egen konstitution, men i den almindelige forvirring mistede Norge de gamle ”skattelande” Færøerne, Island og Grønland. Senere kom der også norske krav om at få de gamle norske besiddelser, Orkneyøerne og Shetlandsøerne, ind under Norge igen. I den norske debat lige efter 1814 krævede de norske politikere også de tabte områder i Jemtland, Herjedalen og Bohuslen tilbage under Norge. Overgangen til svensk styre banede dog vejen for den endelige norske selvstændighed i 1905.

Odelsretten er et særligt norsk begreb, som forklares. Den norske bonde har historisk haft krav på forkøbsret til jord for at forhindre, at adelen eller købmænd overtog jorden i dårlige tider. Odelsretten blev indskrevet i den norske forfatning. I Norge har der i øvrigt kun været en lille adel med beskeden indflydelse.

Samarbejdet mellem Danmark og Norge beskrives meget nuanceret. Der var kun et universitet i hele landet, hvilket medførte at hele toppen af det norske embedsapparat var uddannet i København. Byen havde et stort islæt af nordmænd, og en stor del af Flådens matroser kom fra Norge. Tilsvarende kom en stor del af Livgardens soldater fra Norge, men i modsætning til Flåden havde Norge ellers sin egen hær. Søfarten i Nordjylland holdt i perioder med dårlig høst Norge forsynet med korn.

I afsnittet om nationale symboler, sange og ceremonier giver forfatteren en udmærket beskrivelse af baggrunden for at bruge netop datoen 17. maj som nationaldag, og i relation til svenskerne gav det en del problemer i starten.

Forholdet mellem Danmark og Norge har været præget af stærke følelser. Forfatteren nævner tilsvarende historiske eksempler, hvor ”den stærke part” (Danmark) husker de gode sider og glemmer de dårlige, medens det forholder sig omvendt for ”den svage part” (Norge). Tilsvarende har – ifølge bogen – gjort sig gældende i forholdet mellem England og Irland og Danmark og Færøerne. Tabet af Norge var Danmarks største tab i befolkningsmæssig henseende og i territorium, men 50 senere blev det efterfulgt af endnu et smerteligt tab for landet.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_141.aargang_nr.3_2012_1.pdf

Del:

Emneord