Seminar om NATO’s strategi

Som omtalt i april-nummeret af Militært tidsskrift har Det krigsviden- skabelige Selskab stået som initiativtager til et seminar om NATO’s strategi på LO-skolen den 26.-27. maj 1984. Seminaret blev muliggjort gennem tilskud fra Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg. I seminaret deltog ca. 90 personer indbudt på navn af Det krigsviden- skabelige Selskab. Deltagerne var bl.a. politikere, journalister, forskere og universitetsrepræsentanter, repræsentanter fra stats-, udenrigs- og forsvarsministerivim, repræsentanter fra fredsbevægelser og et antal af Selskabets medlemmer. Selskabet beklager, at ikke flere af Selskabets medlemmer kunne få mulighed for at deltage. Der er sikkert medlemmer, der føler, at netop de havde interesse i eller de nødvendige forudsætninger for at deltage. Ønsket om en afbalanceret sammensætning af deltagerkredsen satte imidlertid meget snævre rammer for deltagelse. Selskabet håber derfor på, snarest at kunne fordele de debatindlæg, der blev præsenteret på seminaret, til Selskabets medlemmer. Om deltagelse i øvrigt kun en enkelt bemærkning. Både forsvarsudvalg og 11-mandsgruppe var inviteret. Desværre havde kun fem politikere fundet mulighed for deltagelse.
 
Seminaret skabte en god ramme for en række meget interessante diskussioner og drøftelser af forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. De valgte emner fokuserede på det forsvarspolitiske, og det oplevedes generelt som meget positivt, at der kunne skabes en dialog mellem officerer og lægmænd om disse emner. Seminarets første taler var chefredaktør Vibeke Sperling fra dagbladet Information. Vibeke Sperling talte over emnet »Det politiske rationale bag Sovjetunionens militære kapacitet og doktrin«. Hun begrundede bl.a. de seneste års sovjetiske oprustning med en patologisk invasions- angst og ønsket om at opnå ligevægt med USA. Hun fandt ikke, at ideologien - men derimod de reelle politiske behov - havde dominans i sovjetisk udenrigspolitik. Vibeke Sperling understregede bl.a., at afskrækkelsen er lige så grundfæstet i Sovjetunionen som i NATO.
 
Lektor Niels Erik Rosenfeldt talte over samme emne som Vibeke Sperling. Han fandt - og det var et af de få områder, hvor han var lidt uenig med Vibeke Sperling - at man ikke helt kan afskrive ideologiens rolle. Han påpegede, at ideologien er væsentlig i systemets selvopfattelse, og at den er et retfærdiggørelsesinstrument. Niels Erik Rosenfeldt var enig i, at Sovjetunionen vil fastholde atomafskrækkelsen og påpegede, at Sovjetunionen i krig formentlig vil være indstillet på at undgå en nuklear optrapning. Seminarets andet emne var »Sovjetunionens operative koncept i 1980’eme«. Her indledte oberstløjtnant Kjeld Hillingsø med en vurdering af sovjetiske principper for anvendelse af hær-, luft- og flystyrker. Hillingsø kom bl.a. ind på den operative manøvregruppe (OMG), der vurderes at have opgaver i dybden af NATO’s forsvarsrum. Hillingsø vurderede i øvrigt, at forudsætningerne for anvendelse af koncepten ikke var helt til stede. Dette begrundede han bl.a. med mangler i det sovjetiske førings- system og i uddannelsen af officerer.
 
Journalist Kirsten Bruun fra dagbladet Information havde påtaget sig opgaven at kommentere Kjeld Hillingsø’s indlæg. Kirsten Bruun understregede bl.a. faren ved rent militære vurderinger. Hun fandt, at faren for krig afhænger af det politiske klima og af beredskabet til krig. Det militære beredskab bliver på denne baggrund en destabiliserende faktor. Kirsten Bruuns forslag var, at man holder op med at tænke sikkerhed i blokpolitiske termer. Emnet »Kernevåbens rolle i NATO’s strategi« blev behandlet af lektor Anders Boserup og lektor Ib Faurby. Boserup lagde meget provokerende ud med at hævde, at fraværet af en strategi gør det ud for NATO’s strategi. Alle muligheder holdes åbne, og det anså han for farligt. Faurby var bl.a. inde på strategiens troværdighedsproblem. Han mente, at NATO’s strategi nok er mere troværdig i Sovjetunionen end i Europa. Strategidebatten bliver derfor i høj grad en intem debat. I lørdagens sidste debatperiode talte oberstløjtnant K. V. Nielsen og chefredaktør David Jens Adler om den igangværende strategidebat. K. V. Nielsen kom her bl.a. ind på de igangværende bestræbelser på at reducere afhængigheden af atomvåben gennem forbedring af de konventionelle våben. Airland Battle 2000 blev drøftet, og det fremgik, at der var nogen forvirring omkring dette emne, bl.a. forårsaget af den amerikanske hærdoktrin »Arirlandbattle«, som Adler fokuserede på.
 
Oplæg til søndagens første debatperiode blev fremlagt af forsker Wilhelm Agrell og major Michael Clemmesen. Agrell fremhævede især det enkelte lands tendens til at fokusere på og dermed overdimensionere eget områdes betydning. Clemmesen understregede, at det danske områdes betydning i dag snarere var affødt af luftmilitære forhold end af strædebeliggenheden. Major Christian Andersen behandlede truslen mod Darmiark og det militære styrkeforhold i Østersøen. Han påpegede, at Danmark vil blive inddraget tidligt i en militærkonflikt mellem Warszawapagten og NATO og vurderede, at styrkeforholdet er ca. 4:1 i Warszawapagtens favør. Chefredaktør Torben Krogh havde påtaget sig at kommentere major Andersens indlæg. Torben Krogh fremhævede især truslens reprocitet. Forestillingen om, at NATO skal være militært stærk, fører til, at vi selv må leve med en reel militær trussel. Truslen er på den baggrund en konsekvens af vor egen politik. Seminarets sidste debatperiode drejede sig om dansk forsvar og NATO’s strategi. Oberst 0. R. H. Jensen fokuserede her på dansk forsvars problemer, mens emnets anden debatindleder, journalist Peter Wivel, i højere grad behandlede fredsbevægelsernes roUe og behovet for at kritisere amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i globalt perspektiv som grundlag for at genoprette troen på de demokratiske idealer, som skulle forsvares.
 
Denne korte gennemgang yder langt fra de forskellige debatperioder og debatindledere fuld retfærdighed. Ej heller afspejler den de mange gode indlæg fra seminarets deltagere. Selskabet håber imidlertid med den omtalte udsendelse af debatindlæg at kunne råde bod på dette forhold. Der er næppe tvivl om, at det er vigtigt, at officerer og forsvars- politisk interesserede får lejlighed til at drøfte disse meget væsentlige problemer, og at seminaret på denne baggrund var en succes. Enighed om alle aspekter og forhold var der selvfølgelig ikke, og en række emner kræver en yderligere og mere dybtgående behandling. F.eks. var det klart, at der er store afvigelser i opfattelsen af truslens realitet, og at der er afvigende opfattelser af strategiens udformning og af kravene til dansk forsvar. Der er derfor fortsat behov for en lødig dansk forsvarsdebat og for fordomsfrie drøftelser mellem officerer, politikere og forskere. 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
 
 
 

Litteraturliste

Del: