Psykologiske Operationer i internationale operationer: propaganda eller kampstøtte?

Psykologiske Operationer (PSYOPS) er stadigvæk en relativt periferier kapabilitet i det danske forsvar, men det er omvendt også en aktivitet som får en stadigt tiltagende betydning i internationale fredsstøttende operationer. Ikke bare i rammen af NATO, men også i rammen af koalitioner som Danmark bidrager til. 1990´ernes erfaringer med NATO ledede operationer i Bosnien og Hercegovina, Kosovo og Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, samt specielt operationerne i Irak og Afghanistan har Psykologiske Operationer vist sig at være en værdifuld kapabilitet i forhold til at løse den fredsbevarende missions opgaver. Herunder at beskytte styrken, reducere magtanvendelse og dermed tab af menneskeliv. Dette ses afspejlet i de seneres års udvikling af militære styrker i Europa, hvor flere lande generelt skærer ned på antallet af almindelige militære styrker, men til gengæld tilfører flere ressourcer til PSYOPS. Det samme billede som man ser med specialstyrker, efterretningskapabiliteter og Civilt og Militært Samarbejde (CIMIC).

Foto: Forsvaret.dk

Psykologiske Operationer

Psykologiske Operationer defineres i NATO som ”Planned psychological activities using methods of communications and other means directed to approved audiences in order to influence perceptions, attitudes and behaviors, affecting the achievement of political and military objectives”[2]. Bag denne definition gemmer der en planlagt anvendelse af kommunikationsmidler som blandt mange andre omfatter TV/radio, aviser, løbesedler, internet og personlig kontakt med meningsdannere, for at påvirke målgrupper i styrkens ansvarsområde til at påtage sig en gunstig holdning og adfærd. Vel at mærke en holdning og en adfærd, som understøtter de militære og politiske formål med tilstedeværelsen af den internationale styrke, herunder opfyldelse af mandatet.

Delelementer af dette kan derfor i fredsstøttende operationer være, at opnå en positiv perception af styrken via information om dens formål og opgaver, instruktioner om hvordan lokalbefolkningen skal agere i forbindelse med styrkens enkelt operationer, adressere specifikke problemer som eksempelvis unges stenkast[3]. Det kan også være at reducere lokalbefolkningens støtte til ekstremistiske grupperinger, overtale lokalbefolkningen til at tro på og støtte nye politiske strukturer og eksempelvis forestående valghandlinger, samt imødegå rygter og tredje parts bevidst plantet misinformation.

Med andre ord er formålet med Psykologiske Operationer at fastholde en positiv holdning til fremtiden hos dem der allerede støtter en fredelig udvikling, overbevise dem der tvivler på fremtiden, om at ekstremistiske grupperinger ikke er svaret på en bedre fremtid, og undergrave støtten til, og troen på, modstandere af en fredelig udvikling og deres propaganda.

Dette gøres via såvel støtte til enkelt operationer, som via langsigtede programmer eller kampagner, der i begge tilfælde bygger på godkendte informations og adfærdsmålsætninger. Målsætninger som er i overensstemmelse med formålet med missionen fra strategisk til taktisk niveau. 

Men selv om PSYOPS umiddelbart kan virke som en militær afart af Public Relations, Perception Management, Politisk Kommunikation, eller hvilke andre kommunikations modeord man nu kan komme i tanke om, skal PSYOPS ses i en militær kontekst på det operativ-taktiske niveau. Herunder som en af kerne komponenterne i den stadigt mere væsentlige koordinerings-strategi Informations Operationer. Populært kan man sige at Informations Operationer er den militære reaktion og udvikling der knytter sig til den udvikling der har været i informations samfundet som begreb.

PSYOPS i rammen af Informations Operationer

Psykologiske Operationer kan hverken generelt, eller i forbindelse med operationer, betragtes som en særskilt aktivitet, selv om PSYOPS adskiller sig fra hvad man normalt opfatter som militære operationer. Psykologiske Operationer skal derimod ses som en integreret del af de militære operationer på alle niveauer og i forbindelse med alle typer af aktiviteter, koordineret i rammen af Informations Operationer (INFO OPS). Dette gør sig specielt gældende på det operative niveau, men har også en kraftig indvirkning på det taktiske niveau. Særligt under fredsstøttende operationer, hvor aktiviteter som INFO OPS der normalt hidrører det operative niveau, ofte bliver en taktisk aktivitet. 

Informations Operationer defineres i NATO som ”Info Ops are coordinated actions to create desired effects on the will, understanding and capability of adversaries, potential adversaries and other approved parties in support of the alliance overall objectives by affecting their information, information-based processes and systems while exploiting and protecting one’s own”[4]. Konkret dækker det over en koordinering som har til formål, at samordne effekterne af militære kapabiliteter som Psykologiske Operationer (PSYOPS), Elektronisk Krigsførelse (EK), Vildledning, Computer Netværks Operationer (CNO) og Operationssikkerhed (OPSEC), samt fysisk ødelæggelse af specifikt informations-relaterede mål[5], for at opnå informationsoverlegenhed over en modstander. Tæt relateret til INFO OPS, og en del af koordineringen, er Civilt og Militært Samarbejde (CIMIC), forbindelsesofficersvirke og Presse og Informationstjenesten (P&I).

At samordne effekterne af den tilstedeværende militære kapabilitet er sådan set ikke noget nyt. Informations Operationer bidrager bare til en væsentlig øget effektivitet på informationsområdet. Et område som har fået et øget fokus i moderne krigsførelse, eller rettere i nutidig anvendelse af militære styrker. I nutidig anvendelse af militære styrker ligger også en øget anvendelse af Psykologiske Operationer i alle faser af en konflikt.

 

Operationalisering af Psykologiske Operationer

En ting er en relativ abstrakt doktrinær definition på Psykologiske Operationer, og en om end mere abstrakt doktrinær forankring i Informations Operationer, en anden ting er PSYOPS applikation på reelle operationer og hvordan PSYOPS kan støtte løsningen af disse. 

En operationalisering af PSYOPS kan passende foretages i rammen af de enkelte faser i en operation, eller mission, fra det besluttes at indsætte militære styrker til disse frigøres igen. Psykologiske Operationer kan støtte en mission fra start til slut, uagtet hvilken ende af spektret i Crisis Responce Operations (CRO) der måtte være tale om[6].

Faserne i operationen, hvor PSYOPS vil kunne støtte, dækker fra beslutningen om indsættelse af styrker til disse er hjemme igen.

Præ-deployering - Deployering/kamp - overgangsfase - stabilisering - exit/re-deployering.

 

Præ-deployering

Gennemførslen af psykologiske operationer i missionsområdet forud for indsættelsen af landstyrker har til formål, at ”mentalforberede” lokale målgrupper, såvel militære som civile, på styrkens ankomst. Dette kan være meget effektivt i forhold til at reducere tab på alle sider og dermed øge force protection. Uagtet om der er tale om ”first in” og der reelle kamphandlinger, eller deployering af en fredsbevarende styrke.

For så vidt angår kampoperationer (first in) er formålet med præ-deployerings PSYOPS at undergrave fjendens vilje til at kæmpe og påvirke hans beslutningstagning, før man er tilstede på jorden, eller engagere fjenden første gang. Naturligvis er brugen af PSYOPS, som jo kan afsløre ens intentioner, forud for kampoperationer afhængig af operationssikkerheden (OPSEC), og mulighederne for at opnå overraskelse. Dog vil tilstedeværelsen af militære styrker nok næppe helt kunne skjules, hvorfor brugen af PSYOPS nok aldrig vil afsløre den overordnede intention, men anvendelsen lokalt skal være en afvejning mellem OPSEC og det forventede udbytte af anvendelsen af PSYOPS.

For så vidt angår fredsstøttende er der tale om ”mentalforberedelse” og forudgående forklarelse af baggrunden for styrkens ankomst og dens mandat, primært med henblik på at øge graden af force protection, og på forhånd at påbegynde opbyggelsen af et positivt billede af styrken. Dette vil som oftest omfatte forsøg på at påvirke lokale målgrupper til, at agerer på en given måde når styrken ankommer til ansvarsområdet. En kendt styrke hvis sammensætning, mandat og opgave er velkendt for befolkningen åbner mulighed for accept samt hindrer rygte dannelser. Skal man først senere i en evt. deployerings fase til at ændre den opfattelse skal man ændre en holdning og opfattelse som allerede er fakta i lokal befolkningens bevidsthed. Kan man fra starten oplyse, informere og præcisere udvalgte informationer er fundamentet lagt inden fejlagtig, fordrejet eller direkte propaganda spredes af andre kræfter. Kræfter der fylder det informations vakuum eller behov for information der typisk følger i kølvandet på konflikter.

 

Deployering / kamp

Hvad enten der har været gennemført Psykologiske Operationer i området forud for styrkens ankomst eller ej, vil gennemførslen af PSYOPS i forbindelse med selve deployeringen, og eller kampen, kunne lette opgaveløsningen markant. Herunder medvirke til at hindre misforståelser, hos specielt civilbefolkningen, om hvorfor styrken er deployeret til området, og dermed øge graden af Force Protection.

I forbindelse med kampoperationer vil der oftest være tale om, at PSYOPS anvendes til at påvirke modstanderens militære styrker til enten at overgive sig, eller til at opgive kampen og trække sig fra kampområdet. Dette kan enten foregå som massepåvirkning af enheder, eller påvirkning af specifikke fører og beslutningstagere. Derudover vil civile i kampområdet oftest også være en målgruppe af hensyn til operationsfriheden og deres sikkerhed.

I forbindelse med operationer vil denne fase primært omhandle deployeringen og indsættelsen i et område, hvorfor egentlig kamp ikke forventes. Der vil således også være tale om et noget anderledes fokus for brugen af PSYOPS. Et fokus som i høj grad ligner det fokus som der er i præ-deployerings PSYOPS. Operationer med PSYOPS vil kunne svække den støtte evt. fraktioner eller terrorister nyder i lokalbefolkningen ved oplysning om den negative effekt disse har på den forestående stabilisering, udvikling af samfunds strukturen, infrastrukturen samt levevilkår. Forhold lokalbefolkningen som oftest er særdeles lydhør overfor, idet de ønsker disse forhold forbedret.  

 

Overgang fra kamp til stabilisering

Ved overgangen fra kampoperationer til fredsstøttende operationer / konsoliderende operationer er der en tendens til at nedtone brugen af PSYOPS, og de kapabiliteter som kan udføre PSYOPS, da der ofte er en opfattelse af, at det er andre end de militære styrker der bør beskæftige sig med informationsarbejdet. Dette kan også i et vist omfang være rigtigt. En del af de programmer som militære PSYOPS styrker, specielt på det operative niveau, gennemføre er målrettet imod genopbygningen af civilsamfundet. Alene af den grund burde det måske være civile internationale organisationer (IO) der udførte informations programmer og kampagner med henblik på at påvirke civilsamfundet i den retning som det internationale samfund gerne ser det, herunder skabe forudsætningerne for et nyt styre. Virkelighedens verden gør dog ofte, at der ikke er nogle IO der kan eller vil gennemføre denne informationsaktivitet, hvorfor der opstår et informationsvakuum. Et vakuum, som hvis det ikke forsøges udfyldt af PSYOPS, helt eller delvist hurtigt vil blive kontrolleret af radikaliserede, ekstremistiske grupperinger i området, eller en 3. part. Dette vil på kort sigt markant kunne forringe enhedens operationsfrihed og sikkerhed, og på lang sigt vil kunne kompromittere opnåelsen af end-state for såvel den militære og civile tilstedeværelse i missionsområdet. PSYOPS spiller derfor en vigtig rolle i denne fase. Kraftig indledende PSYOPS kan derfor bidrage til at holde momentum i udviklingen, undgå at der opstår et informationsvakuum, og dermed også lette den langsigtede opgaveløsning.  

 

Stabilisering

I forbindelse med en stabiliseringsfase, hvad enten det er den samme styrke, som har været indsat i de forudgående faser, eller om det er en helt ny styrke som bliver indsat i en efterfølgende fredsstøttende operation, støtter PSYOPS operationen og opnåelsen af end-state eller mandatets opfyldelse.

Men i modsætning til de tre tidligere faser, hvor PSYOPS har været fokuseret på opnåelsen af kortsigtede militære mål, er PSYOPS støtte til stabiliseringsfasen, også kaldet Crisis Response Psychological Operations (CRPO), alt overvejende langsigtet, men støtter dog også gennemførslen af enkelt operationer. CRPO defineres som ”Planned psychological operations conducted as an integral part of Crisis Response Operations, designed to create a supportive atmosphere and a willingness to co-operate among the parties in conflict and civilian population in the Joint Operation Area (JOA), in order to assist in the achievement of mission objectives and protect the force[7].

Man kunne argumentere, at der PSYOPS-mæssigt, ikke er den store forskel på overgangs- og stabiliseringsfasen, og at det også her skulle være en primært civil aktivitet. Men det er ofte det samme billede der ses. Manglende evne eller vilje hos andre aktører. Ligesom det ville betyde et fravær af PSYOPS støtte til Force Protection. Det PSYOPS-mæssige bidrag til Force Protection opnås primært gennem taktisk PSYOPS i forbindelse med brigadernes og bataljonernes operationer og aktiviteter. Mange konfrontationer på det taktiske niveau beror på misforståelser, som PSYOPS kan reagere på gennem information. Netop PSYOPS er oftest det eneste middel der kan adresseret målgrupper direkte, og måle effekten af indsatsen. Det er dog vigtigt, at PSYOPS er koordineret med CIMIC, P&I og egne styrkers adfærd. Det er således her, at den ellers operative aktivitet INFO OPS, også får en taktisk betydning. Specielt i fredsstøttende operationer. 

I forbindelse med stabiliseringsfasen, hvad enten denne varer seks måneder, eller fire år, påbegyndes forberedelserne til re-deployering, understøttet af exit-strategien, også. Specielt i forhold til exit-strategi spiller PSYOPS også en stor rolle, idet det ofte er kommunikative og diplomatiske midler, og ikke militære, der vil være de toneangivende der.

 

Exit / re-deployering

Formålet med PSYOPS støtte til exit-strategi og re-deployering, er først og fremmest, at de resultater der er opnået med styrkens tilstedeværelse ikke forsvinder sammen med styrken. Men også, at sikre styrken mens den gradvist nedskæres i forbindelse med dens exit fra missionsområdet.

Militære styrkers tilbagetrækning fra et tidligere konfliktområde erstattes som regel af strategiske politiske, økonomiske og udviklingsmæssige hjælpeprogrammer og andre stabiliseringstiltag, og jo længere en mission har varet, jo mere vil den militære tilstedeværelse som regel også blive skåret ned. Både fordi dens tilstedeværelse bliver mindre nødvendig jo mere stabilt det tidligere konfliktområde bliver, men ofte også af mere realpolitiske årsager, som at styrkerne behøves i andre konfliktområder, eller at de styrkebidragydende landes politiske fokus skifter. Det er her vigtigt at man via PSYOPS, og P&I, søger at forklarer baggrunden for dette over for lokalbefolkningerne, herunder at vi stadigvæk er forpligtede i området.

I forbindelse med nedskæring af den militære tilstedeværelse og synliggørelsen af den civile indsats i det tidligere konfliktområde, vil der ofte blive øremærket reaktionsstyrker i de styrkebidragende lande, som hurtigt kan indsættes hvis konflikten skulle bluse op igen. Dette er specielt set på Balkan i forbindelse med de NATO ledede missioner SFOR og KFOR[8], hvor man har introduceret såkaldte ”Over The Horizon Forces” (OHTF), som sikkerhedsgaranti for styrkereduktioner.

Der er specielt vigtigt over for civilbefolkninger som ser styrken som garant for deres sikkerhed, og dermed ikke ønsker den reduceret. Lige såvel vil der ofte ske en gradvis overdragelse af ansvaret for specielt sikkerhed og lokal administration til lokale myndigheder, såsom det lokale politi og militær, i forbindelse med tilbagetrækning af militære styrker som en del af exit strategien, og for at udfylde det sikkerhedstomrum som opstår i forbindelse med exit.  

PSYOPS rolle vil derfor, i forbindelse med exitstrategien og re-deployeringen af styrker, ofte omfatte holdningspåvirkning af lokale målgrupper i forhold til stole på fremtiden og de lokale myndigheders evne til at skabe sikkerhed, samt stole på OTHF strategien.

 

Integreret og koordineret

Der hersker ikke nogen tvivl om at PSYOPS skal være en integreret, og tungt vejende, del af den militære operation for at have den ønskede effekt. PSYOPS skal derfor ind i planlægningen så tidligt som muligt, for at opnå det størst mulige udbytte af PSYOPS som (kamp)støttemiddel. Dette skal tilsikre, at den holdning eller adfærd som PSYOPS søger at påvirke målgruppen til at påtage sig, er den mest gunstige set i forhold til målet med den militære operation, og ultimativt også det politiske formål med den militære tilstedeværelse.

At PSYOPS er en integreret i den militære planlægning medfører implicit også at den er koordineret med andre sektioner og fagområders planlægning. Men der er dog en række koordineringsmæssige forhold som man specielt skal holde sig for øje. For det første naturligvis formålet med den militære operation og den adfærd hos målgruppen som er mest gunstig i forhold dertil. For det andet, koordineringen med enhedens øvrige kommunikative og perceptionsskabende aktiviteter, herunder specielt Presse og Informationstjenesten (P&I), Civilt og Militært Samarbejde (CIMIC) og egne styrkers adfærd. For at opnå dette er det derfor også vigtigt at de berørte dele af staben, og dens officerer, har et indgående kendskab til PSYOPS.

Men lige så vigtigt er det, som tidligere angivet, at de militære PSYOPS aktiviteter er i tråd med den strategiske kommunikation og det politiske formål med tilstedeværelsen af den militære styrke. Dette tilsikres, som tidligere nævnt, via den koordinering der finder sted i rammen af INFO OPS på alle niveauer.

 

Danske erfaringer set i forhold til

operationaliseringen af PSYOPS

De første danske erfaringer med taktisk PSYOPS i forbindelse med fredsstøttende operationer stammer fra Balkan, indledningsvis Bosnien og Hercegovina (SFOR), men først og fremmest fra Kosovo (KFOR). Senere hen i langt større omfang fra Irak og Afghanistan (ISAF). Specielt i forbindelse med operationerne i Irak og i Afghanistan har PSYOPS vist sig som et nyttigt og vigtigt (kamp)støttemiddel på det taktiske niveau, i forbindelse med danske fredsstøttende operationer.

I det efterfølgende vil der blive set nærmere på de danske erfaringer, og fremtidsperspektiver der er for så vidt angår PSYOPS i primært Irak, men også i Afghanistan (ISAF), på det taktiske niveau.

I juni 2003, da Danmark stod for at skulle deployere en bataljons værdi styrke til Irak som en del af den internationale koalition, var der indledningsvis ingen PSYOPS kapabilitet med i styrkebidraget. Den engelske brigade som den danske styrke skulle være en del af opfordrede dog Danmark til at gennemføre PSYOPS forud for deployeringen, hvorfor Forsvarsakademiet planlage og forberedte et pre-deployerings PSYOPS program for den danske styrke, som så blev iværksat og gennemført af den engelske enhed som den danske bataljon skulle overtage ansvarsområdet fra.

Det planlagte PSYOPS program viste sig at have en om end meget god effekt. Den danske bataljonschef var kendt på forhånd af de lokale ledere, og styrkens ankomst til området foregik relativt gnidningsløst og med de lokales umiddelbare accept. Om end det ikke var et af målene med PSYOPS programmet, havde det også den effekt at de danske styrker ikke blev opfattet som amerikanske enheder. Tiltaget havde derfor en stor Force Protection værdi. Men efter som der ingen PSYOPS kapabilitet var i den første danske styrke, var det meget svært for styrken at vedligeholde den positive effekt. Efterfølgende behov for PSYOPS støtte blev i muligt omfang løst via ”reach-back” fra Forsvarsakademiet[9]. I forbindelse med forstærkningsstyrken til hold 1, og på hold 2 blev der tilført staben viden på området, men det var først fra hold 3, at bataljonen var i stand til selvstændigt at planlægge og gennemføre PSYOPS støtte til dens operationer. PSYOPS er efterfølgende med stor effekt blevet anvendt af den danske bataljon i Irak, til støtte for såvel den generelle tilstedeværelse, som til støtte for specifikke enkelt operationer i ansvarsområdet. 

Herunder i forbindelse udvidelse af det danske ansvarsområde i Irak, blev der forberedt et PSYOPS program til støtte for dette. I forbindelse med overtagelsen af det nye ansvarsområde fra engelske styrker, skulle disse forud for den danske styrkes ankomst have gennemført det dansk planlagte PSYOPS program, men det blev af ukendte årsager ikke gennemført af de engelske enheder som planlagt. Konsekvensen var at Irakerne troede, at det var amerikanske styrker som var kommet ned til området for at gennemføre operationer og overtage området. Baggrunden for det var at de eneste andre styrker end de engelske, som de lokale irakere havde set var en amerikansk PIHRANA brigade under selve krigen. På grund de danske PIHRANA troede lokalbefolkningen, at der var amerikanske enheder der kom til området, hvilket skabte en del spænding i området. Det lykkes dog relativt hurtigt at vende den potentielt negative perception i området via et målrettet PSYOPS program.

Der er ingen tvivl om, at PSYOPS har været et effektivt støttemiddel for den danske styrke i Irak, og har bidraget til den professionelle og succesfulde som måde som styrken indtil nu har løst sin opgave på. Herunder i forbindelse med samarbejdet med engelsk PSYOPS.

Spørgsmålet er nu, hvordan PSYOPS kan understøtte en eventuelt dansk exit-strategi i forhold til engagementet i Irak, når dette bliver aktuelt, og hvordan der bliver skabt en sammenhæng fra det strategiske til det taktiske niveau, for så vidt angår kommunikationen i forhold til gennemførslen exit-strategien, og re-deployeringen af det danske styrkebidrag.

I forhold til Afghanistan har PSYOPS indledningsvis ikke spillet den store rolle for det danske styrkebidrag. Dette er primært med baggrund i den type styrker som Danmark har haft stillet til rådighed for ISAF tidligere. Dette har dog ændret sig i forbindelse med deployeringen af de danske Military Observer Teams (MOT) til Badakhshan provinsen, hvor der blev identificeret et behov for PSYOPS støtte, primært af Force Protection årsager. Men qua manglende kapabilitet var de nød til at bero på tyske PSYOPS enheder[10] i Konduz, for at få produceret løbesedler og radiobudskaber til brug i området. PSYOPS var i denne forbindelse en væsentlig faktorer i en succesfuld introduktion af de danske styrker i området, og bidrog dermed til såvel øget Force Protection, som til en lettere opgaveløsning[11].

Behovet for PSYOPS kapabilitet i Afghanistan bliver ikke mindre med tiden, specielt ikke når NATO udvider mod syd i den såkaldte tredje fase. Hvilken rolle Danmark for der er p.t. uafklaret, men der er ingen tvivl om at PSYOPS er en af de forudsætningsskabende faktorer i forhold til at kunne løse opgaverne, og beskytte en eventuel styrke. Både præ-deployerings­mæssigt, i forbindelse med deployering, samt i forbindelse med opgaveløsningen.

Engelske, Belgiske, Franske og Tyske, samt selvfølgelig amerikanske enheder, har allerede PSYOPS som en integreret del af deres styrkebidrag, i erkendelse af PSYOPS vigtighed i specielt Afghanistan. Dette gælder for såvel Provincial Reconstruction Teams (PRT) og MOT. Noget som blandt andet Holland indså vigtigheden i da det deployerede ”Election Support Forces” (ESF) til Afghanistan til støtte for valghandlingerne. Her indeholdte den hollandske marineinfanteribataljon som blev deployeret såvel INFO OPS officerer, som et PSYOPS Støtte Element (PSE). Det er desuden et kapabilitetskrav fra NATOs side af i forbindelse med styrkebidrag til Afghanistan. 

 

Afslutning

Uagtet hvad ens holdning til Psykologiske Operationer måtte være, ændre det ikke ved det faktum, at hvad enten vi udnytter den fordel som PSYOPS kan give os eller ej i fredsstøttende Operationer, så vil modstandere og tredje part i missionsområderne anvende PSYOPS-lignende tiltag, mod os og målgrupper af værdi for os.

Disse tiltag og aktiviteter vil udfylde det kommunikative tomrum der næsten uværdigt altid vil være i forbindelse med konflikter, med politiske agendaer, holdninger og adfærdsopfordringer som sjældent vil være forenelige med vores, hverken taktiske, operative eller strategiske målsætninger med den fredsstøttende operation.

Omvendt kan Psykologiske Operationer være et om end meget effektivt (kamp)støttemiddel i alle faser af fredsstøttende operationer, og på alle niveauer. Man skal dog holde sig for øje at det er en støtte funktion, og ikke en helstøbt kapabilitet i sig selv. Lige som man skal holde sig for øje, at PSYOPS trods alt ikke er en ”sølv kugle” i INFO OPS værktøjskassen. Men koordineret med andre midler som den udsendte styrke har til sin rådighed, herunder CIMIC, P&I, samt den perception som styrken som helhed skaber i missionsområdet i form af blandt andet egen adfærd, kan PSYOPS bidrage signifikant til en succesfuld løsning af styrkens opgaver og mål. 

Erfaringer fra såvel Balkan, Irak som Afghanistan viser for det første med alt tydelighed, at de normale kommunikationskanaler som oftest slet ikke når, de for den udsendte styrke, interessante målgrupper. Endvidere er formålet med den normale kommunikation at informere via andre medier, som har ret til at redigere i materialet inden det måske når målgrupperne. Ligeledes har specielt lokale medier i missionsområderne måske deres egen dagsorden, som ikke lige just er positiv for den udsendte styrke, hvorfor der er et behov for at kunne kommunikere direkte, effektivt og overtalende med lokale målgrupper. Psykologiske Operationer udfylder med andre ord det hul der kan være mellem brugen af våbenmagt, som er for meget, og diplomatiet og presse og informationstjenesten, som er for lidt, i forhold til at opnå de politiske og militære mål med den udsendte styrke[12]. Hvad enten denne er på styrkeniveau (f.eks. hele ISAF), eller om der er en enkelt nations styrkebidrag (f.eks. et fremtidigt nyt dansk styrkebidrag til Afghanistan).

Den støtte som PSYOPS kan levere i fredsstøttende oprationer omfatter såvel langsigtede målsætninger, såsom opfyldelsen af det politiske mandat, og kortsigtede mål, som gennemførslen af enkelt operationer.

PSYOPS støtte vil dog gennem både bred information, og målrettet fokusering på enkelt problemer, som oftest i sidste ende være omkring at vinde støtte til den politisk fastlagte kurs og enhedens opgaver, samt opnåelsen af et positivt image af styrken. Derigennem opnåelsen af en øget grad af sikkerhed for styrken (force Protection), mindsket risiko for magtanvendelse og deraf følgende tab af menneskeliv og skade på infrastrukturen i missionsområdet. Specielt i en tidsalder hvor alle dødsfald, og bare truslen om brug af magt, undersøges nøje af medier, politikere og opinion.

Udover at bidrage til Force Protection, er Psykologiske Operationer som før nævnt tillige en vigtig styrkeforøger (force multiplier), i forbindelse med deployering, ofte som præ-deployerings PSYOPS operationer, som virkemiddel i forbindelse med løsningen af de pålagte opgaver, her både i forbindelse med tilvejebringelsen og vedligeholdelsen af et gunstigt operationsmiljø, og i forbindelse med løsningen konkrete enkeltopgaver. Ligesom PSYOPS kan bidrage substantielt til, og understøtte exit strategien.

Psykologiske Operationer kan med andre ord substantielt støtte danske styrker i fredsstøttende operationer igennem hele forløbet, fra umiddelbart før deployering til tiden lige efter re-deployeringen. For at opnå denne effekt er det dog vigtigt, at PSYOPS bliver inddraget i både planlægningen af operationen, i styrkegenereringen (organisationen af den fredsbevarende styrke), og i løsningen af opgaverne i missionsområdet. Ligeligt vigtigt er det at PSYOPS bliver koordineret såvel internt i enheden, med specielt CIMIC, P&I og egne styrkers adfærd, bliver koordineret med andre nationale tiltag i området, strategisk til taktisk, samt med foresatte og sideordnede enheders PSYOPS aktiviteter i missions-området. Her kan der jo, i koordinerings øjemed, på det strategiske niveau ses på blandt andet ”samtænkning”.

PSYOPS er med andre ord ikke bare propaganda, men et effektivt (kamp)støttemiddel, som også Danmark må tage seriøst nu og i fremtidens internationale operationer.

 

”PSYOPS is the key operation of the entire ISAF mission”

General Løjtnant Erdaghi

COMISAF VII

 

 




[1] Seniorsergent Thomas E. Nissen er sagsbehandler og lærer i Psykologiske Operationer ved Institut for Militære Operationer ved Fakultet for Strategi og Militære Operationer på Forsvarsakademiet. Premierløjtnant Kristian Søndergaard er sagsbehandler ved International Operations Afdeling i Operationsdivisionen i stab Hærens Operative Kommando, og har været udsendt som PSYOPS officer i både Irak og Afghanistan.  

 

 

Noter

[2] NATO Military Committee document: MC 402/1 (2003) NATO Psychological Operations Policy (pp. 3).

[3] Stenkast har eksempelvis været direkte sammenhængende med skudafgivelse i op mod 25 tilfælde ud af en total på ca. 170 pr. NOV 2005. Episoder der kunne have været oplagte emner for PSYOPS, havde kapaciteten været til rådighed fra DK side.

[4]  NATO Military Committee document MC 422/2 (draft as of July 2005): NATO Information Operations policy (pp. 3)

[5] Der er her tale om præcisionsangreb på f.eks. computernoder, kommandostationer, lyslederkabler og andre vitale informations og beslutningstagnings installationer.

[6] Crisis Response Operations dækker alt fra støtte til humanitære operationer over fredsstøttende operationer til egentlige krigshandlinger.

[7] NATO Military Committee document: MC 402/1 (2003) NATO Psychological Operations Policy (pp. 4).

[8] OHFT blev først introduceret i Stabilisation Force (SFOR), og siden hen er konceptet også indført i Kosovo Force (KFOR) i forbindelse med styrkereduktioner. SFOR er i dag overdraget til EU, men konceptet anvendes stadigvæk, ligesom der er fortsat er PSYOPS fokus på dette område. 

[9] ”Reach-back” er et støttesystem, hvor planlægning og produktudvikling bliver foretaget på hjembasen, eller ved en myndighed i hjemlandet, for derefter at blive sendt til missionsområdet med henblik på gennemførsel. Det er i dag ikke formaliseret i Danmark, men virker ad hoc mellem Forsvarsakademiet og den udsendte styrke i det omfang det er muligt ressourcemæssigt.

[10] Det tyske forsvars benævnelse for PSYOPS er Operationel Information (OpInfo). Men metoder og anvendelse adskiller sig ikke fra NATO doktrin for PSYOPS.

[11] Jerichow, Thomas: Når krigen er slut skal freden vindes uden våben: I Forsvaret nr. 2, april 2005 (side 20).

[12] Angela Maria Lungu, major US army (2001): War.com - The Internet and Psychological Operations. (pp 2 -3): Navy War College, Newport, USA.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

Litteraturliste

Del: