Psykologiske aktiviteter - definitioner, nok engang!

»Det er ikke toppunktet af dygtighed at vinde eet hundrede sejre i eet hundrede slag. Det er toppunktet af dygtighed at betvinge fjenden uden kamp«. 
Sun Tzu, 400-320 f. Kr.
 
 
Psykologisk Krigsførelse er som begreb på vej ud af den officielle terminologi inden for NATO. Det kan der være flere grunde til. En kan være, at betegnelsen er direkte misvisende. Psykologien er således ikke den eneste faktor i det, begrebet står for. Og de fleste forbinder krigsførelse med noget med ødelæggelse og med noget fysisk voldeligt, hvilket der absolut ikke er tale om i dette tilfælde. Snarere tværtimod. En anden grund Wan være, at det er fundet hensigtsmæssigt at ajourføre det sæt af definitioner, der knytter sig til det samlede begreb: »Psykologiske Operationer«.
 
Psykologiske Operationer - Psychological Operations - står nu for »planlagte psykologiske aktiviteter i fred og krig rettet mod fjendtlige og venligtsindede samt neutrale befolkningsgrupper med henblik på at påvirke holdning og adfærd, for derigennem at støtte opnåelse af egne politiske og militære mål«. Indtil dette punktum er definitionen stort set uændret fra den hidtil gældende, men efter den nye definition omfatter »Psykologiske Operationer« nu »strategiske psykologiske aktiviteter, konsoliderende psykologiske aktiviteter og psykologiske aktiviteter på kamppladsen«. Begrebet »Psykologisk Krigsførelse« er som det fremgår ikke længere indeholdt i den begrebssamling, der indgår i »Psykologiske Operationer«, og de tidligere begreber »Psykologisk Aktion« og »Psykologisk Konsolidering« er blevet redigeret om og indgår nu mere eller mindre i de nye strategiske og konsoliderende psykologiske aktiviteter. Den tidligere forklarende del af definitionen, hvorefter »Psykologiske Operationer« omfatter »politiske, militære, økonomiske, ideologiske og informative aktiviteter planlagt med henblik på opnåelse af en ønsket psykologisk effekt« er helt udgået. Sammenfattende kan det siges, at definitionen på »Psykologiske Operationer« som hidtil betegner et meget bredt dækkende begreb, der omfatter aktiviteter, der under alle forhold og til enhver tid kan planlægges med henblik på at påvirke en hvilken som helst målgruppe.
 
Strategiske Psykologiske Aktiviteter - Strategie Psychological Activities - står for »planlagte psykologiske aktiviteter i fred og krig, som normalt forfølger mål med henblik på at vinde støtte i og samarbejde med venligtsindede og neutrale lande samt reducere vilje og evne hos fjendtligtsindede eller potentielt fjendtligtsindede lande til at føre krig«. Denne definition er et sammendrag og en omredigering af to tidligere definitioner på henholdsvis »Psykologisk Aktion« og »Strategisk Psykologisk Krigsførelse«. I forhold til »Psykologisk Aktion« er de positive aktiviteter, »at vinde støtte og samarbejde«, prioriteret op, idet de nu er nævnt først, og fra »Strategisk Psykologisk Krigsførelse« har termen »reducere vilje og evne til at føre krig« erstattet »Psykologisk Aktion«’s tidligere »reducere prestige og indflydelse«.
 
Konsoliderende Psykologiske Aktiviteter - Psychological Consolidation Activities - omfatter »planlagte psykologiske aktiviteter i fred og krig, rettet mod den civile befolkning i områder tinder egen kontrol med henblik på at opnå en ønsket adfærd, der støtter de militære mål og den operative frihed for den støttede troppefører«. Hvor det tidligere mere eller mindre implicit var antydet i definitionen for »Psykologisk Konsolidering«, at denne fortrinsvis fandt sted under krigsforhold eller i forbindelse med besættelse af landområder, fremgår det nu helt klart, at disse aktiviteter finder sted såvel i fred som i krig, og at de er rettet mod en civilbefolkning. Psykologiske Aktiviteter på Kamppladsen - Battlefield Psychological Activities - omfatter »planlagte psykologiske aktiviteter gennemført som en integreret del af de militære operationer og beregnet på at lægge psykologisk pres på fjendtlige enheder og civile under Rendens kontrol i kampområdet med henblik på at støtte opnåelsen af de taktiske mål«.
 
Bortset fra en vis rediaktionel stramning og klarificering af begreberne, er der reelt ingen forskel på denne nye definition og den hidtidige definition af begrebet »Taktisk Psykologisk Krigsførelse«. Og begrebet har således fortsat kun relevans i forbindelse med egentlige kamphandlinger, det vil sige i krig. Selvom begrebet »Psykologisk Krigsførelse« således er på vej ud af den offieielle NATO-terminologi kan man fortsat finde spor af underinddelingen »Strategisk« og »Taktisk Psykologisk Krigsførelse«. Førstnævnte som omtalt inkorporeret i »Strategiske Psykologiske Aktiviteter«, sidstnævnte i indhold stort set uændret i »Psykologiske Aktiviteter på Kamppladsen«.
 
Set under et omtaler ingen af de nye definitioner midler - kommunikationsmedier eller andre psykologiske hjælpemidler, hvad sidstnævnte så end måtte være. Og der er ikke længere i nogen definition ensidigt lagt vægt på at reducere vilje og evne til at kæmpe. Tværtimod synes de positive aktiviteter - at opnå støtte og samarbejde - at være trukket mere frem i det samlede sæt definitioner. De nu forlængst forældede begreber »Psykologisk Angreb« og »Psykologisk Forsvar« kan siges at være kommet til ære og værdighed igen - nu i omvendt rækkefølge og under anvendelse af en mere moderne og mindre martialsk brug af ordene.
 
Konkluderende kan man sige, at det egentlig er underordnet, hvad man kalder aktiviteterne. Det vigtigste er erkendelsen af, at der i en verden, hvor det tekniske, det materialistiske og det rationelle længe har været i højsædet, er en stigende forståelse for, at der sideordnet hermed uden ophør sker en massiv påvirkning af menneskers sind. Det være sig i form af nyheder, oplysning, orientering, reklamer, politisk virksomhed eller hvad man nu vil kalde det. Og det vil være uden hold i virkeligheden, hvis man ikke samtidigt erkendte, at nogle af disse mange påvirkninger har til formål at influere på forsvarsviljen, hvad enten det er for at styrke eller svække denne. Det gælder begge parter - både dem, der er for, og dem, der er imod et militært forsvar.
 
 
»Våben er en vigtig faktor i krig, men ikke den afgørende faktor. Det er mennesker, ikke ting, der er afgørende. Styrkeprøven er ikke alene en dyst på militær og økonomisk magt, men også en dyst på menneskelig magt og moral. Militær og økonomisk magt udøves nødvendigvis af mennesker«.
Formand MAO, maj 1938.
 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
 
 
 

 

Litteraturliste

Del:

Emneord