Officerer er også soldater!

På baggrund af oberstløjtnant H. J. Jürgensens indlæg i Militært tidsskrift oktober 1990, og den senere omtale emnet fik i form af artiklen »Intelligente officerer søges« i Weekendavisen 11. januar 1991, føler jeg trang til at komme med min kommentar til emnet. Mit indlæg skal ses i lyset af, at jeg har været i forsvaret siden 1976, er uddannet på Officersskolen på den tidligere A-linie i perioden 1979-83, og bl.a. har gjort tjeneste på Hærens Officersskole som taktiklærer i 1989.
Indlægget har fat i noget meget essentielt, når det omtaler problemerne omkring officersgrunduddannelsens indhold, der medfører, at den unge officer har et meget begrænset virkeområde, når han kommer ud. Officeren kan ikke virke på næste niveau som næstkommanderende i en underafdeling, før han har modtaget en videregående officersuddannelse. Det er et tungt og omstændeligt system først at starte en uddannelse, når behovet opstår. Det er et uddannelsessystem, som i ringe grad sætter forsvaret i stand til at tilpasse sig en turbulent tid med store ændringer i aktivitetsniveauet fra år til år.
Ud over forsvarets problemer omkring det forhold, at have den rigtigt uddannede officer til det rigtige job, skaber det nuværende uddannelsessystem også problemer for personellet. Nu skal personellet veksle mellem skole og tjeneste i endnu højere grad end før, med de deraf afledte flytteproblemer for de jyske og bornholmske officerer, og med en tendens til, at tjenesten ved enhederne kun er »fyld« mellem den »afgørende« skoletjeneste.
Der er næppe tvivl om, at det nuværende officersuddannelsessystem skal revideres, og jo før det sker, jo bedre kan forsvaret og den enkelte officer løse sine opgaver.
 
På andre områder mener jeg, at artiklerne overser realiteterne. Officerens funktion er en anden end andre akademikeres. Uanset om en officer er bataljonschef/oberstløjtnant eller delingsfører/premierløjtnant skal han være fysisk stærk: Når han og hans soldater bliver trætte, skal han have overskud til at træffe fornuftige beslutninger, og bringe dem ud i livet på en overbevisende måde. Officeren skal også beherske de elementære soldaterfærdigheder, og han skal mestre alle de føringssystemer og våbensystemer, som hans enhed indeholder. Hvis fysikken og de manuelle færdigheder ikke demonstreres overbevisende over for de soldater, han skal uddanne og føre i kamp, så slår han ikke til, og enheden kan ikke løse de opgaver, som den er opstillet til at løse. Officersuddannelsen må derfor indeholde en stor del af disse »uakademiske« fag, for at officeren kan leve op til »følg mig« princippet.
For at slå til som officer, skal man altså bl.a. kunne indlære og anvende nogle relativt simple færdigheder. Men officerskorpset skal også indeholde en udviklet intelligensmasse, som sætter den enkelte officer og forsvaret i stand til at virke som et dynamisk element i et demokratisk samfund.
Da de »uakademiske« færdigheder er en forudsætning for alle officerer, mens det højere akademiske niveau er en forudsætning for det samlede forsvars virke, så må officersgrunduddannelsen prioritere de »uakademiske« fag højt og samtidig skabe forudsætning for udvælgelse og videreuddannelse til eliten. Hvis man vender uddannelsen om med vægten på det akademiske og mindre opmærksomhed på de elementære fag, kan forsvaret risikere at stå med et akademisk velfunderet officerskorps, som ikke for alles vedkommende kan slå til på de første lavere funktionsniveauer. Dermed spilder vi både forsvarets og den enkeltes tid. Det må være konklusionen, at det nuværende officersuddannelsessystem er tungt og ufleksibelt. Systemet bør erstattes af en bredere funderet grunduddannelse, som kan bære flere funktionsniveauer, inden yderligere uddannelse er nødvendig.
På grund af officerens specielle funktionsmiljø må uddannelsen indeholde et stort element af fysisk udvikling/træning og erhvervelse af elementære militære færdigheder.
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra: 
PDF iconmilitaert_tidskrift_120_aargang_mar.pdf
 
 
 

Litteraturliste

Del:

Emneord