Nyere erfaringer fra deltagelse i internationale operationer i 2003

Foto: Forsvaret.dk

Korvetten OLFERT FISCHER i operation IRAQI FREEDOM
Af Kommandørkaptajn Gustav Lang

Kommandørkaptajn Gustav Lang var skibschef i korvetten OLFERT FISHER under korvettens togt til den Arabiske Golf i 2003. Han har fra august 2003 forrettet tjeneste som stabschef i Søværnets Taktiske Stab.

Indledning
Jeg er blevet anmodet om at videregive ”nyere erfaringer” fra korvetten OLFERT FISCHER (OLFI) deltagelse i operation IRAQI FREEDOM (IF) 2003. Erfaringerne er naturligvis længst videregivet internt i søværnet og forsvaret i øvrigt og siden anvendt til justering/yderligere optimering i alle relevante sammenhænge, i stående procedurer og bestemmelser. På denne plads og i nærværende sammenhæng vil jeg derfor begrænse mig til nogle få overordnede betragtninger.

Udtrykket ”nyere erfaringer” kan omfatte næsten hvad det skal være, og erfaringerne er legio såvel på det materielmæssige, operative som det personelmæssige område. Korvettens deltagelse omfattede perioden 8. april – 9. maj 2003, idet togtet blev indledt 14. marts med afgang fra basehavnen i Korsør og endte med ankomsten tilbage dertil 13. juni.

Togtets begyndelse
Overordnet bør der fokuseres på, at togtet 14. marts blev begyndt med skibets, eskadrens og ikke mindst besætningens (og dens pårørende) klart udtrykte forudsætning, at formålet med togtet var at deltage i NATO’s Operation ACTIVE ENDEAVOUR i Middelhavet. Denne (rutine)opgave omfattede et væsentligt bidrag til Danmarks beslutning om aktivt at deltage i bekæmpelsen af international terrorisme, en opgave der blev indledt i efteråret 2001 med deltagelse af korvetter og en undervandsbåd.

Opgaven skulle som hidtil løses med OLFI optaget i NATO’s Standing Naval Force Atlantic (STANAVFORLANT) som en enhed på lige fod med kolleger fra andre NATO nationer.

18. marts tilgik der imidlertid korvetten ordre fra SOK om at opgaven var ændret til deltagelse i de maritime operationer i forbindelse med koalitionspartnernes[i] krig mod Irak.

Erfaringer I
Korvetten, søværnet og det danske forsvar modtog siden hen tilkendegivelser fra USA og andre vedrørende korvettens opgaveløsning der tilkendegav, at den var udført tilfredsstillende. Blandt de nyere erfaringer hører derfor også erfaringen om, at søværnet atter har bevist at et højt beredskab for umiddelbar indsættelse af maritime styrker til rådighed for politiske og strategiske beslutningstagere, er til stede. Med små og hurtigt gennemførte forsyningsmæssige foranstaltninger var korvetten umiddelbart klar og forlagde hurtigt til det udpegede operationsområde – reelt uden varsel eller forberedelser, specifikt målrettet mod dén operation. Korvettens udstyr og besætningens træning var i løbet af efteråret og vinteren forud for togtets start naturligvis rettet mod det planlagte togt, men i øvrigt var der på ingen måde tale om eller mulighed for ”en elitebesætning” eller særlige hensyntagen med henblik på aktiv deltagelse i ”egentlig krig” for første gang siden 1864. Deltagelsen i denne krig var jo ikke kendt for nogen før ganske kort tid før aktivering.

Erfaringer II
Besætningen modtog 18. marts nyheden om den ændrede opgave fattet og roligt. Efter en tænksom stund blussede engagementet på ny kraftigt op hos alle dele af besætningen og styret af de mange forberedende møder ombord – herunder med bidrag fra de i alt fem i besætningen med personlige erfaringer fra OLFI i 1990/91 under operation DESERT SHIELD og DESERT STORM - var travlheden for alle meget betydelig i lang tid. Forlægningen gennem Middelhavet, Suez Kanalen og Røde Hav, Bab El Mandeb strædet, Indiske Ocean videre op til Hormuz Strædet gav den fornødne tid til at indøve justerede rutiner og procedurer med særligt henblik på de forventede opgaver i den nordligste del af Arabiske Golf (også kaldet Persiske Golf).

Den dominerende erfaring fra denne periode (18. marts – 3. april) blev primært bekræftelsen af, at søværnets uddannelse og træningsmønster som det er empirisk udviklet også gennem 1990’erne, er meget tæt på det optimale med de givne, rådige ressourcer der stilles til rådighed. Ingen særlige uddannelsesmangler kunne forhindre god klargøring af korvettens missionsorienterede egenorganisation og træning som intensivt fandt sted i denne periode, herunder evnen til et optimalt selvforsvar eller evne til smidigt samarbejde også med f.eks. den australske flådes enheder.

Flådens korvetters deltagelse i internationale operationer siden 1990[ii] har afstedkommet en meget betydelig erfaringsmasse samlet hos besætningerne. Erfaringerne er selvsagt formidlet til eskadrer og Søværnets Operative Kommando (SOK), herunder skolestrukturen. Besætningernes overleveringer har løbende fundet sted, interne procedurer konstant været under videreudvikling, søværnets skoler har justeret sine faglige kurser tilsvarende.

Det beredskab korvettens besætning havde befundet sig i siden sensommeren 2002 (High Readiness Force, 2 døgns varsel for afgang basehavn) og som besætningen meget nøje havde måtte forholde sig til således i månedsvis, gav det rigtige afsæt for den dybt seriøse tilgang til denne pludselige opgave.

Erfaringer III
Opgaveløsningen i det tildelte operationsområde tog udgangspunkt i accepten af korvettens hierarkiske, organisatoriske placering. Under amerikansk ledelse på Commander Task Force og Task Group niveau og med en britisk, senere australsk kommandør som Commander Task Unit, indgik OLFI i en gruppe skibe bestående af amerikanske, britiske og australske enheder. OLFI blev udstyret med et sæt endda meget robuste Rules of Engagement (ROE) fra SOK. Disse ROE hindrede ikke på nogen måde imødekommelse af de fra amerikansk side stillede forventninger til korvettens opgaveportefølje. Korvetten havde meget stor indflydelse på de enkelte patruljers individuelle varighed og geografiske sted, og fremsatte ”operative funktionsbetingelser” fra OLFI side blev alle tilgodeset. Det viste sig igen, at en dansk korvet umiddelbart kan indgå i en sømilitær, operativ og international sammenhæng. Da OLFI 9. april ankom til det primære operationsområde og optog tildelte opgaver var der absolut ikke fredelige tilstande og korvettens operative beredskab blev tilpasset herefter. Det viste sig hurtigt, at det besluttede interne beredskab over så mange døgn som det var givet på patruljeperioderne, ikke kunne holde. OLFI interne organisation blev derfor hurtigt tilpasset yderligere for at sikre tilstrækkelig udholdenhed på de i forhold til geografien og de specifikke opgaver primære sensorer og primære våbensystemer. Erfaringen blev, at en sådan justering kan finde sted, men at den er meget lidt ønskelig efter opgaveløsningens start. Det er ikke overraskende. Selv små justeringer af et orlogsskibs organisation mærkes øjeblikkeligt hos alle besætningsmedlemmer og har betydning for alles rutiner. Dermed skabes en latent usikkerhed, der er uhensigtsmæssig for den enkelte der reelt har nok at gøre med at leve op til både skibschefens og egne forventninger vedrørende den individuelle arbejdsindsats. Hvert enkelt besætningsmedlems dygtige arbejdsindsats er jo i en forholdsvis lille korvetbesætning af stor betydning for opgavens professionelle løsning – men sandelig også for hensynet til kollegernes tillid og tro på at tillærte rutiner ”bærer værket”. Hvis man justerer bare lidt i fundamentet for en skibsbesætnings travle hverdag, kan det have og får det også uvilkårligt stor virkning, også socialt.

Erfaringer IV
Korvettens materiel, herunder våbensystemerne, tilfredsstillede forventningerne. De forholdsvis ekstreme vejrforhold i det område (sandstorme, meget høj saltholdighed i vand og luft, vand- og lufttemperaturer o.a.) nødvendiggjorde naturligvis et særligt højt beredskab for rettidigt at imødegå problemer. Støttet af udsendte søofficerer i Manama, Bahrain og Søværnets Materielkommando (SMK) i København blev nødvendige reservedele og værkstedskapacitet skaffet til rådighed for korvetten, der ikke havde forsinkelser eller afbrydelser af pålagte opgaver på grund af teknik. SMK har blandt andet på baggrund af sine erfaringer fra perioden udarbejdet nye direktiver for logistisk støtte for Flådens enheder til brug for næste gang, en sådan udsendelse vil finde sted, ligesom eskadrer og øvrigt involveret personel med baggrund i OLFI formidlede erfaringer har noteret sig på hvilke områder, der særligt skal sættes ind for om muligt yderligere at sikre så smidig og dygtigt tilrettelagt en støtteorganisation som muligt, med de forventede ressourcer til rådighed.

Erfaringer V
Kontakten mellem besætningen og dens pårørende hjemme i Danmark er af stor betydning, ikke mindst under udførelsen af opgaver, der foregår så langt væk og i krig. Uden at kunne definere forskellen på ”krig” og ”krisetilstand” er det en kendsgerning, at de pårørendes behov for at høre nyt om deres kære ombord i skibet er stort og det skal tilgodeses i rimeligt omfang. Korvetten valgte at udarbejde nyhedsbreve, støttet af lokalt optagne fotos, som hyppigt blev arrangeret placeret på SOK hjemmeside. Det meget store antal ”hits” på denne hjemmeside taler sit eget sprog, men det gør den relative ro i besætningen, iagttaget af skibsledelsen på døgnbasis, sandelig også. Ombord var der mulighed for to gange i døgnet at sende e-mails hjemover og tilsvarende at modtage nyt hjemmefra. Ikke mindst det sidste er en kilde til latent ubalance hos besætningen. Uden at kunne gøre noget substantielt ved en akut krisesituation derhjemme kan enkeltmand risikere at høre herom via e-mail, og det skaber naturligvis også akut en risiko for et besætningsmedlem i mental ubalance. Orlogspræsten ombord gjorde en betydelig indsats for at tage også sådanne problemer i opløbet gennem samtaler med enkeltmand.

Besætningen blev under togtet ikke udsat for nogen form for censur af afsendt post eller lyst til at optage fotos. Under en operation der i sin natur er højt klassificeret og som indeholder mange erfaringer og iagttagelser der umiddelbart kan virke stærke på den enkelte, kan det være en vanskelig beslutning af tillade eller forbyde afsendelse af post eller fotografering til eget brug. Besætningen var dog meddelt forbud mod at sende sådant ”kompromitterende” materiale hjem, idet som nævnt censur ikke fandt sted. Gennem vejledning og med henvisning til tavshedspligten i særdeleshed er det dog klart indtrykket, at besætningen til fulde levede op til dette vigtige ansvar. Det vil dog givetvis altid være genstand for overvejelse, om besætninger i alle tilfælde bør have lov til at optage egne fotos. Søværnets skibschefer har i sådanne sager beslutningsmyndigheden. Tilsvarende gælder brugen af private mobiltelefoner!

Erfaringer VI
Idet begrebet ”krig” kun i mindre grad er beskrevet i forhold til gældende bestemmelser for tjenestens udførelse i stort og småt, var det op til korvetten at overveje om arbejdsmiljøregler, samarbejdsregler og meget andet fortsat uhindret skulle være gældende i denne usædvanlige situation. Overvejelserne faldt ud således, at f.eks. talsmandsudvalgsmøder fortsatte og viste sig at være helt centrale for opretholdelse af besætningens fulde forståelse for situationens alvor og den enkeltes betydning. Talsmændene påtog sig i endnu højere grad formidlingsansvaret såvel opadtil som overfor deres valggrupper i relation til hvad der fremgik af udvalgsmøderne, og der var en udbredt tilfredshed med informationsniveauet generelt. Som et kuriosum kan nævnes, at Forsvarsministerens udtalelse i dagspressen i Danmark om, at ”Danmark nu var i krig” kun gav anledning til personlige refleksioner.

Det er derfor erfaringen, at de grundlæggende bestemmelseskomplekser for korvettens daglige liv ikke skal ændres i en sådan situation, hvor som omtalt ovenfor det er så vigtigt at sikre kontinuitet for besætningen i forhold til det tillærte og indøvede i den udstrækning det overhovedet er muligt.

Naturligvis gennemføres formelle orienteringsmøder ikke under udførelse af operative opgaver, men kun når lejlighed opbyder sig (eksempelvis i relativ ro i havn). Til gengæld skal informationerne tilgå besætningen gennem tilstrækkelige, daglige, mundtlige orienteringer ved vagtskifterne. Det er ikke muligt at ”overhale CNN effekten” og spændende nyheder af enhver art skal altid formidles af rette vedkommende overfor besætningen, og det er skibsledelsen der skal formidle. Kun derigennem signaleres ansvarspåtagelsen fuldt og helt.

Afslutning
Denne lille artikel er på ingen måde udtømmende i forhold til emnet. Men som nævnt i indledningen, er den fulde mængde af relevante erfaringer for længst formidlet på rette måde.
Korvettens operationer i den Arabiske Golf sluttede 9. maj, hvor den politiske beslutning om at kalde OLFI tilbage til Danmark forelå. Forlægningen hjemover var relativ begivenhedsløs, men gav hos alle ombord lejlighed til eftertanke. Stoltheden over at have deltaget i gennemførelsen af komplicerede operationer i et geografisk meget udfordrende område under ekstreme vejr-, vind- og søforhold var synlig hos alle. Tilsvarende var forventningerne til de lokalt iværksatte modtagelses-foranstaltninger på Flådestation Korsør 13. juni temmelig store. Til korvettens store glæde viste det sig at eskadren, Chefen for SOK og Forsvarschefen havde afsat tid til at være til stede på dagen. Det blev en uforglemmelig dag for besætningen, men i særdeleshed også for de mange pårørende fra hele landet der havde taget turen til Korsør. Talerne der tilflød besætningen var i høj grad også rettet mod de pårørende, der havde ”gennemlevet” tre måneders usikkerhed og måske bekymringer. Det er altid vigtigt at holde sig for øje, at uden ”et godt bagland” kan en skibsbesætning ikke fungere så professionelt, som det ubetinget er nødvendigt.

Undervandsbåden SÆLEN i operation ACTIVE ENDEAVOUR og IRAQI FREEDOM
Af kaptajnløjtnant Per Ring Henriksen

Kaptajnløjtnant Per Ring Henriksen var chef for undervandsbåden SÆLEN i to omgange under dens udsendelse og deltog i begge operationer. Han er for nuværende på videregående stabsuddannelse (VUT II) på Forsvarets Stabsskole i Oslo.

Forord
Da første ord til dette indlæg blev skrevet, var det med tanke på at det skulle være en slags ”lessons learned”. En kort beskrivelse som eventuelt kunne bruges som appetitvækker til fremtidige deployeringer. Det arbejde som SÆLEN udførte i fm. Operation Active Endeavour (OAE) og Operation Iraqi Freedom (OIF) var jo unikt, følte vi der deltog i operationerne. Således var vi ikke i tvivl om, at vi var med til at bane vejen for fremtidige deployeringer for danske undervandsbåde.

Her en tid efter offentliggørelsen af det gældende forsvarsforlig, er det stadigvæk svært at forestille sig at SÆLENs deployering var en engangs foreteelse.

Indledning
Deployering var ikke nogen ny ide, men havde været oppe at vende ved flere lejligheder. Blandt andet havde NATO forespurgt om en dansk undervandsbåd i fm. Operation Sharp Guard i Adriaterhavet, som følge af konflikten i det tidligere Jugoslavien. Danmark deltog med en korvet, men i den forbindelse ikke med en undervandsbåd. Dette beroede på nogle diskutable udsagn såsom; ”vandet er for varmt”!  Og ”danske ubåde kan ikke sejle så langt”!  Det var først da SÆLEN fik installeret nye kølesystemer i slutningen af 2000, at man fik syn for sagen og deployerede SÆLEN til Middelhavet på en 9 ugers tur. Deployeringen bestod af øvelse Trident d’Or ledet af den franske middelhavsflåde. Øvelsen foregik i den vestlige del af Middelhavet, i farvandet mellem de Baleariske øer og Korsika. Her fik man rig lejlighed til at stifte bekendtskab med Middelhavets varme vande.

Efter terrorangrebet på WTC og Pentagon i 11.september 2001, forespurgte NATO igen om tilstedeværelse af en dansk undervandsbåd i det østlige Middelhav (EMED). Denne gang faldt valget på SÆLEN som lige var kommet fra værft, og var den eneste enhed med de nødvendige kølesystemer.

Operation Active Endeavour
I første kvartal af 2002 blev de indledende forberedelser gjort, både i Søværnets Operative Kommando (SOK) og i 5. Eskadre (5ESK). COM NAV SOUTH havde OAE kørende i EMED, og det blev denne operation som SÆLEN skulle deltage i. Norge havde på dette tidspunkt en undervandsbåd undervejs, og der foregik en ikke ubetydelig koordinering her. Den overordnede planlægning begyndte at tage form i månederne op til marts og april, hvor muligheder og begrænsninger blev vendt og drejet. Den 15. maj blev regeringens forslag om dansk bidrag til den globale kamp mod terror, i form af en undervandsbåd 1. behandlet. Og endelig 28. maj foregik 2. behandlingen samt folketingets beslutning, SÆLENs deltagelse var en realitet. 12 dage efter sejlede SÆLEN fra hjemmebasen på Flådestation Frederikshavn med kurs sydover.

SÆLEN transiterede via Nordsøen, den Engelske kanal samt Biscayen til Rota i Spanien, hvor første bunkringsanløb foregik. I Rota fik SÆLEN udbedret de fejl som var opstået på transitten, og der blev tid til et besøg af den danske Forsvarsminister (Svend Åge Jensby). Efter et kort ophold af 2 dages varighed fortsatte SÆLEN østover gennem Gibraltar, som snart skulle besejles af andre danske flådeenheder, og videre til Souda Bay på Kreta. Her skulle man deltage i kommandoskift ceremoni i NATOs stående Middelhavsstyrke, SNFM. Derudover blev opholdet brugt på at forberede sig til den første patrulje, som skulle foregå på vej til Akzas i Tyrkiet, som skulle blive SÆLENs basehavn under OAE.

Efter et kort ophold i Souda Bay, afgik SÆLEN mod operationsområdet for den første patrulje. Før deployeringen havde der været afholdt møder og briefinger med berørte myndigheder. Derfor lå opgavekomplekset samt kommando og kontrol (C2), meget fast allerede før den første patrulje. Ubådskommandoen i NAV SOUTH, COM SUB SOUTH var vores direkte forbindelse. Takket være de danske forbindelsesofficerer, som var udstationeret her havde vi et meget udbytterigt samarbejde direkte med kommandoen. Når SÆLEN var på patrulje, foregik den praktiske C2 ved at vi var i ”Direct support” til Task Force Endeavour, som på skift blev styret af chefen for SNFM eller af chefen for den stående atlanterhavsstyrke (SNFL). Når det ikke var praktisk muligt at udnytte ”Direct support” udførte SÆLEN ”Independent area ops” eller var i ”Associated support”. Begge løsere grader af kontrol, således at SÆLEN under disse forhold opererede autonomt i operationsområdet.

Hovedopgaven i OAE hvor SÆLEN deltog fra 8. juli til 12. december 2002, var at demonstrere tilstedeværelse gennem overvågning af den maritime trafik i EMED. Herunder informationsindhentning, identificering og skygning af skibe, der var mistænkt for at være involveret i terror relaterede aktiviteter. Opgaven blev løst i tæt samarbejde med amerikanske og andre maritime styrker i området, herunder den tyrkiske og græske kystvagt.

Opgaven var specifikt:

  • Overvågning af skibstrafik i trafikknudepunkter - elektronisk og akustisk.
  • Monitering af kommunikationslinier med særlig vægt på civile kanaler.
  • Visuel identifikation og fotodækning.

Samtidig deltog SÆLEN i en del anti-ubådsøvelser for træning af allierede/koalitions enheder.

Opgavespektret var skræddersyet til en dansk undervandsbåd. Danske ubåde er meget erfarne når det gælder efterretningsindhentning. Det er en opgave vi har bedrevet de sidste 30-40 år. Efter 2. Verdenskrig, op gennem den kolde krig og nu i fm. krigen mod terror.

SÆLEN er udstyret med et elektronisk indhentningsudstyr, der gør at man er i stand til at kunne opfange interessante enheders elektroniske fingeraftryk samt optage og analysere dette.  Samtidig gjorde kommunikationsindhentning det muligt at aflytte kommunikation, for at afsløre eventuelle smuglere eller terror relateret trafik.

Men SÆLENs helt unikke kapacitet er muligheden for at opfange enhedernes akustiske fingeraftryk. Det vil sige støj fra maskineri, skruer og blade samt frekvens linier som øremærker enheden. Mange af de interessante enheder skiftede fra tid til anden farve og tilhørsforhold, hvilket gjorde visuel observation besværlig. Med SÆLENs akustiske indhentning var man sikker på enhedens identitet, og kunne således melde at den og den enhed havde skiftet navn eller bemaling.

SÆLEN gennemførte i alt 6 patruljer i det halve år deltagelsen i OAE stod på. Patrulje var lokaliseret omkring trafikknudepunkter samt i interessante farvandsafsnit. Første, anden samt fjerde patrulje blev gennemført i området omkring Rhodos og Kreta. Tredje og femte patrulje blev gennemført i farvandet mellem Cypern og Syrien. Sjette patrulje blev gennemført syd for Sicilien. Patrulje cyklus var 3-4 uger til søs, samt en vedligeholdelse/genforsynings­periode på ca. 1 uge mellem hver patrulje.

SÆLEN bidrog gennem alle patruljer, væsentligt til opbygningen og vedligeholdelse af det maritime situationsbillede i EMED – det daglige billede, men også gennem efterretningsdata muligheden for på langt sigt at fastholde og opbygge situationsbilledet.

Som eksempel kan nævnes, at SÆLEN under en patrulje opfangede kommunikation mellem et suspekt skib og land, der afslørede detaljer om en nært forestående menneskesmugling. Hvor involverede bagmænd og deres organisation blev delvis afdækket. Operationen blev af COM SUB SOUTH betegnet som et skoleeksempel på samarbejde mellem, ubåde på den ene side og fly og overfladeskibe på den anden.

Efter den sidste patrulje syd for Sicilien, var planen at SÆLEN skulle fortsætte vest over mod Lissabon hvor der skulle fejres jul og nytår, inden den sidste etape hjem. Men planen blev ændret og kursen sat øst over igen, og efter et kort ophold i Augusta Bay på Sicilien fortsatte SÆLEN mod Akzas igen. Januar blev brugt til vedligeholdelse og et sikkerhedseftersyn, hvilket førte til en forlængelse af sejl- og dykketilladelse frem til ultimo september. Planen var at SÆLEN skulle fortsætte i OAE indtil september, hvorefter den skulle hjem. Efter en kort testsejlads i kølvandet på eftersynet, kom beskeden om at gøre klar til deployering sydover mod Suez og videre til den Persiske Golf. Båden blev klargjort på rekordtid og medio februar var SÆLEN på vej.

Operation Iraqi Freedom
Generelt kan man sige, at den viden og erfaring som operationerne i EMED havde givet enheden var et godt afsæt til operationerne i golfen. Metoder og procedurer blev justeret og optimeret, således at vi var vel klar til mødet med krigen i golfen.

Transitten mod golfen foregik i overfladen idet ordren lød ”sejl til golfen ASAP. Al planlægning af transit måtte gøres undervejs, hvilket gjorde det nødvendigt med gode efterretninger hjemmefra. SOK og Forsvarets Efterretningstjeneste var hovedleverandører af områdestudier og trusselsvurderinger. Mødet med Suez var også mødet med den forestående krig. SÆLEN blev eskorteret af to destroyere fra US Navy under passage af Suez kanalen, og samme procedure blev gentaget ved passager af strædet ved Bab el mandeb samt Hormuz Strædet. SÆLEN havde et enkelt genforsyningsophold i fm. transitten, dette blev foretaget i Djiboutti, et lille meget fattigt land i Østafrika. Her fik vi uvurderlig hjælp af en NATO partner. Tyskland havde stationeret et hjælpeskib i Djiboutti, i fm. Operation Enduring Freedom, FGS Elbe som bistod SÆLEN under det korte ophold. Medio marts ankom SÆLEN til Bahrain i den Persiske Golf. Forud for SÆLENs ankomst var der udsendt operative forbindelsesofficerer, hvilket gjorde ankomsten og opholdet betydelig lettere for enheden. Planlægning af patruljer blev umiddelbart iværksat, og da krigen begyndte 19. marts var SÆLEN så godt som klar. Den 21. marts besluttede Folketinget at SÆLEN kunne deltage i OIF, samt at korvetten Olfert Fischer skulle slutte sig til koalitionsstyrkerne i golfen. 

Kort tid efter ankomst fik SÆLEN en briefing af CTF 54 repræsentanter i Bahrain. CTF 54 var ubåds kontroller og var fysisk placeret i Japan, men havde et forbindelseselement i Bahrain. SÆLEN skulle operere direkte under CTF 54, og ville får operationsordre og missions briefing derfra. Hen på eftermiddagen 21. marts kastede SÆLEN los fra kajen i Bahrain og den først krigspatrulje for en dansk undervandsbåd var begyndt.

Operationsområdet var i Hormuz strædet. Golfen var selvsagt blevet undersøgt nøje under transitten og således var vi klar til mødet med Hormuz strædet. Området lignede noget af det vi var vant til at operere i. Små vanddybder, lagdeling i vandet samt høj trafiktæthed. Det kunne godt have været et område i nærheden af Danmark, eneste forskel var temperaturen, nogle gange op til 30 grader i overfladen. Opgaverne var meget lig det vi havde oplevet i OAE. SÆLEN skulle dække området, med fokus på ikke koalitionsstyrkers enheder, både overflade, luft og ubåde. Derudover skulle SÆLEN observere og melde, hvis der var tegn på terroraktivitet samt smugleroperationer. Ligeledes ville SÆLEN blive benyttet til at sanere strædet inden store flådestyrkers passage, primært mod ubådstruslen. Patrulje forløb godt, og efter 3 uger var SÆLEN tilbage i Bahrain for at klargøre til næste tur. Desværre var tiden løbet ud for begge generatorer ombord, de skulle skiftes før vi kunne fortsætte. Søværnets Materielkommando fik taget kontakt til et lokalt værft, hvor de kunne håndterer sagen. Denne ret store operation forløb gnidningsløst og efter en lille måned var SÆLEN klar igen. Selve krigen var på dette tidspunkt slut men SÆLEN kunne stadigvæk bidrage til billedopbygning i området. Turen gik til den nordlige del af golfen, igen et område som ligner de områder vi var vant til at sejle og operere i, lavt vand og med masser af små fiskefartøjer og civil handelstrafik. SÆLENs opgaver under denne patrulje var lig de tidligere opgaver, observere og melde hvis det blev skønnet nødvendigt. Efter 2,5 uges rutinemæssig patruljesejlads anløb SÆLEN Bahrain.

Efter ankomst Bahrain blev det besluttet at trække SÆLEN hjem, korvetten var allerede på vej hjem. Hvorledes skulle SÆLEN komme hjem. Skulle den sejle selv, med de problemer det nu ville give (60-70 dages forlægning), eller skulle man ty til muligheden at ”heavy lifte” SÆLEN tilbage til Danmark. Den sidste løsning blev valgt. Hvilket fik øjnene op for andre nationer som opererer mindre enheder, her var en løsning som kunne bruges når små enheder skulle sendes ud. Med en god ”heavy lift” løsning, ville man kunne deployerer en ubåd hurtigere end normal march hastighed for overfladestyrker. Ved ankomst til Frederikshavn blev SÆLEN losset i den civile havn, og derfor kunne den anløbe Flådestation Frederikshavn for egen kraft, den 1. juli 2003. Efter 1 år og 20 dage var SÆLEN hjemme igen.

Afslutning
Der var mange ”lessons learned” i fm. deployeringen. De vigtigste var at det vi havde øvet os på og som vi kunne, var relevant og værdsat i de nævnte operationer. Under de to operationer holdt SÆLEN en operativ status, som sagde at 75 % af tiden var man engageret på havet, og de resterende 25 % blev brugt til klargøring og vedligehold. Der vil altid være operationelle forhold som kan bearbejdes bedre, her vil jeg blot nævne forhold som ”Force Protection”, kommunikation og logistik. De to sidste har historisk set altid været akilleshæle og jeg vil også være fokus områder i fremtiden.

Efterskrift
Set i lyset af det for nylig gennemførte forsvarsforlig er det selvfølgelig meget ærgerligt, at de operative og taktiske erfaringer som blev erhvervet under deployeringen, ikke skal/kan bruges direkte i ubådsoperationer i fremtiden. SÆLEN viste orlogsflaget ude i det fremmede og der blév lagt mærke til os.

 

Missilfartøjerne RAVNENs og VIBENs deltagelse i Operation ACTIVE ENDEAVOUR STROG
Af kaptajnløjtnant P.M. Dannerfjord

Kaptajnløjtnant P.M. Dannerfjord var under deltagelsen i STROG operationen chef for Missilfartøjet VIBEN (1. besætning). Han forretter fortsat tjeneste som chef for VIBEN og er deudover chef for Division 24 i 2. Eskadre.

Dansk forsvar har efter murens fald for 15 år siden i 1989 gennemgået en stor forandring, og senest, med det i juni 2004 indgåede forsvarsforlig for perioden 2005 – 2009, er beskeden fra politikerne klar; Danmark skal fortsat være aktiv og synlig på den internationale scene og forsvaret skal optimeres til at kunne opstille styrker, der kan udsendes til krigs-, krise- og katastrofe områder i endnu større grad end tilfældet er i dag. For flådens vedkommende vidner konstruktionen af to fleksible støtteskibe, samt projekteringen af tre patruljeskibe til afløsning af korvetter af NIELS JUEL-klassen herom.

Danmarks deltagelse i internationale operationer i nyere tid, startede for flådens vedkommende med udsendelsen af korvetten OLFERT FISCHER til den Persiske Golf i 1990 for at deltage i krigen mod Irak, som uretmæssigt havde besat Kuwait – Operation DESERT STORM.

Siden fulgte flere internationale operationer; korvetternes deltagelse i Operation SHARP GUARD i 1995/96 i Adriaterhavet, Minerydningsfartøjet MAKRELENS deltagelse i Operation ALLIED HARVEST i 1999, også i Adriaterhavet, samt korvetternes og ubåden SÆLENs deltagelse i Operation ACTIVE ENDEAVOUR i det østlige Middelhav i 2002 – en operation som fortsat pågår.

Året 2003 blev det år, hvor den danske flåde har haft det hidtil største antal enheder udsendt samtidigt i international tjeneste. Korvetten OLFERT FISCHER og ubåden SÆLEN deltog i den amerikansk ledede krig mod Irak, Operation IRAQI FREEDOM, i den Persiske Golf og missilfartøjerne RAVNEN og VIBEN deltog i Operation ACTIVE ENDEAVOR STROG, i Gibraltar-strædet. Denne artikel vil beskrive sidstnævnte operation.

Baggrunden for initieringen af Operation ACTIVE ENDEAVOUR var terrorangrebene i New York og Washington 11. september 2001. Angrebene, som blev udført af terrornetværket Al-Qaeda, med den fundamentalistiske Osama Bin Laden som hovedbagmand, førte til, at man i NATO besluttede at bringe NATO-pagtens artikel 5 til anvendelse – den såkaldte musketer paragraf - ”en for alle, alle for en”. Angrebet den 11. september var således ikke kun et angreb mod USA, men mod hele NATO alliancen og den vestlige verden, så da Præsident George Bush iværksatte ”The war against terrorism” erklærede NATO, at man var parat til at støtte USA i denne kamp og et af tiltagene var operationen, som fik navnet Operation ACTIVE ENDEAVOUR – hvor ordet endeavour, når man slår op i engelsk/dansk ordbog betyder: bestræbelse, stræben, anstrengelse – altså en stræben efter at komme terrorismen til livs. Operationen blev indledt den 26. oktober 2001.

Al-Qaeda havde allerede inden 11. september 2001 angrebet USA flere gange, bl. a. angrebene på de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania i august 1998, samt angrebet i Yemen på den amerikanske destroyer USS COLE 12. oktober 2000, hvor et lille fartøj lastet med eksplosivstoffer blev sejlet ind i siden på destroyeren. Også efter 11. september 2001 har Al-Qaeda vist interesse for at anvende skibe som mål for organisationens terrorhandlinger –det franske tankskib LIMBURG, blev angrebet 06. oktober 2002 ud for Yemen. Fremgangsmåden var den samme som ved angrebet på USS COLE. Et lille fartøj lastet med eksplosivstoffer, som blev sejlet ind i siden på skibet, med store skader til følge

Denne udviste interesse for civile skibe fra Al-Qaedas side, samt efterretninger om, at Al-Qaeda relaterede terrorceller i Marokko havde planer om at forsøge at ramme skibstrafikken i det smalle Gibraltar-stræde førte til, at NATO, på amerikansk opfordring, i februar 2003 besluttede at udvide Operation ACTIVE ENDEAVOUR til også at omfatte området ved Gibraltar-strædet. Denne operation fik navnet Operation ACTIVE ENDEAVOUR STRait O f Gibraltar- (OAE STROG), og blev indledt den 10. marts 2003. Missionen lød:

”To provide protection to designated allied non-combatant shipping*) from terrorist attacks in order to ensure safe passage through the STROG”.

*) The definition of allied non-combatant shipping vessel: a vessel either owned by or under charter/contract to a NATO member government where that government has requested that NATO escort the vessel through the STROG. This vessel has no sufficient combatant (offence or defence) capability against terrorist attack and is considered at risk of terrorist attack in the STROG if not escorted.

SACEUR OPLAN 10708 REVISE 1 ACTIVE ENDEAVOUR
Korvetten OLFERT FISCHER afsejlede Flådestation Korsør den 14. marts 2003 og satte kurs mod Flådebasen i Rota i Spanien med det formål at deltage i OAE, men korvetten nåede aldrig at indgå i operationen.

Den 18. marts 2003 fremsatte udenrigsminister Per Stig Møller et beslutningsforslag om ”dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak”. Folketinget vedtog jfr. folketingsbeslutning nr. B 118, marts 2003 at støtte en evt. amerikansk ledet krig mod Irak, som syntes meget sandsynlig. Den blev indledt den 20. marts 2003 og dette medførte at korvetten OLFERT FISCHER fik nye ordrer – nemlig at forsætte mod den Persiske Golf for, sammen med ubåden SÆLEN, at deltage i krigen mod Irak i Operation IRAQI FREEDOM. Samtidig skulle to Patruljefartøjer af FLYVEFISKEN-klassen gøre klar og afgå Danmark med kurs mod Spanien, som erstatning for korvetten OLFERT FISCHER  i operation ACTIVE ENDEAVOUR STROG.

De to Patruljefartøjer blev RAVNEN og VIBEN, idet de begge var tilmeldt NATOs High Readiness Forces (HRF) på 10 dages varsel. Dette blev således startskuddet for nogle travle dage i bestræbelsen på at klargøre de to enheder til afgang.

Af større opgaver som skulle løses før afgang skal nævnes:

  • Personelerstatning for tilkommanderet værnepligtigt personel, idet man fra politisk side har besluttet, at værnepligtige ikke må deltage i internationale operationer. I alt 8 personer.
  • Vaccination af alt personel.
  • Måltagning til hvid og khaki uniformer.
  • Ombordtagning af ammunition, forsyninger og materiel.
  • Sikkerhedsbriefinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste.
  • Planlægning af rute, samt indhentelse af tilladelser til at besejle territorialfarvandene i Tyskland, Holland, Frankrig, England og Spanien, samt tilladelse til at anløbe de havne, hvor vi planlagde refuelling - de såkaldte diplo clearances.
  • Installation af udstyr i skibene.

Klar til afgang den 28. marts 2003 tog besætningerne ved en parade på kajen på Flådestation Korsør afsked med pårørende og Chefen for Søværnets Operative Kommando og Chefen for 2. Eskadre ønskede i deres taler til besætningerne held og lykke med den forestående opgave. Klokken 1400 den 28. marts 2003 afgik RAVNEN og VIBEN fra Flådestation Korsør med kurs mod Estacion Naval de Puntales, en lille spansk flådebase beliggende i byen Cadiz – skibenes faste base de næste 6 måneder.

Det danske bidrag bestod af i alt 70 mand. To skibsbesætninger á 29 mand, samt et 12 mand stort logistisk støtte-element, den mobile logistiske støtteenhed, som den 31. marts 2003 kørte fra Flådestation Korsør i 6 lastvognstog ned gennem Europa for at etablere en base på Estacion Naval de Puntales (Puntales). Bidraget fik betegnelsen: Danish Task Unit STROG (DATU STROG).

RAVNENs og VIBENs forlægning fra Danmark til Spanien forløb uden problemer. En tur på i alt ca. 1.900 sømil svarende til ca. 3.530 km. Der forlagdes gennem Kieler-kanalen videre gennem den Engelske Kanal, over Biscay-bugten og ned langs Portugals atlanterhavskyst for den 03. april 2003 om morgenen at ankomme til flådebasen i Cadiz. Undervejs anløb skibene Flådebaserne i Den Helder, Holland og Plymouth, England samt civilhavnen i La Coruña, Spanien for at bunkre.

Den 3. april 2003 ankom også det logistiske støtteelement og DATU STROG var således samlet og på plads og klar til at indgå i operationen. Samtidig blev ”Operational Command” af skibene overdraget fra Søværnet Operative Kommando til Commander Naval Forces South i Napoli - den såkaldte Transfer of authority.

RAVNEN og VIBEN er begge af typen Standard Flex 300, (FLYVEFISKEN-klassen) og bygget i hhv. 1994 og 1996. De er 54 meter lange, 9 meter brede, har en dybgang på 3,80 meter og vejer ca. 480 tons. Besætningen er på 29 mand – 6 officerer, 5 sergenter og 18 menige. Skibene er bygget af glasfiber og er i stand til at ”skifte rolle”, idet der i skibene er fire ”huller” i dækket (et på fordækket, og tre på agterdækket), i hvilke man kan isætte forskellige moduler (containere) afhængig af hvilken opgave skibene skal løse. Det fungerer lidt efter princippet Plug ´n Play, som vi kender fra computere, idet containeren melder sig på skibets netværk når kablerne er tilsluttet og hermed bliver funktionsdygtig. Standard Flex 300 projektet var den første skibstype, der blev udrustet med moduler, men de nye fleksible støttefartøjer, patruljeskibe og mindre standardfartøjer vil også bygge på dette princip. Den danske flåde råder i dag over en lange række container typer:

  • 76 mm OTO MELARA  kanon M/85
  • HARPOON SCSLS SSM
  • Sea Sparrow VLS M/98 SAM
  • Variable Depth Sonar (VDS)
  • Mine Counter Measures
  • Kran
  • Storage
  • Miljø
  • Olieforurening bekæmpelse
  • Søopmåling
  • Efterretningsindhentning

Til denne operation var skibene før afgang fra Danmark blevet udrustet i en særlig ”eskorterolle”, som var blevet besluttet på baggrund af opgavens art og en vurdering af truslen.

Denne konfiguration var som følger:

A: 76 mm OTO MELARA kanon M/85

Til varselsskydning og bekæmpelse af luftmål og større sømål.

B: 6 stk. Sea Sparrow VLS M/98 Surface to air missile

Til bekæmpelse af luftmål.

C: Storage container

Til opbevaring af ekstra reservedele og forsyninger.

D: Krancontainer

Til bl.a. sætning/bjærgning af 1 stk. 10 mands gummibåd med 2 x 60 HK motorer.

Endvidere var skibene udstyret med 2 stk. 12.7 mm tungt maskingevær – et i hver side – til varselsskydning og bekæmpelse af mindre overflade mål.

Det var første gang nogensinde at FLYVEFISKEN-kl blev udsendt til en international operation i en egentlig kamprolle. Området ved Gibraltar er jo unægtelig noget forskelligt fra de farvande skibene oprindeligt var blevet konstrueret til at operere i, som var indre danske farvande, både hvad angår bølgestørrelser og temperatur. En masse spørgsmål meldte sig.

Ville skibene kunne operere i Atlanterhavet og Middelhavet.

  • Kunne FLYVEFISKEN-klassens glasfiberskrog tåle de påvirkninger det ville få, både temperaturmæssige påvirkninger (delaminering, gasbobler), men også påvirkninger fra bølgemønstre i området?
  • Ville materiellet kunne holde? Hvad med køling af materiel – var den tilstrækkelig?
  • Hvad med air condition – ville den kunne køle skibet ned?
  • Hvor ofte ville man være nødt til at aflyse på grund af vejrmæssige begrænsninger?
  • Ville skibene kunne løse opgaven tilfredsstillende?
  • Var besætningen gearet til en operation af denne type?

Svarene på disse spørgsmål ville vi kende om 6 måneder.

Operation ACTIVE ENDEAVOUR STROG
Med DATU STROG på plads i Puntales og med overdragelsen af ”Operational Command” til COMNAVSOUTH var skibene klar til at påbegynde den forestående opgave. I perioden 03 APR – 06 APR var de to skibschefer for hhv. RAVNEN og VIBEN på præsentationsrunde hos relevante spanske myndigheder for at modtage velkomst, instruktioner og forholdsordrer fra disse og 07 APR var begge skibe klar til at påbegynde den forestående opgave og gennemførte deployeringens første eskorte.

Organisationsstrukturen i OAE STROG var som angivet i følgende Task Organisation:

*) fra og med den 18. april, hvor 4 norske torpedobåde af HAUK-klassen ankom til Puntales.

Herudover var yderligere en række myndigheder tilknyttet operationen, såvel spanske som NATO.

Dagligdagen
Forholdsvist hurtigt efter at RAVNEN og VIBEN var indgået i operationen, begyndte hverdagsrutinen så småt at falde på plads. Særligt efter den 18. april, hvor 4 norske torpedobåde af HAUK-klassen ankom til Puntales, som det norske bidrag til operationen, fandt vi hurtigt sammen i et nordisk samarbejde og erfarede, at det var hensigtsmæssigt at lade en dansk og to norske enheder fra TU 441.01.06 deltage i eskorteoperationen hver dag, sammen med de øvrige TUs.

Dette gav de enheder, som ikke eskorterede fra TU 441.01.06, mulighed for at lave daglig vedligeholdelse og gennemføre småreparationer på skibene. Endvidere havde besætningerne så mulighed for at komme lidt i land og komme væk fra skibet. 29 mand på 9 x 54 meter i tre måneder er trods alt opslidende for alle, hvis ikke man får et tiltrængt pusterum ind imellem.

På de danske enheder valgte vi, at hver enhed skulle have tre dages eskorte efterfulgt af tre dage i havn. For nordmændenes vedkommende valgte man pr. to enheder at køre to dages eskorte efterfulgt af to dage i havn.

Opgaven var en ren eskorte operationen, hvor missionen som tidligere beskrevet var at beskytte de eskorterede skibe mod en asymmetrisk trussel under deres passage af det smalle Gibraltar Stræde. Denne asymmetriske trussel kunne f.eks. være små hurtiggående både fyldt med sprængstof, små langsomt flyvende fly eller måske noget helt tredje, hvilket netop er det som kendetegner den asymmetriske trussel  - nemlig at det kun er fantasien, som sætter grænsen for hvad der kan udgøre en trussel, hvis fjenden virkelig har til hensigt at skade dig og dine allierede. Brug af biologiske og/eller kemiske kampstoffer kunne heller ikke udelukkes. Det mest sandsynlige vurderedes dog at være en lille hurtigtgående båd fyldt med eksplosivstoffer, som man allerede havde set med angrebene på USS Cole og Limburg.

Eskorterne fandt sted i fuldt dagslys, idet man her havde det bedste overblik over trafikken i Strædet, af såvel luftmål som sømål – et stræde som er temmelig komplekst med megen handelsskibstrafik igennem strædet , mange færger på tværs af strædet, mange små fiskefartøjer fra såvel Spanien som Marokko midt i strædet, og mange lystbåde – både sejl- og motorbåde. Endvidere foregår der en del illegal trafik fra Marokko til Spanien; menneske- og narkotikasmugling er ikke unormalt i dette farvand. Sidstnævnte forhold var dog ikke noget som NATO styrken skulle gøre noget ved, udover naturligvis at rapportere det til spanske myndigheder, såfremt der blev observeret sådanne aktiviteter, idet dette var et nationalt spansk anliggende.

Eskorterne foregik på den måde, at nationer som ønskede eskorte af skibe, via deres forsvarsministerium, skulle fremsende en escort-request til NAVSOUTH i Napoli senest 10 dage før eskorten skulle finde sted. På baggrund af disse requests udsendte COMNAVSOUTH (CTF 441), minimum 48 timer forud, en ”escort-shedule” for hver dag, med angivelse af hvor mange skibe der skulle eskorteres den pågældende dag, hhv. østgående og vestgående.

Ansvaret for den praktiske planlægning og gennemførelse af eskorten lå hos CTG 441.01, som udsendte ordrer (OPGENs og OPTASKs) for hvordan han ønskede operationen gennemført. Disse ordrer blev dagligt suppleret med specifikke informationer og ordrer (OPGEN SUPP) til de enkelte deltagende enheder indeholdende diverse nødvendige instruktioner, bl.a.:

  • Oplysning om antal skibe der skulle eskorteres, deres navn, og kaldesignal.
  • Angivelse af tidsrummet, i hvilket eskorten skulle gennemføres.
  • Angivelse af, hvor man skulle mødes (Rendezvous position) med de skibe der skulle eskorteres.
  • Angivelse af hvilke orlogsskibe, fly, helikoptere, special styrker, der deltog denne dag.
  • Angivelse af kommunikationsarkitekturen under eskorten.

Det maksimale antal skibe man ville eskortere på en gang var 6, Disse skibe blev samlet i et Rendezvous – et stykke ude i Atlanterhavet henholdsvis et stykke inde i Middelhavet, hvor de mødtes med NATO krigsskibene der skulle eskortere dem. I nogle tilfælde skulle der overføres specialstyrker fra den deltagende fregat til de eskorterede fartøjer inden eskorten kunne påbegyndes. Hele overfladegruppen blev supporteret af Maritime Patrol Aircraft (MPA), Armed helicopter, og MACTAE, som er en spansk militær myndighed, som bl.a. overvåger skibstrafikken i Gibraltar-strædet.  På det smalleste sted i strædet, patruljerede et spansk patruljefartøj, som udsendte informationer på den civile VHF radio om at en militær konvoj var på vej gennem strædet, og at skibstrafikken skulle holde god afstand til den.

Formationen var bygget op om følgende model – i dette tilfælde en situation hvor 3 skibe skal eskorteres:

MPA fløj kontinuerligt frem og tilbage i Gibraltar-strædet og bidrog til billedopbygningen. Armed Helo med et 12.7 mm tungt maskingevær holdt sig i nærheden af konvojen, klar til at flyve ud og afvise skibe/fartøjer som havde retning mod konvojen. Fregatten med CTG 441.01 om bord sejlede forrest og styrede eskorten, en norsk HAUK-kl på hver side og en FLYVEFISKEN-kl agterst. Om bord på de eskorterede enheder var der specialstyrker, som var klar med tungt maskingevær og håndvåben i tilfælde af angreb.

Således sejlede konvojen igennem Gibraltar Strædet – en strækning på godt 40 sømil. Eskortefarten var bestemt som maksimum farten for det langsomste skib i konvojen – typisk varierende fra 15 – 22 knob – og således varede en eskorte mellem 2 og 3 timer. Når man så havde frigivet de eskorterede enheder i den østgående konvoj til at fortsætte sejladsen på egen hånd, samlede man den vestgående konvoj efter samme princip og eskorterede denne den modsatte vej.

En typisk eskortedag med eskorte begge veje ville således vare fra omkring klokken 0730 med afgang fra Puntales til 2100 hvor man ankom til Puntales igen, alternativt ankrede i Alcegiras-Bugten.

Da RAVNEN og VIBEN gennemførte den første eskorte den 7. april var operationen knap en måned gammel, og eskorter var indtil da blevet gennemført med primært spanske enheder og fregatter fra de to stående NATO flådestyrker STANAVFORLANT og STANAVFORMED. Behovet for eskorte havde i denne periode været stort, idet der foregik en intensiv trafik med transport af militært materiel til området i Golfen for at lægge pres på Saddam Hussein. Også under selve krigen var antallet at requests på at få eskorte stort. Der skulle mange forsyninger til, og mange af disse kom frem til Golfen ad søvejen gennem Gibraltar-strædet og Suezkanalen. Den 2. maj erklærede præsident Bush krigshandlingerne i Irak for afsluttet efter 6 ugers kampe og en styrke, der skulle sikre genopbygningen af Irak, skulle etableres. Frem til midten af juni 2003 havde vi travlt med eskorter, men herefter var der et tydeligt fald i antallet af eskorte requests. Materiellet var på plads i Irak, og der skulle ikke bruges så mange forsyninger mere. Det kunne selvfølgelig mærkes i antallet af skibe. Det gjorde imidlertid ikke opgaven mindre betydningsfuld. Om der er 6 eller blot et enkelt skib der har anmodet om at få eskorte ændrer jo ikke ved trusselsbilledet, så derfor fortsatte eskorteringerne i gennem hele perioden skibene var deployeret. Da den asymmetriske trussel er så uhåndgribelig og diffus som den er, var en af de allerstørste udfordringer for skibsledelsen i de to besætninger, at fastholde motivationen hos besæt­ningen og holde enheden i et højt beredskab til at imødegå en evt. trussel. Efter 2 måneder væk hjemmefra, 3-4 eskortedage om ugen uden der er sket noget, vil man være tilbøjelig til at begynde at slække lidt på opmærksomheden og være knap så årvågen som ved starten. Dette faktum sammenholdt med, at man sejler rundt i et azurblåt Middelhav med sommertemperaturer i et scenario som mest giver associationer til sommerferie og afslapning, betød at vi hele tiden måtte minde os selv om hvorfor vi var der – at det var alvor og at der reelt var en trussel man skulle forholde sig til. Det bør selvsagt være en selvfølge, at professionelle soldater kan håndtere dette, men man skal nu alligevel sørge for jævnligt at minde om situationens alvor, viser erfaringen. Dette søgte vi at opnå gennem et varieret øvelsesmønster – øvelser gennem hvilke vi tilpassede organisationen om bord til den specifikke operation. Operationen gav på dette punkt mange værdifulde erfaringer for så vidt angår, hvordan vi bør organiseres. Dette har efterfølgende resulteret i en ny såkaldt stillingsnormeringsoversigt – altså hvorledes besætningen skal være sammensat på en FLYVEFISKEN-kl i kamprollen (Kampflex) - og en reorganisering ombord - en proces som i øvrigt fortsat er i gang.

Halvvejs i den 6 måneder lange deployering gennemførtes et besætningsskift på de to skibe. Afløser besætningerne fløj til Spanien, hvor der gennemførtes en tre dages overlevering. I alt har ca. 150 mennesker fra 2. Eskadre i Korsør været udsendt i denne periode.

I perioden fik DATU STROG besøg af bl.a. forsvarsminister Svend Aage Jensby

NATOs Generalsekretær Lord George Robertson, Chefen for Søværnets Operative Kommando kontreadmiral K.B. Jensen, Chefen for 2. Eskadre kommandør B. Fabricius og Stabschefen for COMNAVSOUTH kommandør P. Steele. Dette var tydeligt en ”moralbooster” for besætningerne – man følte at der blev lagt mærke til den indsats man ydede – at det blev påskønnet.

Den 7. oktober kl. 1000 ankom RAVNEN og VIBEN til Flådestation Korsør. Alle 4 besætninger og personel fra det logistiske støtte element deltog i en parade, hvor Chefen for Forsvarsstaben, Chefen for Søværnets Operative Kommando og Chefen for 2. Eskadre bød skibene og LOGTEAM STROG velkommen hjem efter veludført arbejde.

Afsluttende bemærkninger
Forud for deployeringen var der en del ubesvarede spørgsmål om hvorvidt FLYVEFISKEN-klassen var velegnet til en operation af denne type.

Vi kender nu svarene og ja – FLYVEFISKEN-klassen er velegnet til denne form for operation og kan operere i farvande hvis karakteristika afviger noget fra det oprindelige tiltænkte operationsområde. En betingelse er dog at man har mulighed for at etablere en base i land hvor et logistisk støtteelement kan servicere og assistere skibene. OAE STROG gav mange erfaringer som søværnet/2. Eskadre vil kunne drage nytte af ved en evt. fremtidig udsendelse.

Vi har endvidere gjort nogle vigtige ”leassons learned”. En af de vigtigste er,at en operation af denne type er uhyre kompleks. Vores mandat til våbenanvendelse i operationen givet fra NATO var fastlagt i et sæt ”Rules of engagement” (ROEs) og gav os temmelig store beføjelser. Mange af disse ROEs var dog tilbageholdt på CTG niveau, og i starten af operationen virkede det som om, at man ikke benyttede sig af de værktøjer man rent faktisk havde til rådighed til at udføre operationen. Intentionerne i de udsendte OPGENs og OPTASKs var gode nok, bl.a. havde man opstillet en række ”NOGO og DELAYING CRITERIAS” for situationer hvor man enten ikke skulle gennemføre eskorte henholdsvis skulle forsinke eskorten. Det kunne bl.a. være manglende luftstøtte (både MPA, armed HELO) (NOGO criteria). Man havde også fastsat at man ikke ville tolerere at skibe, små luftfartøjer, og fiskefartøjer kom tættere på konvojen end 500 yards ~ knap 500 meter. I praksis oplevede vi dog at man ikke efterlevede disse gode intentioner. Man gennemførte eskorter uden luftstøtte og ofte oplevede vi at have fiskefartøjer med en CPA (Closest Point of Approach) på helt ned til 25 – 30 meter. Dette virkede useriøst og som om man ikke tog operationen alvorligt.

Vendepunktet blev desværre endnu et terror angreb. Den 17. maj 2003 blev 5 selvmordsbomber bragt til detonation i Casablanca, Marokko mod bl.a. spanske mål. Terror angrebene var pludselig meget tæt på der hvor vi opererede og efter denne dag blev operationen mærkbart udført med en større grad af alvor og autoritet.

Og hvad er så det vi har lært af det?

Den asymmetriske trussel er meget svær at håndtere og er meget kompleks. Man kan have det bedste teoretiske grundlag og de bedste planer udgivet i ROEs, OPORDER, OPGEN, OPTASKs for hvordan denne trussel skal imødekommes og bekæmpes. Dilemmaet opstår når disse planer skal omsættes til praktik. Hvis ikke viljen til at anvende dette grundlag er til stede, er det lige meget. Omvendt skal man også forholde sig realistisk til virkeligheden og ikke skyde løs på alt der kunne være en potentiel fjende – for problemet med den asymmetriske trussel er jo at det kan være hvad som helst. En af vores spanske Kommandomyndigheder udtalte at ”We may have to accept the first hit” – dette er lige præcis problemet når man har med terrorangreb at gøre. Terrorceller opererer ud fra et ”hit and run” princip, forstået på den måde, at når de har ramt deres første mål, så er deres mission typisk opfyldt, og så flytter de fokus til et andet sted, for måske senere at vende tilbage til tidligere mål. Afslutningsvist er det dog vigtigt at slå fast at ovenover de udgivne ROEs, og udgivne ordrer ligger ”The inherent right to self defense”, hvor jeg som skibschef har ansvaret for at bedømme hvornår en sådan situation foreligger – og handler derefter.

Statistik og nøgletal
RAVNEN og VIBEN var deployeret i perioden 28. marts – 07. oktober 2003 – i alt 194 dage, heraf 179 i selve operationen.

I denne perioden har skibene eskorteret i alt 236 skibe igennem Gibraltar Strædet fordelt på i alt 98 eskortedage.

Skibene har hver sejlet i alt ca. 15.000 sm og forbrugt ca. 2.400 m3 gasolie.

Begge skibe medtog en våbenlast bestående af:

  • 6 Sea Sparrow missiler,
  • 350 stk. 76 mm BGrPt (brisant granater)
  • 50 stk. 76 mm ØPrPt (øvelses granater).
  • 8000 stk.12.7 mm patroner,
  • 20000 stk. 5.56 mm patroner,
  • 12000 stk. 9 mm patroner,
  • 36 stk. håndgranater.
  • 48 stk. Chimera M/01 CHAFF/IR decoys

Der blev heldigvis ikke behov for at anvende ammunition i skarpe situationer, så det forbrug der var, blev udelukkende anvendt under øvelsesskydninger.

 

Logistiske erfaringer fra internationale operationer i 2003
Af Kommandørkaptajn Ole Vester Pedersen og Orlogskaptajn Tommy Jeziorski

Kommandørkaptajnen er chef for Materiel- og Informatikafdelingen, Søværnets Operative Kommando, og orlogskaptajnen er tjenstgørende som logistikofficer i Søværnets Taktiske Stab

Indledning
Søværnet deltog i 2003 i flere operationer langt fra dansk område. En af de afgørende forudsætninger for at dette er muligt, er logistikken. Derfor arbejdes der logistisk ud fra følgende vision:
At søværnet ”joint” løser de logistiske opgaver på rette sted, rettidigt og uden unødigt ressourceforbrug.
Indledende beskrives overordnet sagsgangen i en generel logistisk operation, for at bibringe baggrundsviden, dernæst beskrives den logistiske indsats i de pågældende operationer og endelig gennemgås kort ”lessons learned” og ”way-ahead”.

Sagsgangen i en generel logistisk operation
En logistisk operation deles overordnet set op i følgende faser, nemlig:

  1. Beslutning
  2. Planlægning
  3. Klargøring
  4. Deployering
  5. Selve operationen
  6. Redeployering
  7. Afrigning og erfaringsopsamling

Fase 1: Beslutning
Formelle anmodninger fra internationale organisationer eller enkeltnationer om dansk deltagelse i internationale operationer (IN­TOPS) modtages normalt ved Udenrigsministeriet (UMN). Forinden gennemføres typisk indledende konsultationer mellem eksempelvis UMN, Forsvarsministeriet (FMN) og/eller Forsvarskommandoen (FKO), repræsentanter ved Den Danske Mi­litære Repræsentation ved NATO (DDMR), Den Danske Militære Repræsentant ved SHAPE (NMR), Den danske Mission ved FN Hovedkvarter (DANMIS), Forsvarsatta­cheer (FORAT) m.fl.

Enhver anmodning - formel eller uformel - om et dansk bidrag til en INTOPS formid­les hurtigst muligt ad kommandovejen til FKO, som iværksætter national militær behandling af anmodningen, herun­der koordination med FMN og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Via FKO modtager søværnet spørgsmål vedr. muligheden for at stille et styrkebidrag til en mulig opkommende operation. SOK og SMK udarbejder i fællesskab et notat/svar vedrørende muligheder for og konsekvenser af at stille det ønskede styrkebidrag. På dette tidspunkt holdes oplysningerne indenfor en meget snæver kreds (for at undgå rygtedannelser, klassifikation, etc.), hvilket gør at de logistiske problemområder ofte kun kan behandles sporadisk og meget ofte med baggrund i erfaringsmateriale fra tidligere operationer. Efter behandling i de respektive værn sendes sagen til Forsvarsministeren ad kommandovejen. Et beslutningsforslag bliver til og ”til snævert brug” bortfalder.

Under behandling af beslutningsforslaget i Folketinget oprettes der et såkaldt §20 svarberedskab ved FKO/SOK/SMK og i sjældne tilfælde ved involveret eskadre. Under dette svarberedskab sidder udvalgte sagsbehandlere standby, således at spørgsmål til Ministeren, modtaget fra Folketingets sekretariat via FMN og FKO, kan besvares hurtigst muligt. Svarberedskabet opretholdes under hele debatten i Folketinget. Erfaringen er, at der ofte er meget kort tid til rådighed fra spørgsmålet indløber til svaret skal foreligge i FMN/Folketinget.

Fase 2: Planlægning
Når beslutningen om udsendelse er taget, udsender SOK/SMK et direktiv til involveret eskadre og flådestationer, der efterfølgende nedsætter koordineringsgrupper. Disse grupper består af deltagere fra de enheder, der skal udsendes, flådestationernes tekniske afdelinger og forsyningsafdelinger samt eskadre. Grupperne dækker alle spektre inden for logistik og kan suppleres med repræsentanter fra SOK og SMK centralledelse.

Direktivet vil som minimum indeholde beskrivelse af:

  • Generelle bestemmelser, herunder grundlag, opgave, periode og rotation mv.
  • Opstilling, benævnelse og organisation.
  • Kommandoforhold.
  • Operative planer, herunder rapportering.
  • Logistiske forhold, herunder logistik ved deployering til missionsområdet.
  • Juridiske forhold, herunder internationale aftaler som mandat, Rules of Engage­ment (ROE), Memorandum of Understanding (MOU), Technical Agreements (TA) og Supplementary Agreements (SA).
  • Personelforhold.
  • Besøgsvirksomhed.
  • Sundhedsmæssige forhold, herunder evt. vaccinationer, der skal gennemføres

og forholdsregler overfor personel, der evt. ikke har status indenfor specifikke områder.

  • Presse- & informationstjeneste.
  • Økonomiske forhold.
  • Miljømæssige forhold.
  • Direktiv for magtanvendelse, herunder ROE.
  • Forhold vedrørende afvikling.
  • Force Protection.

Samt mere specifikke forhold som:

  • Hvilken konfiguration enheden skal være i.
  • Hvilke missionsspecifikke nyinstallationer, der skal gennemføres.
  • Hvorvidt der er ændringer til planlagte eftersyn.
  • Forhold vedrørende deployeringscontainere (DEPCON) og deployeringspakker (DEPPAK).

Under planlægningsfasen besluttes endvidere, om der skal udsendes et logistisk støtteelement i form af ”National Support Element” (NSE) eller ”Forward Support Unit” (FSU). Hertil kommer NSE/FSU eventuelle organisatoriske forhold til, hvis etableret, Multinational Logistic Commander (Maritime) og eller Multinational Joint Logistics Center (Joint Logistics Coordination Cell) med tilhørende Advanced Logistic Support Site (ALSS) og/eller Forward Logistic Site (FLS).

Fase 3: Klargøring
Umiddelbart og i tilslutning til planlægningsfasen gennemføres en site survey nær operationsområdet for at få belyst, hvilke forhold det pågældende land kan tilbyde. Samtidig klarlægger site survey´en enhedernes behov overfor de lokale myndigheder. Her tænkes især på tilgængelig kajplads, strøm, vand, kran, opbevaring af ammunition, POL-produkter, adgang til værkstedsfaciliteter, sanitære forhold m.v. Endvidere gennemgås de juridiske forhold vedrørende etablering af siten (TA/SA). Der vil blive etableret kontakt til enten en lokal civil agent/skibshandler eller til danske agenter, med hvem der er indgået beredskabsaftaler om støtte.

NSE/FSU vil som hovedregel blive etableret ved operationer udenfor Nordeuropa og fungerer som forsynings- og reparationsmæssigt koordinationsled mellem enhederne og myndigheder i hjem- og værtsland samt, hvis etableret, MNLC(M) eller MJLC (JLCC).

I tilslutning til ovenstående klargøres enheden(-er) til indsættelse, herunder:

  • Konfiguration.
  • Installationer (ny).
  • Eftersyn, reparationer m.m.
  • DEPCON/DEPPAK klargøres til afsendelse m.m.

Fase 4: Deployering
Det indledende iværksættelsesdirektiv følges på dette tidspunkt op af et direktiv indeholdende retningslinier for logistisk støtte under deployering til operationsområdet, ligesom de to flådestationer i samarbejde vil opretholde et 24 timers vagtberedskab. Samtidig med at enheder(ne) deployerer mod operationsområdet, fremskydes endvidere NSE/FSU til den valgte destination.

Fase 5: Operation
Under selve operationen understøttes enhederne via støtteelementerne og de to flådestationer, idet al støtte koordineres af SOK Internationale Operations Stab (SIOS). Forsyninger, reparatører m.v. flyves typisk frem til støtteelementerne, der fremskudt koordinerer støtten.

Fase 6: Redeployering
FKO iværksætter redeployering via hjemtagelsesdirektiv.

SOK udgiver operativt direktiv med angivelse af havneanløb, kanalpassager m.m. samt hvordan den logistiske støtte i forbindelse med redeployeringen agtes udført.

Samtidig udgiver SMK direktiv vedr. logistik/afrigning. SOK tager i samråd med SMK-CL beslutning om redeployeringsmetode. Såfremt beslutning om gearet transport (Submersible eller heavylift) træffes, iværksætter SMK-CL udfærdigelse af kontrakter og forestår i øvrigt hjemtagningen.

Fase 7: Afrigning og erfaringsopsamling
Af hensyn til udredning af skyldforhold og reetablering af ”normal” operativ logistisk status vil afrigning af det logistiske støtteelement foregå i et afpasset tempo. For at tilsikre at procedurer vedr. toldpapirer, farligt gods m.m. overholdes, tilføres støtteelementet en speditør fra den flådestation, hvor enheden har basehavn. For at undgå efterspil (miljø m.v.) vil ”aflevering” af støtteområde evt. afsluttes med juridisk bistand, afhængig af aftale såsom TA/SA med værtsnation.
Umiddelbart efter hjemkomst afholdes koordinerende møde mellem enhed (er), eskadre og flådestation, med henblik på at koordinere reparationer, frihedsafvikling m.m.
SOK (SIOS) tilsikrer i samarbejde med SMK-CL opsamling af data, og SOK indkalder umiddelbart efter endt mission deltagende myndigheder til erfaringsindhentningsseminar. SIOS udfærdiger afsluttende rapport.
SIOS tilsikrer at rapportering i henhold til ”FKO DIR for erfaringsindhentning i forbindelse med Forsvarets internationale engagement” gennemføres.

Korvetten OLFERT FISCHERs og ubåden SÆLENs deltagelse i OPERATION IRAQI FREEDOM / OPERATION ACTIVE ENDEAVOUR
Ved påbegyndelse af den logistiske planlægning for operation ACTIVE ENDEAVOUR, hvor ubåden SÆLEN indledningsvis blev designeret, fremkom behovet for et logistisk støtteelement i forbindelse med en deployering til Tyrkiet. Da det logistiske element skulle operere i dansk regi i det østlige Middelhav uden nogen tilknytning til NATO støttefunktioner som ALSS/FLS, blev det besluttet at udsende en kombineret forsyningsbefalingsmand og forbindelsesofficer med midlertidig grad af Chefsergent til Naval Base Aksaz i Tyrkiet.

Naval Base Aksaz
Efter etablering af støtteelementet kunne det hurtigt konstateres, at assistancen fra Naval Base Aksaz og DFDS’ lokale agent fuldt levede op til danske forventninger, hvorfor SMK indgik en kontrakt med en anden lokal agent.

Deployering af det logistiske element blev udført af DFDS ved anvendelsen af landevejstransport for deployering af 3 stk. 20’ skibscontainere, idet landevejstransporten var den hurtigste transportform. Tyrkiet havde problemer med at godkende et nationalt logistisk element på tyrkisk jord. SOK løste de formelle problemer, herunder accepterede Tyrkiets krav om, at søværnet havde en person som fulgte transporten til garanti for, at det materiel som søværnet havde lastet også var det materiel, som ankom til Tyrkiet. Transporten blev påbegyndt og afviklet i henhold til planlægningen indtil ankomst Izmir, Tyrkiet, hvor toldprocedurerne begyndte at skabe problemer for den videre transport til Aksaz, Tyrkiet. Den danske konsul i Izmir blev informeret og hjalp med at få tolddeklareringen igennem. Efter godkendelse i Izmir, påbegyndtes transport mod toldstedet i Marmaris under eskorte af toldere fra Izmir. Ved ankomst til Marmaris kunne transporten ikke tolddeklareres på grund af at toldpapirerne var udstedt til SÆLEN. SÆLEN skulle være i havn ved Naval Base Aksaz for at transporten kunne frigives og efterfølgende opstilles på basen. Det logistiske element kunne derfor ikke opstilles i behørig tid til at være operationelt ved SÆLEN ankomst til Naval Base Aksaz. 

Bahrain
I forbindelse med udsendelse af SÆLEN og senere OLFERT FISCHER stod det klart, at det var nødvendigt at udsende et hold forbindelsesofficerer til USNAVCENT i Bahrain (kaldet PLANTEAM BAHRAIN). PLANTEAMs opgave var at fungere som forbindelsesleddet mellem de udsendte styrkebidrag, USNAVCENT og SOK (FKO). I den forbindelse var det nødvendigt at udgive et direktiv for virksomheden i Bahrain. I direktivet var planteams mandat , kommando og kontrol forhold, arbejdsopgaver, kommunikation, rapportering, forhold vedr. opholdet, herunder Force Protection, ydelser, særlige forhold der skulle iagttages grundet manglende SOFA med Bahrainske myndigheder etc. fastlagt.

I forbindelse med etableringen af NSE i Bahrain blev Mærsks agent anvendt som lokal agent. For at kunne benytte Mærsks agent var betingelsen, at Mærsk skulle arrangere forsendelsen til Bahrain, ved at Mærsk modtog forsendelserne i DK og leverede forsendelsen direkte til forbindelsesofficeren i Bahrain.

Efter etableringen af NSE i Bahrain var det klart, at udsendelse af en forbindelsesofficer til 2 skibe ikke var nok til at kunne løse de stillede opgaver. Det blev besluttet at sende yderligere en forbindelsesofficer til Bahrain i de perioder, hvor både OLFERT FISCHER og SÆLEN var til stede i Bahrain.

NSE øgede kapaciteten i løbet af de to deployeringer. I starten rådedes der over 3 skibscontainere, som ved hjemtagning med Heavy lift skib var øget til 12, hvoraf den ene container var 40’. Funktionen som forbindelsesofficer kunne kun vanskeligt udføres i praksis af én person, idet den støtte som enhederne ønskede samt samarbejdet med den lokale agent, krævede konstant nærvær af forbindelsesofficeren.

FLYVEFISKEN-klassen i OPERATION STREAT OF GIBRALTAR (STROG)
Forinden deployering af VIBEN og RAVNEN til STROG-operationen blev der gennemført et Site Survey med henblik på at udpege egnede faciliteter for støtte fra et detachement fra Den Mobile Logistik Enhed (MLOG). Baggrunden for at deployere MLOG til operationsområdet, skyldtes at FLYVEFISKEN-klassens bemanding og udrustning gør, at enhederne er meget afhængige af reparations- og vedligeholdelsesstøtte.

MLOG oprettede base på en spansk flådestation nær Cadiz, ligesom en dansk forbindelsesofficer udsendtes til CTG 441.01, der ledede operationen. Forbindelsesofficeren var en meget vigtig faktor i den indledende fase både inden udsendelse og under operationerne i OAE/STROG. Forbindelsesofficeren kunne bidrage med et indgående kendskab til FLYVEFISKEN-klassens styrker og svagheder, specielt relateret til de forventede opgaver.

Generelle Lessons Learned
Søværnet har ved deltagelse i internationale operationer indhøstet mange logistiske erfaringer, hvorunder kan opsummeres:

  • Ved fremtidige udsendelser bør det tilsikres, at der kan gennemføres Site Survey i rimelig tid inden at operationen er politisk godkendt, dels grundet det faktum at en del af de data, der indhentes ved en Site Survey indgår i vurderingen af muligheder for udsendelse af de maritime styrkebidrag, dels bruges indhentede data til evt. udfærdigelse af MOUs samt Technical Agreements (TA), dvs. at evt. SITE SURVEY’s skal gennemføres allerede i fase 1.
  • Det bør tilsikres, at der ved fremtidig udsendelse af maritime styrkebidrag, der som f. eks. FLYVEFISKEN-klassen, ikke kan formodes at være kendte af Commander Task Force/Commander Task Group (CTF/CTG) udsendes en forbindelsesofficer, der har indgående kendskab til styrkebidragets kapaciteter
  • Ved udsendelse af maritime styrkebidrag, der normalt ikke har læge eller sanitetspersonel tilknyttet organisatorisk, bør det overvejes nøje at medsende denne kapacitet. Herunder må det bl.a. vurderes i forbindelse med Site Survey om denne tjeneste kan stilles af host nation, ligesom det skal vurderes af Site Survey team, om værtsnationens muligheder for at stille denne tjeneste, lever op til danske minimumskrav. Såfremt den fornødne kapacitet er til stede ved host nation, bør der udarbejdes MOU.
  • Danish Task Unit (DATU) STROG opererede i OAE/STROG samtidig med et norsk styrkebidrag (NOTU STROG). Det norske bidrag bestod af Fast Patrol Boats (FPB) af HAUK-klassen, som FLYVEFISKEN-klassen jævnligt øver sammen med (eksempelvis under øvelse Blue Game). Som en følge af dette fungerede arbejdsdelingen mellem DATU/NOTU STROG på meget tilfredsstillende vis.

Såfremt det bliver aktuelt i fremtiden, at disse enheder skal operere i samme operation, kan der med fordel afholdes møder nationerne imellem, således at evt. logistiske faktorer kan koordineres. Ydermere kan man med fordel udsende Site Survey team samtidig og opnå yderligere fordele herved.

  • For at sikre kortere kommunikationslinier og en samlet ”situational awareness” både med hensyn til operationer og logistik og entydig informationsudveksling, hvor antallet af misforståelser mindskes/undgås, styrkes SIOS med en logistisk officer, som fremover er ”single point of contact”.

Fordelene ved at anvende SIOS som ”Single point of contact” er:

  • Kortere kommunikationslinier.
  • Op til flere kommunikationslinier, der er kompatible med NATO systemer.
  • Samlet ”situational awareness” både med hensyn til operationer og logistik.
  • Entydig informationsudveksling, hvor antallet af misforståelser mindskes/undgås.
  • Overblik over operationsprofiler samt behov for logistisk støtte hvorved tidligere nævnte problemer med fortrolige/hemmelige sejlplaner minimeres/undgås.
  • Koordinere FLS støtte med henblik på bedst mulig ressourceudnyttelse.

WAY AHEAD
Med baggrund i både erfaringer fra 2003 og tidligere har SOK og SMK iværksat et arbejde med at oprette en erfaringsdatabase med henblik på at ”lette” arbejdet vedr. gennemførelse af logistik i fremtidige operationer.

Endvidere er den operative logistik blevet styrket i forbindelse med det nyeste forsvarsforlig, således at der under SOK oprettes to operative, logistiske støttecentre, der udrustes og bemandes til at kunne støtte operationer i to adskilte geografiske områder med op til 30 mand hvert sted, ligesom personel kan indgå i både SOK SIOS eller en international logistisk stab.

Slutteligt blev Arbejdsgruppen vedrørende udvikling af doktrin for maritim operativ logistik - AG/MOL - nedsat i regi af Søværnets Doktrinråd.

Formål med AG/MOL er at udvikle en overordnet doktrin indenfor maritim operativ logistik samt udarbejde forslag til søværnets fremtidige logistikplan.

AG/MOL arbejde er opdelt i to faser. I fase 1 skal AG/MOL beskrive og analysere:

  • Udviklingstendenser og planer for multinational maritim operativ logistik, herunder joint relationer.
  • Fremtidigt forventet behov for logistisk støtte til søværnets enheder i internationale operationer, herunder specielt for reaktionsstyrke- og NRF-enheder.
  • Fremtidigt forventet behov for logistisk støtte nationalt, herunder øvelsesvirksomhed.
  • Principper for logistisk støtte til søværnets enheder i operationer, herunder bl.a. NATO og koalition, samt muligheden for inddragelse af civile leverandører til løsning af visse operative logistiske opgaver.

I fase 2 udarbejdes forslag til ”Dansk maritim operativ logistik doktrin”, herunder opgaver, or­ga­ni­sa­­tion, be­manding, uddannelse og udrustning samt udkast til ”Søværnets Logistik håndbog”.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_133.aargang_nr.3_2004.pdf

 


[i] USA, UK, Australien, Polen og Danmark.

[ii] SEP 1990-SEP 1991 OPER/DESERT SHIELD og DESERT STORM, 1992- årlig deltagelse i STANAVFORLANT mindst tre måneder, herunder OPER/MARITIME MONITOR, SHARP GUARD og ACTIVE ENDEAVOUR

 

Litteraturliste

Del: