Netværksbaserede Operationer i Hæren

Hæren har, med det indgåede forlig, indledt en moderniseringsproces, der for alvor tager fat i de udfordringer, som den teknologiske udvikling stiller hærens udvikling overfor. Netværksbaserede Operationer er og vil være en central koncept i denne udvikling frem mod en højteknologisk hær med relevante og indsatsklare kapaciteter.

 

Foto: Forsvaret.dk

 

”Netværksbaserede Operationer er koordinerede aktioner baseret på et integreret net af netværk, der forbinder sensorer, beslutningstagere og effektskabende kapaciteter”1

 

Sigtet med denne artikel er at give en bred indføring i emnet Netværksbaserede Operationer, herunder beskrive udviklingen hos de prioriterede samarbejdspartnere samt de udfordringer, som den danske hær ses at stå overfor i forbindelse med denne udvikling. Artiklen vil endvidere søge at give status i hæren samt udviklingen på kort og mellemlangt sigt, således at hærens nuværende ambitionsniveau og konceptuelle tilgang til Netværksbaserede Operationer er alment kendt, ligesom nogle af de afledte tendenser og konsekvenser søges tematiseret. Sigtet er at orientere om, hvor hæren står i transformationen, og herunder hvilke forhold, der vurderes at blive styrende for den fremtidige udvikling.

Hæren har valgt at anskue Netværksbaserede Operationer, som en koncept, idet Netværksbaserede Operationer ikke – uagtet det hedder operationer – lader sig afgrænse til et enkelt hovedtema. Netværksbaserede Operationer skal i højere grad ses, som en naturlig udvikling, der skal tilsikre, at teknologiske landvindinger og muligheder udnyttes optimalt i forhold til hærens opgaveløsninger. Teknologi skal således ses som det forudsætningsskabende for udrulning af koncepten. Hærens nuværende (begrænsede) teknologiske kapaciteter til understøttelse af koncepten, sammenholdt med den eksplosive udvikling på informatikområdet stiller hæren overfor en række udfordringer, dette gælder ikke mindst de store investeringer dette vil kræve på såvel kort –, mellemlangt – som langt sigt. Netværksbaserede Operationer må således ses, som en evolutionær proces, der vil påvirke hærens organisation, uddannelse og den måde hvorpå operationer gennemføres.

Artiklen fokuserer på at beskrive de krav og udfordringer udviklingen stiller til den danske hær overfor samt de vilkår hvorunder opgaverne i fremtiden skal løses, hvorfor internationale udviklingstendenser inddrages. Udviklingen hos NATO og prioriterede samarbejdspartnere vil rejse en række krav til hærens opgaveløsning i multinational ramme. Hærens evne til at tilpasse sig denne udvikling vil være en forudsætning for, at danske hærbidrag fortsat vil være relevante og efterspurgte i fremtiden, en udvikling der på kort- og mellemlangt sigt for alvor vil manifestere sig i forbindelse med krav, der opstilles til styrkebidrag, der tilmeldes NATO Response Force.

Med henblik på at sikre en koordineret udvikling og et fælles ambitionsniveau i det danske forsvar, er der nedsat en række værnsfælles grupper til varetagelse af denne opgave. Øverst i dette arbejdsgruppehierarki, er ”Styringsgruppe vedrørende Netværksbaserede Operationer”. Styringsgruppen har etableret en ”Koordinationsgruppe vedrørende Netværksbaserede Operationer”. Koordinationsgruppen har, som sekretariat for styringsgruppen, til opgave at følge udviklingen såvel nationalt, som internationalt og på baggrund heraf skal koordinationsgruppen stille forslag vedrørende koordinering, prioritering og beslutning i relation til anskaffelser. Herunder også koordination vedrørende deltagelse i øvelser, forsøg og forskning relateret til Netværksbaserede Operationer. Til støtte for koordinationsgruppen er der nedsat tre værnsspecifikke arbejdsgrupper samt en arbejdsgruppe, der behandler teknik. Senest har der været nedsat en arbejdsgruppe vedrørende forankring af Netværksbaserede Operationer gennem uddannelse.

Koordinationsgruppen har udarbejdet en række rapporter med tilhørende handleplaner for den fremtidige udvikling indenfor Netværksbaserede Operationer. Dele af de værnsspecifikke rapporter er forankret heri.

 

  • ”Koordinationsgruppen vedrørende Netværksbaserede Operationer – Indledende Rapport af december 2004.”

  • ”Koordinationsgruppen vedrørende Netværksbaserede Operationer – Opfølgende Rapport af oktober 2005.”

  • ”Rapport vedrørende forankring af Netværksbaserede Operationer gennem uddannelse af januar 2006.”

 

Status på ovennævnte rapporter er, at den indledende rapport er godkendt mens øvrige rapporter er under godkendelse.

Artiklens indhold bygger på indholdet i disse værnsfælles rapporter.

Det arbejde, som er gennemført i de værnsfælles og værnsspecifikke fora, herunder opstilling af ambitionsniveauer og identifikation af udfordringer i forbindelse med implementering af koncept for netværksbaserede operationer, skal ses som en status, der primært dækker det korte og mellemlange sigt, idet den store teknologiske udvikling på området gør, at det ikke er relevant endsige muligt at formulere en ”end state” for koncepten, hvilket er ensbetydende med, at tilgangen til netværksbaserede operationer vil undergå en løbende udvikling i takt med, at nye muligheder udvikles.

 

Udviklingen af koncepten

De konceptuelle tanker bag Netværksbaserede Operationer opstod i USA. USA erkendte omkring årtusindskiftet, et behov for at koordinere de flere hundrede forskellige IT- systemer, der var anskaffet og under implementering på tværs af værnene i det amerikanske forsvar. ”US Strategic Transportation Command” havde således ca. 60 forskellige IT systemer, som ikke alle var interoperable. Efter en kraftig sanering blev disse reduceret til 7 forskellige interoperable systemer. Dertil kom ønsket om at operationalisere den nye informationsteknologi, så udviklingen ved de væbnede styrker kunne opleve en ”revolution” lig den, der var sket i den civile sektor. Forudsætningen for, at kunne gennemføre operationer af høj kvalitet, uden dette nødvendigvis krævede massive styrkeindsættelser var, at styrkerne var teknologisk overlegne. Det forhold, at der for nærværende ikke er defineret en fjende, som vil kunne udfordre Vesten, har endvidere medført krav om strukturelle tilpasninger (reduktioner) af de væbnede styrker. Disse tilpasninger har skabt behov for, men også frigjort ressourcer til, at investere i teknologiske kapaciteter til effektivisering af den væbnede styrker.

Udviklingen af koncepten for Netværksbaserede Operationer har taget fart siden 2003. Koncepten har taget sit udgangspunkt i det amerikanske flyvevåben. At koncepten har taget sit udgangspunkt i flyvevåbnet, ses som meget naturligt, da naturen i operationer med fly er levering af våbenvirkning hurtigt over store afstande uden en række af de friktioner, der kendetegner landoperationer. Den hastighed hvormed fly kan levere effekt – indsættelse af platforme – kan sammenlignes med det, at udveksle informationer i et netværk. Fly vil således relativt ”nemt” og effektivt kunne bindes sammen i et netværk.

Det at binde hæren sammen i et netværk og kunne stille kapaciteter til rådighed i et virtuelt rum, som andre kan trække på, er anderledes kompliceret. Hærstyrker består ikke kun af platforme og våbensystemer, men også af ”soldater på jorden”, der skal være en del af netværket. Indsættelse af hærstyrker er endvidere underlagt en lang række friktioner og fysiske begrænsninger, eksempelvis afstand, terræn, modstandere m.m., der gør at indsættelsestiden ofte vil være lang og behovet kan være et andet når ressourcerne er bragt derhen, hvor der er behov for dem.

Hæren vil helt klart kunne optimere og effektivisere sit virke, på en lang række områder, ved at forfølge principperne for Netværksbaserede Operationer, men det er vigtigt at holde sig de væsensforskellige vilkår for øje.

Implementeringen af Netværksbaserede Operationer vurderes ikke for hærens vedkommende at være et grundlæggende skred, der markant afviger fra det erfaringsgrundlag hæren bygger på. Netværksbaserede Operationer understreger og tematiserer den gradvise overgang fra en ”platforms fokuseret hær” – hvor evnen til at skyde først var i centrum – til en ”informationshær” – hvor evnen til at forudse konflikter og gribe præventivt ind, har fået en mere central placering. I fremtidens informationstunge hær vil der fortsat være brug for evnen til at ”vinde duellen”, ligesom hærenheder grundlæggende altid har været bundet sammen i et netværk, men der er i højere grad tale om effektivisering af hærenheder, der sætter enhederne i stand til at reagere hurtigere.

Generelt forfølger hæren en evolutionær tilgang, hvor policy er, at der tages afsæt i flest mulige af de eksisterende kapaciteter, strukturer og kompetencer m.m., for at udnytte erfaringer og for hurtigt at kunne generere momentum i udviklingen af den nye hær.

 

Internationale udviklingstendenser og den danske tilgang

Nogle af de lande, som Danmark normalt samarbejder med, har iværksat tiltag med henblik på at udvikle deres forsvars evne til at deltage i og gennemføre Netværksbaserede operationer. Lande som USA, England, Tyskland, Sverige og Holland har således oprettet selvstændige myndigheder og instanser, der skal medvirke til, at denne udvikling bliver styret. Danmark har ikke taget dette skridt, men forankret koordinationen i det omtalte arbejdsgruppehierarki, endvidere er der etableret en dansk stilling i US Joint Forces Command, for at sikre den direkte danske adgang til de nyeste resultater på området.

Udviklingen i USA kendetegnes generelt ved en stor velvillighed til at investere i Concept Development and Experimentation2, med henblik på at udvikle egne kapaciteter. I den amerikanske tilgang til netværk hviler udvikling af teknologier og arkitekturer på idéen om Global Information Grid (GIG) – et i princippet globalt informationsnetværk. Denne tilgang giver mulighed for et højt tempo i udviklingen, men de økonomiske krav til en sådan udvikling er betydelige, hvorfor denne udviklingsform kun i begrænset omfang kan følges af dansk forsvar.

England har valgt en tilgang, hvor man betragter teknologien, som den faktor, der muliggør en given udvikling, heraf navnet Network Enabled Capability. Den engelske tilgang baserer sig på, at udvikling af Network Enabled Capability sker funderet på eksisterende doktrin, teknologi og organisation. Network Enabled Capability skal tilvejebringes ved en evolutionær udvikling. Denne tilgang er i tråd med det danske forsvars økonomiske muligheder. Den evolutionære tilgang giver mulighed for at gennemføre en trinvis udvikling i takt med at de nødvendige teknologier er modne, hvorved risikoen for fejlinvesteringer minimeres og forhåbentlig undgås.

 

Udviklingen i NATO

NATO har for alvor sat fart på transformationen. Således er der iværksat et stort arbejde med henblik på at udvikle NATO Network Enabled Capability.

Den primære drivkraft for udvikling af NATO Network Enabled Capability vil være NATO Response Force. NATO Response Force skal være transformationsværktøjet for udvikling af kapaciteter, der er karakteriseret ved fleksibilitet, joint, koordineret, ny teknologi, expeditionary, samarbejdet, effektbaseret, netværksbaseret, omstillingsparat, fuldt interoperabel, multinational og multidimensional.

Allied Command Transformation har udarbejdet et ” NATO Network Enabled Capability Foundation Document”, der blev fremlagt af NATO Militærkomite i juni 2005. Parallelt med Allied Command Transformation overordnede strategi for NATO transformation, arbejdes der på NATO Network Enabled Capability Feasibility Study med primær fokus på C3I-forhold i relation til NATO Network Enabled Capability. Arbejdet gennemføres i et samarbejde mellem 12 nationer heriblandt Danmark.

Med henblik på at øge NATOs kapacitet til gennemførelse af Netværksbaserede Operationer skal projektet Alliance Ground Surveillance nævnes. Et projekt, der vil komme til at spille en vigtig rolle i relation til Netværksbaserede Operationer i såvel NATO, som det danske forsvar. Allied Ground Surveillance projektet vil bestå af en kapacitet af fly og UAV samt et antal ”ground terminals”. Alliance Ground Surveillance påregnes at få stor indflydelse på opbygning af et ”Common Operational Picture” samt bidrage til fælles ”situational awareness”, og kan blive en vigtig ressource til understøttelse af koncepten for såvel hæren, som for de øvrige værn.

Alliance Ground Surveillance vil give mulighed for konstant ”live” overvågning af dele af kamppladsen, og mål vil kunne identificeres og engageres langt hurtigere end tidligere.

Alliance Ground Surveillance er NATOs pendant til det amerikanske Joint Surveillance Target Attack Radar System (JSTARS). Systemet forventes indført i NATO efter samme koncept som AWACS. Alliance Ground Surveillance forventes tidligst at få IOC i 2010, men allerede i dag pågår der forsøg, hvor udstyr og koncepten testes. Alliance Ground Surveillance lignende systemer (JSTAR) har med succes været afprøvet i Irak, Afghanistan og Bosnien. UK har anskaffet en tilsvarende kapacitet benævnt ASTOR.

De informationer, der leveres af Alliance Ground Surveillance forventes stillet til rådighed ned til brigade- og bataljonsniveau, og tilsvarende niveauer i søværnet og flyvevåbnet. Det vil således være aktuelt for alle tre værn at kunne modtage data, billeder og informationer m.v.

 

NATO tilgang til implementering af NATO Network Enabled Capability kan med rimelighed ses som en kombination af den amerikanske og den britiske tilgang – dvs. baseret på idéen om det altomfattende, ”globale” militære netværk, men implementeret ved en evolutionær udvikling af eksisterende doktrin, teknologi og organisation.

Militærkomiteen har anbefalet, at NATO Response Force anvendes, som den drivende transformationskraft i udviklingen af NATO Network Enabled Capability. Således forventes NATO Response Force anvendt i forbindelse med eksperimenter, ligesom nye tiltag forventes afprøvet og valideret gennem øvelser. Dette skal tilsikre, at NATO Response Force, også på dette område, bliver transformations ”driveren” i alliancen.

 

Udviklingen i Danmark

Forsvaret skal i relation til Netværksbaserede Operationer være tilpasningsorienteret, hvorfor udviklingen hos vore nærmeste samarbejdspartnere, herunder US, UK og NATO, ses at være styrende for udviklingstakten, herunder vil der på kort og mellemlangt sigt udvikle sig en række krav til hærens enheder i forbindelse med, at disse tilmeldes NATO Response Force, ligesom tilsvarende krav til hærens enheder vil manifestere sig i relation til enheder indsat i internationale operationer.

Dansk forsvar – og ikke mindst hæren – har en stor materielarv af systemer, der ikke understøtter koncepten. Alene kompleksiteten, omfanget og udgiften til udvikling og videreudvikling af hærens kapaciteter, således disse kan opfylde forsvarets fulde ambitionsniveau – og samarbejdspartneres krav – inden for Netværksbaserede Operationer, betinger en evolutionær tilgang.

 

Det teknologiske løft

Hæren er grundlæggende allerede bundet ind i et netværk, så netværkstanken er ikke grundlæggende ny i sin natur. Kvaliteten og omfanget af informationer er det nye.

Forsvaret er i færd med at udvikle en samlet netværksarkitektur i samarbejde med et civilt systemhus, så kravene til alle nyanskaffelser er tænkt ind i en helhed, der skal tilsikre interoperabilitet.

Hæren har for alvor indledt og sat fart på denne udvikling i forbindelse med det nuværende forsvarsforlig, der er sket kraftige strukturelle tilpasninger af hæren, hvilket har været en af forudsætningerne for at frigøre ressourcer til påbegyndelse af de meget betydelige investeringer. Investeringer der er påkrævet, for at give hæren det teknologiske løft, der skal sikre, at hærens kapaciteter fortsat vil være relevante og efterspurgte under deltagelse i internationale operationer i en multinational ramme.

I forbindelse med det indgåede forsvarsforlig, er der afsat betydelige ressourcer til investering i informationsteknologi, således er der alene til modernisering af hærens kommunikations- og informatiksystemer afsat en lille milliard kroner.

Hærens anskaffelser inden for ovennævnte projekt vil, i løbet af forligsperioden, give en række markante teknologiske løft, der bevæger hæren i den rigtige retning i forhold til koncepten. DACCIS vil blive udrullet, DEOS vil blive digitaliseret og tilført ”Network Management System”, der vil blive anskaffet nyt digitalt radiomateriel, mobil sattelitkommunikationsudstyr, materiel til ”Blue Force Tracking”, ”Asset Tracking” m.m.

Et grundlæggende krav til alle materielanskaffelser, der gennemføres i forligsperioden, er at materiellet er kompatibelt med de arkitekturkrav, der stilles til Netværksbaserede Operationer. Endvidere er anskaffelse af ”Battle Management” systemer en integreret del af hærens anskaffelser af ”platforme”, eksempelvis infanterikampkøretøjer.

Hæren iværksætter ligeledes forsøg og afprøvning af systemer til fremtidens soldat, hvorved grundlaget for et teknologisk løft helt ud til den enkelte soldat søges skabt – enkeltkæmperen skal indgå i fremtidens netværk på lige fod med hærens ”platforme”!

Med udgangspunkt i erfaringerne fra den 1. golfkrig, har Allied Command Transformation arbejdet med udviklingen af teknologier til sikring af ”Combat Identification”. Et område og en teknologi der får en endnu mere afgørende rolle på fremtidens netværksbaserede ”slagmark”, hvor sikker og hurtig identifikation af såvel egne styrker, som neutrale, vil være afgørende for fuldt ud at kunne udnytte de fordele, der ligger i netværksbaserede styrkers evne til at kunne reagere hurtigt. Denne identifikation ses at blive en kombination af egentlig identifikationsteknologi og en udvidet ”situational awareness”, der tilvejebringes af de samlede kapaciteter i netværket og det opbyggede ”Common Operational Picture” på alle niveauer.

De teknologier, der er udviklet i rammen af Allied Command Transformation, blev afprøvet under øvelse ”URGENT QUEST” i 2005. I øvelsen deltog danske fly og helikoptere, ligesom hæren deltog med en række observatører. Den officielle øvelsesrapport, udsendes primo 2006, men billedet fra den danske deltagelse er, at disse teknologier endnu ikke er produktionsmodne, men området vurderes at få en stigende opmærksomhed og betydning i takt med, at antallet af kapaciteter i netværket øges. Området følges nøje af hæren og produktionsmodne teknologier forventes til rådighed på det mellemlange sigt.

 

Udvikling af hærdoktrin og forankring af NBO i doktrinudviklingen

Udviklingen af hærdoktriner er i sit udgangspunkt evolutionær. Der er traditionelt en ”vilje” til at fastholde erfaringer, der en gang er ”betalt for” – vundet i kamp. Det betyder at hærdoktriner løbende bliver tilføjet nye aspekter, ligesom tidligere principper gradvist bliver optimeret. NATO doktrinen – AJP 3.2. – indeholder tydeligvis en del elementer, som fokuserer på ”manøvrekrigen”, mens der er andre afsnit der bygger på erfaringerne fra Balkan, samtidig med udvikling af afsnit, der søger at tilgodese behovet for, at fastholde erfaringer og beskrive hvorledes operationer mod irregulære styrker gennemføres.

I forbindelse med den igangværende udvikling af NATO doktrin og taktiske reglementer i USA og UK, kan det udledes, at erfaringerne med Netværksbaserede Operationer ikke har nået et niveau, der af NATO, USA eller UK vurderes modent til at blive skrevet ind i doktrinen eller de overordnede taktiske reglementer. Henset til den traditionelle tilgang til doktrinudvikling, vurderes kommende erfaringer med Netværksbaserede Operationer ikke at erstatte tidligere principper, men alene at komplementere disse. Den danske hærs tilgang til implementering af koncepten og herunder en trinvis forfølgelse af principperne ses grundlæggende at være i god overensstemmelse med tilgangen ved vore prioriterede samarbejdspartnere. Netværksbaserede Operationer kan således ikke opfattes, som en særlig eller ny doktrin, men elementerne vil – over tid – naturligt påvirke og blive en integreret del af doktrinudviklingen.

Doktrinerne forventes først operationaliseret i løbet af 10 – 15 år3, i takt med at informationsteknologien bliver udbredt og netværk etableres. Dette medfører, at det endnu ikke er muligt at udlede eller afprøve specifikke doktrinære tilpasninger. I konsekvens heraf er koncepten omkring Netværksbaserede Operationer endnu ikke nedbrudt og indarbejdet i underliggende NATO dokumenter eller danske nationale forskrifter.

Doktrinudvikling omkring Netværksbaserede Operationer vurderes ikke indledningsvis, at ville ske i rammen af ”operative regimer”, men snarere i rammen af udviklingsregimer, hvor Allied Command Transformation og Joint Forces Command ses, som nøglespillere. Overvejelser, dokumenter, gennemførte forsøg og test kommer til at spille en central rolle, i den danske udvikling på doktrinområdet. Hæren moniterer denne udvikling meget intenst i de relevante doktrinære udviklingsfora og stabe, blandt andet gennem udstationering af personel i disse stabe samt – i muligt omfang – deltagelse i forsøg og eksperimenter.

 

Effects Based Operations”

Traditionelt har effekt været opfattet, som brug af våben i klassisk forstand, rettet mod bekæmpelse af en modstanderes militære kapaciteter. ”Effects Based Operations” udtrykker først og fremmest en ændring i tankegangen (effekt er defineret som konsekvensen af en handling4), således der fokuseres bredt mod det overordnede resultat eller den effekt, der ønskes opnået på såvel kort, mellemlang, som lang sigt. Den filosofi, der ligger bag de konceptuelle tanker omkring den effektbaserede tilgang blev formuleret efter angrebet den 11. september 2001, hvor man kom til en erkendelse af, at konflikter mod en asymmetrisk modstander krævede anderledes tænkning end den eksisterende doktrin for en konfrontation mod en symmetrisk modstander. Effekt bliver således en holistisk måde at påvirke alle aktørers vilje, forståelse og kapaciteter på5.

I takt med at hærens enheder indsættes i et stigende antal forskellige kampagnetyper6, udvides behovet for forskellige kapaciteter. Organisatorisk betyder det, at ”værkstøjskassen” skal nuanceres, således evnen til at kunne trække på effekt i form af våbenvirkning, i et netværk, ikke må lede til den konklusion, at der alene er behov for opstilling af en central ”skydemaskine”, men at der fokuseres på evnen til at variere over anvendelsen af forskellige kapaciteter til opnåelse af den ønskede effekt.

Grundlæggende er det derfor nødvendigt, at man på alle niveauer tænker effektorienteret, så der ikke sker utilsigtede reaktioner på de handlinger, der iværksættes. Dette stiller store krav til uddannelse og kompetenceudvikling hos alt personel, især førere på alle niveauer.

Den effektbaserede filosofi ses på udmærket vis i samklang med den traditionelle danske samtænkningstilgang (brede sikkerhedspolitiske tilgang), hvor det er erkendt, at militære virkemidler i visse operationer eller faser heraf ikke alene kan opnå den samlede ønskede effekt. Grundlæggende kan denne filosofi beskrives som evnen til at vinde både krigen og freden – men også evnen til at vinde krigen på en måde, der sikrer at freden ikke er tabt inden den er skabt!

Hæren har for at kunne håndtere fremtidens operationer konceptuelt inddelt de militære aktiviteter på det operative niveau i operationsformerne: offensive-, defensive- (benævnes samlet kamp-), stabiliserings- og støtteoperationer. I det doktrinudviklingsarbejdet er dette koncept udvidet, idet indførelsen af operationstyperne er udvidet med fuldspektrumtilgangen7. Fuldspektrumoperationer defineres som operationer med simultanog/eller sekventiel indsættelse af militære enheder i flere af operationstyperne støtteoperationer, stabiliseringsoperationer, offensive eller defensive operationer. Fuldspektrum tilgangen understreger bl.a. kravene til samtænkning, dvs. hele opgavespektret skal beherskes samtidigt, og de deraf afledte krav til, at komplekse planer kan udvikles, ligesom etablering af situationsbilledet ikke er begrænset til entydig fokusering på fjenden. De grundlæggende værnsfælles og værnsvise doktriner vurderes således at skulle dække militære operationer i fred, krise og krig samt i såvel internationale operationer, som nationale operationer. Denne tilgang sikrer, at hæren har en konceptuel ramme at tænke ”Effects Based Operations” ind i og som ikke alene fokuserer på våbeneffekt.

 

Doktrinære tendenser

Uagtet det meget tidlige stadie Netværksbaserede Operationer befinder sig på, så ses der dog en række områder, hvor den fremtidige doktrinudvikling forventelig vil blive påvirket af koncepten og afledt heraf hvor den fremtidige fokus bør være. Med udgangspunkt i den netværksbaserede tilgang, ses der allerede en begyndende påvirkninger indenfor en række områder, som planlægning, gennemførelse og kontrol af operationer.

 

Planlægning

”Målet” (opgaven), som instrument til at operationalisere foresattes hensigt ses ikke at være til diskussion. Det synes således fortsat hensigtsmæssigt, at enheder i fremtiden manøvrerer på baggrunden af centralt formulerede opgaveanvisninger. Udfordringen består stadig i at finde balancen mellem, at foresattes hensigt beskrives og forfølges samtidig med, at der levnes den fornødne handlefrihed til underlagte niveauer, så fordelene ved bl.a. selvsynkronisering i netværket kan udnyttes.

Uagtet at regulære hærenheder i de seneste væbnede konflikter først er indsat, når luftoverlegenhed og mulighederne for informationsoverlegenhed er tilvejebragt, vil der fortsat kunne forekomme situationer, hvor der er behov for at handle på et ufuldstændigt informationsgrundlag. Evnen til at kunne agere på et ufuldstændigt dispositionsgrundlag skal fastholdes på alle niveauer, idet situationsbilledet aldrig vil kunne blive fuldstændigt.

Tidsaspektet får en anden betydning end tidligere. Traditionelt har ”hastighed” været nøglen til at komme fjenden i forkøbet – såvel i tanke og planlægning, som i handling. Men kravet om ”hastighed” skal i fremtiden i højere grad afvejes med fordelene ved at udnytte mulighederne i netværket, til indhentning af informationer og skabelse af et mere fuldstændigt dispositionsgrundlag. En nuancering, som allerede er på vej ind i hærens Feltreglement III, der beskriver principperne for stabstjeneste.

Samlet kan det udledes, at der er behov for at undersøge, hvorledes planlægningsprocessen ved ”nettede” kapaciteter optimeres i relation til fuldspektrumoperationer. En sådan undersøgelse vil efter de indledende teoretiske studier kunne konkretiseres under anvendelse af stabssimulationsværktøjer, f.eks. JCATS, forud for egentlige troppeforsøg. Udviklingen af føringsvirksomheden vurderes at skulle understøttes af de erfaringer, som bl.a. USA og UK har gjort under den seneste Golfkrig, samt de erfaringer, der måtte blive identificeret gennem test og forsøg.

 

Gennemførelse

Planen er det overordnede referencepunkt i gennemførelsesfasen. Det overvejes løbende, om planen fortsat er ”relevant”, dvs. fører planen stadig til opnåelse af den overordnede hensigt, under iagttagelse af situationens udvikling.

Sammenholdes de forbedrede informationsteknologiske muligheder for at ”opdatere” situationen og løbende tilpasse og udvikle planer med tempoet i operationernes gennemførelse, vurderes det ellers skarpe skel mellem planlægning og gennemførelse at blive udvisket. I den seneste Golfkrig havde divisions- og brigadeniveauet således svært ved at udvikle planer, som kunne formidles i takt med operationstempoet. Planerne var for omfangsrige og tidsmæssigt overhalet, når de udkom. Dette indikerer, at der kan være et behov for at tilpasse føringskoncepten, herunder organiseringen af hovedkvarterer, automatiseringen af processer og overvejelsesmetodikken m.m., så de kan tilpasses de meget forskellige vilkår, som hærenheder vil kunne blive indsat under.

Førerens formulerede hensigt med operationen vurderes at få en endnu mere central placering i føringen, idet det tidsmæssigt ofte vil være svært at udvikle og udgive komplette planer. Kravet er derfor, at enheder i de mest mobile faser, enten opererer alene på baggrund af ”intent”, troppeinddeling og meget grove kontrolforanstaltninger (bl.a. føringslinier), eller at rammeplaner udvikles parallelt på flere niveauer på baggrund af førerens hensigt under udnyttelse af netværkets fordele (planen vokser op ”nede fra”). Dette stiller en række udfordringer og særlige krav til førernes uddannelsesniveau.

Formålet med manøvren er at bryde fjendens overordnede sammenhæng i kampen og vilje til at kæmpe8. Tilintetgørelse af kapaciteter er ikke det eneste sigte, uagtet at manøvren bringer hærens effektskabende kapaciteter derhen, hvor de påvirker modstanderen bedst. Det primære sigte er at demonstrere en handlefrihed og overlegenhed, der gør modstanderens fortsættelse af kampen formålsløs.

I hærens strategi for netværksbaserede operationer vurderes fremtidens manøvrer at kunne blive gennemført i et mere ”transparent rum”. En af de deraf afledte konsekvenser er, at manøvrerne bliver mere direkte og behovet for sikring, reserver m.m. minimeres, eftersom det ukendte spiller en mindre faktor og vi besidder centrale kapaciteter, der kan imødegå større uventede trusler. Anvendelsen af reserver får således et generelt mere offensivt sigte, idet de i højere grad kan dedikeres til specifikke opgaver i stedet for at skulle dække en række fjendtlige optioner eller usikkerheder. Reservers anvendelse vil således blive at udnytte nye muligheder og herigennem accelerere manøvren.

De nye informationsteknologiske muligheder vil givet stimulere det mobile element i samtlige operationstyper. En af måderne, hvorpå det teknologiske forspring kan omsættes til fordel på kamppladsen, er en øget mulighed for at vælge tid, rum og kapacitet i forhold til en modstander. Hvor handlefrihed og muligheden for at manøvrere tidligere var snævert forbundet med et gunstigt relativt kampkraftforhold, vurderes informationsoverlegenheden at reducere eller ændre denne betydning. Udnyttelse af de gunstige muligheder, der identificeres ved informationsoverlegenhed, stiller særlige krav til førerne på alle niveauer.

Stabiliseringsoperationer, herunder specielt operationer mod irregulære styrker, vurderes at ville stille en række særlige krav til enhederne. Nogle karakteristika ved stabiliseringsoperationer er de meget forskelligartede kapaciteter, herunder også civile kapaciteter, der kan trækkes på, detaljeringsgraden, krav om hemmeligholdelse og hastigheden, hvormed informationer kan omsættes til egentlig aktioner. Dertil kommer kompleksiteten i forbindelse med overvejelserne og gennemførelsen af operationerne.

Uagtet den nye kvalitet, som manøvren vurderes at blive tilført i forbindelse med gennemførelse af Netværksbaserede Operationer, vurderes der ikke at være tale om et ”kvantespring” eller brud med tidligere principper. Der vil være tale om optimeringer af de hidtidige principper. Hvorvidt summen af ændringer vil udvikle en synergieffekt, der tilføjer hæroperationer en ny dimension, kan dog ikke afvises på nuværende tidspunkt.

 

Doktrinafledte konsekvenser for organisationen

Hastigheden og kompleksiteten i manøvren vil stille særlige krav til førernes evne til at behandle de forøgede mængder af informationer. Umiddelbart vurderes ”reaktionstiden” at være en afgørende parameter. Ved enkeltmand og gruppe er der behov for umiddelbar reaktion, idet de lavere niveauer i princippet befinder sig i en ”duelsituation”. Heraf kan udledes, at mængden af informationer og måden de præsenteres på skal understøtte og optimere duelsituationen og må på intet tidspunkt få et omfang, der hæmmer evnen til at reagere.

Som følge af den større mængde information bør ”Span of control” næppe udvides på de lavere niveauer. På afdelingsniveauet og højere, hvor reaktionstiden ofte er længere, forbedres evnen til at indhente, behandle og omsætte informationer til et ”videnforspring”, der kan optimerer grundlaget for justering af planer. Henset til reaktionstiden vurderes det muligt, på de højere niveauer, at kunne udvide ”span of control”, samt inddrage værnsfælles- og ikke-militære elementer (samtænkning). Hvorvidt denne evne udnyttes til at øge kompleksiteten på de forskellige niveauer eller til at udvide antallet af eksisterende effektskabende kapaciteter vil afhænge af den konkrete situation og opgave. Behovet for hurtigt og fleksibelt at kunne sammensætte kapaciteter fordrer, at basisorganisationen er robust og besidder et stort forandringsberedskab, ligesom kapacitets­bærerne, som udgangspunkt, bør have et ”span of control”, der muliggør modtagelsen af eksterne kapaciteter. Det skal dog understreges at uagtet, at ”span of control” og kompleksiteten kan ud­vides, vil der fortsat være en øvre grænse for, hvor store mængder af information den enkelte kan håndtere.

I den teoretiske beskrivelse af koncepten for Netværksbaserede Operationer, er der ikke taget stilling til, hvorledes de effektskabende kapaciteter organiseres. Den overordnede tanke er, at man ikke behøver at ”eje” kapaciteter. Det vigtigste er, at kapaciteten er til stede i netværket, og man kan trække på denne efter behov. Dette princip holder for så vidt det gælder kapaciteter, der besidder en mobilitet, der principielt kan sidestilles med transporten af informationer på netværk, f.eks. fly, missiler, elektroniske kapaciteter mv. Når transporttiden for levering af en given effekt har en varighed, som er længere end ”reaktionstiden”9, vurderes den netværksbaserede tilgang imidlertid mindre anvendelig.

Den netværksbaserede tilgang peger – i sin rene form – i retning af, at organisationer kan gøres fladere og slankere, hvilket også synes muligt, når der fokuseres på platformsbaserede kapaciteter. Hærens enheder er andet og mere end platforme, ligesom naturen i landoperationer kræver fysisk tilstedeværelse og synlighed. Dette krav er særligt udtalt i støtte- og stabiliseringsoperationer, idet den ønskede effekt ikke kan tilvejebringes uden ”synlige soldater på jorden”.

Grundlæggende organiseres hærenheder, så de ”autonomt” kan nå fastlagte mål, idet erfaringer fra manøvrekrige, har vist, at et højt operativt tempo fordrer, at kapaciteter er til umiddelbar rådighed af hensyn til hastig tyngdedan­nelse, samvirke og udholdenhed.

Uagtet at tyngde med kinetisk (våbenafleveret) energi over en kortere periode kan skabes med andre virkemidler end hærens, fordrer den landmilitære konflikts natur10 over tid, at de tilsigtede effekter overvejende tilvejebringes med hærenheder.

Sammenholdes dette med, at USA etablerer ”Units of Actions”, der i deres robuste, modulære og fleksible organisation bedst kan sammenlignes med 1 Brigade, bekræftes det, at hærkapaciteter grundlæggende bør være organiseret, der hvor de skal anvendes.

Troppeenhedsbegrebet11 ses således fortsat at skulle fastholdes, som den koordinerende ramme for de effektskabende kapaciteter fra forskellige tjenestegrene og specialer.

 

Ledelse

Med implementering af koncepten for Netværksbaserede Operationer er mulighederne for at gennemføre ledelse tilføjet endnu en dimension. Netværkstanken har i den civile sektor ført til en række forskellige reaktioner i relation til ledelse, lige fra at der etableres hjemmearbejdspladser og der ikke længere skelnes mellem arbejde og fritid, til centralistiske systemer, der muliggør at koncerner på størrelse med mindre nationers økonomier styres centralt.

Med Netværksbaserede Operationer bliver mulighederne for, fra centralt hold, at monitere og gribe regulerende ind i styrkeindsættelser, markant forbedret, hvilket øger risikoen for ”micromanagement” betydeligt. Der vil endvidere være en risiko for, at de store mængder af information, der vil være til rådighed kan virke ”handlingslammende”, idet ”100%” løsninger søges. Disse nye muligheder og vilkår for ledelse og føring rejser behov for at se på ledelsesprincipperne i rammen af Netværksbaserede Operationer, herunder fokusere på micromanagement og ”modet til ikke at gribe ind”.

”Mission Command” (”Auftragstaktik”) er fundamentalt set en decentraliseret form for føring, der i høj grad er afhængig af initiativ, accept af ansvar og gensidig tillid. ”Mission Command” er, henset til det generelle vidensniveau hos den enkelte, en hensigtsmæssig ledelsesfilosofi at anvende i forbindelse med gennemførelsen af Netværksbaserede Operationer. En ledelsesfilosofi, der er forankret i hærens operative dele og som må karakteriseres, som en del af den operative kultur.

Ved anvendelse af ”Mission Command” skal kontrol sikre, at føreren handler i den rette ånd samtidig med, at grundlaget for vejledning og coaching tilvejebringes. Kontrolforanstaltningerne skal derudover give den nødvendige tryghed til at agere, så man ikke lægger ”misforståede” bånd på sig selv, idet foresatte nok skal gribe regulerende ind, såfremt der afviges afgørende fra den overordnede hensigt. Kontrolforanstaltningerne skal således bidrage til at stimulere friheden til at agere. Dette giver optimale muligheder for at løse opgaven. I et miljø, der bygger på tillid og initiativ, og hvor kontrol ikke er noget negativt, vil en sådan frihed øge tempoet i operationen.

 

 

Strategisk og politisk styring

Hvor der ønskes en særlig effekt, som er politisk eller strategisk begrundet, kan detaljeret styring fra strategisk eller politisk højt niveau, under visse forhold, være afgørende. Desuden kan enkeltpersoner eller grupper på højt eller højeste niveau med deres særlige kompetencer eller specifikke viden, langt fra kamppladsen, direkte styre beslutningen om f.eks. våbenaflevering eller tilstedeværelse af militære enheder. Denne styring direkte på kamppladsen har været anvendt siden det blev teknologisk muligt, indledningsvis i form af direkte radiokommunikation mellem piloter og hjemlige kommandoer. Den kommende teknologi åbner op for endnu flere muligheder, hvor grundlaget for beslutninger under direkte styring vil have betydeligt bedre vilkår. Detaljeret styring af kamppladsen kan dermed få en ny betydning, og det nuværende erfaringsgrundlag bør analyseres med henblik på eventuel anvendelse af de indhøstede erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af eksperimenter, forsøg og øvelser.

Der er imidlertid også indbygget et dilemma i de muligheder, Netværksbaserede Operationer giver. Muligheden for, i et netbaseret miljø, at følge militære operationer meget tæt og øve direkte indflydelse på taktiske indsættelser på kamppladser vil kunne virke særdeles hæmmende på den taktiske førers handlekraft. Den betydelige grad af styring fra højt niveau kaldes også det ”lange skruetrækkers” domæne, dvs. operative eller strategiske militære og civile chefers mulighed for at følge og påvirke militære operationer meget tæt.

 

Uddannelse

Der vil indtil koncepten for Netværksbaserede Operationer materialiseres være behov for en almen fremstilling af forskydningen af balancepunktet fra den platformsfokuserede hær til den netværksbaserede og informationstunge hær. Mange elementer i det netværksbaserede forsvar kendes allerede i det eksisterende forsvar, men henset til den nye vægtning vil enkelte elementer kunne forskydes. Orienteringen om den iværksatte proces og de forventede resultater bør formidles bredt således, at der i grund- og videreuddannelserne på de forskellige niveauer orienteres om koncepten.

Parallelt med, at de forudsætningsskabende udannelser identificeres og etableres, vurderes det relevant at inddrage uddannelsesmiljøerne i forbindelse med udvikling og afprøvning af doktriner og organisationsudvikling, idet det vil være med til at forankre koncepten i strukturen, samtidig med at innovationsaspektet dyrkes.

Den overordnede tilgang på uddannelsesområdet i relation til Netværksbaserede Operationer er, at der indledningsvis fokuseres på de forud­sætningsskabende tiltag samt de initiativer, der skal sikre en bred orien­tering om transformationen til et informationsbaseret forsvar. I den anledning skal der peges på, at det tager ca. 10 – 15 år at uddanne en underafdelingschef, så allerede nu bør tanker og udviklingstendenser integreres i de strukturbestemte uddannelser. Herigennem kan den konceptuelle tilgang til netværksbaserede operationer, herunder effektba­serede til- og tankegang, trinvis forankres i føringsstrukturen. Tekniske bruger­uddannelser vil blive identificeret og gennemført i takt med, at nyt materiel indføres i hærens enheder.

De anførte uddannelsesmæssige tiltag i relation til den operative uddannelse eksisterer allerede i stor udstrækning, idet tilgangen er den, at særlige ”netværksbaserede aspekter” hurtigst mulig søges operationaliseret og konkretiseret i et ”røde reglementer”. En af udfordringerne bliver at styrke ”nye” områder, herunder krav til kompetencer, målrettet mod Netværksbaserede Operationer samtidig med, at de eksisterende taktiske kompetencer fastholdes. De endnu ikke definerede kompetenceløft skal altså styrkes samtidig med, at eksisterende kompetencer skal fastholdes. De nye afledte behov skal derfor indgå i en samlet vægtning af de elementer, som de forskellige uddannelser skal indeholde.

Henset til, at hæren ikke har en teknisk linie for ledere, ligesom det er svært at rekruttere og fastholde teknikere på mellemleder og manuelt niveau, vurderes det relevant at iværksætte en undersøgelse af, hvorledes der etableres et robust netværk af uddannelser og tjenesteforløb, der sikrer at hæren fortsat, og i stigende grad, kan indsætte teknologitunge kapaciteter. Dette arbejde bør gennemføres i værnsfælles regi, idet fællesmængden indenfor de efterspurgte kompetencer vurderes at være stor.

Ud fra en overordnet betragtning bør det overvejes, hvor mange ekstra kompetencer, der med rimelighed kan presses ned over generalisten, sammenholdt med et øget krav om ekspertise – specialisering – og kvalitet, samtidig med at opgaverne generelt er blevet ”skarpere”. De strukturelle uddannelser og tjenesteforløb er allerede under (re)vurdering i lyset af de nye krav, der stilles til personellet i den moderne hær.

 

Afslutning

Implementering af koncept for Netværksbaserede Operationer forfølges ved en trinvis tilgang baseret på eksisterende kapaciteter, struktur og doktrin. Udviklingen af organisation, doktrin og uddannelse, ses som en evolutionær proces, der vil blive drevet af den teknologiske udvikling samt udviklingen ved vore prioriterede samarbejdspartnere. Denne udvikling vil rejse en række krav til danske hærenheder, der skal indsættes i en multinational ramme eller tilmeldes NATO Response Force. Implementeringen af koncept for Netværksbaserede Operationer, herunder behov for investering i teknologi, stiller en betydelig økonomisk udfordring til hæren fremtidige udvikling. Den igangsatte teknologiske modernisering af hæren er finansieret af strukturelle tilpasninger. Det fremtidige investeringsbehov i teknologitunge kapaciteter vurderes kun i begrænset omfang at kunne finansieres ved yderligere tilpasninger.

Hæren har med det nuværende forsvarsforlig for alvor indledt en moderniseringsproces, der skal tilføre hærens enheder og kapaciteter et teknologisk løft. Denne udvikling skal sikre, at enhederne fortsat er relevante og efterspurgte i alliance-sammenhæng og til indsættelse i internationale operationer. Hærens eksisterende kultur ses i høj grad at være på linie med de konceptuelle tanker, der ligger bag Netværksbaserede Operationer og ”Effects Based Operations”. Med de indledte tiltag og kommende anskaffelser er udviklingen af hæren på rette vej.

 

 

1 Værnsfælles koordinationsgruppe vedrørende Netværksbaserede Operationer, indledende rapport af december 2004

2 Konceptudvikling og eksperimenter skal validere de udviklede koncepter.

3 Vurderingen vedrørende tidsaspektet fra ”Hærens strategi for netværksbaserede operationer” er fortsat gældende.

4 AJP 3.2. LOWG Study Draft.

5 I amerikansk doktrin behandles seks områder hvor der kan opnås effekt inden for modstanderens system: Political, military, economic, social, infrastructure, and information (PMESII)

6 I udkastet til AJP 3.2. lægges der op til kampagnetyperne ”major combat operations”, ”counterinsurgency operations”, ”peace support operations”, ”limited intervention operations” og ”peacetime military engagement”.

7 HOK skr. 230.110 – 0500590 – 4 af 2005-04-04  (”Terminologinotatet”).

8 AJP 3.2. (Pre Study draft) pkt. 0213.

9 Defineret som den tid der er mellem at en information tilgår til, at der er krav om handling.

10 Den landmilitære konflikt er bl.a. karakteriseret ved: Mobilitet er afhængig af terrænet/infrastruktur, deployering tager tid, der er (konstant) behov for store mængder logistik, alene hærenheder kan levere konstant tilstedeværelse m.v.

11 Troppeenheden defineres som en enhed, der indeholder alle tjenestegrene samtidig med at den besidder en udholdenhed, der gør at enheden kan gennemføre en selvstændig kamp.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_135.aargang_nr.1_2006_copy.pdf

 

Litteraturliste

Del: