Multinational Experiment 4 (MNE4)

Under 1990’ernes store slagord ”Revolution in Military Affairs” (RMA) fremkom, især i den amerikanske militære udviklingsdebat, en række andre begreber som ”Net-Centric Warfare” (NCW) (på dansk: Netværks Baserede Operationer (NBO)), ”Rapid Decisive Operations” (RDO), ”Rapid Dominance” (RD), ”Parallel Warfare” (PW) og sidst men ikke mindst ”Effects Based Operations” (EBO). Flere af disse begreber dækkede over det samme eller havde en stor fællesmængde og bliver af nogle i dag blot betragtet som smarte ”hurraord” fremelsket af moderne militærteoretikere med egen personlig markeds­føring som primære formål, i en tid, hvor det militære establishment ihærdigt forsøgte at finde et ståsted efter murens fald.

Foto: Forsvaret.dk

Især NCW (NBO) og EBO har dog bidt sig fast og denne artikel koncentrerer sig om det sidste begreb i et forsøg på at beskrive, hvad begrebet dækker over set i lyset af Multi National Experiment 4 (MNE4).  Artiklen er baseret på mine erfarin­ger på området som dansk repræsentant i det USJFCOM/SACT-ledede[1] multinatio­nale udviklingsforløb, som kulminerede i februar og marts måned d.å. med en større øvelse i Istanbul, Tyrkiet. 

Den historiske kontekst

Den nutidige[2] udvikling af EBO har sine rødder i den moderne luftkrigsteori med stor inspira­tion fra John Warden (The Enemy as a System) og senere Pape (Bombing to Win), hvor fokus var dels at se modstanderen/fjenden som et system som basis for parallel krigsførelse (Warden), dels at udnytte de moderne præcisionsvåben til at ”halshugge” eller isolere modstanderens ledelse (Pape). I 2001 kom David Deptula med publikationen ”Effects Based Operations: Change in the Nature of Warfare”, hvori han beskrev mulighe­derne for at udnytte moderne præcisionsvåben og ”Non Lethal” våben til at begrænse fjendens udfoldelsesmuligheder eller lamme ham ved en effektiv indsats imod vitale knu­depunkter (ofte benævnt noder) i hans system. Disse noder kunne eksempelvis være sær­lige Command and Control (C2) faciliteter, radarhoveder eller strømforsyningen. Formålet hermed var tosidigt: dels en rationel tilgang, hvor målet er at bekæmpe fjenden hurtigst muligt og med færrest mulige midler, dels at forrette mindst mulig fysisk skade på civil­befolkning og infrastruktur mv. mhp. at skabe bedre betingelser for etableringen af nye strukturer efter krigen.

        I forhold til den aktuelle effekttænkning er det karakteristisk, at der i de første overord­nede betragtninger kun fokuseredes på anvendelse af militærmagt. I det senere forløb er der i langt højere grad bragt fokus på at inkludere den militære indsættelse i en koordineret og parallel indsættelse af andre magtmidler[3] for via synergien at opnå den bed­ste effekt. Baggrunden for dette er naturligvis, at den dominerende konfliktform efter murens fald, set i et vestligt perspektiv, har været komplicerede intra-statslige konflikter (med mulige interstatslige og regionale ”spill-overs”) – ofte konflikter iklædt et et­nisk/religiøst forklæde - med konfrontationer i flere dimensioner og erkendelsen af, at det militære bidrag ikke alene kan skabe en varig løsning. Netop problemet med at skabe va­rige løsninger blev også et indsatsområde og 90’ernes konflikter viste, at der sjældent eksisterede en højere målsætning med den militære indsættelse fra vestlig side. Heraf opstår et behov for definering af overordnede, strategiske målsætninger (Strategisk End-state) som alle magtmidler kan indsættes for at opnå.   

Alt dette skaber tre forhold som har været væsentlige faktorer i det arbejde, som har pågået i MNE4 samarbejdet:

 

·         Systemtankegangen, videreudviklet fra Warden. Hele operationsområdet anskues som et sammenhængende system. Systemet kortlægges, beskrives og mulige påvirkningspunkter identificeres.

·         Koordinationen af alle til rådighed værende magtmidler (DCME).

·         Konstant fokusering på det overordnede, langsigtede (strategiske) mål med operationen/operationerne (Strategisk End-state)

Multinational Experiment 4 (MNE4),

20 februar – 17 Marts, 2006

Beskrivelse

Eksperimentet var det 4. eksperiment i den række af udviklingseksperimenter (Multinational Experiments (MNE)), der har kørt siden 2002 under den overordnede ”paraplybetegnelse”: Effects Based Operations/Effects Based Approach to Operations (EBO/EBAO) med deltagelse af NATO, USA, UK, Canada, Australien, Frankrig, Tyskland, Finland og Sverige[4].  Eksperimentet baseredes på de tre tidligere eksperimenter samt den store mængde af mellemliggende works-shops og seminarer. MNE4 var således den foreløbige kulmination på et længere og meget komplekst udviklingsforløb.

MNE4 gennemførtes som en Computer Assisted Exercise (CAX) baseret på et distribueret netværk. Eksperimentet blev overordnet ledet af US Joint Forces Command (USJFCOM) Joint Concept and Experimentation Directorate fra Suffolk, Virginia (USA). Canada, Sverige og JFC Brunssum deltog ligeledes via netværk. I alt involverede eksperimentet således ca. 500 personer, hvoraf kun ca. 200 var til stede i ”Atatürk Wargaming, Simulation and Cultural Centre” (AWSCC) i Istanbul. Den samlede deltagelse omfattede 22 nationer.

        Kernen i eksperimentet var et deployeret ”Deployable Joint Task Force Headquarters” (DJTF HQ) organiseret efter EBO-principperne med en bemanding på kun ca. 90 personer, men med stærk ”reach-back” til et stående JFC HQ (i dette tilfælde JFC Brunssum). Dette DJTF HQ var placeret i AWSCC og det var heri de tre danske deltagere fra Forsvarsakademiet, Søværnet og Flyvevåbnet havde funktioner.

Eksperimentets formål

I NATO-perspektivet havde eksperimentet følgende formål: At afprøve og udvikle den operative EBO-struktur, organisation, og processerne heri, som beskrevet i Concept of Operations (CONOPS), samt den understøttende teknologi, herunder især planlægnings- og beslutningsstøttesystemer for det operative niveau. Strukturelt, organisatorisk og processuelt fokus var således DJTF HQ fire operative elementer/branches:[5]

 

·         Knowledge Base Development (KBD), 

·         Effects-Based Planning (EBP),

·         Effects-Based Execution (EBE),

·         Effects-Based Assessment (EBA).

 

Endvidere gennemførtes en konceptafprøvning af:

 

·         NATO Interagency Group(NIG)/Civil Affairs Group (CAG) og

·         NATO Systems of Systems Analysis (SoSA).

 

På systemsiden var fokus på afprøvning af følgende systemer:

 

·         Effects Based Tool for Operational Planning, Force Activation and Simulation (EB-TOPFAS),

·         Global Aggregated Model for Military assessment (GAMMA),

·         Web Information Service Enviroment (WISE),

·         Logistic Functional Area Service (LOGFAS),

·         Casualty Rate Estimate System (CRES),

·         IT-baseret kommunikations, møde- og konferencesystem (i dette tilfælde et kommercielt system benævnt: ”Click to Meet” (C2M).

 

De fire elementer I CONOPS

Som en naturlig følge af de teknologiske udviklingsmuligheder (NBO) og EBO-filosofien i en ”ways and ends” synergi er organisatoriske forhold et kernepunkt i MNE-processen, idet begrebet organisatorisk her skal opfattes såvel kvalitativt (processer – proces-optimering) som kvantitativt (volumen).

        Da MNE-forløbet indledtes i 2001 i USA, var et umiddelbart sigtepunkt for det operative niveau at skabe et CJTF-hovedkvarter (SJTF og DJTF HQ) med en tilsvarende operativ føringskapacitet som et eksisterende CJTF HQ, men med en personelvolumen der ikke oversteg 80 personer. Det var tydeligt, at dette ikke kunne tage et naturligt udspring i den traditionelle, napoleonske stabsmodel, der er afspejlet i CJTF-konceptens stabsstruktur, om end de første eksperimenter dog fortsat havde visse elementer (enkelte af divisionerne J1 - J9 ) herfra. Forløbet indikerede tydeligt nødvendigheden af at etablere en langt mere organisk og fleksibel struktur (organisation) og grundlaget er nu en meget flad procesorienteret organisation.

        Den aktuelle organisation består af fire organisatoriske hovedenheder opkaldt efter de identificerede hovedprocesser: Effects Based Planning (EBP), Effects Based Assessment (EBA), Knowledge Base Development (KBD) og Effects Based Execution (EBE) samt herudover et koordinerede Command Element/Group. De fire elementer er kort beskrevet herunder:

 

·         EBP udvikler ”effects” (primære, sekundære) og den ofte lange række af forskelligartede underliggende ”actions” til et plankompleks, der i de senere faser vedligeholdes og videreudvikles/justeres ift. situationen. I EBP indgår bl.a. tre ”Colour Cells”, hvor BLUE repræsenterer forhold vedr. egen kapabilitet (i bred forstand), GREEN repræsenterer neutrale forhold/aktører og RED repræsenterer modarbejdende forhold/aktører i operationsmiljøet.

·         EBA evaluerer konstant ”effects” og ”actions”/”tasks” i forhold til de på forhånd opstillede  kriterier. Opfyldes kriterierne ikke, opstilles forslag til andre ”actions”

·         KBD udvikler og administrerer (knowledge management) konstant den nødvendige viden (Knowledge Data Base (KDB)) til at understøtte de øvrige processer.

·         EBE er det udførende led i hele processen. Herfra iværksættes (beordres) udvalgte ”actions” til specifikke ”effects”. EBE er ligeledes ansvarlig for Targeting og den kortsigtede planlægning (24, 48 og 72 timers cyklus). EBE vil også fungere som hovedkvarterets Joint Operations Centre (JOC).

 

Til organisationen knyttes endvidere traditionelle elementer som POLAD, LEGAD mv., samt et tværorganisatorisk koordinationselement med repræsentanter fra alle aktive ”Elements of Power” i operationsmiljøet (ud fra DCME). Dette element benævnes aktuelt Joint Interagency Coordination Group (JICG) eller i NATO-regi som NATO Interagency Group (NIG). 

        Organisationen skal ses som meget organisk, og reelt vurderes det vanskeligt klart at adskille de organisatoriske hovedenheder, idet processerne er meget integrerede, me­get hurtige og uden klart afgrænsede hovedfaser.  De kvantitative målsætninger vurderes aktuelt at være i bevægelse hen imod en noget større organisation.

 

Tværorganisatoriske elementer

På tværs af denne stående organisation håndteres traditionelle områder som INFOOPS, og CIMIC i tværgående elementer i staben med specialiserede stabsofficerer på disse områder i hvert hovedelement. Også efterretning (INTEL/J2) blev behandlet som et tværgående element, hvilket især udfordrede vanetænkningen blandt deltagende stabsofficerer. Grænsen imellem KBD/M og det traditionelle efterretningsområde er givetvis et område, som vil blive diskuteret i fremtiden.

 

Scenariet

Øvelsesscenariet var et reelt konfliktområde med et indledende udgangspunkt i den aktu­elle situation, men med en separat NATO-indsættelse i de vestlige provinser af landet  under et etårigt FN-mandat. Styrken var baseret på den aktuelle NRF-styrke (+) med en indsat styrke på i alt ca. 18.000 mand. Den indsatte i JOA operative struktur var DJTF HQ over fire Component Commands (JF Maritime CC (afloat), JF Land CC, JF Air CC og JF Special Operations CC) samt en Joint Logistics Support Group (JLSG). Ved øvelsesstart var scenariet fremskrevet til D+27 (med D fastsat som indsættelsestidspunktet for styrken) og udgangspunktet var således den begyndende ”executionfase” af et længerevarende NATO engagement.

        Scenariet bød på mange interessante operative problemstillinger i hele operations­spektret spændende fra Direct Action med SOF støttet af fly imod oprørsgrupper til støtte til civilsamfundet i katastrofesituationer (eksempelvis oversvømmelse og fugleinfluenza). I forhold til traditionelle militære operationer bød eksperimentet på en langt bredere vifte af udfordringer, hvoraf kan nævnes:

 

·         Planlægning og koordinering i forhold til de mange nationale ”samtænknings-initiativer”, der i varierende grad er behæftet med nationale ønsker eller krav om samplacering af humanitær- eller genopbygningsindsats og den militære indsats, - og samtidigt er stærkt varierende i forhold til især de økonomiske ressourcer, der er til rådighed for indsatsen.

·         Udvikling og understøttelse af andre aktørers effekter, herunder især G8-landenes muligheder for at være ”lead nations” på særlige programmer (eksempelvis Counter Narcotics (CN), Disbandment of Illegal Armed Groups (DIAG), opbygningsprogram for politi og retsvæsen og et militært genopbygningsprogram).

·         En lang række lokale aktører med forskellige roller alt efter, hvilket domæne, de optrådte i (eksempelvis: regeringsmedlem, krigsherre, narkotikasmugler, våbenhandler, stammeleder).

 

Forløb

Perioden indledtes med en introduktions- og uddannelsesuge, med introduktion til EBO-principperne, begrebsverden og systemer. Den indledende uge afsluttedes med formering af staben og afprøvning af ”Battle Rhythm”. I de resterende tre uger kørte eksperimentet som et almindeligt stabsøvelsesforløb, idet der dog blev afholdt to ”time-outs” mhp. evalu­ering og justering. Den daglige øvelsesperiode var fra ca. kl. 11.45 til kl. 23.00 (lokal tid), med effektiv opstart kl. 13.00 med ”Daily Ops Brief” på konferencesystemet (C2M). Den daglige arbejdstid var fastsat aht. behovet for tidsmæssig synkronisering med de delta­gende ”reach back” grupper baseret i USA og Canada.

 

Evalueringsproces

Evalueringsprocessen gennemførtes løbende via et konstant flow af ”questionnaires” til deltagerne (i et omfang, der i pressede situationer kunne være irriterende), samt individuelle eller gruppeinterviews udført af kontrolgruppen. Til opsummering og generelle kommentarer gennemførtes to længerevarende plenumseancer i de førnævnte ”time outs”.

 

 Eksperimentets resultater

I det efterfølgende beskrives eksperimentets foreløbige resultater i forhold til eksperimen­tets formål.

 

Knowledge Base Development (KBD)

KBD udvikler og administrerer konstant den nødvendige viden (Knowledge Data Base (KDB)) til at understøtte de øvrige processer.

        KBD fungerede tilfredsstillende i forhold til CONOPS, idet det dog konstateredes, at KBD ikke til fulde erstatter den traditionelle efterretningsfunktion (J2) med hensyn til efter­retningsbehandling og udformning af eksempelvis efterretningsmæssige vurderinger (assessments). Det er således nødvendigt at styrke efterretningsfunktionen, der i forhold til EBO organisationen er gjort tværorganisatorisk med E-funktioner i hver af de fire delstabe. Det konstateredes ligeledes, at det store islæt af ”pull” mht. informations- og efterret­ningsmateriale ikke fungerede optimalt, idet der dels eksisterer en række mentale barrierer i forhold til udelukkende selv at skulle udnytte de tilgængelige vidensdatabaser for at skabe sit eget detaljerede efterretningsbillede, dels at det store behov for informa­tion/efterretning i den øvrige stab ofte tvang KBD i knæ.

        KBD styrke lå klart i Systems of Systems Analysis (SoSA) team’et, der udover den systemiske analyse af operationsmiljøet også tilbyder adgang til en grundig, intellektuel menneskelig systemvurdering.  

 

Effects Based Planning (EBP)

EBP udvikler ”effects” (primære, sekundære) og den ofte lange række af forskelligartede underliggende ”actions” til et plankompleks, der i de senere faser vedligeholdes og videre­udvikles/justeres ift. situationen. I EBP indgår bl.a. tre ”Colour Cells”, hvor BLUE repræ­senterer forhold vedr. egen kapabilitet (i bred forstand), GREEN repræsenterer neutrale forhold/aktører, og RED repræsenterer modarbejdende forhold/aktører i operationsmiljøet.

        Det konstateredes, at CONOPS (ref.) efter mindre justeringer er dækkende og giver mu­lighed for såvel initiel planlægning (udvikling af OPORD) som løbende planlæg­ning/planjustering i driftsfasen (udviklingen af Warning Orders (WARNORDs), Joint Coordination Orders (JCOs) og Fragmentation Orders (FRAGOs). En del af disse ordrer skulle reelt være udviklet i eller under lead af Effects Based Execution (EBE), men det blev tidligt konstateret, at EBE ikke havde den fornødne kapacitet hertil, hvorved EBP også va­retog størstedelen af den kortsigtede planlægning og udarbejdelse af ordrer.

        Den til planlægningen hørende udvikling af Measures of Effects (MOEs) og Measures of Performance (MOP) viste sig problematisk, og disse delprocesser vil være emne for vide­reudvikling.

        Det konstateredes ligeledes, at RED and GREEN team funktionerne er givtige i for­hold til den holistiske/systemiske tilgang, men at det er nødvendigt at specificere disse to delelementers funktioner yderligere samt at overveje deres bemanding (andre kompeten­cer end rent militære) og organisatoriske tilhørsforhold. De to teams funktioner placerer sig i nærheden af traditionelle efterretningsfunktioner og en tilknytning til KBD eller organise­ring som selvstændige elementer blev bragt i overvejelse.

        EBP samarbejde med KBD-SoSA fungerede tilfredsstillende og bidrog ligeledes stærkt til den nødvendige systemforståelse i EBP i bestræbelserne på at skabe mere holis­tisk planlægning. Samarbejdet blev skærpet væsentligt via direkte og proaktiv involvering af medlemmer fra SoSA-temaet, hvilket i høj grad bidrog til en meget effektiv planlæg­ningsproces. Kombineret med en meget stærk forbindelse til de øvrige (civile) aktører i JOA via bla. NIG og CAG opnåede EBP optimale arbejdsbetingelser i forhold til både den rent militære planlægning og den del af planlægningen, som rettede sig imod at støtte øvrige aktørers effekter.

        EB TOPFAS fremstod som et velegnet planlægningsstøttesystem i forhold til den systemiske/holistiske tilgang, idet muligheden for at omsætte input til en sammenhæn­gende plan bør styrkes. GAMMA fremstod ligeledes som et velegnet system til planevalue­ring, idet det dog blev bragt i overvejelse om ikke GAMMA organisatorisk bør placeres ved Effects Based Assessment (EBA)

 

Effects Based Execution (EBE)

EBE er det udførende led i hele processen. Herfra iværksættes (beordres) udvalgte ”actions” til specifikke ”effects”. EBE er ligeledes ansvarlig for Targeting og den kortsigtede planlægning (24, 48 og 72 timers cyklus). EBE vil også fungere som hovedkvarterets Joint Operations Centre (JOC).

        Efter en række indledende organisatoriske problemer fungerede EBE nogenlunde tilfreds­stillende, idet organisationen dog ikke var stærk nok til at varetage hele kort-tidsplanlæg­ningen (24 - 48 - 72 timers rytmen) og dermed mere fik en funktion som et begrænset Joint Operations Centre (JOC) eller SITCENT. Joint Targeting/influence-funktionen blev således initieret af EBP, men dog senere administreret af EBE.

 

Effects Based Assessment (EBA)

EBA evaluerer konstant ”effects” og ”actions”/”tasks” i forhold til de på forhånd opstillede kriterier. Opfyldes kriterierne ikke, opstilles forslag til andre ”actions”

        EBA var i hele forløbet organisationens akilleshæl, og nåede aldrig en optimal funk­tion i forhold til målsætningerne, idet det dog skal fremhæves, at det korte forløb og manglende muligheder for indhentning af måleresultater kan have haft indflydelse på dette. EBA-funktionen manglede ligeledes personel med relevant operationsanalytisk bag­grund, og de anvendte støttesystemer fungerede ikke optimalt. EBA engagement i udvik­lingen af MOEs og MOPs i planlægningsprocessen var svag, og disse var konstant til de­bat i forhold til, om der blev målt og vurderet på de rigtige områder i forhold til indsatsen. En bedre tilknytning til og udnyttelse af eksempelvis GAMMA som støtteværktøj blev over­vejet. Hele EBA funktionen vil blive underkastet revision i opfølgningsarbejdet.

 

Inter Agency Cooperation (IAC)

Den væsentligste katalysator i denne funktion var Civil Affairs Group (CAG). Indlednings­vist var samarbejdet imellem denne stærkt civilt prægede gruppe og den militære stab præget af gensidig manglende forståelse for roller og kompetencer. Dette skabte en række spændinger, der i stor udstrækning tilføjede spillet en vis realisme og øgende engage­mentet hos deltagerne. CAG-funktionen udvikledes løbende, og i de sidste faser fungerede IAC meget tilfredsstillende set i relation til især EBP.

 

Systems of Systems Analysis (SoSA)

SoSA udgør et fundamentalt element i den holistiske tilgang til operationsmiljøet (system tilgangen). SoSA-teamet spillede således også en central rolle mht. at skabe systemfor­ståelsen blandt stabsmedlemmerne. SoSA-teamets alsidige sammensætning med flere  kompetencer dækkende hele PMESII-spektret[6] er klart en stor styrke. SoSA succes skyl­des især det proaktive og personlige engagement fra teamets medlemmer og kan således i nogen grad tillægges personlige kompetencer/adfærd frem for selve det bagvedliggende koncept. SoSA-databasen er kompleks og ikke brugervenlig for ikke uddannet personel. 

 

 Vurdering af MNE4

MNE4, som helhed, må betragtes som en succes. Dette skal ses i perspektivet af hensig­ten som operativt eksperiment i et multinationalt forum med en meget bred deltagerskare. Formen bør danne skole for fremtidig konceptudvikling i allianceramme. 

Den generelle konklusion mht. CONOPS, organisation og struktur er klart, at der foreligger et realistisk grundlag for snarlig konceptimplementering for det operative niveau ift.:

 

·         Et minimeret DJTF HQ mht. struktur, organisation og processer, herunder ”reach- back” til et større, permanent JFC HQ. Dette vil i høj grad lette deployering, redu­cere kravet til bemanding i det udsendte hovedkvarter, skabe mulighed for langt større kontinuitet (personeludskiftning imellem det udsendte DJTF HQ og JFC HQ) og lette informations- og beslutningsprocesserne væsentligt samt sidst, men ikke mindst, minimere ”foot-print” i JOA.

·         Store dele Effects Based Planning processerne i forhold til den eksisterende OPP

·         Dele af Effects Based Execution.

·         Systemanvendelsen af EBTOPFAS, GAMMA.

 

I et nationalt dansk perspektiv er MNE-forløbet af betydning i forhold til uddannelsen af stabsofficerer til det operative niveau, medens det på det taktiske niveau har betydning i forhold til såvel styrkebidrag, som stabsofficersfunktionerne i især de højere taktiske stabe (Component Commands).

 

Den videre udvikling

Allerede før MNE4 var det meddelt, at det er USJFCOM og SACT hensigt at videreføre rækken af eksperimenter i et MNE5. Der eksisterer endnu ikke konkrete målsætninger for MNE5, men ift. drøftelser i randen af MNE4 må det vurderes, at sigtet med MNE5 vil blive en integration af de (højere) taktiske niveauer i processen (Component Command niveau). I forhold til beslutningsstøttesystemer, IT- værktøjer mv. skabte MNE4 et værdifuldt grundlag for videreudvikling, og den proces vil naturligvis også være en fortsat integreret del af MNE5.

 

EBO Concept

Effects-based operations (led by the U.S.)—These operations focus on influencing or changing system behavior or capabilities, using the integrated application of selected instruments of power, in order to achieve directed policy aims. Effects-based operations are planned, executed, assessed, and adapted based on a holistic and dynamic understanding of the operational environment.

 

Effects based plan  (led by Allied Command Transformation)—As the end result of the effects-based planning process, an effects based plan articulates the commander’s guidance to his subordinates, as well as to higher-level commands. Allied Command Transformation is leading a series of multinational workshops to refine the information requirements for an effects based plan to improve efficiencies in its development and to develop Web-based applications used to display it.

 

Knowledge base development (led by Germany)—As the foundation for a coherent knowledge base that supports the planning, execution, and assessment of effects-based operations, knowledge base development provides a “system-of-systems” understanding of the battlespace from friendly, adversary, and neutral perspectives. It is built on coalition collaboration at the strategic and operational levels, and also may be useful at the tactical level.

 

Knowledge management (led by Canada)—This concept aims to ensure that the right information is provided to the right people at the right time in an understandable format or display. Canada will lead a series of multinational workshops to further refine knowledge management to better support effects-based operations.

 

Information operations (led by Germany)—This concept aims to affect an adversary’s information and information systems, while defending one's own. Germany will lead a series of multinational workshops to further refine information operations, taking a holistic view to better support effects-based operations.

 

Multinational interagency group (led by Australia)—This concept establishes operational connections among civilian and military departments and agencies that will improve planning and coordination within the coalition. Previous experimentation has determined that a secure, virtual collaborative working environment and staff interagency coordination are vital to success. A multinational interagency group is a multifunctional, advisory element that facilitates information sharing throughout the interagency community. It provides regular, timely, collaborative working relationships between civilian and military operational planners. Australia will lead a multinational workshop series to further refine this concept.

 

Strategic context for conflict resolution (led by France)—France will lead a series of multinational workshops to develop strategic-level, political-military guidance to support MNE4. This effort will identify a shared end state among coalition partners, as well as the role of the international community. The workshops also will articulate the strategic-level, interagency approach, the supporting/supported relationships between military and non-military participants.

 

Multinational information sharing (led by the U.S.)—This initiative attempts to provide a secure means to share releasable data between the U.S. network system and that of the coalition. Now in development, the system allows two-way information flow in a collaborative environment of previously approved-for-release information. It is the first step toward content-based information security within the global information grid.  


[1] United States Joint Forces Command/Strategic Command Transformation.

En US firestjernet general/admiral er “dobbelthattet” som chef for begge kommandoer.

[2] Som nævnt I en anden artikel kan en effektbaseret tilgang genfindes i den tidligste militære tænkning og strategi, som f.eks. Sun Tzu

[3] Populært ofte betegnet med forkortelsen DCME  for Diplomatic, Civil, Military og Economic

[4] Rækken af deltagerlande er beskrevet således for at fremhæve de nationer, som dels ikke er NATO-lande (Sverige, Finland og Australien), dels de lande, som udover deres deltagelse som NATO-land, har et stort nationalt engagement i udviklingsforløbet (USA, UK, Frankrig, Tyskland og Canada)

[5] Uddybende forklaring nedenfor samt originaltekst og ansvarsfordeling sidst i artiklen

[6] Political, Military, Economic, Social, Infrastructure and Information

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_135.aargang_nr.3_2006.pdf

Litteraturliste

Del: