Missiler - Fly - Videnskabelighed

Oberstløjtnant S. Brynel, chef for Flyvevåbnets sergent- og reserveofficersskole, fremsætter følgende bemærkninger til major Axelsens indlæg i Militært tidsskrift maj/juni 1986, hvori majoren kommenterede oberstløjtnant Brynels artikler i Militært tidsskrift marts 1986, februar 1979, maj/juni 1978 og januar 1978.

 

Major K. L. Axelsens (KLAX) debatindlæg indeholder bl.a. kritik af

a. ovennævnte artikler på grund af - manglende videnskabelighed, herunder manglende kildeangivelser - at indholdet ikke er rejst via kommandosystemets rige muligheder.
b. redaktøren af Militært tidsskrift for at have optaget de pågældende artikler.
 
Gennem fremsættelse af negativ kritik og anvendelse af ordkløve-polemik samt misforståelser lykkes det KLAX helt at undgå omtale og vurdering af hovedproblemet, som var grundlag for alle de kritiserede artikler, nemlig:
- FLY er for dyre for det givne forsvarsbudget og de nuværende styrkemål, og dette forværres af, at
- FLV kan ikke fungere tilfredsstillende på grund af mangel på personel til at betjene flyene i luften og på jorden. Dette medfører, at forsvaret tappes for store summer uden at få bonus herfor.
 
Resultatet heraf er, at FLV har været nødsaget til at gennemføre reduktioner inden for de områder, der skal sikre, at fly kan operere. Af de reducerede støttefunktioner kan bla. nævnes:
 
- sikring og nærforsvar af FLV etablissementer.
 
Betydningen heraf fremgår af flg. citat fra FLV Håndbog 180-10. Bevogtning og nærforsvar i flyvevåbnet, kap. 1:
»Det er derfor afgørende for operationernes gennemførelse, at der ved flyvevåbnets anlæg planlægges og gennemføres bevogtning og nærforsvar til beskyttelse af den operative og logistiske virksomhed«.
 
Reduktionerne begyndte i 1973 med nedlæggelse af de KUPE SK, som var oprettet på hver FSN med henblik på at råde over en passende styrke til bevogtning og nærforsvar. Nedlæggelsen begrundedes med nødvendig besparelse (udgift til KUPESK udgjorde en brøkdel af FLV budget).
 
De gennem årene gennemførte reduktioner inden for dette felt har medført, at man i dag må betegne bevogtning og nærforsvar som - i bedste fald - tvivlsomt.
 
- nærluftforsvar.
 
De oprindelig af HRN opstillede NLFBT til punktforsvar af FSN overførtes for 6 år siden til FLV, og nu er de hovedsagelig reduceret til en tvivlsom mølposestatus. Igen samme begrundelse: nødvendige besparelser, og man måtte priorietere områdeluftforsvaret (HAWK) fi-emfor punktforsvaret. Besparelsen udgjorde også i dette tilfælde en brøkdel af FLV budget.
 
- varslings- og kontrolfunktioner, som er betydelig reduceret.
 
Hertil kommer reduktioner i de to andre væm som følge af, at FLV har fået sin part af forsvarsbudgettet - og lidt til.
 
Det er deprimerende at konstatere, at som følge af den stejle fastholden ved de for dyre fly, er resultatet i dag:
- dobbelt personelproblem ved de flyvende eskadriller,
- udhuling af den alternative mulighed (HAWK),
- næsten nedlæggelse af nogle støttefunktioner og reduktion af andre.
 
Ud fra den hidtidige erfaring vedrørende besparelser/reduktioner må det befrygtes, at evt. forestående besparelser, som kan blive nødvendige, vil følge den hidtidige linie (det vil sige reduktion af bevogtning og nærforsvar, nærluftforsvar, HAWK og kontrol- og varsling).
 
Det vil kunne fremføres, at antallet af fly jo også er reduceret, men her er der den forskel, at de nyanskaffede flys ydeevne er så meget bedre, at FLV - næsten - er stærkere end før. Det samme kan bestemt ikke anføres om støttefunktionsreduktioneme/-nedlæggelseme - snarere tværtimod - og sikring af de dyre fly er nærmest kompromitteret. Det burde være klart, at når det nu ikke er muligt at få bevilget de for opretholdelse af styrkemålene nødvendige økonomiske midler, så må man indrette styrkemålene efter midlerne, og man må se i øjnene, at den eneste reelle løsning er reduktion inden for det virkelig pengeslugende område - FLY. Efter dette uddrag af reduktioner og konsekvenser på grund af for dyre fly, må man spørge:
er det videnskabelighed at undgå omtede af det egentlige problem?
 
Et indlæg bliver jo ikke videnskabeligt ved at citere påståede ikke- videnskabelige indlæg og kommentere dem negativt. Det er tilsyneladende lettere at kritisere og mistænkeliggøre end at fremsætte positive forslag. De mange kræfter KLAX har lagt i sin artikel kunne mere passende være anvendt til at behandle/løse det virkelige problem: styrkemål contra penge og personelproblemer. Årsagen til at KLAX undgår personelproblememe kan muligvis være, at FLV optimistiske udtalelse i 1978 (citat:»... vil flyvevåbnet fra i morgen have motiverede og erfarne piloter i rette antal og med rette uddannelse« - jf. MT oktober 1978, side 261 øverst) har vist sig så katastrofalt forkert. Det er måske ikke videnskabelighed at rejse gamle, uløste og stadig varme problemer, men det kan være nødvendigt.
 
Her tillades citat fra en tidligere FC til en officerskollega: »Brynel tør skrive det, vi andre tænker«. For så vidt angår manglende kildeangivelser skal der erindres om, at sammenligninger mellem personel og løn ved henholdsvis fly- og raketeskadriller baserede sig på de af hovedparten - formentlig alle - af MT læsere kendte bemandingsoversigter, som eksisterer i alle væm, ligesom alt personel i forsvaret løbende orienteres om løn og ydelser i KFF. Det forekom derfor ikke nødvendigt at henvise hertil. Øvrige evt. manglende kildehenvisninger skyldtes disses specielle karakter (bl.a. klassificering* sagsbehandleroplysninger m.v.). I et kritikpmikt har KLAX ret: 1 mia til løn tü piloter var en misforståelse af en artikel omhandlende et FKO-notat til FMN angående udgifter til uddannelse af 60 nye piloter og forhøjet løn til piloter. Organisationen (FLV pilotforening) ville »kun« kræve en lønforhøjelse på fra 100.000 til 150.000 pr. pilot pr. år. Men det bliver da også et betydeligt beløb. KLAX anfører bebrejdende, at FLVPLN 85 ikke fremsendtes via kommandosystemets rige muligheder. Dette systems muligheder er nu ikke så rige, thi i 1975 fremsendtes en forespørgsel/forslag baserende sig på de i »Beretning fra Forsvarskommis- sionen af 1969« (udgivet 1972) anførte muligheder for ændringer og justeringer i forsvaret, specielt vedr. kystmissilbatterier og balancen mellem raketenheder og fly.
 
Efter ca. 3 års forgæves venten på reaktion herpå måtte det erkendes, at de rige muligheder ikke omfattede sager vedr. missiler. Derfor var eneste mulighed for at gøre opmærksom på ændringsmuligheder, at rejse problemet offentligt, og her måtte MT anses for mest passende, og ud fra forsvarskommissionens tanker fremsattes så FLVPLN 1985 i maj/juni 1978. Til belysning af kommandosystemets rige muligheder skal det oplyses, at via systemet forsøgtes fly-missilartikleme i 1978 standset, ikke på grund af manglende videnskabelighed, men fordi de kunne skade anskaffelsen af flere fly. Det bør også anføres, at senere forslag (vedr. nærforsvar og uddannelse) fremsat i/via kommandosystemet heller ikke har medført reaktion, hvorimod et rationaliseringsforslag vedr. forbedring af nærforsvarsorganisationen hurtigt godkendtes, men sådanne forslag skal jo også behandles og besvares. Det er da nok rigtigt, at kommandosystemet rummer rige muligheder - for nogle. Det kan ses af, at KLAX debatindlæg er tilsendt alle FLV enheder på officielt FKO/IFF-papir med IFF underskrift (29/5 1986, d.v.s. før udsendelse af MT maj/juni-nummer). Herved er KLAX indlægget givet FLV officielle og blå stempel. De kritiserede artikler er ikke medsendt, og evt. læsere er derved afskåret fra selv at vurdere. Men det har vel også været meningen. Er dette orientering? Det må snarere betegnes som meget ensidig menings- manipulation, som - heldigvis - er hidtil uset og uhørt i FSV. Nogle kan måske fristes tü at tro, at KLAX indlæg er bestilt arbejde. Herpå tyder også, at KLAX indignation først kommer til udbrud efter 8 års lagring.
 
Efter det hidtil passerede kunne man afslutningsvis fristes til at se flg. linie vedr. artikler/forslag m.v., som betvivler rigtigheden af FLV nuværende styrkemål og dermed udgiftsfordeling:
- kritiske forespørgsler/forslag fremsendt i kommandosystemet ties ihjel,
- kritiske artikler søges standset,
- negativ kritik af og mistænkeliggørelse af opponenten, bl.a. med henblik på at stemple dennes artikler som ikke værdige til at blive optaget i MT,
- ensidigt materiale udsendt via kommandosystemet.
 
Men vi har et frit MT, og det bør erkendes, at alle parter nok er bedst tjent med, at tanker/forslag og evt. kritik heraf finder sted i MT i stedet for via kormnandosystemet eller i pressen. Vel anføres, at »Det krigsviden- skabelige Selskab har til formål at fremme militær videnskabelighed« bl.a. »ved udgivelse af et tidsskrift«. Men det hedder nu Militært tidsskrift og ikke Militærvidenskabeligt tidsskrift, og intet i KLAX indlæg synes at nødvendiggøre en ændring af den hidtidige praksis: at det er redaktøren, der afgør, om en artikel bør optages eller ikke. De af KLAX kritiserede artikler har ikke været tænkt som videnskabelige, men blot som et indlæg/forslag med henblik på at pege på nogle problemer og forsøge at se på styrkemålene med andre øjne end de hidtil eneherskende og med håb om forbedring via konstruktive kommentarer. Kendsgerninger om den aktuelle situation i FLV og FSV med alle dennes mangler kan være ubehagelige, og man kan søge at fortie eller benægte dem, men man kan ikke derved eliminere dem - tværtimod.
 
I det gode og positive næstsidste underafsnit i KLAX indlæg beskrives modstanden mod nye tanker ganske godt: »På trods af, at jeg bl.a. er püotuddannet, er jeg enig med SB i, at forsvarets - og herunder flyvevåbnets - struktur stedse skal ses under en kritisk lup for at få mest ud af de investerede midler«. Hermed fastslår KLAX egentlig, at pilotuddannede generelt er imod kritisk vurdering af nuværende struktur. En del af FLV personel bør lade være med at tage det som en personlig fornærmelse, at der søges alternative løsninger, når nu
- FLY er for dyre og
- FLV ikke kan løse personelmangel-probkmet.
 
Nogen må jo være realistisk.
 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
 
 
 
 
 

Litteraturliste

Del: