Militærteknik i Forsvarets Bygningstjeneste

Forsvarets Bygningstjeneste (FBT) er blevet en civil institution. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ved FBT ikke er behov for militærteknisk specialviden. FBT skal kunne bygge og å jourføre forsvarets anlæg således, at de under hensyn til våbenudviklingen har en rimelig brugsværdi under krigsforhold. For at dette kan ske, må der i bygningstjenestens personel indgå teknikere, som både uddannelsesmæssigt og tidsmæssigt er i stand til konstruktivt at anvende et dyberegående kendskab til krigsmæssig påvirkning.
FBT er alt for svag på dette område i øjeblikket, og de pågældende bliver tilmed brugt som Tordenskjolds soldater. Ved »rationaliseringen« i midten af halvfjerdserne blev der lagt for lidt vægt på FBT’s egentlige formål. Man havde ikke øjnene tilstrækkeligt åbne for, at militærteknisk viden også har betydning udover specifikke militære anlæg. Dansk bygningslovgivning er så rummelig, at man med overholdelse af bygningsreglementer med videre kan udføre bygningsanlæg, der er klart uegnede til brug i forsvaret. Man skal bygge økonomisk, men ikke således, at forsvarets bygninger er de første, som pustes omkuld eller brænder ud under krigsforhold. Der bør ved FBT være folk, som kan sigte det uegnede fra, også med henblik på den rivende strøm af nye materialer. Der er mere realisme i dette, end mange umiddelbart tror. Tit er der store økonomiske interesser bag, derfor undertrykkes de virkelige forhold, f.eks. om stabilitet eller brandbarhed.
 
Præfabrikerede elementkonstruktioner har ingen nævneværdig stabili- tetsreserve. Såkaldt selvslukkende isolationsmaterialer er kun selvslukkende en begrænset tid. I et ventilationsanlæg kan en luftindsugningsskakt, der er blevet grøn af mos- og algebevoksning, blive behandlet med et af de i handelen værende bekæmpelsesmidler, uden at opmærksomheden er henledt på, at disse midler ved påvirkning af hed luft omdannes til dioxin. Arkitekterne kan finde på at anvende »dekorative« bede dækket med et tykt lag knokkelral, som i givet fald vü mangedoble en »kardæskvirkning« ved bombenedslag.
I virkeligheden er der mangfoldige større og mindre særlige hensyn, der burde tages ved bygge- og anlægsvirksomhed for forsvaret. Napalm, radioaktiv stråling, nervegas, EMP m.v. har ikke gjort behovet for koordinerende militærteknisk sagkundskab mindre. Der bør være nogen til at anvise de militærteknisk motiverede hensyn, til at prioritere dem, og til at forestå kontrollen med at de bliver taget. Det er imidlertid ikke alene FBT, der har et udækket behov. Det har Civilforsvaret også, og flere andre statsinstitutioner og koncessionerede selskaber har brug for et organ, hvor de kan få den fornødne beskyttelses- tekniske bistand. De prøver, ligesom FBT, at løse deres sikrings- og dæk- ningsmæssige opgaver med hjælp fra »rådgivende ingeniører«, som ingen uddannelse har på dette felt, og derfor selv har behov for råd. Det var mere hensigtsmæssigt, i et lille land med begrænsede ressourcer, at staten havde et kompetent organ ved FBT, der har adgang til å jour- førte militærtekniske oplysninger og derfor på fælles økonomisk vis var i stand til at formidle bistand til opnåelse af optimale resultater af de indsatte midler.
Der er et efterlevelsesværdigt præcedens herfor fra direktør Jagd’s tid, hvor Indenrigsministeriet fik bistand fra FBT tü udførelse af sikrede anlæg for centraladministrative myndigheder, og hvor post- og telegrafvæsenet og telefonselskaberne fik bistand til beskyttelsesforanstaltninger mod krigs- og sabotagehandlinger. Men uanset det mere omfattende sigte burde der ved FBT ansættes nogle ingeniører med en grunduddannelse mindst svarende til den svenske ingeniørofficersuddannelse, og som, uden at blive belastet med distraherende administrativt arbejde, alene blev sporet ind på militærteknisk anlægsvirksomhed i videste forstand.
 
På basis af en omfattende faglitteratur og en stor samling værdifulde forsøgsrapporter, ved kontakter med specialister i ind- og udland, ved gennemgang af tekniske messer og udstillinger m.v. er der mulighed for at skabe et godt å jourført projekteringsgrundlag. En i Sverige uddannet ingeniørofficer har fra sin lærerstab på forhånd en værdifuld kontaktflade til forskningsanstalter på højt militærteknisk niveau.
Naturbetingelserne i de forskellige lande er forskellige, derfor bliver løsningerne det også. Svenskerne har i Sydsverige samme morænedannelser som vi, og de har der udført storskalaforsøg med forskellige typer af beskyttelseskonstruktioner, som vi kan drage lære af. De har f. eks. påvist, at beskyttede anlæg dækket af en sprængkappe har problematisk værdi, fordi de enkelte støbeafsnit, uanset om de er solidt indbyrdes forankrede, kastes hulter til bulter ved udløsning af store sprængladninger (bomber med anslagstænding) og derved kompromitterer beskyttelsen, hvis de ikke er ekstraordinært tunge.
 
Der er imidlertid også i andre henseender i det mere almindelige bygge- og anlægsarbejde så mange oplysninger, der har fælles interesse for de forskellige lande, at der i NATO-regi kunne foretages en indsamling fra håndbøger, fagblade og tidsskrifter m.v. og udgives et generelt vejledende supplement til de rent civilt betonede almindelige bygningsreglementer. Tolket af kyndige folk kunne man herved højne værdien for totalforsvaret af det af de af civile teknikere dominerede bygningsvæseners arbejde meget betydeligt. 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
 

 

Litteraturliste

Del: