Miko Peled: Generalens Søn. En israelers rejse i Palæstina

Anmeldelse af Esben Salling Larsen

Miko Peled: Generalens Søn. En israelers rejse i Palæstina Oversat fra engelsk The Generals Son til dansk af Jens Olsen Vindelsti, 2014, 301 sider, 249,95 kr. Udkommer 1. september 

Den første del af bogen handler om forfatterens rødder opvækst i et israelsk hjem, om hans forhold til sine bedsteforældre, forholdet til sin berømte fader, samt hvordan man i hans hjem oplevede store, centrale begivenheder i Israels historie. Denne del af bogen opbygger hans etos som søn af en ærkeisraelsk familie, der har bragt store ofre i Israels kamp for eksistens og etableringen af en moderne stat. Forfatteren skriver om hændelser og anekdoter og de væves ind i de store begivenheder uden det dog aldrig bliver rigtig interessant. Det er i højere grad indtryk og anekdoter som forfatteren har fået fortalt som bærer denne del af bogen, end forfatterens personlige oplevelser og der tilføjes ikke noget væsentligt nyt til historien om tilblivelse af det israelske forsvar og dets første krige, herunder de civil-militære relationer.

Faderens vej fra general til akademiker og kender af arabisk kultur, samt forkæmper for fred beskrives også og bruges først og fremmest til en pointe om, at der ikke behøver at være et modsætningsforhold mellem at ville kæmpe for sit land, være formet af Israels stolte militære, demokratiske og intellektuelle traditioner, og så række ud til sin modstander og kæmpe for fred.  

 Anden del handler forfatterens personlige rejse. Han beretter om sine personlige oplevelser med militærtjeneste i de israelske specialstyrker, sin søgen tilflugt i USA og i Karatemiljøet, og den personlige tragedie som trak ham tilbage til Israel og til den israelsk-palæstinensiske konflikt.

Han mister en niece i et selvmordsangreb og det bliver startskuddet på, at han opsøger grupperinger der arbejder med fred og forsoning, herunder palæstinensere. Det er det som tredje del handler om, og det er klart den mest vellykkede del af bogen. Her lykkedes han med, gennem personlige beretninger, at illustrere Israels udfordringer i de besatte områder, samt hvordan Israel forvalter sin rolle som besættelsesmagt.

Bogens fjerde del beskæftiger sig forfatterens bud på en løsning. Forfatteren finder ikke en to-statsløsning realiserbar og hensigtsmæssig og foreslår i stedet en fælles, sekulær stat for jøder og palæstinensere. Denne del af bogen forekommer knapt så underbygget. Forfatteren præsenterer argumenterne i hvad der skal forestille en samtale med hans svoger Rami. Denne del fungerer knapt så godt og virker kunstig. Det havde klædt forfatteren at lave en mere præcis beskrivelse af sine egne ideer.

Samlet set er det en bog som bør læses for at få et mere nuanceret billede af hvad der foregår i den endeløse konflikt mellem israelere og palæstinensere. Det problematiske i bosættelserne i forhold til en varig fred, samt det problematiske i bosætternes status i relation til retstilstanden i de besatte områder illustreres gennem forfatterens beskrivelse af sine rejser med dialog og godgørenhed ind i de besatte områder.

Men man skal nok ikke forvente, at forfatterens løsningsforslag en skønne dag vil kunne danne grundlag for en fredsaftale mellem de to parter. Omvendt er man gennem hele bogen ikke i tvivl om forfatterens oprigtighed i sit ønske om fred i en af verdens mest konfliktfyldte områder. Men det virker lidt naivt at forstille sig, at kodeks fra karate blandet med freds/studiegrupper i USA skulle kunne være kilden til varig fred i mellemøsten.

Efter at have læst bogen sidder man tilbage med den fornemmelse, at generalen - Miko Peleds fader – nok alligevel havde et bedre bud på en fredsløsning.  

Del: