Maritime operationer til støtte for operationerne i Kosovo

Dette indlæg vil beskrive de maritime operationer, der er foregået i Adriaterhavet
til støtte for de luft- og landmilitære operationer i Kosovo.
De maritime operationer i Adriaterhavet blev gennemført som flere selvstændige
operationer. Dels som en tilstedeværelse, der skulle sikre at flådeenheder
tilhørende den serbiske flåde, ikke kunne true forsyningstransporten ad søvejen
til henholdsvis SFOR og KFOR - og denne støtteoperation pågår stadig -
dels som en minerydningsoperation - ’’Allied Harvest” - der havde til formål, at
bortfjeme de bomber og raketter der var blevet kastet af fly i forbindelse med
returnering fra luftoperationeme i Kosovo. Fjernelsen af denne ammunition
skulle sikre at de lokale fiskere ikke under fiskeri i området fik disse bomber og
raketter i nettet og dermed blev udsat for unødig fare.

Forsvaret.dk

Maritim tilstedeværelse
Til løsning af denne opgave befandt der sig såvel NATO- som nationale flådestyrker
i området. Koordinationen af disse flådestyrkers bevægelser blev foretaget
af COMMANDER ALLIED NAVAL FORCES SOUTH (COMNAVSOUTH)
og dette hovedkvarter havde også ansvaret for den operative anvendelse
af NATO styrkerne.

Maritime styrker i middelhavsområdet
SACEUR opererer via Commander-in-Chief South (CINCSOUTH) konstant en
stående, maritim styrke i Middelhavsområdet. Den består af enheder af fregat/
destroyer størrelse samt støtteskibe (eks. tankskibe) i et antal af op til syv af
gangen. Styrken, der benævnes ’’Standing Naval Force Mediterranean (STANAVFORMED
(SNFM))” er under operativ kontrol af COMNAVSOUTH, hvis
hovedkvarter er i Napoli, Italien. SNFM ledes på rotationsbasis af en flotilleeller
kontreadmiral fra én af de deltagende nationer og i styrken indgår normalt
enheder fra Grækenland, Holland, Italien, Spanien, Storbritannien, Tyrkiet,
Tyskland USA - men også andre lande bidrager lejlighedsvis.
Ligeledes opererer COMNAVSOUTH en stående minerydningsstyrke ’’Mine
Counter Measures Mediterranean Force (MCMFORMED)” i Middelhavsområdet.
Den består af 4-6 minerydningsfartøjer og et kommandostøtteskib. Belgien,
Grækenland, Holland, Italien, Spanien, Storbritannien, Tyrkiet, Tyskland og
USA bidrager til styrken med enheder på rotationsbasis. MCMFORMED ledes
af en kommandørkaptajn fra én af de deltagende nationer.
I Middelhavet har USA udstationeret ’’Naval Striking and Support Force
Southern Europe (STRIKFORSOUTH)’’. I sidstnævnte indgår Task Force 502
(hangarskibsgruppe), Task Force 503 (amfibiestyrker) samt Task Force 504
(landsætningsstyrker). STRIKFORSOUTH ledes af en tre-stjernet admiral fra
US Navy fra flagskibet USS LA SALLE. Herfra udøver admiralen tillige kommando
over USA’s Sixth Fleet.
SACLÀNT opererer via Commander-in-Chief Eastern Atlantic (CINCEASTLANT),
med hovedkvarter i Northwood nord for London, en stående,
maritim styrke i Atlanten. Den består, som SNFM, af enheder af fregat/destroyer
størrelse samt støtteskibe i et antal af 7-8 af gangen. Styrken, der benævnes
’’Standing Naval Force Atlantic (STANAVFORLANT (SNFL)) er under skiftende
operativ kontrol afhængigt af hvilket farvandsafsnit, der opereres i. SNFL
ledes på rotationsbasis af en flotilleadmiral fra én af de deltagende nationer, og i
styrken indgår normalt, i perioder af forskellig længde, enheder fra Belgien,
Canada, Danmark, Holland, Norge, Portugal, Spanien, Storbritannien, Tyskland
og USA. SNFL blev efter anmodning, fra medio maj 1999 allokeret til
COMNAVSOUTH for deltagelse i de maritime operationer i forbindelse med
Kosovo-krisen.
Endvidere opererer SACEUR en stående, maritim minerydningsstyrke ’’Mine
Counter Measure Force Northwestern Europe (MCMFORNORTH)”. Styrken
består af 5-6 minerydningsfartøjer og et kommandostøtteskib.
Danmark bidrager til NATO’s stående, maritime styrker med korvetter, undervandsbåde,
minerydningsfartøjer og minelæggere som kommando støtteskib til
minerydningsstyrker. Således har minerydningsfartøjet MAKRELEN været en
del af MCMFORNORTH fra 1 maj og frem til 15 juli 1999.
MCMFORNORTH blev som ovenfor anført primo juni 1999 allokeret til
COMNAVSOUTH for, sammen med ’’søsterstyrken” MCMFORMED, at indgå i
minerydningsoperationeme ’’Allied Harvest” i Adriaterhavet. 29 juli 1999 indgik
minelæggeren LINDORMEN i MCMFORNORTH som styrkens kommando
støtteskib og opererede sammen med styrken indtil 4 oktober 1999.
 

Disponering a f styrkerne
Ovenfor anførte styrker deltog i operationerne i Middelhavet som støtte for
landoperationeme i og ved Kosovo i foråret 1999. SNFL blev allokeret til opgaver
i Adriaterhavet fra 24 maj 1999, og da den danske korvet PETER TORDENSKIOLD
var bestemt til rutinemæssigt at skulle indgå i SNFL fra ultimo juli
1999 var det derfor forventningen, at korvetten skulle forlægge til Middelhavet
for at indgå i SNFL. Imidlertid stoppede krigshandlingerne i Kosovo 21 juni
1999, og det blev deraf følgende bestemt, at SNFL skulle ophøre sin tilstedeværelse
i Middelhavet fra 24 juni. PETER TORDENSKJOLD indgik således i
SNFL under dennes ophold i Zeebrügge ultimo juli 1999 og forblev som en del
af styrken indtil 11 oktober 1999.
COMNAVSOUTH ansvar under Kosovo-krisen var blandt andet at tilsikre
et konstant ’’Recognized Maritime Picture (RMP)” for Adriaterhavet og Middelhavet
i øvrigt. Denne kolossale opgave blev generelt organiseret ved, at de enkelte
maritime Task Forces samt SNFM og SNFL hver tildeltes et ansvarsområde,
for hvilket RMP skulle etableres og individuelt transmitteres til COMNAVSOUTH
- der efter vurdering af billedet retransmitterede dette til de øvrige,
maritime styrker. På denne måde kunne COMNAVSOUTH fastholde overblikket
over al maritim trafik i Middelhavsområdet, og derved opretholde et relevant
varsel overfor eventuelle forandringer i normalbilledet.
Endvidere etableredes maritime embargooperationer i Adriaterhavet. Denne
operationstype er såvel SNFL som SNFM særdeles erfaren med, idet embargooperationer
mod det tidligere Jugoslavien var etableret i perioden 1993-1996
og udførtes netop af disse styrker. Under Kosovo-krisen opretholdtes således
embargo mod kommerciel skibsfart i relation til de af FN Sikkerhedsråd vedtagne
resolutioner angående visse arter af varer, der ikke måtte indføres. SNFM
udførte embargooperationeme, idet dog SNFL i perioden hvor styrken var allokeret
til området, afløste SNFM.
 

Bemærkninger, generelle operationer
De umiddelbare erfaringer ved COMNAVSOUTH hovedkvarter efter ophøret af
disse omfattende og komplekse operationer med et meget stort antal maritime
enheder, organiseret i forskellige Task Forces og geografisk spredt over hele
Middelhavet, er primært at management a f’’Surface Surveillance Coordination”,
herunder konstant opretholdelse og udveksling af et RMP er en særdeles krævende
opgave, hvis forudsætning for en succesfuld løsning er de detaljerede
aftaler og planer herfor. Disse aftaler og planer vil således, på baggrund af de
indhøstede erfaringer blive revideret i de relevante NATO scenarier med henblik
på optimering. Det er i denne forbindelse værd at huske på, at maritim billedopbygning
og udveksling af data i dag udelukkende foregår ad elektronisk vej ved
hjælp af avancerede computer- og radiotransmissionssystemer. Sådanne systemer
er til stede i alle NATO’s maritime styrker, men i et vist omfang på forskellige
udviklingsstadier. Således arbejdes der intensivt i NATO med standardisering af
disse systemer, for at tilvejebringe grundlaget for hurtig, nøjagtig og sikker udveksling
af informationer til og fra maritime styrker.
 

Operative betragtninger fra Operation Allied Harvest
Minerydningsfartøjet MAKRELEN deltog i perioden 12 juni 99 til 12 juli 99 i
operation ALLIED HARVEST i Adriaterhavet. MAKRELEN indgik i NATOs
stående minerydningsstyrke Standing Naval Force Channel (STANAVFORCHAN)
pr. 1 maj 1999. Den 7 maj 1999 skiftede styrken som planlagt chef (fra
norsk til hollandsk) og tillige navn til Mine Counter Measures Force Northwestern
Europe (MCMFORNORTH). Navneskiftet var en følge af NATOs seneste
omstrukturering og i erkendelse af, at styrkens operationsområde nu mere end
nogensinde er udvidet til at omfatte mere end det Kanalområde, som var grundlaget
for styrkens oprettelse i maj 1973. Styrken kan i princippet indsættes overalt
i NATO’s område.
MAKRELEN er et fartøj af STANDARD FLEX 300 typen, udstyret som
minejagtfartøj. Det vil sige, at det har evnen til at finde miner eller andre interessante
objekter på havbunden, identificere disse objekter og efterfølgende eventuelt
bortsprænge dem. MAKRELEN besætning er på 29 mand M/K.
MAKRELEN medbringer et fjernstyret fartøj, benævnt en minerydningsdrone,
som kan slæbe en sonar efter sig. Denne sonar kan ’’fotografere” havbunden,
transmittere fotografierne ad elektronisk vej til MAKRELEN, som derpå analyserer
materialet. Når MAKRELEN støder på et objekt på havbunden, som opfylder
visse, forud fastsatte kriterier, sendes et ubemandet undervandsfartøj ned for
at identificere objektet med video kamera. Er det en mine eller bombe fjernes
den med en sprængladning lagt af fartøjet, alternativt af dykkere afhængig af
vanddybden.
Minerydningsdronen er 26m lang, 7m bred og vejer 100 ton. Den kan sejles
bemandet eller ubemandet og fjernstyret fra MAKRELEN. Undervandsfartøjet er
1x2 meter, vejer 400 kg og styres fra MAKRELEN via kabel.
Danmark har valgt og udviklet netop denne form for minejagt, fordi den gennemføres
med størst mulig sikkerhed for personel og materiel, samtidig med at
operationshastigheden er væsentligt forøget i forhold til traditionelle minejagtsystemer.
Den 26 maj 1999 dannedes en sydlig pendant til MCMFORNORTH, nemlig
MCMFORMED. Den første chef for denne styrke er italiensk. Styrken bestod
ved oprettelsen af 6 skibe fra Italien, Tyskland, Storbritannien, Belgien, Tyrkiet
og Grækenland.
MCMFORNORTH bestod af kommando støtteskibet, havundersøgelsesfartøjet
BULLDOG fra Storbritannien, minerydningsfartøjet ASTER fra Belgien,
MAKRELEN fra Danmark, minerydningsfartøjet URK fra Holland, minerydningsfartøjet
SANDOWN fra Storbritannien og minestrygeren LINDAU fra
Tyskland,. Styrken sejlede efter kommandoskiftet i Den Helder via Brest og
Lissabon til Alicante, hvor styrkechefen fik meddelelse om, at MCMFORNORTH
ville blive omdirigeret til Adriaterhavet. Anledningen var, at en italiensk
fisker havde opfisket en bombe fra havbunden, hvorefter den var eksploderet.
Der var umiddelbart ingen oplysninger om skadens omfang, men relativt
hurtigt herefter påbegyndte italienske, maritime militære myndigheder rydning af
havbunden.
Årsagen til bombernes tilstedeværelse på havbunden var, at en del af de fly,
som vendte hjem fra de talrige bombetogter over Kosovo, af sikkerhedsgrunde
ikke kunne lande med deres bombelast. Det kunne f.eks. være fordi bomberne
var forsøgt kastet, men ikke havde sluppet helt, eller at det ganske enkelt ville
være farligt at lande med bomberne på, da de er fæstnet under vingerne og dermed
meget tæt på jorden under selve landingsfasen.
NATO var af Italien blevet tildelt et antal områder til søs, hvori flyene kunne
droppe de bomber, som ikke kunne medtages hjem til flyvebasen. Områderne var
fordelt over det meste af Adriaterhavet, og dybderne varierede fra 20m til 1100
meter, så ikke alle felter var lige aktuelle at rydde.
Der befandt sig mange skibe fra NATO lande i Adriaterhavet eller i dets
nærhed i sommerperioden, men det tyndede lidt ud efterhånden som billedet af
en fredsaftale begyndte at danne sig. Til at rydde miner var både MCMFORNORTH
og MCMFORMED planlagt at skulle operere i området frem til 24
august 99.
MCMFORNORTH blev dirigeret til området den 26 juni 99 efter anmodning
fra COMNAVSOUTH. MCMFORNORTH ankom til Ancona på Italiens nordøstkyst
den 2 juni 1999 og fik følgeskab af MCMFORMED den 10 juni. COMNAVSOUTH
stab briefede om operationen i helikopterhangaren på MCMFORMED
kommando støtteskib, det italienske fartøj ALPINO den 12 juni og umiddelbart
herefter sejlede begge styrker fra Ancona, for at begynde eftersøgningen
og rydningen af de i alt 100 bomber, som var kastet.
De to minerydningsstyrker arbejdede under kommando af COMNAVSOUTH,
som udstedte direktiv for opgavens udførelse.
Selve operationen blev gennemført ved tildeling af bokse på lxl sømil til
hvert skib. Boksene udgjorde samlet set et større område end de egentlige dropområder,
idet muligheden for at enkelte bomber havde slået smut på havoverfladen
og derved var faldet uden for områderne, var til stede. I alt afsøgte de to
styrker 1041 kvadrat sømil; 72 af de 100 bomber blev fundet og sprængt bort; 11
nyere og 10 ældre bomber eller granater blev ligeledes ijemet. De resterende må
formodes ikke at have ligget i de anviste områder, eller at være begravet dybt i
den til tider mudrede bund.
MAKRELEN deltog som det første skib af denne skibstype på en deployering
så langt fra danske farvande. Skibet viste sig undervejs at være endog meget
egnet til operationer under varme himmelstrøg. Med en personel- og materielmæssig
beskeden del af den samlede styrke, viste det danske minerydningssystem
at være helt i spidsen for international minerydning.
Operationen varede i 73 døgn. MAKRELEN deltog heraf i 30 døgn, før
kursen blev sat mod Danmark. På de 30 døgn nåede skibet at afsøge 67 kvadrat
sømil og finde 25 bomber, eller med andre tal, 15% af det samlede område og
27% af de fundne bomber.
Efter nøjagtig 100 dages sejlads vendte MAKRELEN 27 juli 1999 hjem til
sin basehavn, Flådestation Korsør.
MAKRELEN var ikke det eneste danske islæt i Operation ALLIED
HARVEST. Kabelminelæggeren LINDORMEN indtrådte i MCMFORNORTH
den 29 JUL 1999 som kommandoskib for den hollandske styrkechef (COMMCMFORNORTH).
LINDORMEN opererer normalt i danske farvande som
kabelminelægger, men er regelmæssigt tilknyttet MCMFORNORTH som kommandoskib,
enten når der er en dansk chef for styrken eller såfremt pågældende
nation, der stiller styrkechefen, ikke har mulighed for at stille kommandoplatform.
Skibet er således specielt udrustet med kommandorum og ekstra kommunikationsudstyr.
LINDORMEN’s opgave var derfor ikke at afløse MAKRELEN
som minerydningsfartøj, men derimod at give styrkechefen de bedst mulige
arbejdsvilkår for at udøve kommando over styrken.
Operation ALLIED HARVEST har med søværnets øjne været en succes og
MAKRELEN’s resultater giver virkelig grund til optimisme med hensyn til
MCM-systemets kapacitet.
 

Minerydningsfartøjer
3. Eskadre er for tiden tildelt 3 enheder FLYVEFISKEN-klassen udrustet som
minerydningsfartøjer, og det er:

• P553 LAXEN
• P554 MAKRELEN
• P556 SVÆRDFISKEN

FLYVEFISKEN-klassen generelt
FLYVEFISKEN-klassens 14 enheder er bygget på Aalborg værft/DANYARD
AALBORG A/S og blev leveret i perioden 1989-1995 som erstatning for 22
ældre enheder, der omfattede bevogtningsfartøjer, minestrygere og torpedobåde.

Når FLYVEFISKEN-klassen kan erstatte flere forskellige skibstyper og våbensystemer,
skyldes det skibstypens utraditionelle konstruktion, der primært
knytter sig til anvendelsen af modulariserede og containeriserede materiel- og
våbensystemer, benævnt FLEX-koncepten, der beskrives mere detaljeret i et
senere afsnit.
Koncepten indebærer, at ved skift mellem forskellige moduler kan skibene
anvendes i et tilsvarende antal forskellige roller.
Klassen er anskaffet som grundenheder til patruljetjeneste, herunder farvandsovervågning
og suverænitetshævdelse, og er som sådan udrustet med sensorer,
kommunikationssystemer og et containeriseret kanonsystem. Patruljefartøjeme
er velegnede i nærområdet - og med visse begrænsninger - også i en
bredere geografisk ramme. De egner sig bedst til kystnære operationer og vil
kunne forlægge til andre lignende indsatsområder fjernt fra nærområdet.
I kraft af enhedernes mulighed for skift mellem et antal forskelligartede roller,
opfylder de forudseelige krav til fleksibilitet og er dermed velegnede til et stort
antal opgaver. De skal bl.a. kunne varetage eller deltage i nød- og katastrofehjælp,
evakuering, forureningsbekæmpelse, søopmåling, overvågning, suverænitetshævdelse,
myndighedsudøvelse, minelægning, minerydning, luftforsvar,
antiubådskrigsførelse og antioverfladekrigsførelse.
Til denne flexibilitet er der i alt anskaffet/under anskaffelse:

• 10 Kampmoduler (sømålsmissiler, luftmålsmissiler, torpedoer, kanon),

• 5 MCM moduler (2 minerydningsdroner inklusive sidescan sonarer, 2
f) emstyrede overfladedroner, minerydningsudstyr, luftmålsmissiler,
dækskran, kanon),

• 4 ASW moduler (luftmålsmissiler, VDS-sonar, dækskran, kanon, antiundervandsbåds
torpedoer),

• 14 sæt mineskinner,

• 1 Søopmålingsmodul (ekstra lagerkapacitet, dækskran, opmålingsudstyr
herunder flerstråleekkolod, datalink til 2 opmålingsbåde, undervandsdrone),

• 3 Forureningsbekæmpelsesmodul (flydespærringer, ekstra lagerkapacitet,
dækskran, kanon) og

• 1 Oceanografi- og miljøkontrolmodul (ekstra lagerkapacitet, vådlaboratorium,
tørlaboratorium, dækskran, undervandsdrone, vandoptagningssystem).

FLYVEFISKEN-klassen er bygget af glasfibermateriale med særlig armering
af visse rum. Skroget er indrettet med fire containerpositioner, hvori der kan
placeres udrustning svarende til de ønskede roller. Skibet fremdrives ved hjælp
af to MTU dieselmotorer, der hver yder 2130 kW til almindelig forlægning samt
en General Electric gasturbine på 4100 kW til hurtig forlægning. Hovedmotorerne,
der virker på to skrueaksler med stilbare propeller, giver FLYVEFISKEN
klassen en forlægningsfart på 18 knob. Gasturbinen, der virker på en center
skrueaksel med fast propel, giver sammen med hovedmotoreme en topfart på 30
knob. Til strømforsyning er installeret 3 dieselmotorer på hver 180 kW.
Grundenhederne er udrustet med forskellige aktive og passive varslingssystemer
mod fly, skibe og undervandsbåde. Styring og kontrol af sensorer, præsentation
af informationer, taktisk datakommunikation og våbenkontrol udføres
fra et moderne kommando- kontrol- og kommunikationsudstyr, der kan udveksle
informationer med såvel nationale som NATO enheder.
Skibets hoveddata er:

• Længde overalt: 54 m

• Bredde: 9 m

• Dybgang: 3,5 m

• Deplacement: 300 tons

• Hovedmaskineri: CODAG

• 1 GE LM 500 Gasturbine; 4100 kW på center aksel

• 2 MTU 16V 396 TB94 diesel; 4260 kW på de ydre aksler

• 2 Hydraulik pumper drevet af 1 GM 12V-71 diesel på 375
kW

• Fart: 30 kn, 18 kn på dieseler eller 8 kn på hydraulik

• Besætning: 19-29 (afhængig af rolle)

Minerydningsmodulet
Minerydningsfartøjeme er udrustet med en 76mm maskinkanon og kan medføre
et sø-til-luft missil modul til luftforsvar. Minerydningsudstyret består af 2 ijemstyrede
minerydningsdroner med sidescan sonar til afsøgning af havbunden og 2
undervandsdroner til visuel undersøgelse af objekterne samt anbringelse af
sprængladning til uskadeliggørelse af miner.
I MCM-rollen vil skibet indledningsvis placere sig i en fordelagtig position i
et minefrit område og derfra manøvrere den ubemandede minerydningsdrone
med sat sidescan sonar. Den manøvreres systematisk således, at hele det minemistænkte
område dækkes bedst muligt. Efter scanning af området fortsætter
minerydningsdroneme til et nyt område mens skibet klassificerer kontakterne.
Til at identificere de mulige miner der er fundet under scanningen, sendes de
fjernstyrede undervandsdroner (SUTEC Double Eagle Mk II) ned til kontakten,
hvorfra den er i stand til at sende videobilleder op til MCM-enheden til visuel
identifikation. Er kontakten en mine kan undervandsdronen udrustes med en
mineuskadeliggørelsesladning som den kan anbringe tæt op ad minen for bortsprængning
af denne.
MineRydningsDroneme (MRD) er udstyret med sidescan sonar, hvorved de
er i stand til at producere et billede af havbunden og transmittere direkte til
MCM-enheden, hvor disse billeder bliver scannet for mulige miner.
 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidskrift_128_aargang_nov.pdf

 

Litteraturliste

Del: