Mål, strategi, doktriner

Major S. S. Jensen, der er tjenstgørende i den danske delegation ved NATO i Bruxelles, har sendt tidsskriftet flg. kommentar til kaptajn O. H. Eggers’ artikel i tidsskriftets nr. 11-12/1975. Tidsskriftet har bedt kaptajn Eggers om et svar på major Jensens kommentar. Det bringes her samtidig.

 

En kommentar

Med baggrund i et af Det krigsvidenskabelige Selskab formuleret studiekredsemne »Hvilken strategi bør lægges til grund for forsvarsloven af 1977« 1), har kaptajn O. H. Eggers i Militært tidsskrift november/december 1975 fremlagt den strategiske begrebsramme, som studiegruppen har fundet påkrævet at opstille, inden »en militær operativ strategi for Danmark og dermed også en militær operativ doktrin« ville kunne formuleres. Artiklens afsluttende forsøg på at overføre de anførte termer på dansk forsvar, samt de i skemaerne angivne eksempler på udlægning af de teoretisk udformede definitioner virker mindre overbevisende, og trods den omstændighed, at studiegruppen formentlig - og forhåbentlig, for i modsat fald vil hensigten med den stillede opgave være forspildt - allerede er ved vejs ende med sit arbejde, vil jeg gerne bidrage med et par observationer, idet jeg som en principiel opfattelse må tage afstand fra ethvert forsøg på at gøre diskussionen om dansk forsvar og forsvarets placering i det danske samfund til et filosofisk og utilgængeligt anliggende.
 
Under »princippyramidens« forklarende tekst for udlægningen af »militær og operativ strategi« anvendes udtrykket »formål og mål for det nationale forsvar«, og i artiklens afsluttende bemærkninger anføres, at »det næppe vil være forkert at opfatte en meget væsentlig del af målene for dansk forsvar som . . Det fremgår ikke af artiklens mange definitioner, hvorledes begrebet »mål« skal defineres - er der tale om de politiske mål, de militære styrkemål, de økonomiske mål og/eller de af politikerne gennem forsvarsloven fastsatte mål? Forsvarets »formål« og »mål« - i hvert fald i den betydning hvormed de er anvendt i artiklen - er identiske begreber, der kan betragtes som indeholdt i begrebet »målsætning«. I den anledning synes der at være god grund til at fremdrage den af forsvarschefen udarbejdede og i betænkningen af 28. maj 1969 over forslag til lov om forsvarets organisation m.v. anførte målsætning for dansk forsvar - en målsætning, der af »Forsvarskommissionen af 1969« blev anvendt som arbejdsgrundlag for analysen af forsvarets styrkemæssige sammensætning. Målsætningen er således lydende:
 
»Dansk forsvar har som led i det samlede NATO-forsvar til formål gennem sin tilstedeværelse at bidrage til at forebygge krig. Gennem overvågning af dansk område og ved afvisning af krænkelser, skal forsvaret hævde suveræniteten. I tilfælde af angreb på Danmark skal forsvaret umiddelbart kunne imødegå dette, således at andre NATO- styrker får mulighed for at yde hjælp, og derefter kunne fortsætte kampen sammen med disse.«
 
Som angivet i »Beretning fra Forsvarskommissionen af 1969« (side 13-15) udarbejdede forsvarskommandoen i 1970 en uddybende redegørelse for forsvarets formål og opgaver. Hverken i ovenciterede målsæt- ningsparagraf eller i forsvarskommandoens uddybende redegørelse (der af pladsbesparende hensyn ikke gengives her) er anvendt begrebet »mål«, og det synes misvisende at anvende begreberne »mål« og »formål«, som det er sket i artiklen, uden at en supplerende redegørelse forklarer betydningen af begreberne.
 
I en afsluttende udtalelse anføres det, at »på grund af Danmarks meget begrænsede forsvarspotentiel må NATOs strategiske doktrin nok snarere betragtes som en del af nationens totale strategi ...«. En sådan påstand synes ikke umiddelbart at kunne udledes af artiklens definitions gennemgang, og det forekommer irrelevant at hægte størrelsen af landets forsvarspotentiel op på fastsættelse af, hvorvidt NATOs strategiske doktrin kan/skal betragtes som en del af nationens totale strategi. Dansk forsvarsstrategi er - som også NATOs strategi - at bidrage til at forebygge krig (»to preserve peace and to provide for the security of the North Atlantic Treaty Area«2)). Skulle krigshandlinger opstå, er forsvarets strategi at hævde dansk suverænitet, herunder imødegå angreb på dansk territorium (»should aggression occur the military objective is to preserve or restore the integrity of the North Atlantic Treaty Area .. .«2)). Det skal endvidere bemærkes, at en placering i pyramiderne af den danske militære operative strategi i forhold til NATOs strategi ikke er så ganske lige til, da NATOs strategi er gældende for en større enhed, hvoraf Danmark blot er en lille del. Under henvisning til ovenstående sammenligning mellem NATOs og Danmarks militære strategi må de to enheders strategi i definitionsøjemed ligestilles, og således betragtes i hver sin - man kunne nærmest sige parallelstående - »definitionspyramide«. I fortsættelse heraf må det derfor anses for ukorrekt, at »NATOs officielle strategiske doktrin« skulle være et eksempel på en »militær operativ strategisk doktrin«, (anført under »doktrinpyramiden«), ligesom det forekommer fuldstændig i modstrid med artiklens konkluderende afsnit, i hvilket det, som allerede nævnt, anføres, at »NATOs strategiske doktrin nok snarere (må) betragtes som en del af nationens totale strategi«.
 
At udlægge teoretiske definitioner til praktisk gennemførlige foranstaltninger er vanskelig og giver uhyre let anledning til diskussion om forudsætningerne for og holdbarheden af de opstillede definitioner. At overføre en praktisk udlægning af de teoretiske definitioner fra et land til et andet er så godt som ugennemførligt, og det må i den forbindelse påpeges, at den i artiklen anvendte pyramidefremstilling og forklaring til pyramidernes enkelte begreber oprindeligt er udarbejdet med henblik på tilrettelæggelsen af den store nations strategi. En overførsel til danske forhold vil kun være gennemførlig gennem en tilpasning. Det synes derfor muligt at postulere, at dansk forsvar - gennem den af forsvarschefen formulerede målsætning - har et militært strategisk koncept, og det forekommer at have været mere rimeligt, om man som studiekredsopgave havde stillet krav om en praktisk udlægning af dette koncept (i.e. formulering af »doktrinpyramidens« enkelte led).
 
 
 
Noter
1) Det er vel ikke givet, at en ny forsvarslov vil skulle vedtages i 1977. Den eksisterende lov har ingen tidsbegrænsning - der er derimod tale om en politisk aftale om efter 4 år at tage 1973-loven op til drøftelse.
2) Uddrag af »Overall Strategic Concept for the defence of the North Atlantic Treaty Organization Areac.
 

Litteraturliste

Del: