Libanon

Efter en henvendelse fra FN besluttede det danske folketing at sende 147 danske soldater og personel fra Beredskabsstyrelsen til det sydlige Libanon med virkning fra november 2009. I juni 2011 besluttede Regeringen at trække styrkerne hjem. En dansk soldat har mistet livet under opgaveløsningen i Sydlibanon.

 

Foto: Forsvaret.dk Det femte hold af danske soldater, overtog ansvaret i Libanon

Den 15. marts 1978 protesterede den libanesiske regering til FN’s sikkerhedsråd over, at israelske styrker invaderede Libanons territorielle grænser i jagten på militante palæstinensere. Fire dage senere vedtog Sikkerhedsrådet resolution 425 og 426, hvori de henstillede til Israel om omgående at trække deres styrker ud af Libanon. Samtidig blev United Nations Interim Force in Lebanon formeret, og de første styrker ankom til det sydlige Libanon den 23. marts 1978.

I juli 2006 opstod der på ny uroligheder mellem den militante del af Hizbollah og Israel, som førte til krig mellem dem. Krigen varede i 34 dage og kostede tusindvis af menneskeliv, mens endnu flere blev sendt på flugt.

Mandatet for UNIFIL

Gennem FN kom en våbenhvile i stand den 14. august mellem Hizbollah og Israel, og Blue Line blev optegnet på kort og håndhævet mellem de to parter. Resolution 1701 blev vedtaget, og det er den resolution, UNIFIL stadig arbejder under. Styrken kan øges op til 15.000 soldater, men består lige nu af 12500 personer fra 32 lande (Kilde: Unifil.un­mis­sions.org).

UNIFILs primære opgave er at støtte den libanesiske Regering og de libanesiske myndigheder i at opretholde de territorielle grænser, samt undgå fornyede kamphandlinger. UNIFIL skal bistå Regeringen i at afvæbne alle andre fraktioner end landets militær.

UNIFILs mandat er givet for et år ad gangen og skal fornyes senest den 28. august 2011. Den libanesiske regering har sendt deres anmodning til FN’s generalsekretær Ban Ki-moon.

Den danske indsats

FN henvendte sig i 2009 til Danmark med et ønske om, at Danmark skulle bidrage til opgaveløsningen i det sydlige Libanon med blandt andet et multifunktionelt logistikkompagni, der skulle overtage efter polakkerne, da de trak sig ud. Et enigt Folketing med undtagelse af Enhedslisten besluttede at sende 147 danskere til missionen for at bidrage til at sikre freden i det uroplagede område.

Den danske opgave har primært bestået i at yde logistisk støtte til alle nationer i FN’s område, men danskerne har også varetaget en bred vifte af opgaver på diverse lagre, depoter, cafeteriaer, transportopgaver og i samarbejde med Beredskabsstyrelsen varetaget brandberedskabet i hovedkvarteret i Naqoura. I UNIFILs hovedkvarter sidder yderligere 5 stabsofficerer på nøglepositioner.  Den danske styrke er tildelt udrustning og beføjelser til at anvende magt ved selvforsvar, hvorfor UNIFILs Code of Conduct er en vigtig brik i soldaternes uddannelse.

De to første danske hold blev sammensat af Flyvevåbnets folk, der var udsendt på to hold af fire måneders varighed, hvorefter Hold 3 var opstillet fra Hæren. I december 2009 mistede Hold 1 en soldat i en bjærgningsulykke. Flyverspecialist Kjeld Møller Mellergaard mistede livet, da hans bjergningskøretøj skred ned af en skrænt med ham og en kollega i styrhuset.

Situationens udvikling

Trusselsbilledet, som UNIFIL opfatter det, har ikke ændret sig i den periode, hvor danske enheder har været i UNIFIL. Truslen bliver vurderet ud fra to punkter: En situation langs Blue Line, der kan eskalere og/eller et uventet terroristangreb på UNIFIL. Hold 4 har, som det eneste hold, oplevet begge dele.

Efter en lang periode med rutinemæssige opgaver er situationen ændret ad flere omgange. Den 15. maj 2011, der på arabisk kaldes Nakba Day (Katastrofens Dag. Datoen for staten Israels oprettelse), marcherede tusinder af palæstinensere mod Blue Line og det ”tekniske hegn”, der markerer tilbagetrækningslinien fra krigen i 2006. Lebanese Armed Forces (LAF) kunne ikke holde folkemængden tilbage, og de israelske soldater måtte i mangel af Riot Control udrustning anvende skarp ammunition for at hindre de demonstrerende i at passere hegnet.

Resultatet var 10 dræbte og over 100 sårede. UNIFIL var allerede i alarmberedskab på dette tidspunkt, men kunne kun gribe ind, hvis der kom en anmodning fra LAF. Denne anmodning kom ikke. Samtidigt udspillede det samme scenarie sig på den Syrisk-Israelske grænse, men her var der ingen lokale myndigheder, der forsøgte at lægge sig imellem. Dette skabte i kølvandet en hektisk diplomatisk trafik mellem de involverede lande, men efterfølgende var der påfaldende roligt.

Efterfølgende har en FN-rapport kritiseret den israelske anvendelse af dødbringende våben mod ubevæbnede demonstranter. Dette er af Israelerne til gengæld opfattet som meget ensidigt, og de har kritiseret FN’s særlige udsending til Libanon, Michael Wiliams, for at tage det libanesiske standpunkt, hvorefter de officielt har afbrudt forbindelsen til FN’s særlige udsending.

Den anden betydende ændring kom for UNIFILs vedkommende den 27. maj 2011, da UNIFIL var mål for et terrorangreb mod en italiensk kolonne ved havnebyen Saida ca. 20 km nord for UNIFILs ansvarsområde på UNIFILs hovedforsyningsrute til Beirut. Ingen har endnu taget skylden for dette angreb, hvilket ingen heller har gjort ved de foregående IED-angreb på UNIFIL.

Det samme mønster gentog sig, da UNIFIL igen blev ramt af en vejsidebombe den 26. juli 2011. Denne gang var det en fransk kolonne, der var målet. Der var ingen dræbte ved de to angreb, men af de tilsammen tolv sårede, var to såret alvorligt. Den udeblevne melding fra en organisation, der vil tage ansvaret, giver selvfølgelig anledning til mange udlægninger og konspirationsteorier om, hvor de skyldige skal findes. Fælles for de to angreb er, at undersøgelserne endnu ikke er aflsuttet. I skrivende stund er der indført flere sikkerhedstiltag og enkeltforanstaltninger, og der er flere på vej.

November 2011

Den danske regering besluttede i juni 2011 at trække de danske styrker hjem fra Libanon med udgangen af november 2011. Hold 5, der netop er ankommet til Naqoura og bliver det sidste hold i denne omgang, lukker og slukker efter endt mission. FN har officielt bedt Serbien, Belgien, Polen og Østrig om at afløse det danske kontingent, men afgørelsen er endnu ikke truffet.

Mandatet for den danske indsats udløber den 30. november, men en ting er sikkert: De danskere, der har været indsat under UNIFILs kommando, har ydet en professionel indsats og nydt stor respekt blandt de andre nationer i UNIFIL.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_140.aargang_nr.3_2011.pdf

Litteraturliste

Del: