Lessons Learned – Mentorering og kompetenceudvikling ved medicinsk klinik i Helmand

I takt med, at det danske engagement i Afghanistan er ved at nå dets afslutning, er der både i forsvaret og fra politisk side et særligt fokus på evaluering af indsatsen. Hvad har vi lært og hvilke erfaringer kan vi tage med os til fremtidige missioner?

Foto: Undervisning ved afghansk instruktør. 

Denne artikel er resultatet af længere tids studie af en af de mere særprægede dele af den danske indsats. Studiet har været af det danske mentorarbejde, der har fundet sted på en centralt beliggende lille sundhedsklinik, tilhørende den afghanske hær ANA, i Helmandprovinsen. Klinikken har været en del af en mentormission, hvor i alt 7 OMLT[i] hold har været udsendt af Flyvevåbnet, indtil missionens afslutning i 2012. Den sundhedsfaglige danske mentorindsats har dannet grundlag for dette casestudie, med det fokus at drage erfaringer af indsatsen. Casestudiet bygger på interviews med en række af de danske mentorer, interviews med amerikanske og britiske samarbejdspartnere og mentorer, dokumentanalyser samt et feltstudie ved klinikken i oktober 2013.

Studiet er udarbejdet som en del af et kandidatspeciale indenfor faget ”Læring og Forandringsprocesser” ved Aalborg Universitet i København, i samarbejde med forsvaret. Målet har været at drage erfaringer fra den danske mentormission, og analysere dem med det formål at opstille en række Lessons Identified.[ii] Studiet er gennemført af undertegnede, der også selv har været mentor i den lille klinik, i perioden juli 2011 til januar 2012, på det 6. danske OMLT hold. 

Lessons Identified

”Lessons Identified – Lessons Learned” er et lærings- og implementeringskoncept kaldet Lessons Learned (NATO 2011). Konceptet dækker processen fra identificering af læringspunkter til implementeringer af erfaringer. Dette studie har primært fokus på konceptets første del, identificering af læring.

 

Klinikken i Helmand

Den danske indsats på den lille klinik er en af de uddannelses- og kompetenceopbygningsopgaver der har ligget i OMLT missionen i Afghanistan. Klinikken er en Troop Medical Clinic, der er beliggende i Shorabak lejren ved Camp Bastion. Klinikken er den største af tre i Helmandprovinsen, og har allokeret ca. 80 % af ANAs 215. korps’[iii] personel, medicin og materielle ressourcer (Ric-Hansen 2010). Denne opgave har været atypisk for det danske forsvar, idet sundhedsfaglige kapacitetsopbygningsindsatser ofte foregår i civilt regi. På trods af, at opgaven har haft stor interesse fra både britisk og amerikansk side, har mentoreringen af klinikken været på danske hænder, idet den har haft organisatorisk tilhørsforhold til den afghanske garnisonsenhed, som har været under dansk mentorering. Den danske mentorindsats ved klinikken har foregået i tæt samarbejde med britiske og amerikanske mentorer, der har haft til opgave, at mentorere andre enheder af det afghanske korps. Den konkrete mentorering er blevet gennemført af en enkelt dansk mentor ad gangen, med baggrund som enten sanitetsbefalingsmand eller sygeplejerske, på rotationer af 7 måneders varighed. I alt har 5 mand været roteret igennem denne funktion. Undertegnede og yderligere tre af de ialt fem har bidraget til dette studie. Dertil har der i kortere perioder været givet yderligere assistance i form af henholdsvis en mandlig dansk læge samt en kvindelig dansk læge. Kønnet er i denne sammenhæng interessant af kulturelle årsager, en pointe diskuteret senere i artiklen.

Opgaven de danske mentorere har varetaget på klinikken kan man få indblik i, i følgende uddrag af Nato’s funktionsbeskrivelse:

NATO beskriver mentoreringsarbejdet til at indbefatte ”coaching” og ”undervisning” samt at den enkelte medarbejder skal fungere som mentor for det afghanske personale på klinikken. Man får her et indtryk af en meget omfattende opgave. Listen over supervisionsområder er udtømmende, idet alle tænkelige facetter af klinikdrift må siges at være medtaget. Med sprogbruget ”at træne” (coache), ”undervise”, ”mentorere” og ”supervisering” er der lagt op til metodefrihed, så der egentlig ikke er nogen begrænsninger i opgaven. Under essentielle kvalifikationer (Ric-Hansen 2010) er der ekspliciteret følgende:

”Ability to exercise tact and diplomacy in providing advice and opinion to Afghan staff on a wide range of training issues.” (Ric-Hansen 2010)

Hvad taktfuld og diplomatisk tilgang til mentorering vil sige, er ikke her yderligere defineret, men netop at udøve takt og diplomati er en vigtig del af arbejdet med at mentorere.

En af de danske mentorer har beskrevet funktionen som en opgave "uden højre- venstrebegrænsning" (Kjærgaard 2014b). Målgruppen for mentoreringen er ekspliciteret som ”Afghan medical clinic staff”, hvilket vil sige hele personalegruppen. Når man ser på mentorenes fortolkning af opgaven fremgår det også tydeligt, at alle, civile som militære, der arbejder med sundhed, sikkerhed, og medicinsk behandling i Shorabak lejren, er omfattet. En anden indsats, der underbygger teorien om, at de danske mentorer har stået overfor en meget stor opgave som enkeltpersoner, fandt sted sidst i perioden. Her blev det fra amerikansk side besluttet, at et ti mand stort hold jordansk sundhedsfagligt personale skulle lægges ind under, og styrke den danske indsats.

Mentorering i praksis

Med den massive opgave, der bliver lagt op til i funktionsbeskrivelsen, var det naturligt for alle mentorerne at starte arbejdet med at opbygge en god relation til den afghanske klinikchef. At skabe en relation til denne, kræver først og fremmest at han er tilstede, hvilket i sig selv har været en udfordring. Det næste er at få ham i dialog: så længe ledelsen ikke ønskede forandringer, skete der intet” (Kjærgaard 2014b), udtaler en af de danske mentorere.  Andre udtrykker dog hvordan resultater er opnået på trods af modstand fra lederen: …hurtigt fandt jeg ud af, at hvis jeg skulle opnå resultater, så skulle jeg arbejde med alle klinikkens medarbejdere” (Kjærgaard 2014b).

Neutral rådgivning er urealistisk når målet er at skabe forandring og udvikling. I eksemplerne herunder ses det tydeligt, at egne værdier blev taget med ind i indsatsen. I stedet for at tro, at der kan gives neutral rådgivning, bør udsendte fra starten være bevidste om de værdier de tager med sig, og være klar til at diskutere dem i mødet med de udenlandske modtagere. Som eksempel kan især fremhæves at den afghanske leder, der var på klinikken under den første del af den danske mentors indsats var så stor en udfordring for flere af de danske mentorere, at arbejde sammen med at der aktivt blev gjort en indsats for at få ham skiftet ud. Dermed har mentorerne fungeret som aktive aktører og ikke kun givet neutral rådgivning eller coaching.

Alle mentorerne giver udtryk for, at det, at være mentor for lederen alene, ikke er tilstrækkeligt. Et eksempel på dette er et af de fokus områder, der har fyldt meget over hele perioden: hygiejne og rengøring. Det er tydeligt, at der over tid er sket en markant forandring på dette område: ”Da jeg startede, var der en lugt når du gik ind i klinikken, af blod, puds, sved og sure tæer. Mange fik det skidt når de kom på besøg, det slog mange ud når de kom ind af døren.” (Kjærgaard 2014b). Rengøring og hygiejne er et eksempel på hvordan der fra mentorernes side er blevet arbejdet med flere tilgange til samme sag. Ved hjælp af konkret undervisning i hygiejne, at forære klinikken en vaskemaskine samt at undervise i brugen af den, lykkedes det mentorerne at skabe et behov iblandt hele personalet, idet det opdagede værdien af at få vasket deres tøj.

Scenarie-baseret undervisning

Ved de eksempler, der gives på succeser i mentorarbejdet, er der særligt to ting, der gør sig gældende. Den ene er scenarie-baseret undervisning og den anden er samarbejdet med koalitionens øvrige sundhedsfaglige mentorer. I følgende citat fra en dansk mentor ses det, hvordan den scenarie-baserede undervisning blandt andet er kommet til udtryk:

Vi trænede ved at vi smed en af dem op på en båre og blev båret ind, med en morage, sådan en sminket skade, på dem. Også handlede det om hvad der så skulle gøres. Alt undervisningen var scenarie-baseret. Alt var se, føle, lytte. Fordi du jo netop ikke kan stå og forklare det. Det styrende for indholdet var de skader de faktisk så. De så jo aldrig multi-traumatiserede patienter fordi de gik direkte til bastion. Så scenariet kunne være en patient der dukker op på ladet af en pick-up, ind med brækket ben eller lignende.  Ofte gjorde vi det, at når der dukkede en rigtig patient op, blandede jeg mig ikke så meget. Men så senere samme dag, eller dagen efter, tog vi så den som scenarie og gennemgik hvad vi egentlig kunne have gjort hvis lægen havde deltaget og med alle de faciliteter klinikken havde, laboratoriet og røntgen var klar og alt udstyr var klar.” (Kjærgaard 2014b).

I dette eksempel gribes undervisningen an som et scenarie i de samme rammer, og med det samme udstyr, som personalet bruger dagligt. Det kan læses ud af citatet, at der ikke er tale om et enkelt tilfælde, men en undervisningspraksis med denne tilgang, med særligt fokus på netop de patienter personalet normalt ville møde i deres arbejde, med det mål at løfte de faglige kompetencer. Scenarie-baseret undervisning har været brugt af alle de danske mentorer, og i samarbejde med de øvrige koalitions mentorere.

I den scenarie-baserede undervisning bliver kroppen særligt vigtig, da den benyttes til at øve og undervise i færdigheder, og hjælper derigennem med, at nedbryde sprogbarriere og forbedre transfer.[iv]. Det har således været muligt for mentorerne at skabe læring og udvikle kompetencer hos det afghanske personale, på trods af de meget store sproglige og kulturelle udfordringer de har stået overfor. I særdeleshed den scenarie-baserede undervisning har gjort en afgørende forskel på at opnå fine resultater (Kjærgaard 2014a). Denne tilgang til Medic-undervisningen[v] har betydet, at det har været muligt at skabe en uddannelse for de mange afghanske soldater, der har haft funktion af medic, men ikke har haft læse-skrive færdigheder til at gennemføre den etablerede medic-uddannelse (Kjærgaard 2014a). Gennem scenarie-baseret undervisning har man alene i efteråret 2011 uddannet 87 certificerede medics (Kjærgaard 2014a), imod det etablerede uddannelsessystems 17 medics (Flores 2011), hvori der netop praktiseres konventionel klasseundervisning, som forudsætter læse-skrive færdigheder (PO1 Gray 2011) (Kjærgaard 2014a)

Der er en del udfordringer omkring tolke. De tolke, der har været brugt, var tilknyttet det danske OMLT hold. Ingen af dem er formelt uddannede, men er i stedet unge afghanske mænd med gode engelskkundskaber. Dette har givet nogle helt særlige udfordringer, eksempelvis at de sjældent har et stort ordforråd når det kommer til fagtermer. Yderligere er det en udfordring at tolkenes sprogkundskaber langt fra dækker de sprog der bruges dagligt internt i den afghanske hær. Det officielle sprog er Dari, men det sker ofte at der blandt afghanerne selv oversættes til yderligere to - tre andre sprog.  Studiet giver altså konkrete eksempler på, at transfer af medic-færdigheder er styrket, hvilket kan ses i deltagernes ændrede adfærd. I læringsrummet ses der også forandringer der peger på en bæredygtig og vedvarende forandring, idet der er skabt en undervisningskultur med afghanske instruktører og en mere organiseret undervisning end tidligere praktiseret. Dette er sket på trods af de massive kulturelle og sproglige udfordringer og læringsbarrierer der har været i mentorarbejdet. Dertil kommer, at evnen til at skabe indsigt i de mentoreredes interne hierarki og indbyrdes positioner, er centrale kompetencer mentorerne bør besidde. Både når det drejer sig om modstand fra en leder og helt nede i den enkelte praksis for, at forstå den modstand mentoren har mødt omkring vidensdeling (Kjærgaard 2014b). Studiet byder dog stadig på eksempler på modstand imod at dele viden. Selvom at denne modstand er overkommet i enkelte eksempler, er det sandsynligt, at det er en af de udfordringer afghanerne selv kommer til at slås med fremadrettet.

Lesson Identified:

Scenarie-baseret læring er et centralt redskab til undervisning på tværs af kulturer og i praksisser med store sproglige udfordringer. Her får kroppen en hel særlig betydning, i og med at kroppen benyttes til at øve og træne færdigheder. Denne tilgang kan gennem den scenarie-baserede læring forbedre transfer og nedbryde sprogbarrierere. (Kjærgaard 2014b).  

 

Samarbejdet med andre nationer

De danske mentorer har samarbejdet med andre sundhedsfaglige mentorer i området, primært amerikanske og britiske mentorer, men også jordanske. Mentorerne tillægger dette samarbejde en central betydning i de succeser der er opnået i perioden. Samarbejdet har været særligt vigtigt, da de danske mentorer i den største del af perioden har været alene om opgaven. Udover en kort periode med dansk lægestøtte har der kun været en enkelt dansk mentor tilknyttet klinikken af gangen. Dette peger alle mentorerne på, har været for lidt. Alle har dog fundet den samme måde at kompensere på, nemlig et nært samarbejde med de øvrige sundhedsfaglige mentorer i området samt at hente undervisere fra andre samarbejdspartnere. Samarbejdspartnerne fundet i koalitionen har egentlig ikke haft noget med mentoreringen at gøre, men har haft den viden, der har været behov for. En medvirkende faktor til, at samarbejdet med samarbejdspartnere i koalitionen har kunnet lade sig gøre, har været, at der har været en stærk position forbundet med at være mentor og i særdeleshed i at være mentor for den største klinik i provinsen (Ric-Hansen 2010).

I samarbejdet med andre mentorer finder vi både eksempler på succeser og fiaskoer. Succesen med medic uddannelsesprojektet, der gennem scenarie-baseret læring har opnået gode resultater med at uddanne afghanske soldater, er et af de vellykkede projekter i samarbejdet blandt koalitions mentorere (Kjærgaard 2014a).

Et eksempel på et af de projekter mentorerne ikke havde succes med, er koordination af patientflyvninger fra klinikken, til det afghanske militærhospital i Kandahar. Projektet har strukket sig over flere danske mentoreres udsendelse og der er blevet lagt en massiv mentorindsats, i form af planlægning og koordination, fra en lang række mentorer både i Helmand og Kandahar provinserne. Alligevel beskriver en amerikansk korpsmentor, der har spillet en central position i dette forløb, således: 

“We saw it as a critical link to their patient evacuation chain. And they could not even get phone numbers for each other. You have to work under the assumption that the Afghans are smart and dedicated and everything else. So what was it about the approach that was wrong? And I think the approach was just hurried. In the Afghan culture this would not go as fast as we were making it go. Our sense of urgency just is not their sense of urgency.“ (Kjærgaard 2014b).  

Netværket af mentorer har også skabt sociale praksisser mellem hinanden, og efterfølgende forsøgt at ”parallel forskyde” det til de afghanske mentees[vi] - uden held. Der kan være mange årsager til, at projektet mislykkes. I dette tilfælde har man fra mentorenes side sat dagsordenen og fået projektet op at køre. Her har det været muligt at skabe rutiner imellem sig, at opbygge og opretholde transporter, men det har ikke været muligt at genskabe og opretholde disse rutiner hos afghanerne. En forklaring på fiaskoen kan være, at afghanerne ikke selv har set behovet og derfor ikke været tilstrækkeligt inddragede fra start af, til at kunne se nødvendigheden.

I den sidste del af det ovenstående citat reflekterer mentoren over egen praksis, i et forsøg på at forstå den manglende afghanske opbakning. Refleksion over egen praksis kommer til udtryk på forskellig vis igennem hele studiet, Det er en del af mentorvirket, at mentorerne aktivt bruger hinanden til at dele erfaringer omkring praksis. Eksempelvis holdes der ugentlige møder med det ene formål, at reflektere over både fælles og egen indsats som mentorer, til brug i fremtiden.

 

Lesson Identified:

Faglig specifik sparing og samarbejde med andre sundhedsfaglige mentorer er et centralt redskab til kritisk refleksion over egen praksis som mentor. Læringsteori bidrager i denne sammenhæng med en forståelse af, at denne kritiske refleksion er central for den læringsproces mentorerne kommer igennem.

Kvinder i mentorering

En af de danske mentorere udtrykker, med reference til brug af kvindelige mentorere og støtte fra kvindelige koalitionspartnere i mentorering, at det kræver en proaktiv indsats at have kvindelige mentorere med på et mentorhold. Mentoren finder det nødvendigt, at der er en dialog på lokalt ledelsesplan, hvor det indskærpes, at en del af mentorstøtten gives i form af kvindelige mentorere og, at det forventes, at kvindelige mentorer behandles på samme måde som mænd. Der har i en kortere periode været tilknyttet en kvindelig dansk læge som mentor på klinikken. Hendes tilknytning er dog ikke den eneste danske erfaring der er gjort med kvinder i mentorering på klinikken. Alle de danske mentorer der har deltaget i dette studie har gennem deres samarbejdsrelationer trukket på kvindelige koalitions-kolleger.

Ved at udsende kvindelige mentorer står vi ved vores egne kulturelle værdier. Erfaringerne fra dette studie er både, at det kan lade sig gøre og, at det kan skabe modstand. For at kunne analysere hvilke konklusioner der kan drages herfra, er der valgt en praktisk-teoretisk tilgang, hvor personens handlinger, tænkes at forme omgivelsernes respons. I denne tilgang er sociale kategorier, som køn og alder, noget vi gør (Jensen 2013). Det betyder helt konkret at en kvindelig dansk læge ”gør” kvinde på en særlig måde. Denne måde at ”gøre” kvinde på kan være anderledes end hvordan amerikanske og afghanske kvinder ”gør” den sociale kategori kvinde på. Derved kan der være meget stor kulturel forskel på at ”gøre” kvinde, og ikke mindst hvordan det er socialt acceptabelt eller normalt at ”gøre”, i dette tilfælde, kvinde. I dette perspektiv er det derfor ikke en neutral handling at benytte kvinder i mentorarbejdet, (Mac Ginty and Williams 2009). Det betyder ikke, at det er noget vi skal undlade, men, at vi skal være beviste om, at vi møder et andet syn på det at ”gøre” kvinde end vores eget. Det betyder også at det er vigtigt at tage en aktiv dialog med de mentee’s vi står overfor, om vores egne kulturelle værdier. I studiet har der været fokus på de konkrete tilfælde, hvor kvindelige koalitions-kolleger har hjulpet til med mentorarbejdet. Her beskriver de danske (mandlige) mentorer, at det har været nødvendigt, at have en mandlig kollega tilstede, både for kvindernes tryghed og for igennem deres egen optræden, at sikre den fornødne gennemslagskraft i dialogen med afghanerne. Hvorvidt kvinder kan fungere som mentorere anfægtes ikke af de danske mentorer, men det påpeges, at det påvirker arbejdet i praksis at have kvinder tilstede.

Siden den danske mentorering ophørte i 2012 har det britisk- ledet felthospital i Camp Bastion set det nødvendigt at fortsætte mentoreringsarbejdet med henblik på, at kunne overdrage al patientbehandling til den lille klinik, når koalitionen trækker sig ud. Dette er sket ved at sætte et større britisk hold soldater af til at lave mentorering, hvoraf ca. halvdelen er kvinder. En af dem er interviewet i forbindelse med et feltstudie i 2013. I det følgende uddrag fortæller denne britiske NCO[vii] om en episode hun har haft med at undervise nogle mandlige afghanske medics at "slide", dvs. at forflytte en patient fra et leje eller en seng til en anden:

One of the medics was jealous because of [an event] about 4 or 5 day ago. We had done pad sliding in the tent facility with the other guys. And they had made, or had come up with a bit of wood and we had covered it, and had made a pad slide. And taught them how to do it. And he was upset that we had given it to them but not to the TMC. So ask for another piece of wood for the TMC. I went and found me a piece of wood that was pretty much identical to the one that I had before. He was upset because he thought that we had taken an actual sliding pad we use here (in the field hospital). So he asked “why are you giving me that, when you gave them the proper one.” And I said: “No, no. they made that one over there the other day with us. And you can make this one. And here is how you do it” and I showed how, saing: “well it is just a piece of wood” so I went and put all the bits in front of him. “Ahh, okay, come on” (laughter). And then he made it. And was really happy with it. Then we practiced with him just doing the sliding with him and a few of the other guys. We were like: “right come on let do some practice of sliding” and he got them all around the bed. We practiced sliding. So he went from being a jealous little teenager to having his own pad-slide, so he was really happy with that. (laugh).” (Kjærgaard 2014b).  

I den beskrevne episode ovenfor, er denne mentor alene tilstede med en gruppe afghanske medics, en afghansk kvindelig ansat, og en georgisk sikringssoldat, der står ved døren. I hendes beskrivelse fremgår det ikke om hun gør kvinde anderledes end de afghanske mandlige medics er vant til, men det kan udledes af hendes historie, at hun accepteres i at gøre mentor og underviser. Dog vil det være utænkeligt, at den afghanske kvinde tilstede vil have samme forståelse af, hvad det vil sige at gøre kvinde. Mentoren benytter sig her med held af situeret læring og formår ikke kun at undervise de afghanske medics i at ”slide”, men også i selv at bygge redskabet til at slide med. Der er ingen tvivl om, at hun har deres opmærksomhed og, at der helt tydeligt sker en aha-oplevelse for den ene Medic. Denne mentors køn og hvordan hun gør kvinde, bliver altså sekundært, og undervisningssituationen, hvor mentoren anerkendes som underviser, bliver det primære fokus for de afghanske mentees.

I modsætning til ovenstående eksempel hvor der bliver skabt et læringsrum på tværs af både køn og kultur, er der i studiet også eksempler på konflikter hvor køn har en negativ betydning. Et eksempel herpå er en verbal konflikt mellem en dansk kvindelige læge og den tidligere omtalte leder af klinikken. I forbindelse med behandlingen af en patient, overfalder den afghanske læge verbalt den danske læge, fordi hun klinisk undersøger en mandlig patient. I denne episode er det tydeligt, at der er meget forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at gøre god lægegerning, ikke kun som kvinde. Den opførsel, som den danske læge udsættes for her, er ikke enestående, der er flere eksempler på sådanne konflikter med samme læge. Det er umuligt at afgøre i hvilket omfang situation er foranlediget af, at den afghanske læges faglighed bliver udfordret ved en stuegang, elleraf det er det faktum, at det er en kvinde der udfordrer den.

Lessons Identified:

Køn og alder set som sociale kategorier er noget vi gør, og bliver derfor et udtryk for vores kulturelle værdier. Ved at stå ved disse værdier kan vi aktivt skabe dialog herom. Respekt for andre syn på verden i denne dialog er vigtig og grundlag for at kunne have kvindelige mentorer i lande som Afghanistan (Kjærgaard 2014b).

 

Studiet byder på en række eksempler på brug af subtile former for magt i konflikter og i mentoreringen. En amerikansk korpslæge mentor fortæller:

“…what I saw out of you guys (the ANSF Medic Course creators[viii]and I hope I saw out of me, and I expected out of me, was appropriately and respectfully pushing back on them. And trying to make mentoring more about: What do You (the Afghan) see the problem as? How can we solve this together? As apposed to me going back to my office and solving it for you.” (Kjærgaard 2014b).  

Den form for magt der ligger i “respectfully pushing back on them” er, som citatet også lægger op til, en bevidst strategi i mentorarbejdet. Mange af praktiske problemer som mentorerne bliver inddraget i, kan på kort sigt hurtigere løses af koalitionen, af den simple årsag at mentorerne har bedre adgang til ressourcer og et logistisk system, der virker.  Der er flere eksempler på at når mentorerne har valgt at løse problemer gennem koalitionen, skaber det en række nye problemer, da løsningen ikke sker fra afghanernes udgangspunkt.

Magt i form af indflydelse gennem position er i høj grad blevet benyttet af danske mentorere specielt i relation til den førnævnte problematiske afghanske leder. De danske mentorere har haft en stor indflydelse på både mentoreringen og på afghanernes samarbejde med koalitionen, blandt andet i kraft af deres position som mentorere for den største og mest centralt placerede klinik i provinsen (Ric-Hansen 2010). De danske mentoreres høje placering i hierarkiet, har i praksis haft stor indflydelse på den sundhedsfaglige mentorering, både på klinikken men også i resten af regionen. En plads, der blev konsolideret yderligere med det jordanske bidrag, der også kom under dansk ledelse.  

 

Teknologi

Det er kun en bæredygtig forandring at bidrage til klinikdriften gennem nyanskaffelser og forbrugsstoffer, såfremt det sker indenfor afghanernes egne muligheder for genforsyning. Et fokus på materialitet[ix] og teknologi i mentorarbejdet kan derfor hjælpe til en forståelse af hvordan bæredygtige forandringer kan skabes i praksis. Materialitet er her forstået som de ting, redskaber, materialer og teknologi der indgår i de praksisser der her er i fokus. Et eksempel der kan fremhæves er klinikkens laboratorium. Klinikken er bygget med et lokale til laboratorium, men det blev ikke anvendt i starten af perioden og en af grundene hertil, var mangel på de forbrugsvarer, der skulle til at lave simple tests:

”…jeg fik foranstaltet at laboratoriet blev rengjort. Laboranten indrettede selv laboratoriet og jeg hjalp med indkøb og fremskaffelse af de forbrugsstoffer som han ønskede for at kunne lave simple tests. Det var meget begrænset hvor mange prøver der kunne analyseres, men der var stor glæde over at kunne tilbyde denne ydelse på klinikken.”

Her referer mentoren til en konkret praksis, hvor mentoren har set det nødvendigt selv at tage initiativet, og i et vist omfang også udføre en del af arbejdet, i samråd med den afghansk uddannede laborant. Eksemplet fungerer som et godt eksempel på hvordan materialer og teknologi kan have en central betydning, for udviklingen af klinikken. Iben Jensen, der er forfatter til den praksis-teori der benyttes i studiet, beskriver hvordan netop teknologi og materialitet kan være med til at forandre en praksis (Jensen 2011). Tre år efter afslutningen på den danske mentorperiode var behovet for et fungerende laboratorium vokset yderligere, idet der nu bliver opereret patienter i klinikken, og laboratoriet bliver brugt til at analysere blodprøver i forbindelse med operationerne.  På dette tidspunkt stod afghanerne selv for laboratoriet og holdt sig selv forsynet til at kunne drive det. For at det kunne lade sig gøre har det været en afgørende faktor, at det anvendte udstyr og materialer kan anskaffes i den aktuelle region af Afghanistan.

I dette konkrete eksempel er der over tid sket en lokal forankring og personalet har kunnet se værdien af dette tiltag.

Lessons Identified:

Materialitet og teknologi er vigtige elementer i mentorering. Det bør være med mentees egne genforsyningsmuligheder for øje, at der gennem mentoreringsarbejdet assisteres til nyanskaffelser og anskaffelse af forbrugsvarer.

 

Metodiske overvejelser

De erfaringer, der er gjort i forbindelse med den danske mentorindsats er første gang blevet samlet med dette studie. Der har kun været et kort vindue til at opsamle erfaringerne (fra 2009-12), idet adgangen til at indsamle data og erfaringer fra klinikken forsvandt med afslutningen af den danske indsats og tilstedeværelse i Camp Bastion. Det lykkedes dog at gennemføre et feltstudie i oktober 2013, hvor undertegnede tilbragte en lille uge med flere besøg på klinikken, hos de britiske styrker.

En række af de kilder der udgør det empiriske grundlag for dette studie, er indsamlet i Afghanistan. Der blev gennemført interviews med 3 danske mentorere, der tilsammen dækker 5 ud af de 7 danske OMLT hold og en amerikaner der fungerede som mentor for den afghanske korpslæge gennem hele 2011. Derudover blev der gennemført interviews med det britiske ANSF Development team (2013) der havde til opgave, at gøre klinikken klar til at overtage behandlingen af patienter, i takt med at felthospitalet i Camp Bastion lukkedes ned.

Enkelte kilder blev afklassificeret i samarbejde med Forsvarets Sundhedstjeneste. Derudover er alt indsamlet materiale blevet vurderet og godkendt til publicering af forsvarets sundhedstjeneste.

Studiet er udarbejdet i forbindelse med mit kandidatspeciale i Læring og Forandringsprocesser med specialisering i international kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer. Derudover har jeg været mentor ved klinikken som en del af det 6. danske OMLT hold. Dette studie er unikt, idet der ikke blot er arbejdet med teori på beskreven praksis, men med teori på praksis forfatteren selv har haft direkte adgang til og været en del af. Det faktum at der er tale om en tidligere mentor nu i forskerposition har givet nogle unikke muligheder, f.eks. det, der i metodelitteraturen (Larsen 2009), beskrives som ”adgang til feltet”. I den valgte metodeteori påpeges det, at der er en fare ved ikke, at få etableret en afstand til det studerede (Larsen 2009). For at undgå dette, er afstand i dette tilfælde skabt gennem den teoretiske konstruktion. De teorier, der er valgt i studiet, har således ikke ”kun” været i spil til at analysere, og rapportere om casen, men har også gennem indsamlingen af empiri været benyttet som linse. Et eksempel på, at det har været muligt at konstruere empirisk viden som overskrider det, en forsker uden denne dobbeltposition ville være i stand til, er eksemplet med at ”gøre” kvinde. Det har ikke været muligt at interviewe den kvindelige læge, og de empiriske data fra den episode, er i stedet konstrueret gennem dokumentanalyse af evalueringer fra både den kvindelige læge samt evalueringer fra de andre mentorere. Suppleret med spørgsmål til de øvrige mentorere, på baggrund af forfatterens egne erfaringer fra udsendelser i området, har analyserne fungeret som en udmærket baggrund til at konstruere den nødvendige empiriske viden.

Et andet eksempel på fordelene ved denne dobbeltposition, er måden hvorpå empirien understøtter teorien om, at de danske mentorer har haft en stærk social hierarkisk position. Eksempler herpå er de danske mentoreres centrale rolle i medic uddannelses projektet, der viser at Danmark i høj grad har haft indflydelse.

Dobbeltpositionen gør sig også gældende som værende vigtig i den del af det empiriske materiale der er indsamlet som feltobservationer. Her har objektivering af observationer i dataindsamlingen været et vigtigt fokus. Det betyder, at den tidligere omtalte ”En kogebog for observatører”(Larsen 2009) har været benyttet både som guide til observationer, men også til at indtage positionen som forsker. Larsen (Larsen 2009) påpeger i denne sammenhæng, at forskeren ikke er alene om at konstruere sin rolle, men, at konstruktionen sker i samspil med det udforskede miljø (Larsen 2009). Dette har givet en bevidsthed om, at de britiske mentorer ser forskeren og kollegaen som erfaren, og som en kollega hvor de kan hente hjælp. Det afghanske personale ser forskeren som deres tidligere mentor. Ved at italesætte dette forhold over for begge parter, er forskerpositionen langt hen af vejen blev respekteret. Dertil har den afstand i tid, der ligger mellem min egen tid som mentor og disse observationer, gjort det lettere at distancere sig, hvilket dermed giver muligheden for objektivering. Både teori og afstand har altså bidraget til objektivering. 

 

Perspektivering

Dette studie i den sundhedsfaglige mentorindsats ved klinik i Helmandprovinsen bidrager til en forståelse af de konkrete praksisser mentorere har stået i, under den mentorindsats der har været en del af det danske bidrag i Afghanistan. Disse praksisser har ikke tidligere været beskrevet og studiet tydeliggør hvor stor betydning egne værdier kan have for mentorering, samt give en bedre forståelse af nogle af de udfordringer som kan opstå i mentoreringen.   


[i] OMLT er en forkortelse for Operational Mentoring and Liaison Team. De danske OMLT hold er tilsammen blot en OMLT mission blandt 157 andre, opstillet af NATO. Disse OMLT missioner udgør en vigtig del af ISAFs bidrag til at udvikle den afghanske hær. Mere specifikt har disse hold til formål at tilbyde uddannelse og vejledning til den afghanske hær, samt fungere som bindeled mellem den afghanske hær og ISAF-styrkerne (ACO 2011).

[ii] Lessons Identified er konceptet ”Lessons Learned”’s første fase, hvor identificering af læringspunkter er i fokus. (Bæk 2013), (NATO 2011) 

[iii] 215. Korps Maiwan

[iv] Transfer vil sige at kunne omsætte den medtagede undervisning til udførte færdigheder

[v] Medic er den gængse betegnelse brugt om afghanske militære sygehjælpere.

[vi] Mentee er modtageren af mentorering.                                                          

[vii] NCO Non-Commissioned Officer svarende til dansk sergentgruppen.

[viii]”the ANSF Medic Course creators” referer til udviklerne bag det uddannelses koncept, omtalt tidligere, der alene i efteråret 2011 uddannede 87 certificerede medics gennem scenarie-baseret undervisning. Udviklerne bag konceptet var en britisk mentor, en Amerikansk instruktør og undertegnede. (Kjærgaard 2014a).   

[ix] "Materialitet" forstået som de ting, redskaber, materialer og teknologi der indgår i de praksisser der her er i fokus. I den praksisteoretiske tilgang der er valgt i studiet, er det en naturlig del at beskrive en konkret praksis og så forholde sig til hvordan ting, redskaber, materialer og teknologi påvirker den pågældende praksis (Jensen 2011). Dette fokus hjælper til at forstå at valget af redskaber, udstyr og forbrugsmaterialer har betydning om den givne indsats er en succes.

 

 

Litteraturliste

Bøger

Barfield, Thomas 2010. Afghanistan – A cultural and Political History. Princeton: Princeton University Press.

Barth, Frederik. 2010. Afghanistan og Taleban, Beder: Forlaget Hovedland

Baxtor, Pamela. and Jack, Susan. 2008. Qualtative Case Study Methodology: Study Design and Implementation for Novice Researchers: The Qualitative Report, Volume 13, Number 4, p. 544 – 559

Bourdieu, Pierre and Wacquant, Loïc. 1996. Refleksiv sociologi: -mål og midler. København: Hans Reitzels Forlag A/S.

Ejrnæs, Morten. and Monrad, Merete. 2012. Vignetmetoden, København: Akademisk Forlag.

Finch, Jannet. 1987. Research Note the Vignette Technique in Survey Research: Sociology, 1987, Vol. 21, no.1, p. 105-114

Gribben, David Brian. 2012. MODEL DESIGN FOR MILITARY ADVISORS. United States Marine Corps, Command and Staff College, Marine Corps University, Quantico, Virgini.a 

Illeris, Knud. 2013. Transformativ Læring og identitet. Samfundslitteratur.

Illeris, Knud. 2012. Kompetence Hvad Hvorfor Hvordan?, Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Jensen, Iben. 2011. Kommunikation og Praksisteori: Almlund, Pernille (red.) and Blom Andersen, Nina (red.), Fra Metateori til Kommunikation, Hans Reitzels forlag.

Jensen, Iben. 2011. Postkulturel kommunikation – fordi kultur ikke altid er vigtigst:  Sundnes Drønen, Fretheim and Skjortness (red). Forståelsens Gyldne Øyeblik, Festskrift til Øyvind Dahl. Trondheim: Tapir. Akademisk forlag.

Jensen, Iben. 2013. Grundbog i Kulturforståelse, 2.udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur

Kjærgaard, Jesper. 2014a.  Medic Uddannelse i Helmandprovinsen. Projekt ved Aalborg Universitet i faget: Læring og forandring i praksis.

Kjærgaard Jesper. 2014b.  Lessons Learned – Sundhedsfaglig Mentorering og kompetenceudvikling. Speciale ved Aalborg Universitet i faget: Læring og forandring i praksis.

Kifle, Wossenyelesh, ”The Role of health in building peace: the case og Afghanistan”, i Darweish M, and Rank C, (2012) Peacebuilding and Reconciliation, PlutoPress, London, p. 119-133

Kvale, Steinar and Brinkmann, Svend. 2009. Interviews – Learning the craft of Qualitative reseach Interviewing. London: Sage Publications Ltd.

Larsen, Kristian. 2009. Observationer i et felt:Hammerslev, Hansen, and Willing(Red.). Refleksiv sociologi i praksis: Empiriske undersøgelser inspireret af Pierre Bourdieu. (s. 37-61). København: Hans Reitzels Forlag

Leave, Jean. and Wenger, Etienne. 2012. Situeret læring, i Illeris, Knud. 49 Tekster om Læring, Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Miles, Matthew B. 1990. New methods for qualitative data collection and analysis: vignettes and pre-strctured cases: Qualitative studies in education, 1990, volume 3, No. 1, p. 37 -51

Ric-Hansen, Peter. 2010. SUNDHEDSFAGLIG RAPPORT FOR TROOP MEDICAL CLINIC (TMC), SHORABAK, Rapport til Flyvertaktisk kommando 29. November 2010. Denne rapport er af-klassefiseret med henblik på brug i dette kandidatspeciale.

Wenger, Etienne. 2012. En social teori om læring: Illeris, Knud (2012b), Frederiksberg, Samfundslitteratur, kap. 12.  (p. 140-148)

Websites

ACO, Allied Command Operations. 2011. Nato’s Operational Mentor and Liaison Teams (OMLTs). Besøgt: 7. december 2013: http://www.aco.nato.int/page26571951.aspx

Brown ,Meredith. 2012. History of the Joint Sustainment Academy Southwest. Operations Enduring Freedom, Helmand, Afghanistan. Besøgt: 18. december 2013: http://www.youtube.com/watch?v=KvUBUpGn5no

CPL. Clyton, VonDerAhe. 2011. ANA Soldiers Recieve Medical Training. US Marine Corps. Besøgt 7. december 2013: http://www.youtube.com/watch?v=jIQaK1Rb66M

Flores, Gino. 2011. Combat Medics Ready for Field Ops. Besøgt 7.  december 2013: http://www.isaf.nato.int/article/focus/combat-medics-ready-for-field-ops.html

Jakobsen, Peter Viggo. 2014. Samtænkning og det humanitære rum efter Irak og Afghanistan. Krigsvidenskab.dk - Besøgt: 5. maj 2014: http://www.krigsvidenskab.dk/samtaenkning-og-det-humanitaere-rum-efter-irak-og-afghanistan

Lopez, Alfred. 2012.  ANA soldiers graduate combat medic course. Besøgt 3. juni 2014: http://www.isaf.nato.int/article/news/ana-soldiers-graduate-combat-medic-course.html

Oxford Dictionaries. 2012. Green on blue, unboxing, and brass: on the radar in September 2012. Besøgt: 5. april 2014:http://blog.oxforddictionaries.com/2012/09/on-the-radar-september-2012/

Rasmussen, Michael Vedby. 2004. Kapacitetsspecialisering. Krigsvidenskab.dk - Besøgt 10.juni 2014:http://www.krigsvidenskab.dk/kapacitetsspecialisering

Riechmann Deb, 2012. Green On Blue Attacks: NATO Troops Killed By Afghanistan Soldier. AP, 26. Marts 2012.  Besøgt 5. april 2014:http://www.huffingtonpost.com/2012/03/26/green-on-blue-afghanistan_n_1379259.html

UM and FM. 2013. Afghanistanplan 2013 – 2014. Besøgt 7.  December 2013:http://fmn.dk/nyheder/documents/afghanistan-planen2013-2014.pgf

UN Department of Peacekeeping Operations. 2003. Handbook on UN Multidimensional Peace-keeping Operations. Besøgt 10. juni. 2014:http://www.peacekeepingbestpractices.unlb.org/Pbps/library/Handbook%20on%20UN%20PKOs.pdf

 

Litteraturliste

Del: