Landoperationer i rammen af en “Counterinsurgency-Campaign”

De primære opgaver for landstyrkerne er som udgangspunkt at støtte værtsnationens regering, herunder varetage sikkerhed og kontrol indtil værtsnationens egne militære styrker, politi styrker og evt. lokalforsvarsstyrker vil være i stand til at håndtere oprøret samt håndhæve lov og orden. 

Foto: Her ses hold 7 i Afghanistan. Forsvaret.dk

 

”An insurgency is a competition between insurgents and government for the support of the civilian population”[1]

Landstyrkerne har igennem historien været et essentielt element i oprørsbekæmpelse, af naturlige årsage, da oprørsbekæmpelse gennemføres, hvor befolkningen bor.[2]  Som det senest er set i Irak og Afghanistan, har det ofte været landstyrkerne, der har været både forudsætningsskabende og i særdeleshed afgørende i bekæmpelse af oprør støttet af de øvrige komponenter.[3] Landstyrkernes indsats vil ofte være koordineret af Landkomponenten (Land Component Command (LCC)), der er en funktion og ikke en egentlig enhedsstørrelse. LCC-niveauet vil som udgangspunkt være relateret til det taktiske niveau og vil tilllige være bindeleddet mellem det taktiske og det operative niveau.[4] De mere overordnede elementer og rammer i Counterinsurgency har tidligere været berørt i artiklen ”Dansk tilgang til counterinsurgency[5] i Miltært Tidsskrift, og i rapporten ”The Anatomy of Counterinsurgency Warfare[6] fra Forsvarsakademiet (FAK) samt ikke mindst den første artikel, ”Oprørsbekæmpelse – det militære operative niveau” i denne udgave af Militært Tidsskrift. Fokus i denne artikel vil derfor være på udvalgte elementer af landstyrkernes indsats fremfor LCC-niveauet som helhed.  

Landstyrkerne løser opgaver i det fulde opgavespektrum uanset kampagnetemaet, og den danske tilgang er en opdeling i kamp-, stabiliserings- og støtteoperationer,[7] hvor NATO anvender defensive, offensive, stability og enabling operations.[8]

Karakteristika

De primære opgaver for landstyrkerne er som udgangspunkt at støtte værtsnationens regering, herunder varetage sikkerhed og kontrol indtil værtsnationens egne militære styrker, politi styrker og evt. lokalforsvarsstyrker vil være i stand til at håndtere oprøret samt håndhæve lov og orden. Værtsnationen kan også benævnes Host-Nation (HN) og nationens egne styrker benævnes i artiklen HN-styrker. HN-styrker og de støttende landstyrker benævnes efterfølgende i artiklen som COIN-styrkerne. Uddannelsen af de lokale sikkerhedsstyker er således ofte en vigtig opgave for de støttende landstyrker. Uddannelsen gennemføres ofte i rammen af støtte til en Sikkerhedssektorreform (SSR). SSR kan indeholde flere elementer fra uddannelse af soldater og enheder til forbindelses og mentoring af enheder. Der findes for landstyrkerne en relateret proces; Disarm, Disorganized and Reintegration (DDR), som også har et antal taktiske opgaver som f.eks. afvæbning. SSR sker ofte trinvist ved først at uddanne soldater og enheder, dernæst løse opgaver og operationer i koordination[9] og slutteligt en ren forbindelses- og mentorings-rolle[10], idet dette naturligt gennemføres simultant med henblik på hurtigst muligt at få det lokale ansigt på opgavernes løsning[11]. Afhængig af situationen vil COIN-styrkerne ofte simultant med gennemførelse af SSR skulle skabe et stabilt og sikkert miljø, hvor befolkningen kan føle sig trygge og leve et ”normalt” liv.

Det at skabe et sikkert og stabilt miljø kræver, at COIN-styrkerne afskærer oprørernes mulighed for at ødelægge miljøet. Der kæmpes om at have initiativet i området, således man kan påvirke miljøet. Initiativet kan opnås ved at vinde befolkningens tillid og opbakning og samtidigt isolere oprørene, herunder nedkæmpe dem og minimere deres muligheder. Dette kan opnås gennem en direkte tilgang "The Direct Approach: …direct fighting to defeat the insurgents"[12] eller en indirekte tilgang "The Indirect Approach: Separate the Fish from the Water, it is essential to attack the support of the people for the insurgents"[13] eller en kombination af de to. En direkte tilgang vælges ofte, hvis det er et mindre oprør, eller hvis oprørernes overbevisning ikke kan påvirkes. Ulempen kan desværre være en uhensigtsmæssig påvirkning af befolknings opbakning gennem utilsigtede ødelæggelser. Valget af en indirekte tilgang finder derimod ofte sted, hvor der er mange oprørere, hvor de utilsigtede ødelæggelser vurderes uundgåelige, og hvor befolkningen allerede støtter eller kan påvirkes til at støtte oprørerne. Tiden vil også være en faktor ved valg af tilgang, idet kort tid til rådighed kan tale for en direkte og god tid til rådighed for indirekte. Men det vil ofte være en balanceret kombination af de to under fornøden hensyn til tidsaspektet, således at sluttilstanden er en befolkning, der støtter den lokale regering og HN-styrkerne, samtidig med at oprørerne er minimeret til en håndterbar størrelse for HN. Den australske officer David Kilcullen peger på, at fokus primært bør være på befolkningen samt den valgte løsning og kun sekundært mod modstanderen - ”Do not be drawn into purely reactive operations: focus on the population, build your own solution, further your game plan and fight the enemy only when he gets in the way. This gains and keeps the initiative”.[14] Dette citat indikerer, at vi primært skal kæmpe mod oprørerne, hvis de står i vejen for opnåelse af vores End-state, og at bevarelse af initiativet er essentielt. Den valgte tilgang vil ofte have indvirkning på størrelsen, aftrykket, roller og tilknytningen til landstyrkerne ved HN, NATO eller andre koalitions partnere.[15]

Operationsmiljøet vs. COIN-styrkens størrelse

Landstyrkernes operationsmiljø er ofte komplekst ved løsning af opgaver i rammen af en Counterinsurgency-kampagne. Det er eksempelvis landstyrkerne, der opererer og løser opgaver blandt befolkningen og i et miljø, hvor det kan være svært at skelne mellem en oprører og en lokal borger. Kompleksiteten skyldes bl.a. ovenstående, samt at operationerne gennemføres som led i den overordnede ”Comprehensive Approach”, hvor der skal koordineres og skabes fælles forståelse med andre organisationer og ministerier. Ved landstyrkerne vil det være meget karakteristisk, at koordinationen gennemføres med interessenter såsom regeringsorganisationer (GO), Internationale Organisationer (IO), Non-Governmental Organisationer (NGO), HN, medierne samt det lokale forretningsliv mv.[16]

Kampkraftforholdet for landstyrkerne indsat i rammen af en ”Counterinsurgency-Campaign” kan være svær at definere, men historien har givet flere erfaringer på dette område. Hvis formålet er at tilintetegøre oprørerne, så argumenterer Galula for et numerisk styrkeforhold med 10-20 COIN-soldater pr. 1 oprører[17] for at kunne få succes i COIN, og den amerikanske COIN doktrin agumenterer for 10-15 til 1[18]. Er formålet derimod ikke at tilintetgøre men at isolere oprørerne ved at vinde befolkningens opbakning/tillid, så argumenterer FM 3-24/MCWP 3-33.5 for at man kan se styrkeforholdet i perspektiv af befolkningstætheden og deraf et numerisk styrkeforhold på 20-25 COIN-soldater pr. 1000 indbyggere[19].

Samlet vil ovennævnte numerisk set betyde følgende:

·         1 COIN-soldat pr. 50 indbyggere i operationsområdet, hvis der ønskes en indirekte tilgang til løsning af opgaven, og

·         ca. 15 COIN-soldater pr. 1 oprører, hvis der derimod ønskes en direkte tilgang til løsning af opgaven.

Denne numeriske tilgang vil naturligvis ikke være ensbetydende med succes, men det er et udgangspunkt forud for en analyse af operationsmiljøet og en deraf efterfølgende relativ styrkevurdering. Styrkevurderingen af de styrker, der er til rådighed, kan så afføde et behov for en fremgangsmåde/strategi, fx en Ink-spot strategi,[20] herunder hvorledes den planlægges i tid og rum.

Til sammenligning er der i Afghanistan ca. 30 mil. indbyggere,[21] hvilket ved en indirekte tilgang svarer til 600.000 COIN-soldater. Oplysninger peger på op imod ca. 20.000 Taliban oprørere, hvilket ved en direkte tilgang som udgangspunkt vil kræve 300.000 COIN-soldater. Reelt vil der selvfølgelig være tale om en kombination af direkte og indirekte tilgang for at skabe en situation, hvor HN selv kan løse opgaven og vinde befolkningens tillid og opbakning, men det giver et indblik i et numerisk behov. I øjeblikket er der ca. 56.000 stigende til ca. 73.000 (den varslede tilgang fra USA), og der arbejdes mod at uddanne ca. 80.000 stigende til ca. 134.000 (år 2011) af Afghan National Army. Samlet ca. 136.000 stigende til ca. 207.000, hertil kommer dog også bl.a. Afghan National Police.[22] Umiddelbart er dette ikke numerisk tilstrækkeligt, men den relative tilgang til Afghanistan er bl.a. at 75 pct. af volden foregår i 10 pct. af landet med 6 pct. af befolkningen, hvilket jf. SHAPE tilgodeser det mindre antal COIN-soldater.[23]

Clear - hold - build

Landstyrkerne gennemfører opgaver i det fulde opgavespektrum og ofte simultant, kaldet fuldspektrumoperationer, der jf. dansk doktrin består af kampoperationer (offensive og defensive), stabiliseringsoperationer og støtteoperationer. Landstyrkerne gennemfører disse simultant/sekvensielt støttet af øvrige komponenter (f.eks. ACC, SOCC) med henblik på bl.a. at ødelægge oprørernes militære kapaciteter. Landstyrkerne anvender de offensive kampoperationer for at forhindre oprørerne i at etablere baser, konsolidere deres styrker samt bekæmpe og rense områderne for oprørere. De defensive kampoperationer gennemføres for at skabe lokal sikkerhed, idet det rensede område fastholdes. Stabiliseringsoperationer anvendes til at hindre oprørerne i at kontrollere lokalbefolkningens liv og rutiner gennem støtte til opbyggelse af de lokale sikkerhedsstyrker, opbyggelse af lokale civilstrukturer og genopbygning i det hele taget i forhold til områdets konkrete behov. Dette var også en af de identificerede Lessons Learned i Malaysia - ”Crucially, the army learned that to be successful in counterinsurgency, it had to coordinate the activities of police and civil authorities as well as its own”.[24] De lokale sikkerhedsstyrker (HN-styrker), der senere skal overtage sikkerheds- og stabilitetsopgaven fuldt ud, skal derfor integreres så hurtigt som muligt i løsning af fuldspektrumoperationerne.

Clear-Hold-Build (CHB) er nævnt og illustreret[25] i artiklen om det operative niveaus faser, hvorigennem en ”Counterinsurgency-Campaign” gennemføres. I rammen af CHB gennemfører landstyrkerne de ovennævnte fuldspek­trum­operationer, idet ”Clear” tilgangen har tyngde i de offensive kampoperationer, ”Hold” i de defensive kampoperationer og ”Build” har tyngde i stabiliseringsoperationer. Støtteoperationer samt øvrige elementer understøtter ”Clear”, ”Hold” og ”Build”, men tyngden i de enkelte vil være på de ovennævnte operationsformer. CHB og operationsformerne skal ikke ses som adskildte og separate faser men derimod synkroniserede og simultane – deraf fuldspektrumoperationer i Counterinsurgency. En fuldspektrumtilgang for landstyrkerne er nødvendig for tidsmæssigt at kunne fastholde initiativet og herigennem skabe en progressiv positiv udvikling i situationen og lokalbefolkningens opfattelse af COIN-styrkerne og den støttede HN, således at befolkningens tillid etableres/fastholdes, og det bedste alternativ til oprørerne skabes.

CHB vil ofte blive anvendt i forbindelse med en Ink-spot strategi, hvor udpegede fokus områder såsom befolkningsområder, anvendes til at fokusere indsatsen. Fokusområderne renses for oprørere, hvorefter de fastholdes, således der kan iværksættes genopbygning og udvikling i et sikkert og stabilt miljø. Dette princip har været meget karakterisktisk anvendt i Afghanistan i perioden 2003-2008 og er blandt andet udtrykt i den danske regerings”Helmand-planen 2008”.[26] Efterfølgende kan der skabes sikrede forbindelser mellem disse fokusområder, hvilket er udtrykt i den danske ”Helmand-planen 2009”,[27] og slutteligt etablere nye områder eller sammensmelte områder gennem en positiv påvirkning af befolkningen.

Vigtige elementer for COIN-styrken

I COIN vil landstyrkerne overordnet set ofte være formeret i divisioner og brigader, der skaber rammer og forudsætninger for de underliggende niveauer samt gennemfører nødvendige større operationer. Landstyrkerne gennemfører i et COIN-operationsmiljø primært fuldspektrumoperationer, der ofte i gennemførelsen og pga. karakteristika i ft. befolkningen vil være centreret omkring delinger (DEL) og underafdelinger (UAFD) [28] organiseret i bataljonskampgrupper (BTNKG). I disse fuldspektrumoperationer bør eksempelvis en BTNKG, som Danmark i øjeblikket har udsendt til Helmand provinsen i Afghanistan, indeholde vigtige elementer for bedst muligt at kunne håndtere det komplekse operationsmiljø og få succes. FM 3-24/MCWP 3-33.5 peger på disciplinerede soldater med inovative og intelligente førere samt eksempelvis kapaciteter såsom afsiddet infanteri, HUMINT, tolke, CIMIC, miltær politi, ingeniørerenheder, sanitetsenheder, logistiske enheder og jurister[29] samt PSYOPS. Disse vigtige elementer ses generelt at have været en fast del af en dansk BTNKG udsendt gennem de seneste års konflikter, hvorfor danske BTNKG som udgangspunkt har gode forudsætninger for indsættelse i et komplekst operationsmiljø i en fuldspektrumramme af en ”Counterinsurgency-Campaign”.

BTNKG vil ofte være tildelt et ansvarsområde, hvor den anvender patruljebaser og/eller Forward Operation Bases (FOB) til dispositionsenhederne og de lokale sikkerhedsstyrker. Disse etableres, dels af hensyn til CHB tilgangen for at fastholde fokusområdet (Ink-spot) og dels af hensyn til den ønskede samt nødvendige kontakt til lokalbefolkningen. Herved skabes en situation, hvor COIN-styrkerne kan vinde tillid og opbakning i lokalbefolkningen og deraf være i en mere gunstig situation for at tilkæmpe sig og fastholde initiativet overfor oprørerne. Dette er en historisk velkendt tilgang, der også anvendes af BTNKG i Afghanistan, herunder den danske BTNKG. En af ulemperne kan være, at en stor del af styrkens personel bindes i baser, hvor mandskab bl.a. skal afsættes til vagttjeneste. Således er der en risiko for at bevægelsesmønstret overordnet bliver meget fastlåst, hvilket så kan give oprøreren initiativet, men det er ofte et nødvendigt onde i rammen af en ”Counterinsurgency-Campaign”. Tidligere i artiklen har FM 3-24/MCWP 3-33.5 også peget på vigtigheden i infanterienheder, der bl.a. kan bemande disse patruljebaser/FOB. Der er ingen bevægelse med infanterienheder uden ildstøtte[30], hvorfor det er vigtigt med midler til ildstøtte, der kan understøtte infanterienhedernes bevægelser. I denne type af operation er det vigtigt, at ildstøttemidlet er så præcist og proportionelt som muligt, når man er tæt på lokalbefolkningen. Hvis man ikke er tæt på lokalbefolkningen eller når situationen nødvendiggør det, kan enheden anvende mindre præcise og mere ødelæggende ildstøtte. Dette vil være en konstant balancegang mellem kamp mod oprørerne og tillidsskabelse til lokalbefolkningen og undgå utilsigtet og uønsket skade (collateral damage).

Fuldspektrumoperationer i et COIN-miljø gennemføres som nævnt ofte med DEL og UAFD organiseret i BTNKG. Ud fra dette vil UAFD være et essentielt niveau, og her peger David Kilcullen i en artikel på 28 elementer, der er essentielle for en underafdelingschef at overveje forud for deployering med sin UAFD.[31] Organisatorisk beskriver Kilcullen bl.a. et behov for, at UAFD har en kulturrådgiver, en politisk rådgiver, en efterretningssektion med anlysekapacitet evt. med efterretnings- og operationsplanlægningskapacitet i DEL, en opklaringsenhed, stor logistisk kapacitet samt er organiseret til at kunne gennemføre operationer til støtte for det lokale samfund i rammen af en ”Comprehensive-Approach”. [32] Dette peger på, at selv om ”Comprehensive-Approach” principielt planlægges og gennemføres på et militærstrategisk niveau, så har den indflydelse på operationsmiljøet for de indsatte enheder langt ned i landstyrkernes organisation. Dette er helt i tråd med den ofte decentrale placering af midlerne i de omtalte baser blandt lokalbefolkningen, og peger på nødvendigheden af koordination med GOs, IO/NGOs, HN, medierne mv. Det kan selvfølgelig altid diskuteres om rådgiver er mest effektive i UAFD eller i BTNKG som støtte for/til indsatte UAFD, men Kilcullen peger på UAFD-niveauet.

Kilcullen nævner endvidere, at der bør være fokus på uddannelse af gruppeførere, således de kan træffe intelligente og selvstændige beslutninger. Dette vil være med til at skabe forudsætning for at 1/3 til 2/3 af UAFD kontinuerligt dag og nat kan være på patrulje.[33] Behov for kontinuerlige patruljer fra de tidligere nævnte patruljebaser/FOB peger på et større antal infanterienheder i en UAFD og BTNKG. Herved skabes også mulighed for at rotere enhederne i nødvendigt omfang, samt afsætte personel til vagttjeneste samtidig med, at de kan løse patruljeopgaver og deraf mindske den tidligere nævnte risiko for at fastlåse bevægelsesmønstret.

Kilcullen peger desuden på, at det gælder om dels at starte roligt og opsøge tidlige sejre, men samtidigt være forberedt på, at der vil forekomme tilbageslag, hvor man igen befinder sig i en tidligere fase. Her er det vigtigt at få enheden i fornyet balance, inden man så igen kæmper videre. Kampen i sig selv bør ikke være fokuseret mod oprørerne, men den bør være fokuseret mod operationsmiljøet, herunder befolkningen, således man forfølger sin fastlagte plan og kun bekæmper oprørerne, hvis de kommer i vejen for opnåelse af målene.[34]

Gennem de 28 elementer peger Kilcullen på en række områder, der er interessante for UAFD og deraf også for BTNKG og dennes chef. Kilcullens overordnede konklusion er, at en fastholdelse af initiativet er det vigtigste -”In counterinsurgency, the initiative is everything. If the enemy is reacting to you, you control the environment. Provided you mobilize the population, you will win”.[35]

Der er mange vigtige elementer for en COIN-styrke, og det giver et stort ”span of control” for førerne på gruppe-, delings-, underafdelings- og bataljonskampgruppe-niveau. De skal dels operere i et komplekst operationsmiljø, hvor midler og organisationsforøgelser ofte findes på lavere niveauer end normalt. Tillige skal de agere og understøtte elementer af en overordnet ”Comprehensive Approach”, herunder gennemføre den nødvendige koordination med GO/NGO, IO, HN, medierne samt det lokale forretningsliv mv. Denne koordination skal gennemføres i områder, hvor både befolkningen og oprørere kan være til stede. Dette vil kræve operationer med balanceret anvendelse af både ”kinetic” og ”non-kinetic” midler samt fokus på styrkens kamp- og kontaktfærdigheder[36]. Det er derfor utroligt vigtigt, at de enkelte niveauer skaber en ramme for de underlagte enheder i forhold til deres organisation, uddannelsesniveau og erfaring, således at de kan løse deres tildelte opgaver og opnå de ønskede mål.

Afslutning

Denne artikel har beskrevet det komplekse operationsmiljø, tilgangen til løsning af opgaver i fuldspektrumoperationer i rammen af en ”Counterinsurgency-Campaign”, og nogle af de karakteristika samt styrkeforhold, som er retningsgivende for landstyrkernes indsættelse. Artiklen har endvidere identificeret og peget på vigtige elementer, der kan og bør indgå på de niveauer, hvor fuldspektrumoperationer for landstyrkerne i kampagnen ofte planlægges og føres. Herunder har artiklen peget på vigtigheden i forberedelserne, operationsmønstret og fleksibilitet for at kunne tilkæmpe og fastholde initiativet. Planlægning og føring bør bl.a. gennemføres med fokus på operationsmiljøet, befolkningen, egne mål og ageren samt i princippet kun direkte bekæmpe oprøreren, hvis han står i vejen for dette. Artiklen har ikke berørt vigtigheden af informationer som virkemiddel, men landoperationer i rammen af en ”Counterinsurgency-Campaign” bør understøttes kraftigt af informationsoperationer mhp. at vinde og vedligeholde den afgørende opbakning.[37]

Der er kun blevet fokuseret på udvalgte elementer i landstyrkernes indsættelser, men det anbefales bl.a. at supplere læsningen med den tidligere artikel i Militært Tidsskrift ”Dansk tilgang til counterinsurgency[38] og rapporten fra FAK ” The Anatomy of Counterinsurgency Warfare[39] samt AJP-3.4.4. Annex E, AJP-3.2. FR-I og Kilcullens artikel om de 28 elementer for underafdelingschefens overvejelser.

Artiklen har vigtigst af alt understreget, hvor essentielt det er for COIN-styrkerne at fastholde initiativet overfor oprørerne og vinde samt fastholde befolkningens tillid og opbakning – hvilket ofte kan og skal opnås gennem anvendelsen af landstyrker.

Litteratur

Galula, David: Counterinsurgency Warfare: Theory and Practice, Praeger Security International, London, United Kingdom, 1964.

Headquarters – Department of the Army: FM 3-24/MCWP 3-33.5 Counterinsurgency, Washington DC: Headquarters – Department of the Army, 2006, http://usacac.army.mil/cac/repository/materials/coin-fm3-24.pdf (24/03 2009).

HRN 010-001, Feltreglement I (FR I), af maj 2007.

ISAF hjemmeside, International Security Assistance Force (ISAF), http://www.nato.int/isaf/docu/epub/pdf/placemat.html (6/3 2009).

Jensen, Michael Bach, ”Dansk tilgang til counterinsurgency”, Militært Tidskrift, nr. 3, oktober 2008, pp. 384-390.

Kilcullen, David: ”Twenty-Eight Articles – Fundamentals of Company-level Counterinsurgency”, In Marine Corps Gazette, Summer 2006.http://turcopolier.typepad.com/sic_semper_tyrannis/files/twentyeight_articles_edition_1.pdf (24/03 2009).

Nagl, John A.: Learning to Eat Soup with a Knife – Counterinsurgency Lessons from Malaya and Vietnam, The University of Chicago Press, Chicago, United States, 2002.

NATO – Land Operations Working Group Doctrinal Panel: Allied Joint Publication for Counterinsurgency (AJP-3.4.4), Study Draft 1 af 13. november 2008.

NATO: Allied Joint Publication for Allied Joint Doctrine for Land Operations (AJP-3.2.), Radification Draft 1, 2006.

Nørgaard, Katrine & Holsting, Vilhelm S.: Internationale operationer i FOKUS, Forsvarsakademiet, København, 2006.

Ringmose, PhD Jens, Major Kenneth Pedersen, Major Lars Mouritsen & Research Fellow Peter Dahl Thruelsen: The Anatomy of Counterinsurgency Warfare, Royal Danish Defence College, Copenhagen, Denmark, 2008. Kan findes på http://forsvaret.dk/FAK/Publikationer/Rapporter/Docu­ments/Coun­terin­surgency%20Warfare.pdf (24/03 2009)

Udenrigsminsteriet og Forsvarsministeriet: Den danske indsats i Helmand 2008 – Afrapportering 2009, 2009a.

Udenrigsminsteriet og Forsvarsministeriet: Den danske indsats i Helmand 2009 – Helmand-planen 2009, 2009b.

UM Hjemmeside, Afghanistan Landefakta, http://www.afghani­stan.um.dk­/da/me­nu/InfoOmAfghanistan/Landefakta/ (3/3 2009).


[1] Galula, 1964, p. viii.

[2] NATO – Land Operations Working Group Doctrinal Panel: Allied Joint Publication for Counterinsurgency (AJP-3.4.4), Study Draft 1 af 13. november 2008, annex E, pkt. 02.

[3] F.eks. Air Component Command (ACC), Maritime Component Command (MCC) og Special Operations Component Command (SOCC).

[4] HRN 010-001, Feltreglement I (FR I), af maj 2007, pkt. 1.1.4.

[5] Jensen, 2008, pp. 384-390.

[6] Ringmose et al., 2008.

[7] HRN 010-001, Feltreglement I (FR I), af maj 2007, pkt. 1.1.4.2.

[8] AJP-3.2., pkt. 0167.

[9] Eksempelvis gennemføres 90 pct. af alle operationer i Afghanistan i koordination med Afghan National Security Forces (ANSF). International Security Assistance Force (ISAF) – Facts and Figures af 13. februar 2009, ISAF hjemmeside.

[10] Eksempelvis de såkaldte OMLTs (Operational Mentoring and Liaison Teams) i Afghanistan.

[11] Samtaler med OMLT (US) ved 205 Afghan National Army Corps under et studiebesøg i Kandahar, oktober 2008.

[12] Nagl, 2002, pp. 26-28.

[13] Ibid.

[14] Kilcullen, 2006, article 28, p. 11.

[15] AJP-3.4.4. Annex E, pkt. 02.

[16] AJP-3.2. pkt. 0108.

[17] Galula, 1964, p. 21: "The nummericial strength and the armed forces in relation to the size and the population and the country. An insurgency is a two-dimensiona war fought for the control and the population. There is no front, no safe rear. No area, no significantsegment of the population can be abandoned for long - unless the population can be trusted to defend itself. This is why a ratio of force of ten and twenty to one between the counterinsurgent and the insurgent is notuncommon when the usurgenc develops into guerrilla warfare."

[18] Headquarters – Department of the Army, 2006: FM 3-24/MCWP 3-33.5 Counterinsurgency, pp. 22-23, para. I-67: "No force level guarantees victory for either side. During previous conflicts, planners assumed that combatants required a 10 to 15 to 1 advantage over insurgents to win. However, no predetermined, fixid ration of friendly troops to enemy combatants ensures succes in COIN. The conditions of the operational environment and the approaches insurgents use vary too widely."

[19] FM 3-24, p. 23, para. I-67: "A better force requirement gauge is troop density, the ration of security forces (including the host nation's military and police forces as well as foreign counterinsurgents) to inhabnitants. Most density recommendations fall within a range of 20 to 25 counterinsurgents for every 1000 residents in an AO. Twenty counterinsurgents per 1000 residents is often considered the minimum troop density required for effective COIN operations; however as with any fixed ratio, such calculations remain very dependent upon the situation."

[20] I en Ink-Spot strategi fokuseres indledningsvist på at skabe områder, hvor der etableres et sikker og stabilt miljø, hvorefter disse områder kan sammensmeltes af operationer eller som ”positive ringe i vandet”. Se endvidere Ringmose et al., 2008: “Tactics”, p. 21.

[21] UM Hjemmeside, Afghanistan Landefakta.

[22] ISAF hjemmeside, International Security Assistance Force (ISAF) – Facts and Figures af 13. februar 2009.

[23] Møde i SHAPE mellem Institut for Militære Operationer og danske stabsofficerer, oktober 2008.

[24] Nagl, 2002.

[25] AJP-3.4.4., figure 5.2.

[26] Udenrigsminsteriet og Forsvarsministeriet, 2009a, p. 11.

[27] Udenrigsminsteriet og Forsvarsministeriet, 2009b, p. 13.

[28] AJP-3.2., pkt. 0139.

[29] FM 3-24/MCWP 3-33.5, p. 60, para. 2-19

[30] Det kan være LCC egne ildstøttemidler såsom artilleri, moterer, kampvogne osv. samt f.eks. flystøtte fra ACC eller Naval Fire Support fra MCC.

[31] Kilcullen, 2006.

[32] Kilcullen, 2006, article 3-6, pp. 2-3.

[33] Ibid, article 16, p. 6.

[34] Ibid, article 26, p. 9.

[35] Ibid, article 28, p. 11.

[36] Nørgaard & Holsting, 2006, pp. 111-112, 145.

[37] Ringmose et al., 2008, p. 23.

[38] Jensen, 2008, pp. 384-390.

[39] Ringmose et al., 2008.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_138.aargang_nr.2_2009.pdf

Litteraturliste

Del: