Kursk 1943. Die größte Schlacht des Zweiten Weltkriegs

Forfatter: Roman Töppel
Forlag: Schönningh Verlag
Diverse: 289 sider; 2017; Pris: 29,90 €

Anmelder: Claus Eskild Andersen

Slaget ved Kursk fylder efterhånden mange reolmeter ved specialboghandlerne og på bibliotekerne (eksempelvis blev et værk om emnet anmeldt i Militært Tidsskrift 1/2004, side 249–251 https://www.krigsvidenskab.dk/slaget-om-kursk-historiens-stoerste-panserslag). Det er da også en fascinerende læsning, som bl.a. indeholder historien om verdens største panserslag ved Prochorovka. Myterne om ”Unternehmen Zitadelle”, som var den tyske kodebetegnelse for slaget ved Kursk, har imidlertid bunket sig op efter krigen, og denne bog gør op med de fleste af disse, og må derfor siges, at være et opgør med myterne og den p.t. mest opdaterede bog på markedet om emnet.

Værket indgår i det seriøse tyske forlag ”Schöningh Verlag” i serien ”Schlachten – Stationen der Weltgeschichte” med bl.a. bøgerne ”Gettysburg 1863”, ”Tsushima 1905”, ”Bagdad 1915/17”, ”Gallipoli 1915/16”, som er udgivet indtil videre. Det er en mere seriøs og videnskabeligt begrundet serie end f.eks. Ospreys populære Campaign-serie, og med tiden bliver serien sikkert udvidet til at dække langt flere krigshistoriske vigtige slag. Mulighederne er i hvert fald uendelige.

Med sin baggrund i det tidligere DDR taler og forstår Töppel russisk, hvilket gør tilgangen til russiske kilder noget mere plausibel.

Töppel tilbageviser i værket en lang række myter, som bl.a. blev kolporteret af højtstående tyske officerer i deres memoirer efter krigen. Eksempelvis, at ideen til operationen kom fra Hitler selv. Det er ikke korrekt, og Töppel sporer oprindelsen til operationen tilbage til generaloberst Rudolf Schmidt, som senere fik en noget krank skæbne, som der ikke skal gås ind på her. Planen blev senere perfektioneret af Manstein selv og den tyske hærs generalstabschef Kurt Zeitzler. Selvom Manstein efter krigen sammen med flere højtstående tyske officerer i deres memoirer fremførte myten om, at ideen til det fejlslagne angreb kom fra Hitler selv. Han var jo død og kunne derfor lægge ryg til hvad som helst. Manstein selv kaldte sine memoirer ”Tabte sejre” (Verlorene Siege). Som Töppel anfører, lyver Manstein ikke direkte om sin rolle i og begivenhederne omkring Kursk, men han udelader til gengæld vigtige oplysninger.

Beskrivelserne af forberedelserne og slagets gang har tydeligvis en slagside til den tyske side især i afsnittet ”Forberedelserne”. Man kunne godt have ønsket sig en dybere og ligeså grundig indføring i den sovjetrussiske krigsføring som i den tyske og betingelser for samme skulle være til stede, især når man ved, at forfatteren behersker det russiske sprog. Det virker dog som om, at forfatteren retter op på dette og senere fremfører oplysninger om den tyske og den sovjetrussiske krigsførelse med lige megen vægt i den resterende del af værket. Töppel anfører, at de statistiske oplysninger om krigsmateriel ofte er stærkt fejlbehæftet, men det fremmer ikke ligefrem hans argumentation, når han kun kan fremføre to-tre eksempler på fejlbehæftede tal, hvor fejlmarginen kun er på en enkelt kampvogn. En anden af myterne, som Töppel tilbageviser, er myten om, at de sovjetrussiske kampvognssoldater i desperation (heltemod) over, at deres kampvogne ikke kunne gennembryde de tyske kampvognes panser – herunder især Tiger-kampvognen – i fuld fart kørte deres T-34 kampvogne ind i de tyske kampvogne med henblik på at ødelægge disse. Det er blevet en så fast bestanddel af den russiske myte, at mindesmærker, der forestiller denne situation er blevet rejst ved slagmarken ved Kursk. Töppel påviser imidlertid, at der kun kan findes ét dokumenteret tilfælde for denne fremgangsmåde, og det derfor ikke kan betegnes som en almindelig anvendt måde at imødegå de tyske kampvogne på.

Desværre har forlaget valgt at gengive kortene, som er placeret bag i bogen, i sort/hvid, hvilket gør dem vanskelige at tyde. Heldigvis har forfatteren lagt kortene i farve på Internettet, hvor de sammen med et rettelsesblad til bogen, kan findes på: https://www.academia.edu/33592589/Kursk_1943._Die_gr%C3%B6%C3%9Fte_Schlacht_des_Zweiten_Weltkriegs_1st_edition_ERRATA_and_COLORED_MAPS

Formatet er en smule mindre end de bøger, som forlaget normalt udgiver – næsten lommebogsformat. Det har den fordel, at bogen er let at have med sig, men den ulempe, at kortene bliver mindre og sværere at læse. En lille lækker detalje er det vævede bogmærke, som følger med bogen (kapitælbånd med læsemærke). Det savner man ofte, og på den måde har man altid et bogmærke ved hånden, hvis man af nød må lægge bogen fra sig.

Töppel spørger afslutningsvis ”var Kursk strategisk set et krigsafgørende slag” (side 218), som det indimellem bliver hævdet? Nej, svarer han, det var det ikke. De tyske enheder kæmpede fortsat med stor styrke på Østfronten, og det skulle tage over et år, inden de sovjetrussiske styrker kunne sætte foden i Berlin, så de tyske styrker havde stadig kampkraft tilbage til at modstå den russiske offensiv. Den tyske general Heinz Guderian hævdede ligefrem i sine erindringer, at de tyske kampvognsenheder var fuldstændig nedkæmpet efter Kursk, hvilket Töppel påviser på ingen måde var tilfældet.

Et af de mest spændende kapitler er efter min mening kapitlet om ”slaget om erindringen”, hvor Töppel opregner såvel tyske som sovjetrussiske fejlopfattelser af slaget om Kursk. De tyske generaler havde deres egen agenda, hvor Hitler ofte blev fremstillet som syndebukken for fejlslagne beslutninger, og egne fejltagelser ofte blev glemt og skjult, selvom der var eklatante fejltagelser også i den tyske føring i slaget om Kursk. Mange enheder kom aldrig over udgangslinjen til tiden, og nogle var forsinkede i dagevis. Der blev i det hele begået mange alvorlige fejldispositioner, hvilke medførte forsættelser og fjernelse af militære førere, og som stadig fremgår af de samtidige optegnelser. Töppel skal roses for at have gravet de tyske føringsfejltagelser frem og på den måde at have modificeret myten om den ufejlbarlige tyske føring. Det var altså ikke kun de sovjetrussiske generaler og officerer, som var elendige førere. Ikke desto mindre mener Töppel, at den tyske føring, hvilket inkluderede ”Auftragstaktik” og personligt initiativ, samt materiellets overlegenhed var årsagen til, at tyskerne kunne bibringe de sovjetrussiske styrker så forholdsmæssige alvorlige tab, som det var tilfældet, selvom de tyske styrker ofte var i undertal, hvilket i sig selv er et alvorligt handikap, når man er den angribende part. Et alvorligt handikap for de tyske styrker var ligeledes, at man ikke var klar over de enorme reserver, som de sovjetrussiske styrker havde fremført til området omkring Kursk.

Jeg så for nogen tid siden et nyhedsindslag på TV om nogle frivillige russiske hjælpere, som gravede ligene op på slagmarkerne ved Kursk fra slaget i 1943 med henblik på at identificere ligene og give dem en ordentlig begravelse. De frivillige, viste det sig i indslaget, var ikke velanset i offentlige russiske kredse, idet de ved at grave de utallige lig op, som stadig lå i jorden omkring Kursk uforvarende pillede ved myten om de tabstal, som officielt blev angivet efter krigen. De mængder af døde, som de frivillige fandt sammenholdt med de tyske tab, var med til at så tvivl om de officielle sovjetrussiske tabstal, som tilsyneladende var langt under de reelle tal, men selv i dagens Rusland er denne erkendelse ikke velset i den russiske selvforståelse. De, som stiller spørgsmål ved de officielle tal, kommer hurtigt i miskredit i det russiske samfund og i officielle kredse. Man skal ikke pille ved myten om slaget ved Kursk.

Töppel skriver afslutningsvis: Slaget om Kursk går videre, dog ikke som kamp om byen Kursk på slagmarken, men som kampen om myterne i hovederne på folk og på papiret (side 234-235).

Alt i alt en vægtig, seriøs og faghistorisk vigtig krigshistorisk udgivelse. Det bliver spændende at følge, hvilke titler i rækken af krigshistoriske slag, som fremover vil blive udgivet på forlaget.

Man kan  i øvrigt ved selvsyn se Roman Töppel holde foredrag om slaget ved Kursk den 4. september 2016 på pansermuseet i Munster, her: https://www.youtube.com/watch?v=Nco0RNJB4uY (tilgået 1. september 2017). Hvis man kan tysk, får man her en god indføring i emnet, selvom det fortsat er uundværligt at læse selve bogen.

 

 

Del: