Krigens rammer – Hvornår er livet sorgbart?

Forfatter: Judith Butler

Forlag: Forlaget Arena
Diverse: 236 sider; Udgivet 2016

Anmelder: Søren Greve

”Når en befolkning står som en direkte trussel mod mit liv, fremstår de ikke som ”liv”, men som en trussel mod liv”

Ovenstående citat uddybes i bogen. For en gang imellem falder man over muligheden for at lade sig berige og forstyrre på det dybe og intellektuelle niveau. Og det er ikke altid at man helt på forhånd kan forudse, hvad denne forstyrrelse medbringer af nye tanker og inspiration. Bogen, ”Krigens rammer – hvornår er livet sorgbart” vil nok for de fleste være en forstyrrelse af den tunge karakter, hvis man har modet til at lade sig udfordre intellektuelt. Bogens hovedemne, hvordan rammesætter vi liv, kunne godt være tvungen læsning for de beslutningstagere, der i sidste ende sidder med ansvaret for at beslutte, legitimere og igangsætte de processer eller gennemføre de handlinger, der får eller kan få alvorlige konsekvenser for liv – ens eget eller andres. I bogen rammesættes en del af disse processer som den forståelse vi som ”borgere” får i opfattelsen af os og dem. Hvor dem er ”de andre”, og hvor ”de andre” kan og skal ses som en trussel mod os selv. En trussel, der i sidste ende kan legitimere de handlinger, der er nødvendige at gennemføre – væbnet indgriben og måske egentlig krig.

Bogen er inddelt i otte hovedafsnit af forskellig længde. Indledningen dækker tre af afsnittene, der rummer oversætternes forord samt forfatterens egen rammesætning af indholdet, herunder de konkrete begreber, usikkert og sorgbart liv. Ud over denne formelle introduktion, der kan ses som en indføring og læsevejledning, er bogen opdelt i fem afsnit, der med udgangspunkt i forskellige vinklinger åbner emnet op for læseren. De fem nummererede afsnit er under overskrifter som: ”Overlevelse, sårbarhed og affekt”; ”Tortur og fotografiets etik: At tænke med Sontag” (ref. fotografen Susan Sontag); ”Seksualpolitik, tortur og sekulær tid”; ”Ikke tænkning og det normative”; ”Kravet om ikke vold”. Afslutningsvis er der et lille afsnit med noter.

Det sproglige indhold er intellektuelt af en sådan filosofisk og refleksiv karakter, at det sammen med et højt lixtal rammesætter tekstens læsbarhed i kategorien middelsvær til meget svær. Dele af indholdet er tilsvarende perspektiveret som et aktivt partsindlæg på vegne af kvinders og homoseksuelles universelle rettighed til anerkendelse og beskyttelse. Et behov for beskyttelse, der accentueres i en kontekst af konflikt og krig. Denne aktivistiske vinkling er i sagens natur meget farvet, og kan derfor godt være en ekstra mundfuld at skulle favne som læser, hvis ikke man er forberedt. Når det er sagt, er indholdet både tænkevækkende og tankeudvidende på flere niveauer. Som mennesker er vi alle forskellige, hvilket også giver os forskellige perspektiver og refleksioner over det som vi ser og det som vi læser. Og Judith Butler forholder sig analyserende til de aktører, der er med til at forme vores perspektivering igennem deres brug af både tekst og fotografi. For denne læser/anmelder har indholdet sat ting i perspektiv, der gør ondt langt ind i kroppen, men som også på en forunderlig vis markerer vores menneskelighed i situationer, der er affødt af krig, undertrykkelse og lidelse.

Bogen er oversat fra engelsk og til dansk af Iben Engelhardt Andersen og Mikkel Krause Frantzen. Sprogligt og arbejdsmæssigt må det have krævet en hel del af de to oversættere. Oversættelsen fremstår nemlig meget professionel, omhyggelig og med en fint tonet og værdibaseret kærlighed til hovedemnet. Og ved siden af selve indholdet var det en fornøjelse at fornemme.

Judith Butler (f. 1956) er en post-strukturalistisk filosof og sociolog af amerikansk og jødisk afstamning, der som aktiv feminist tidligere har skrevet bøger omkring køn og seksualitet. Hun er ansat ved Instituttet for Retorik og Komparativ litteratur under University of California, Berkeley.

 

Del:

Emneord