Konflikten i Syrien. Årsager, konsekvenser og handlemuligheder

Anmeldt af Laura Schousboe

Konflikten i Syrien. Årsager, konsekvenser og handlemuligheder, Redaktion: Søren Schmidt og Bjørn Møller, Forlag: DJØF,  2015, Diverse. 224 sider, 295,- kr. (iflg. Forlagets hjemmeside

Foto: djoef.dk

Ved udgangen af 2014 udgav Forsvarsakademiet den første samlede akademiske analyse om borgerkrigen i Syrien. Få måneder senere, i maj-måned, sendte DJØFs Forlag en lignende antologi på gaden under navnet ”Konflikten i Syrien”.  De to bøger (Forsvarsakademiets udgivelse er anmeldt af undertegnede 25. marts 2015) søger i bund og grund at opfylde samme formål: at anvende og nyttiggøre akademisk viden til at forstå aktuelle konflikter – in casu den ekstremt komplicerede konflikt/borgerkrig i Syrien.

 

”Konflikten i Syrien” er udgivet som en del af DJØF-serien Studier i Global Politik og Sikkerhed, og læsere af denne serie vil ikke blive overrasket over at høre, at også denne udgivelse er meget pædagogisk opbygget og enormt læsevenlig. Bogen er inddelt i to sektioner; en der handler om konfliktens indre faktorer, og en om de ydre. Denne opdeling virker fint, og de 11 kapitler fordeler sig over en emnemæssig spredning som tilsammen bidrager til at give læseren et fint indblik i konfliktens kompleksitet samt dens aktører, årsager og fremtidsudsigter.

 

Søren Schmidt, lektor ved Aalborg Universitet, lægger ud med en god analyse af det syriske regime som værende et sultanistisk styre, samt hvad dette har af betydning for konflikten og eventuelle løsninger. Schmidt konkluderer, at af alle autoritære politiske systemer er den sultanistiske variant, den der giver de dårligste muligheder og betingelser for demokrati. Hermed males et dystert billede for Syriens fremtid, hvilket med rette er en gennemgående rød tråd i de fleste bidrag. Også Thomas Vladimir Brønds, ph.d. studerende ved Roskilde Universitet, bidrag om den sekulære opposition giver et godt overblik over dette komplicerede aspekt, samt hvordan krisen udviklede sig fra at være en opstand til en reel krig, hvordan militariseringen først kom senere, og om hvordan og hvorfor Assad har forsøgt at radikalisere den oprindelige fredelige folkelige revolution. Brønd advarer om at uden massiv international humanitær, civil og militær støtte, er der stor risiko for, at den ekstremisme, som tidligere lå syrerne fjernt, får mulighed for at slå dybere rødder i landet.

 

Hvad der måske har størst interesse for krigsvidenskab.dk’s læsere, er Lars Cramer-Larsens, tidl. ansat ved Forsvarskademiet, bidrag om de militære aspekter af den syriske borgerkrig. Cramer-Larsen konstruerer en interessant fortælling om den syriske strategi; den syriske form for COIN, dens rødder og udvikling. Cramer-Larsen er heller ikke optimistisk: krigen er blevet til en nedslidningskrig, hvor ingen af parterne tilsyneladende er i stand til at vinde krigen. Den generelle strategiske situation er enormt usikker, og det bliver derfor mere og mere åbenlyst, at der er brug for større international og regional indsats, hvis borgerkrigens nyeste aktør, Islamisk Stat, skal bekæmpes.

 

Sammen med Cramer-Larsens bidrag udgør del to af bogen nok den mest interessante. Her skal Peter Viggo Jakobsens, Forsvarsakademiet og Syddansk Universitet, bidrag fremhæves, som værende særligt læseværdigt. Han behandler det spørgsmål, som nok er det mest sindspåliggende for de fleste: hvorfor det internationale samfund ikke stopper krigen i Syrien. Her opstiller han en analysemodel baseret på seks succesbetingelser, som er nødvendige for, at eksterne aktører kan standse en krig. Ved at analysere konflikten i Syrien ud fra denne ”universelle” model konkluderer han, at udsigten til fred i Syrien er dårlig både på kort og lang sigt. Men det er ikke alt: Jakobsen mener, at modellen forudsiger mere krig i Syrien. De seks betingelser påvirker endda hinanden negativt, med den konsekvens at vi oplever et dødvande, som vil trække konflikten i langdrag. De seks betingelser, der udmønter sig som forhindringer, lyder som følger: Uenigheden i Sikkerhedsrådet, manglende støtte fra naboer og regionale stormagter, fortsat tro på militær sejr hos centrale parter, ingen legitime lokale ledere, der kan føre en fredsaftale ud i livet, ingen eksterne sikkerhedsgarantier, ingen fredsaftale at støtte.

 

Søren Schmidts analyse af internationaliseringen og regionaliseringen af konflikten kan med fordel også læses. Her fremhæver han det magttomrum, der er blevet etableret i Syrien.  Magttomrummets logik er, at man som ekstern aktør bliver nødt til at blande sig, hvis man ikke vil stilles relativt dårligere end sine (regionale eller globale) modstandere. USA har af forskellige årsager svækket sin indflydelse i Mellemøsten, hvilket har været til fordel for Tyrkiet, Iran og Saudi Arabien. Fem regionale aktører er af betydning for borgerkrigens udfald, nemlig Iran, Tyrkiet, Hizbollah, Isamisk Stat og Saudi-Arabien, alt imens, som Schmidt fremhæver, Europa som sædvanlig glimrer ved sit fravær.

 

Bjørn Møllers kapitler er også læseværdige, blandt andet pga. hans forfriskende skarpe og ærlige tone. I det sidste kapitel, ”Konklusioner og perspektiver”, fremhæves det, at det ikke giver mening, at uddrive policy-anbefalinger fra bogen. Dette afholder dog ikke Møller fra at kritisere den danske tilgang til krigen: ”Ikke blot er vi (igen-igen) ikke parate til selv at løbe nogen nævneværdig risiko for at redde de ofre for krigen, hvis skæbne vi bryster os af at bekymre os så meget om, men vi nøjes med de ikke blot ineffektive, men også stort set risikofrie luftangreb. Vi er også udpræget uvillige til at tilbyde den forsvindende lille del af de flygtende syrere husly og ”en seng for natten” og slår knuder på os selv for at forhindre dem i at banke på vores døre og søge asyl..”(s. 219)

 

Bogens bidrag er færdigskrevet i januar 2015, og siden da er der sket to (måske) nævneværdige udviklinger: Iran og USA (i spidsen af flere nationer) har indgået en aftale om at begrænse Irans atomprogram, og Tyrkiet er nu aktivt gået ind i krigen mod Islamisk Stat. Netop disse to forhold er problemer, som løbende bliver beskrevet i bogen, som værende en forhindring for fred i Syrien. Om aftalen, som dog stadig let kan nå at blive forkastet i den amerikanske Kongres, kan være med til at tø det fastfrosne diplomati i Mellemøsten op, vil vise sig. Om den er tegn på, at Iran skifter politisk kurs i forhold til regionale konflikter og anliggender, vil jeg mene er tvivlsomt. Hvilken betydning Tyrkiets nye militære engagement mod IS får for konflikten ligger heller ikke klart. Det er dog sikkert, at der fra tyrkernes synspunkt også er andre problemer knyttet til konflikten, navnlig spørgsmålet om kurderne og forholdet til Iran. Mens Vesten bomber IS fra luften, mens forhandlingsforsøg løber ud i sandet, og stadig flere civile bliver dræbt, er Syrien ophørt med at eksistere, som Politiken skrev d. 14. august.[1] Al-Assad har indrømmet, at han ikke kan generobre landet, som nu er opdelt i områder under forskellige aktørers kontrol. Heraf styrer IS angiveligt størstedelen af Syrien, mens den syriske hær kontrollerer et område på størrelse med Danmark. I sandhed er situationen ikke blevet bedre siden vinteren, og den ser skam heller ikke ud til at blive det.

 

Alt i alt gør bogen som den lover – den giver overblik og svar på spørgsmål. Dog vil jeg fremhæve, at udgivelsen fra Forsvarsakademiet giver en bedre forklaring på krigens årsager og forløb, bl.a. fordi den sætter konflikten i et historisk perspektiv. Bøgerne minder meget om hinanden og behandler de samme emner – flere af forfatterne har skam også bidraget til begge udgivelser. Hvis man gerne vil have et overblik og en forståelse for konflikten i Syrien, kan begge bøger anbefales. Her er det dog værd at bemærke, at mens den fra DJØF koster 295 kr., kan man downloade Forsvarsakademiets gratis.[2]

 

Til slut skal det nævnes, at med en pris på 295 kr., forekommer det mig mærkværdigt, at det helt basale redaktørarbejde med at sikre fejlfri og ensartede referencer, litteraturlister, stavelsesformer og korrekt formaterede årstalsangivelser ikke er udført ordentligt. Dette bør seriens redaktører bestemt være opmærksomme på i fremtiden.

(Anmeldelsen er skrevet i aug. 2015).

 

 

Del: