Kapacitetsopbygning i Baltikum

Hensigten med artiklen er at flage den igangværende og sundt fremadskridende kapacitetsopbygning i Baltikum. Artiklen indeholder mine personlige observationer og vurderinger. Jeg afholder mig fra udredninger om enheders organisation og teknologi, og holder mig primært til landoperative forhold.

Foto: Forsvaret.dk

Som chef for 3. Jyske Brigade foretog jeg og min stab i 2004 nogle indledende arbejder der senere skulle føre til skabelsen af Danish Advisory And Training Staff. Opgaven blev at uddanne brigadechef, brigadestab og brigadestabskompagni i Estland, Letland og Litauen. Januar 2005 begyndte kapacitetsopbygningen med hovedkræfter fra netop 3. Jyske Brigade, inklusive ad hoc deltagende officerer af reserven samt nationale eksperter. 3. Jyske Brigades logo dannede grundstamme i et nyt, og brigadens artefakter smykker væggene i vort domicil.Kort om Estland, Letland og Litauen.

Med henblik på perspektivering hermed lidt om de tre lande. Som så mange andre er disse ramt af den finansielle og økonomiske krise. Estland har en befolkning på ca. 1,3 mio. og grundet krisen er der sket visse reduktioner i bl.a. offentlige lønninger. Landet sigter fortsat mod euroen i 2011. Som det eneste af de tre lande har Estland bevaret værnepligten. Forsvarsbudget (2009 og) 2010 ses fastholdt i er­kendelse af behovet for at fastholde et stærkt nationalt forsvar. Estlands i forhold til indbyggertallet høje internationale engagement fastholdes i missioner med hovedvægt på NATO. I Afghanistan et kompagni i Helmand under britisk kommando, i Kosovo blev for nylig en delingsværdi trukket hjem. I august 2009 blev 1. Estiske Infanteribrigade affilieret Danske Division.

Letland har en befolkning på ca. 2,3 mio. og har gennemført ned­skrivninger af statsbudgettet og andre finanspolitiske tiltag. Der er sket reduktioner i løn og pensioner samt visse afskedigelser af offentligt ansatte.

Forsvarsbudgettet 2009 er reduceret drastisk i forhold til oprindelige planer, og er af den lettiske forsvarschef karakteriseret som et ’overlevelsesbudget’. Rationaliseringer har bl.a. afstedkommet etablering af en Joint Staff, der også fungerer som hærkommando og derigennem som foresat for brigadeniveauet. Letlands internationale engagement fastholdes med ca. 180 soldater i Afghanistan overvejende som del af det norsk ledede PRT Maymaneh, men under amerikansk ledelse også kapacitetsopbygning overfor de afghanske sikkerhedsstyrker i Kunar provinsen. Senest har Letland udtrykt interesse for at affiliere Latvian Land Force Brigade til Danske Division. I skrivende stund (marts) beror sagen mig bekendt i det danske forsvarsministerium.

Litauen har en befolkning på ca. 3,6 mio. og har gennemført nedskrivninger af budgettet og andre finanspolitiske tiltag. Effekten heraf er p.t. svær at vurdere. Lønreduktioner mm. i det offentlige har fundet sted. Således er også forsvarsbudgettet reduceret. I 2009 var der politiske røster om at genindføre værnepligten. Forfatningsdomstolen afgjorde imidlertid, at suspenderingen af værnepligten ikke er forfatningsstridig, men heller ikke udelukker andre former for obligatorisk militærtjeneste. Litauens internationale, militære engagement er ca. 150 udsendt med hoved­vægt på ledelsen af PRT Chagcharan i Ghowr-provinsen i Afghanistan (hvori også indgår danske stabsofficerer). I 2007 blev Iron Wolf Brigaden affilieret til Danske Division.

Om Danish Advisory and Training Staff
Danish Advisory and Trainiong Staff er en national dansk NIV III myndighed og indledningen til mit direktiv til staben lyder: ”Generelt: Danish Advisory and Training Staff er til for at rådgive og støtte Estland, Letland og Litauen i udviklingen af primært deres landoperative kapaciteter. Det sker på baggrund af dialog og aftale…..”

Ud over mine baltiske allierede samarbejder jeg med Danske Division, Hærens Operative Kommando, Forsvarskommandoen (hvor jeg bl.a. henter min økonomiske ramme), samt Forsvarsministeriets 3. Afdeling.

Som nævnt i indledningen forventes Danish Advisory and Training Staff at opbygge brigadechef, brigadestab og hovedkvarterskompagni i hvert af de tre lande. Det har mine to forgængere i embedet og deres stabe arbejdet med siden 2005 og jeg siden 1. april 2009. Der er tale om en dynamisk proces - egentlig bliver vi aldrig færdige. Men det er næppe anderledes hjemme henset til personelle mangler, nyt personel i funktionerne, fornyet læring, træning, kurser, øvelser etc.

Ydermere spiller vi en accelererende rolle overfor brigadernes nationale foresatte, dvs. Land Force Command i Estland hhv. Litauen og Joint Command i Letland. Disse myndigheder forventes gradvis at skulle overtage dele af den rolle jeg spiller overfor brigaderne, bl.a. den overordnede øvelsesplanlægning for det kommende år. Ligeledes har vi en katalyserende virkning overfor de tre lande hvad angår deltagelse i hinandens aktiviteter. Dette sker gennem initiering af et byrdedelingsprincip for nationalt baserede specialistkurser der gennemføres på engelsk. Sådanne støttes af DATS og hjemlige myndigheder, hvis indsats koordineres af os.

Altså, Danish Advisory and Training Staff opbygger kapaciteter på flere niveauer spændende fra brigadechef til specialister på lavere trin i organisationerne. Gennem flere år har DATS samlet erfaring fra kapacitetsopbygning og nyttiggjort denne til i samarbejde med vore estiske, lettiske og litauiske kolleger at optimere kommende års aktiviteter. Et puslespil, ja, thi helheden skal synkroniseres med hvert lands nationale aktiviteter, vore samt Danske Divisions.

Ikke overraskende tager processen tid. Det blev forudset ved indgåelse af de oprindelige aftaler og er bekræftet af virkeligheden.

Endelig er jeg indlysende bevidst om de politiske facetter Danish Advisory and Training Staff rolle rummer. Som chef og Ældste Danske Officer ligger dansk integritet og anseelse mig konstant på sinde.

Vurdering
Sammen har de tre lande opstillet Den fællesbaltiske Bataljon i NATO Response Force (NRF) -regi. Dette arbejde bygger i vid udstrækning på den danske støtte der før DATS fandt sted til de tre landes kompagni- og bataljonsniveau gennem BALTBAT Training Team. Det er mit skøn, at de tre lande også fremover vil fortsætte dette samarbejde i takt med at den økonomiske krise forhåbentlig ebber ud.

På andet år forberedes en estisk-lettisk-litauisk øvelse ”Baltic Host” der indeholder host nation-, forstærknings- og solidaritetsaspekter. Øvelsen har medvirken fra en række NATO lande, herunder Danmark, incl. Danish Advisory and Training Staff i skikkelse af stabschefen.

Det er klart, at landene også rækker ud efter andre NATO lande end Danmark. Det konstateres ligeledes, at landene finder, at NATO bør vise større vilje til tilstedeværelse, herunder øvelsesvirksomhed i Baltikum. Som bekendt er det kun små 20 år siden landene genvandt deres frihed. Danish Advisory and Training Staff gør dagligt sit til at vise solidaritet med vore tre allierede. Vi er fysisk til stede i nationerne, samarbejder, træner, kommunikerer.

Fra min tid som brigadechef hhv. stabschef ved Danske Division kan jeg fastslå, at vor rolle er sammenlignelig med netop den som Danske Division løste i tidligere forlig. Via vore vel afprøvede aktiviteter: Studieperiode – Kortøvelse (MAPEX) – Recognosceringsøvelse (RECCEX), Computer Assisted Exercise, kurser mm. når vi også brigadernes underlagte førere på bataljons- og selvstændig underafdelingsniveau. Altså er der basis for, at brigaderne adopterer og benytter metoden på disse trin. Selvsagt arbejder Danish Advisory and Training Staff med NATO fremgangsmåder (GOP mv.) ”with a Danish flavour”. Med affilieringerne læner vi os i stigende grad op ad Danske Division, herunder dennes procedurer. Det hører med, at vi i alle aktiviteter bringer The Comprehensive Approach i spil.

De tre lande er ganske forskellige mht. kultur og national tradition. Uanset NATO tilhørsforholdet iagttages også forskelle i doktrin, teknologi og organisation. Dette betinger, at Danish Advisory and Training Staff for at behandle brigaderne ens må behandle dem forskelligt. Dette er en konstant og spændende udfordring.

Inden for det seneste års tid har DATS udviklet scenarier, ét for hvert land. Scenarierne er frembragt i en dialog med respektive Land Force Command eller tilsvarende og dækker hele det enkelte land, med tyngde på en multinational, baltisk division. Hele spektret er søgt tilstrækkeligt dækket, fra Joint Headquarters Directive, Land Component Command Directive via division til brigaden/brigaderne, der vil kunne anvende egne udviklede befalinger overfor bataljoner, kompagnier m.fl.

Landenes officersskoler har henvendt sig til mig med henblik på muligt samarbejde. Alle tre er i gang med skabelsen af brigadekurser, mindende om Videreuddannelse-I på Hærens Officersskole. Jeg har fundet det helt naturligt at være imødekommende. Således har jeg tilbudt officersskolerne at følge mine aktiviteter med respektive brigader, evt. at opstille ”skyggebrigader” samt at de frit kan anvende de ovennævnte scenarier.

Afslutning
Som allerede anført er de tre baltiske lande ramt – som så mange andre - af den globale finansielle og økonomiske krise. Denne har i 2009 bl.a. medført ned­skæringer i forsvarsbudgetterne, omstruktureringer samt reallønsnedgang for ansat personel. Efter flere år med stigende velstand og do. forsvarsbudgetter har dette gjort ondt såvel i praksis som mentalt. Man skal her erindre, at nationernes forsvar ses som en væsentlig del af den nationale stolthed, og som en forudsætning for den gensidige solidaritet med NATO.

Som medlemmer af EU og NATO opleves esterne, letterne og litauerne meget vestligt orienterede men samtidig åbne i mange andre retninger. Uanset mine samarbejdspartnere fra Estland, Letland og Litauen er militære eller civile er de professionelle, videbegærlige, samarbejdende og ydende.

Det er mit indtryk, at samarbejdet med vore allierede i Baltikum er åbent og konstruktivt. Jeg og mine folk føler, at der er brug for det vi gør, primært nemlig at opbygge brigadechefer, brigadestabe og brigadestabskompagnier. Vi har den glæde at få meget igen, såvel på det professionelle som på det interkulturelle plan. Dette undlader jeg ikke at fremhæve overfor mine baltiske allierede.

Danish Advisory and Training Staff rolle sammen med Danske Divisions burde åbne kanaler af samarbejde med danske myndigheder. En række sådanne er åbne og aktive, andre endnu ikke. Årsagerne er flere, herunder vel også, at der på den hjemlige bane er travlt med et nyt forlig og et forsvar i den rituelle dans om årsværkene.

I min optik er det for et scoop for Danmark, at den litauiske og den estiske brigade samt måske på sigt også den lettiske brigade er affilieret til Danske Division. Fire ”små nationer” viser sammenhold! Gerne så jeg, at de fire lande knyttede endnu tættere bånd. Mulighederne er legio, f.eks. skole- og kursusvirksomhed, fælles opstilling af enheder i internationale operationer samt fælles materielindkøb for blot at nævne nogle. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med kollegerne i Estland, Letland og Litauen. Kapacitetsopbygning er professionelt udfordrende og vurderes værdsat af samarbejdspartnerne. At det koster i tid og penge burde ikke komme som en overraskelse.

PDF med original udgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra: militaert_tidsskrift_139.argang_nr.2_2010.pdf

Litteraturliste

Del: