Kamp i bebyggede områder

Lederen af faggruppe Taktik på Hærens Officersskole, oberstløjtnant C.L.E.N.Ibh, gennemgår her problemerne i forbindelse med bykamp og peger på, at såvel det reglementariske grundlag for, som bestemmelserne for uddannelse i bykamp, bør tages op til nyvurdering.

 

Indledning 
De danske og holstenske landsdele må betegnes som tætbefolkede. Områder med byer og bymæssig bebyggelse udgør således en stedse større del af det pågældende territorium, der under ét kan benævnes som den danske hærs forudseelige operationsområde. Ifølge hidtil udarbejdede perspektivplaner forventes denne udvikling fortsat i de kommende årtier, selv om der råder nogen uenighed om urbaniseringens stigningstakt. Såvel på den jyske halvø som på Sjælland er der en klar tyngde i urbaniseringen i landsdelenes østlige del. Set fra et militært synspunkt må det erkendes, at mange af vore byer er placeret i - eller i tilslutning til - meget vitale nøgleområder. Denne erkendelse har betydning for planlægningen af forsvaret, uanset om der er tale om kystforsvar eller operationer i terrænet borte fra kysten. Byernes placering i dominerende terræn er som regel historisk betinget. Byområdernes karakter af nøgleområder forstærkes endvidere af, at også det moderne vejnets linieføring som regel går snævert om eller igennem byerne.

Hvorfor vil hykamp blive en nødvendighed?
Et fjendtligt hovedangreb mod dansk område må enten påregnes gennemført som et angreb over land frem mod landegrænsen, eller i forbindelse med en sølandsætning. De to angrebsmuligheder kan evt. kombineres. Et hovedangreb må i lyset af den stedfundne udvikling påregnes indledt med luftlandsætninger i vekslende dybde. Hvis fjenden gennem sådanne luftlandsætninger søger at sætte sig i besiddelse af vitale nøgleområder i dybden, vil en heldig imødegåelse af hovedangrebet over landegrænsen eller som sølandsætning i høj grad afhænge af, om det hurtigt vil lykkes at nedkæmpe disse luftlandsætninger og herved skabe forudsætning for at kunne forskyde mod og/eller manøvrere i det af fjenden valgte primære operationsområde. De fjendtlige luftlandsatte styrker vil naturligvis længst muligt søge at unddrage sig en nedkæmpelse, såfremt de bliver angrebet af overlegne, primært pansrede styrker. I langt de fleste tilfælde vil en luftlandsat styrke bedst og længst kunne unddrage sig nedkæmpelse ved midlertidigt at trække sig ind i et bebygget område, hvorfra den ofte tillige kan beherske, hele eller dele af det nøgleterræn, der var målet for luftlandsætningen. Er de luftlandsatte styrker motoriserede, vil de tillige udgøre en permanent trussel om udbrud, efter at de har trukket sig ind i bebyggelsen. Sådanne styrker må derfor hurtigst muligt nedkæmpes, således at kræfterne kan samles om en imødegåelse af det fjendtlige hovedangreb. Nedkæmpelsen kan kun ske gennem en beslutsom offensiv indsats, der altså må forudses at blive et angreb i bebygget område. Kystforsvar i de primære invasionsområder, såvel på Sjælland som langs den jyske halvøs østvendte kyster, vil over lange kyststrækninger være identisk med forsvar i bebyggede områder. Alt peger således i retning af, at kamp i bebyggede områder - angreb såvel som forsvar - ikke vil blive undtagelsen, men en uomgængelig kendsgerning i forbindelse med de indledende kamphandlinger inden for hærens primære operationsområde.
 
Taktiske principper og kampteknik
Kamp i bebyggede områder gennemføres i hovedsagen efter samme taktiske principper, som foreskrevet for kamp i almindelighed. De særlige forhold, der adskiller bebyggelse fra åbent terræn, har imidlertid en afgørende indflydelse på kampens vilkår. De ændrede vilkår præger i særlig grad de små leds optræden, idet der her stiUes krav om en ganske særlig kampteknik, der skal beherskes af enkeltmand og være samarbejdet til kampeksercits inden for gruppe, deling og kompagni. Under bykamp kan hverken brigade eller kampbataljon påregne at have større mulighed for at gribe afgørende ind i kampens føring, når først denne er indledt. Det er derfor brigadens og bataljonens væsentligste opgave at prioritere og tildele kampstøtte og faglig støtte til de kampteams, der primært udgøres af de forstærkede infanterikompagnier. Tyngden i føringen vil under kampen ligge på gruppe- og delingsniveau, hvilket er en anden væsentlig forskel fra kamp i åbent terræn.
 
Det reglementariske grundlag
Den nødvendige kampteknik og kampeksercits må naturligvis indlæres/ indøves på grundlag af reglementariske bestemmelser. Disse bestemmelser bør primært fremgå af serien »Felttjeneste for enkeltmand« samt gruppe-, delings-og kompagnireglementer. Ved udarbejdelse af reglementer er det normalt hensigtsmæssigt at begynde med feltreglementet, for derefter at lade direktiverne herfra forplante sig nedad i form af nødvendige anvisninger i bataljonreglement, kompagnireglement etc. Når det drejer sig om reglementariske bestemmelser og anvisninger for kamp i byer og bymæssig bebyggelse kunne der være grund til at gøre en undtagelse og begynde reglementsskrivningen nedefra. Dels fordi det aktuelle behov for reglementariske bestemmelser og anvisninger er størst på det lave niveau, og dels fordi reglementariske forskrifter vedrørende dette emne på bataljons- og højere niveau kan begrænses til korte, supplerende afsnit til de enkelte kampformer/kampmåder. Det er i denne forbindelse opmuntrende, at udarbejdelsen af det reglementariske grundlag for kamp i byer og bymæssig bebyggelse i den nærmeste fremtid synes at ville blive prioriteret højere end hidtil.
 
Uddannelsesbestemmelser
Såfremt Danmark skulle blive angrebet, må en væsentlig del af de indledende operationer påregnes at kunne komme til at foregå i eller i tilslutning til områder med bymæssig bebyggelse. Hertil kan yderligere føjes, at en del af vore flyvepladser samt de fleste større havne langs vore kyster er placeret i snæver tilknytning til de bysamfund, de betjener, eller som de danner forudsætning for. Både havne og flyvepladser må vurderes at være potentielle indledningsvise mål for en fjendtlig luftlandsætning. Ingen af vore kamp- og kampstøtteenheder kan således på vmder- afdelings- og lavere niveau fraskrives behovet for en effektiv uddannelse i kamp i bebygget område. Det skal ikke her diskuteres, om behovet for denne uddannelse er størst i stående styrke (STS) eller ved enheder af uddannelsesstyrken (UDS). Behovet er efter min opfattelse lige stort, og i hvert fald ikke mindre i UDS, der danner baggrund for hovedparten af vore mobiliseringsenheder. Netop vore mobiliseringsenheder har i særlig grad opgaver at forudse i områder med bymæssig bebyggelse. I HRN BBU UDS/KA nævnes detaljeret under enhedsuddannelsens indhold for MOTINFKMP (og PNINFKMP), at basiskravene skal omfatte BSO, marcher samt vore tre kampmåder. Om bykamp hedder det afslutningsvis: »KMP skal kunne de ovenfor nævnte kampmåder m.v. i bebygget område«.
 
Tilsvarende skal MOTINFDEL kunne gennemføre »angreb på og selvstændig rensning af blokbebyggelse samt kamp fra en stilling i bebygget område«. MOTINFGRP skal kunne gennemføre »storm på og rensning af hus samt kunne indrette et hus til forsvar«. For alle tre niveauer kan BBUens anvisninger opfattes således, at enhedsuddannelsen primært skal gennemføres i åbent teræn (terræn uden sammenhængende bebyggelse), og hvis tiden og forholdene tillader det, skal denne uddannelse suppleres med bl.a. uddannelse i bykamp. Ingen af de eksempelvise enhedsskydninger, der skal gennemføres, har særligt sigte på uddannelse i bykamp. Uddannelsestiden for vore værnepligtige er imidlertid så kort, at rpan erfaringsmæssigt ikke kan nå at gennemføre en uddannelse, der omfattér kamp i alle miljøer. Skal uddannelsesenhederne bibringes en effektiv uddannelse i bykamp, må der ske en omprioritering, der tilgodeser behovet for denne uddannelse. Ser vi på HRN BBU STS/KA under ENHUDD/PNINFKMP/-DEL/- GRP (gælder tillige tilsvarende MOTINF-enheder), så henføres kamp i bebygget område her under periodeuddannelsen. Kravene til periode- uddannelsen for de tre niveauer er i øvrigt identiske med de føromtalte krav til de tilsvarende enheder i uddannelsesstyrken. På baggrund af brigadernes og bataljonernes uddannelsesdirektiver skulle der således være belæg for at antage, at infanterikompagnieme m.fl. i STS inden for en 24 mdr. periode gennemfører uddannelse i bykamp. Man kan være uenig i prioriteringen af enhedsuddannelsen i bykamp i HRN BBU. BBUens emneområder må dog vurderes som meget relevante og repræsenterende en stort set tilfredsstillende målsætning, forudsat uddannelsen kan gennemføres som foreskrevet.
 
Her løber vi ind i problemet vedrørende egnede uddannelsesfaciliteter til enhedsuddannelse på kompagni- og delingsniveau. Den nødvendige kampteknik og kampeksercits kan ikke erhverves gennem teorilektioner og film eller ved øvelser på terrænbord, men kun gennem praktisk øvelsesvirksomhed i bebyggelse, der svarer til BBUens mål og indhold. Findes der ikke udvej for etablering af mindst én egnet »nærkampby« i hver af landsdelene, kommer vi aldrig videre end til den beskedne uddannelse, der stopper ved det mere eller mindre faldefærdige »nærkamphus, der trods alt endnu findes på de fleste af vore øvelsespladser. Der har været stillet forslag om at indrette og udnytte nedlagte kaserner (lejre) til dette formål. Tanken er nærliggende, og burde, inden den helt skrinlægges, analyseres og overvejes nøjere set ud fra en mere operativ synsvinkel, end det hidtil har været tilfældet.
 
Forslag til overvejelse
Efterfølgende forslag skal vurderes i lyset af, at en soldat, der er uddannet til kamp i bebygget område, tillige umiddelbart kan anvendes til kamp i åbent terræn, hvorimod det modsatte ikke er tilfældet.
a. Udarbejdelse af det reglementariske grundlag for uddannelse i bykamp fremskyndes, og prioriteten lægges på følgende publikationer:
- Felttjeneste for enkeltmand.
- Infanterigruppen.
- Infanteridelingen.
- Infanterikompagniet (I dette reglement optages endvidere retningslinier for samarbejde med direkte skydende støttevåben (KVG, artilleripjecer m.fl.)).
 
b. I HRN BBU UDS/KA og STS/KA ændres bestemmelserne for enkeltmandsuddannelsen, således at kamp og optræden i et bymiljø bliver det grundlæggende.
 
c. I HRN BBU UDS/KA og STS/KA omprioriteres enhedsuddannelsen på GRP-, DEL- og KMP-niveau, således at kamp i bebygget område ændres fra periodeuddannelse til basiskrav. Enhedsskydningeme ændres og tilpasses tilsvarende.
 
d. Uddannelsesfaciliteter til indøvelse af bykamp opprioriteres, og der etableres et træningscenter inden for hver Landsdelkommando, hvor UAFD(+) kan øve kamp i by og bymæssig bebyggelse.
 
e. Organisation og udrustning af vore infanterikompagnier (eller visse af disse kompagnier) revurderes med henblik på særlig egnethed til bykamp. Der gennemføres endvidere en analyse af normalbehold- ningemes sammensætning, primært f.s.v.a. ammunition. Ammunitionsbeholdningeme synes i øjeblikket sammensat primært med henblik på kamp i åbent terræn.
 
Afslutning
Planer for vore enheders anvendelse i krig eksisterer. Kompagni- og bataljonschefer m.fl. gennemfører et stort planlægningsarbejde for at kunne leve op til disse planer. Det må i denne forbindelse vække bekymring, når de designerede chefer - herunder mange reserveofficerer - må konstatere, at fredsuddannelsen og krigsopgaveme ikke harmonerer. Der vil i de fleste tiKælde kunne rådes bod herpå ved at ofre uddannelsen i bykamp større opmærksomhed, idet vore enheders generelle anvendelighed herved vil blive forøget væsentligt set i relation til de mulige/forudsete opgaver. De i denne artikel anførte forslag kan af mange praktiske og økonomiske grunde ikke gennemføres fra den ene dag til den anden, men ethvert skridt i den anførte retning vil bøde på manglerne. Winston Churchill sagde engang: »Very fine arguments are always given for doing nothing«. En tilsvarende utålmodig bemærkning kan man naturligvis forfalde til, når det drejer sig om bykampproblematik, der som bekendt ikke er af ny dato. Kamp i bebyggede områder giver normalt den svage part en række notoriske fordele. Alene dette burde sikre, at der bliver gjort noget ved problemet. 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_113_aargang_jan.pdf

Litteraturliste

Del: