Hvad er krig og fred i dag?

Forfatter: Professor Mikkel Vedby Rasmussen

Forlag: Informations Forlag
Diverse: 79 sider; 2017; Pris: 49,95 (Trykt), 35,00 (E-bog)

 

Anmelder: Lars Cramer-Larsen

Bogen udgives i serien ’Moderne Ideer’, der beskæftiger sig med vor tids udfordringer, herunder: flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse og mere. Hvordan forholder vi os til udfordringerne? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes? Bogens tema behandler begreberne krig og fred i dag, og bygges op over fire dele, hvor forfatteren gennem en række empiriske analyser, afdækker krigens nye former og indhold.  

Forfatteren indleder bogen ved nærmest retorisk at konstatere; at spørgsmålet ”Er freden forbi? forudsætter at verden i et længere stykke tid har været fredelig, og at den præmis i virkeligheden er problemet. Freden er ikke forbi, den har simpelthen aldrig været der” (side 10). Forfatteren sætter tillige scenen med at fremsætte endnu en præmis; ”at det måske er forventningen om, at verden engang kan blive helt fredelig og fri, hvis blot endnu en krig bliver kæmpet i demokratiets og den mellemfolkelige fred og sikkerheds navn, der er problemet” (side 10). Altså, har vi mennesker i virkeligheden en realistisk forestilling og ikke mindst forståelse, af den verden som omgiver os?

Lad det være sagt med det samme; det er absolut både en relevant og læseværdig bog. Forfatteren tager i et letforståeligt sprog og på en overskuelig måde læseren igennem udviklingen i de konflikter og krige, som har præget verden siden afslutningen på Anden Verdenskrig. Forfatteren præciserer i sine empiriske analyser tydeligt, at krig mellem stater, som er ulovliggjort i FN-pagten, er minimeret siden 1945, men pointerer også klart, at det er vores erkendelse af krigen og dens midler, som trænger til et alvorligt realisme-tjek. For uden for vestens trygge rammer, har krig og konflikt været dagens orden, hvor selvsamme vesten i stor stil har været indblandet, både med og uden folkeretligt mandat fra FN’s Sikkerhedsråd.

En central og vigtig pointe i bogen er, hvor forfatteren i bogens fjerde del ”Efterord” pointerer, hvad begrebet ’fred’ egentlig betyder, herunder ikke mindst, hvad fred betyder i vesten, set i forhold til freden som den opleves i tredje verdenslande. Ganske rammende er derfor pointen; ”Freden er Satans værk for IS-krigeren i Syrien, som ønsker at kaste sit land og sin person ind i en krig, som skal rense både Syrien og ham selv i forberedelsen til paradis” (side 74). Implicit i denne præmis ligger der vel en erkendelse af det faktum, at krigen for at opnå politiske mål kan minimeres eller begrænses, mens det i langt større grad er vanskeligt at udkæmpe krigen for at skabe tryghed og velstand. For hvordan opnår man freden over for en modstander som IS-krigeren, på andre måder end at nedkæmpe ham militært?

Bogens helt klart stærkeste budskab fremkommer ubetinget i det meste af tredje del: ”Ny krig, ny realisme”, hvor forfatteren tager læseren igennem føromtalte realisme-tjek. Her analyseres fænomener såsom ’hybrid krig’, ’proxy krig’, anvendelsen af robotter, urbanisering, bekæmpelse af terrorisme, samt ikke mindst anvendelsen af atomvåben som middel til afskrækkelse. Eller man skulle måske rettelig sige: ’atomvåbenet, som ikke længere kan afskrække’. Dette underbygger forfatteren blandt andet i afsnittet; ”Frygt og realisme i en ny tid”, hvor der argumenteres for, at den teknologiske udvikling i dag har muliggjort konflikter, som atomvåben ikke nødvendigvis afskrækker, fordi parterne i en krig nu har teknologien og viljen til, at føre kampen ind i andre domæner end det fysiske.

Bogens eneste svaghed er, at forfatteren til sidst i tredje del desværre synes mere at moralisere snarere end at konkludere på en ellers gennemført fremragende analyse. Med det afsluttende budskab; ”Ved at identificere reelle trusler og reelt gøre noget ved dem, vil politikerne genvinde meget af den troværdighed, som er gået tabt i at forfølge abstrakte mål og værdier på det sikkerhedspolitiske område” (side 69), sidder læseren tilbage med oplevelsen af, at der kan ligge et gemt budskab, som i øvrigt er bogen uvedkommende. Den står fint med sit budskab uden denne konstatering.  

           

 

Del: