Hærens taktiske efterretningstjeneste - Et forsømt område og hvorfor?

Major R B. Jensen, der er chef for E-sektionen ved 2 SBDE, gennemgår her nogle af problemområderne inden for taktisk efterretningstjeneste og lægger op til en debat om dette sagsområde. Efter normarunder- afdelingstjeneste og tjeneste som OO/EO ved en bataljon i kamptropperne samt tjeneste på Cypern og i en militærdistriktsstab har majoren i en periode på 3 år været forsøgsleder på Hærens Kamp skole, og herunder gennemført forsøg med relation til taktisk efterretningstjeneste. I samme periode har majoren været medlem af Studiegruppen for Taktisk Efterretningstjeneste.
 
1. Påstand
Der findes ingen samordnet, velstruktureret Taktisk Efterretningstjeneste inden for Hæren. Der er specielt store problemer inden for
- uddannelse og anvendelse af personel i Stabsområde-E, og
- bearbejdning af emner i relation til truslen.
 
2. Beskrivelse af systemet
Før en egentlig beskrivelse af problemerne, vil jeg med udgangspunkt i figur 1 kort omtale TAK-E-systemet i Hæren og relaterede myndigheder. FE er placeret i toppen, og dennes opgave »må være« at indhente og bearbejde alle de for Hæren nødvendige data om de af de potentielle modstanderes militære systemer, der kan få indflydelse på Hærens kamp. Spørgsmålet er bare, hvem der på Hærens vegne formulerer disse opgaver. Hvis vi ser på venstre del af toppen i figuren - FKO - vil man se, at det ikke klart fremgår, at der er SBH/TAK-E, eller sagt på en anden måde, det kan ikke læses ud af stillingsbeskrivelseme. Som nederste del af figuren er operative myndigheder, skoler og studiegrupper angivet med deres respektive »TAK-E indhold«.
 
 
3 . Beskrivelse af problemområderne
a. Uddannelse og anvendelse af TAK-E-personel
Uddannelsen af officerer i TAK-E foregår dels som basisuddannelse på HO og følges op ved de obligatoriske kurser på FAK; den vigtigste uddannelse foregår dog på HSPS, hvor der er to basiskurser, et på AFD-niveau og et på BDE-, RGN-niveau. Da der anvendes specielt mange reserveofficerer inden for TAK-E, burde der være opfriskningskurser for disse; kurserne kunne struktureres således, at alle E-officerer kunne anvende dem til genopfriskning - ajourføring. Det bør også nævnes, at der ikke findes nogen højere stabsuddannelse inden for Stabsområde-E.
 
Hvorledes anvendes E-officererne så?
- På BDE, RGN og højere niveauer i normale 4-årige beordrings- perioder (CH/E/ELK dog undtaget), hvilket må siges at være rimeligt. Da der ikke findes en egentlig E-stabslinie vil E-officerer på de højeste niveauer i de tilfælde jeg kender til være i TAK-E- funktion for første gang, når de tiltræder stillingen som f.eks. CH/E/LK eller DIV.
- På AFD-niveau, hvor der ved kamptroppeme kun er en tjenstgørende OO/EO, er situationen katastrofal. Der kan være 2-3 forskellige OO/EO’er i en AFD i løbet af 1 år, og det er vist ikke nødvendigt at beskrive følgerne over for læserne; blot skal man erindre sig, at stillingen er benævnt OO/EO, og denne har ansvaret for TAK-E-uddannelsen af en hel AFD.
- For UAFD-niveauet skal det blot nævnes, at CH rolle i TAK-E- uddannelsen ikke er velbeskrevet.
 
b. Bearbejdning af emner i relation til truslen
Dette problemområde er meget vanskeligt at beskrive, da der ikke findes nogen tydelig fremgangsmåde eller styring i Hærens regi. Jeg synes, det er meget betænkeligt, især set i lyset af vort tidsmæssigt meget høje beredskab, at vi ikke har et TAK-system, der forholdsvis hvirtigt kan identificere væsentlige trusselsproblemer, behandle dem, og sammen med O-folkene (Stabe og skoler) konstruere de nødvendige forholdsregler.
 
Jeg vil belyse problemet med 2 eksempler:
- Som forsøgsleder på Hærens Kampskole gennemførte jeg, tilskyndet af en SBH/TAK, et forsøg, der skulle af- eller bekræfte et af vore væsentlige våbensystemers anvendelighed over for en potentiel modstanders modsvarende systemer. Forsøget gennemførtes 11 år efter truslens fremkomst, og resultatet var negativt i relation til vort system.
- I skrivende stund er der ikke taget stilling til modforholdsregler over for et primært våbensystem hos den potentielle hovedmodstander; dette system har været en stadig stigende trussel i 7 år.
 
Om det tilsvarende gør sig gældende inden for modforholdsregler over for ændringer i taktiske fremgangsmåder vil jeg afholde mig fra at kommentere. 
 
4. Årsagerne
Som anført i ovennævnte punkt vil det være meget vanskeligt at finde frem til de egentlige årsager til problemerne inden for Hærens TAK-E. Jeg vil prøve at give nogle bud. Truslen vurderes som noget abstrakt, vi ved den eksisterer, men vi tager kun stilling til den efterhånden som en eller anden ukoordineret producerer noget, der ikke lader sig tilbagevise. TAK-E producerer ikke - som øvelsesplanlæggere, ressourcestyrings- folk, U-teknologer o.a. - noget håndgribeligt, noget umiddelbart resultat- givende. Resultatet ses først, hvis krigen kommer. Der mangler et opgaveformulerende, koordinerende og resultatkontrollerende organ, evt, fælles for hele Hærens område. Da Hæren specielt i operativ henseende ikke har nogen egentlig ledelse, er det logisk, at et sådant organ (E-stab) ikke eksisterer. At OO/EO ved AFD ikke er i stillingen i længere perioder eller stillingen måske er ubesat, må ene og alene skyldes en meget lav prioritering af TAK-E ved de primære kampenheder. Hvis der fandtes en E-stabslinie ville TAK-E-systemet som sådant næppe være så generelt forsømt.
 
5. Muligheder for forbedring af TAK-E-systemet
I det foregående er mulighederne for forbedring af TAK-E-personellets uddannelse og karriere berørt; denne del af problemet lader sig hok forholdsvis let løse. Derimod er det nok en vanskelig opgave at løse de strukturelle problemer med den placering Hæren har i Forsvarets øverste ledelse.
 
Der bør oprettes en særlig Hær E-stab med følgende hovedopgaver:
- På baggrund af egne ønsker samt ønsker fra FKO incl. IFH, HJV, HRN skoler. Studiegrupper, Operative KDO, at anmode FE om løsning af specifikke indhentnings- og bearbejdningsopgaver.
- Følge trusselsudviklingen og koordinere sagsbehandlingen vedrørende modforholdsregler ved skoler og operative KDO såvel inden for våbensystemer som for operationer.
- På IFH vegne være direktivgivende for TAK-E-uddannelsen inden for Hæren.
 
Hvor skal denne stab eller sektion så placeres? Det ville være logisk at placere den under IFH, da alle skolerne (som er reglementskrivende) er underlagt denne. Dette ville imidlertid stride imod FKO-systemet. En anden mulighed ville være at placere SEK som en selvstændig SEK i FKO i lighed med LTP eller DATA, men med hovedrelation til IFH (stør stebrugeren). Den tredie mulighed ville være at placere den i FE; den mulighed vil jeg dog ikke anse som værende praktisk, set med Hærens øjne. Som et sidste forslag til forbedring, kunne jeg tænke mig, at der hvert år blev afholdt en TAK-E-konference af en uges varighed.
 
Formål og tidsinddeling kunne f.eks. se således ud:
- En dag orientering om status for de operative chefer m.fl.
- To dages orientering af E-officerer på forskellige niveauer.
- To dage som problembehandlingskonference for E- og O-officerer på BDE og højere niveauer.
 
6. Afslutning
Jeg har med dette korte indlæg søgt at beskrive nogle af TAK-E-områdets problemer og forslag til løsninger. Jeg håber, at jeg har lagt op til debat om dette vigtige sagsområde, der efter min vurdering er meget forsømt i Hæren og derfor må forbedres. 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
 
 
 
 
 
 

 

Litteraturliste

Del: