Forsvarskommandobestemmelse - LOGISTIK

Major W. Andersen, der er lærer i faglig tjeneste ved Forsvarsakademiet, anmelder her en ny publikation fra Forsvarskommandoen.

Med fordeling i begrænset antal har Forsvarskommandoen i slutningen af januar udsendt Forsvarskommandobestemmelse Logistik. Da der er tale om en nyskabelse i den militære publikationsserie, kunne der være anledning til at knytte et par kommentarer hertil, for at en bredere kreds derved kunne få kendskab til og udbytte af de nye bestemmelser. Det kan oplyses, at det er hensigten, når bestemmelsen har været i kraft i nogen tid, at udbygge den og udsende den i et større antal.
Baggrunden for udsendelsen af bestemmelsen er, at Forsvarschefen ved Forsvarskommandoens etablering i 1970 overtog »ansvaret for de under forsvarskommandoen hørende myndigheders forvaltning m.v. af materiel, bygninger og anlæg samt logistikplanlægning«. (KFF A 81 af 28/9 1970). Samtidig blev væmsstabenes materielafdelinger nedlagt og deres funktion overført til Forsvarsstaben. Værnenes hidtidige ansvar for logistikken var herved overført til værnsfælles planlægning i Forsvarskommandoen. Den udsendte bestemmelse har til formål at fastlægge grundprincipperne for dansk militær logistik samt angive hovedretningslinierne for den logistiske virksomhed i forsvaret. Det understreges allerede indledningsvis i bestemmelsens legaliseringsskrivelse, at der er tale om en overordnet publikation, som skal følges op af værnsspecifikke bestemmelser og instrukser. Bestemmelsen er opdelt i ni afsnit, et generelt samt et for hver af tjenestegrenene: Forsyningstjeneste, vedligeholdelsestjeneste, transporttjeneste, sanitetstjeneste, konstruktionstjeneste, personeltjeneste, varetagelse af civile anliggender samt penge- og regnskabstjeneste. I det indledende generelle afsnit fastsættes følgende definition på logistik:

»Logistik er den militære virksomhed, der skal tilvejebringe og opretholde de materielle, personelle og økonomiske ressourcer, herunder tjenesteydelser, som er nødvendige for operationernes gennemførelse, og som skal sikre den bedst mulige udnyttelse af sådanne ressourcer«.

I denne meget rummelige definition på logistik finder man en forskel fra NATO-definitionen, idet den danske definition medregner personel, civile anliggender og økonomi. Sagt med andre ord: Den del af forsvarets virksomhed, der ikke er operationer eller efterretningstjeneste, er logistik. Definitionen svarer derved i store træk til hærens definition på »Faglig tjeneste” - blot på et højere niveau.

Efter at logistikbegrebet er defineret, redegøres for logistikkens principper, idet samhørigheden mellem krigens almene principper og de logistiske principper understreges. Som logistiske principper er følgende anført:
Målet: Operationernes opretholdelse.
Samhørighed: Samspillet mellem operationer og logistik.
Koordination: Tilpasningen mellem mål og midler.
Integration: Det indbyrdes afhængighedsforhold mellem logistikkens tjenestegrene.
Fleksibilitet: Tilpasning til situationen.
Kontrol: Systemkontrol og målkontrol.
Tyngde: Bedst mulig udnyttelse af de samlede (og måske knappe) ressourcer.
Økonomi: Ressourcernes korrekte udnyttelse under iagttagelse af øvrige principper.
Enkelhed: Enkelhed i organisation og systemer.
Sikkerhed: Sikkerhed for ressourcernes tilstedeværelse og udnyttelse.

Efter denne gennemgang af principperne beskrives ledelsessystemet på tre niveauer: Forsvarskommandoniveau, Forsvarskommandoens dispositionsenheders niveau og udførelsesniveau. Forsvarskommandoen styrer som overordnet kommandomyndighed forsvarets logistiske virksomhed efter management by exception-princippet (oversat ledelse efter undtagelses- princippet), medens ledelse og udførelse er delegeret til dispositionsenhederne bl.a. på grund af forskellen i værnenes operationsmiljø. Efter en beskrivelse af relationerne mellem nationale og allierede kommandomyndigheder afsluttes det generelle afsnit med en omtale af den logistiske styrings- og kontrolfunktion. Om de efterfølgende afsnit om de enkelte tjenestegrene kan det generelt siges, at de er redigeret efter samme mønster, hvilket letter tilegnelsen af indholdet.

Afsnittene indledes med en definition af den pågældende tjenestegren samt andre definitioner i tilknytning hertil. Dernæst redegøres for tjenestegrenens niveaudeling samt dens funktioner opdelt efter skemaet: Planlægning, beredskab, iværksættelse og udførelse samt kontrol. Efter denne introduktion til afsnittet følger en beskrivelse af tjenestegrenens principper, hvorefter omtales ledelse og procedurer. I nødvendigt omfang findes efter hvert afsnit et antal bilag med beskrivelse af forhold, for hvilke detaljerede bestemmelser er fundet nødvendige. Da det ville føre for vidt at gå i detaljer med de enkelte tjenestegrens- afsnit, skal her kun som et eksempel på noget nyt fremhæves introduktionen af begrebet krigsbeholdninger (normalbeholdning plus krigsreserve) samt fastsættelse af enhedsprioritetskoder for hærens enheder.

Afsnittene 7, 8 og 9 om henholdsvis personeltjeneste, varetagelse af civile anliggender samt penge- og regnskabstjeneste er endnu ikke udarbejdede, men vil forhåbentlig komme med i den endelige udgave af bestemmelsen. Bestemmelsen afsluttedes med en meget fyldig og nyttig terminologi- og definitions o v ers igt. Med udsendelse af denne bestemmelse er det principielle og værnsfælles grundlag for forsvarets logistiske virksomhed blevet publiceret. Den vil nødvenddigøre terminologiske og også visse organisatoriske ændringer i værnene; men dette må anses som mindre væsentligt i forhold til den fordel, der ligger i ensartede systemer og procedurer i hele forsvaret. Forsvarskommandobestemmelse Logistik kan med god ret betegnes som et nyt værdifuldt bidrag til, at værnenes begrænsede ressourcer fremover kan blive anvendt med større samlet udbytte, end det hidtil har været tilfældet.

 

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_102_aargang_apr.pdf

Litteraturliste

Del: