Forsvarets Forskningstjeneste, dens opgaver og arbejde

Chefen for Forsvarets Forskningstjeneste, civilingeniør V. Gunteb berg, redegør her for baggrunden for forskningstjenestens oprettelse og for dens virksomhed.
 
Indledning
Forsvarets Forskningstjeneste, FOFT, har nu eksisteret i ca. 3 år, og jeg har været chef for den i godt 2 år. Jeg finder derfor tiden inde til at redegøre for de overvejelser, der er gjort vedrørende de nærmere detailler i denne tjenestes arbejdsopgaver, størrelse, organisation m.v. Disse overvejelser er nu i alt væsentligt blevet accepteret og danner nu grundlaget for FOFT’s arbejde.
Jeg har valgt at fremlægge disse overvejelser som personlige betragtninger. Herigennem har jeg søgt at gøre mig uafhængig af de detailler af mere praktisk art, som et sådant arbejde, udført over ca. 2 år, vil være belastet med. Endvidere mener jeg bedre at kunne give et sammenhængende billede af militær forsknings muligheder her i landet. Dette billede, håber jeg, vil kunne give en bedre forståelse af FOFT og dermed bidrage til en effektivere debat om dens fremtid.
Med dette personlige præg vil jeg på ingen måde hævde, at de efterfølgende betragtninger kun er min egen fortjeneste. De er udviklet i nært samarbejde med egne medarbejdere, ved drøftelser i FFR og med officerer i FKO m.v., og jeg er mange af disse megen tak skyldig for inspiration, korrektion etc.
 
Generelt om militær forskning
I almindelighed forstår man ved »at forske« at skabe ny viden. Når FOFT fx. bestemmer den infrarøde udstråling fra en kampvogn, kan denne bestemmelse således kaldes forskning (for så vidt udstrålingen ikke var kendt (her i landet) i forvejen). Det er imidlertid almindeligt at stille supplerende krav til begrebet »at forske«. Normalt kræves, at den ny viden stilles i en vis systematisk (fx. årsags-) sammenhæng til anden viden (fx. via formler o.lign.), samt at resultaterne offentliggøres på en sådan måde, at deres »rigtighed« og deres »nyhed« kan kontrolleres.
Især dette sidste krav stiller den militære forskning anderledes end den civile. Dels den mulige klassifikation af forskningen, dels det forhold, at den militære bruger af forskningen ikke har ekspertise (eller tid) til at kontrollere forskningen, stiller den militære forskning over for et krav om intern selvkontrol til erstatning for offentliggørelseskravet. Denne selvkontrol kan basere sig på en udstrakt betænkningsudarbejdelse, hvori »state of the art« analyseres og egen forsknings bidrag søges vurderet. Der nævnes ofte forskellige inddelinger af forskning: fri og bunden forskning samt grundforskning, anvendt forskning og udvikling. De sidstnævnte tre anvendes især inden for dansk forskning, og selv om de søges defineret, er der dog mange muligheder for fortolkninger, overgange m.v. Selv er jeg tiltalt af den i det svenske forsvar anvendte inddeling: kund- skabsopbyggende og projektorienteret forskning. FOFT’s forskning har for øjeblikket en klar overvægt af kundskabsopbyggende forskning uden direkte tilknytning til et militært projekt (selv om denne forskning er bevidst styret mod løsning af skønnede fremtidige problemstillinger), og fremtiden vil nok vise nogen reduktion af denne forskningstype, selv om den fortsat vil være fremherskende, se senere.
Det må bemærkes, at denne terminologi intet har at gøre med, at al FOFT’s forskning i dag styres i projekter, selv om den er kundskabsopbyggende.
 
Historie
Dette afsnit er gjort meget kort ved kun at lægge vægt på det, jeg har kunnet udmønte i erfaringer for anvendelse fremover. Mange personer med detaillerede erfaringer fra tidligere arbejde under FFR vil måske finde dette for ensidigt, men til denne artikels formål må det være nok. Forsvarets Forskningsråd, FFR, oprettedes i 1952 til at varetage forsvarets interesser vedrørende forskning. Rådet var sammensat af officerer og sådanne videnskabsmænd, der især repræsenterede de områder, hvor forskning skønnedes at have militær interesse. Rådet skulle kanalisere forskningsresultater til forsvaret og initiere sådan forskning, som måtte være påkrævet. Denne tænktes henlagt til eksisterende civile laboratorier m.v. ved kontrakt, og baggrundstanken var, at kun herigennem kunne dygtigt personel bringes ind i arbejdet.
Imidlertid kan man vist fra de første års virke drage fig. erfaringer: Der blev aldrig stillet så mange penge til rådighed, at det var muligt at skabe kontinuitet i systemet.
Samarbejdet forsker-militær bruger glippede. Dér hvor den civile forsker ønskede at stoppe (fordi problemerne måske blev for teknologiske) havde den militære bruger ikke mulighed for at fortsætte, og forskningsresultaterne kunne ikke nyttiggøres.
Inden for dansk civil videnskab var en række af de discipliner, der havde primær militær interesse (fx. operationsanalyse, optisk/infrarød forskning, hydroakustik), ikke repræsenteret overhovedet. Allerede fra 1957 forsøgte man at råde bod på nogle af disse mangler ved at opbygge et sekretariat, som kunne lette samarbejdet forsker-bruger samt udføre sådan forskning, som ikke kunne placeres andetsteds. Dog var størrelsen klart underkritisk, ligesom organisationsformen måtte betragtes som en nødløsning. Derfor begyndte de første forslag om oprettelse af et egl. militært forskningsinstitut at dukke op ca. 1962.
Imidlertid var den militære interesse for forskning meget beskeden i denne periode. Man regnede med en klar arbejdsfordeling i NATO: Frontnationerne skulle opretholde et højt beredskab og modtage våbenhjælp fra de bagyedliggende (sp. USA); øjeblikkets problemer skulle prioriteres højere end langsigtet planlægning m.v. Først efter våben- hjælpens ophør og forsøg på den mere langsigtede planlægning, som egen investering i materiel m.v. tvang til, erkendtes behovet for en effektiv militær forskning. Forskellige institutionsforslag strandede dog af forskellige, ret tilfældige grunde, indtil man i 1970 fik oprettet FOFT.
Det synes dog som om det fortrinsvis var sekretariatsorganisationens ineffektivitet, der gav grundlag for dette organisationsskift. Således synes der ved dette skift ikke at have foreligget egl. overvejelser af en dansk militær forskningsinstitutions arbejdsopgaver og størrelse (kritisk minimumsstørrelse, faciliteter m.v.). Det måtte derfor blive en primær opgave for FOFT at gennemføre sådanne overvejelser.
Ved reorganiseringen i 1970 blev FFR opretholdt, men nu som et udelukkende rådgivende organ under FMN.
 
FOFT9s organisation og størrelse 
Bestemmelserne for FOFT er nedfældet i Kundgørelse for Forsvaret B. 22-1970, hvorfra kan citeres:
 
»Formål: Forsvarets Forskningstjeneste bistår forsvarets myndigheder og institutioner m.fl. ved løsning af problemer af forskningsmæssig karakter og varetager forsvarets interesser i nationalt og internationalt forskningsarbejde.«
»FOFT er underlagt Forsvarskommandoen.«
»Forsvarets Forskningstjeneste varetager forsvarets interesser i nationalt såvel som internationalt samarbejde med andre forskningsinstitutioner m.fl. Tjenesten yder forsvarets myndigheder og institutioner m.fl. bistand ved løsning af problemer af forskningsmæssig karakter.«
 
Hertil kommer så en række mere detaillerede administrative bestemmelser.
Udover disse generelle bestemmelser er fig. forhold af betydning for institutionens virke:
Budget: FOFT’s budget er på finansloven adskilt fra FKO og værnenes budget, men det er en del af FMN’s militærafsnit. Budgettet har hidtil været en uændret videreførelse af FFR’s tidligere budget, såvel vedrørende personaleloft som forskningsudgifter.
Personel: Ved oprettelsen overførtes det fastansatte personel fra FFR’s sekretariat til FOFT. Herved bevaredes på en simpel måde opnået ekspertise og kontinuitet i arbejdet, men samtidig blev en vis stivhed indbygget i tjenesten, en stivhed som ved en start med større dispositionsfrihed måske kunne være blevet mindsket.
Størrelse: Ved FOFT arbejder i alt 20 fastansatte videnskabelige medarbejdere (fortrinsvis civilingeniører), 15 assistenter af forskellig art og ca. 60 VPL, fortrinsvis igen civilingeniører. Udover lønudgifter hertil disponerer FOFT ca. 2 MKr årligt til drift og nødvendige apparatanskaffelser.
 
Andre forudsætninger for militær forskning i Danmark
Inden jeg går over til at redegøre for de mulige valg af opgaver for FOFT er det naturligt at nævne de supplerende forudsætninger og/eller kendsgerninger, som mere eller mindre implicit har foreligget. Disse var:
 
a) Budgettet kan foreløbigt kun ændres i mindre grad (fx. +- 50 %). Henlæggelsen under FKO skulle dog med tiden (d.v.s. efterhånden som de nødvendige styringsmetoder er udviklede) muliggøre, at budgettet kan afstemmes fra år til år efter de opgaver, der henlægges til FOFT.
 
b) Det synes at være et klart politisk ønske, at dansk industri ikke må inddrages i større selvstændige produktioner af avanceret militært materiel. Det arbejde med forskning og udvikling, der går forud for sådanne produktioner, og som i udlandet udgør fra 50-90 % af de militære forskningsinstitutioners arbejde, er således ikke aktuelt for FOFT.
 
c) Arven fra FFR’s sekretariat, fortrinsvis personnellet med dets ekspertise, opnået gennem 5-15 års arbejde, og de etablerede laboratoriefaciliteter m.v. tilsiger en betydelig kontinuitet i de arbejdsområder, som FOFT bør koncentrere sig om. Det måtte konstateres, at personnellets ekspertisefordeling omtrentlig var:
(i) i/3 inden for operationsanalyse, væsentligst analyser af mulige, alternative materielanskaffelser (HAWK, Fighters, Red Eye, SSM (til SVN) etc.).
(ii) i/3 inden for forskellige projekter, der havde det til fælles, at elektromagnetiske eller akustiske bølgers udbredelse, refleksion og detektion under danske geografiske forhold indgik i problemstillingen.
(iii) i/3 mere spredt over emner som virkningen af konventionelle granater m.v., af ABC-kampmidler, chock og rystelser m.v.
 
d) Den videnskabelige standard må være rimelig høj, således at den viden, der indsamles (skabes) ved FOFT, er bedre end den, der findes andetsteds i forsvaret eller er tilgængelig i NATO, i den civile forskning m.v.
Dette stiller krav om en betydelig koncentration af kræfterne om forholdsvis få videnskabelige områder og en betydelig kontinuitet i arbejdet.
Kun herigennem kan man inden for den givne økonomiske ramme opbygge et videnskabeligt milieu, hvor den gensidige kontakt mellem forskerne kan virke inspirerende, og hvor serviceniveauet (EDB, laboratorier, bibliotek m.v.) kan blive højt nok. Gennem valget af videnskabelige områder må man sikre, at dette muliggør arbejder indenfor det bredest muligt spektrum af højt prioriterede militære problemer. 
 
e) Internationalt samarbejde. Gennem samarbejde med andre om en given opgave kan man spare væsentligt på de ressourcer, man selv må yde til opgavens løsning. Gennem NATO har FOFT betydelige muligheder for at deltage i fælles videnskabelige arbejder, og da FOFT ikke er begrænset af hensyntagen til nationale produktioner, udviklinger og lignende, er sådant samarbejde relativt simpelt at etablere. Kun en afvejning af, hvorvidt det internationale arbejdes målsætning divergerer mere fra vor end den med samarbejdet opnåede økonomiske gevinst tilsiger, behøves gennemført for at afgøre, hvorvidt man bør deltage eller ej. 
Som bieffekt af et sådant samarbej de bør også peges på den kontrol, som samarbejde med andre giver på den videnskabelige kvalitet af eget arbejde.
Med dette som baggrund og NATO’s fremtidige eksistens som sandsynlig, har man baseret sig på i videst mulig udstrækning at nyttiggøre sådant samarbejde, 
 
f) Med FKO’s etablering og inden for denne den øgede vægt på langtidsplanlægning er der opstået et betydeligt og højt prioriteret behov for planlægningsgrundlag og tværgående analyser.
 
Valg af opgaver for FOFT
Med baggrund i disse bestemmelser og forudsætninger gennemførtes så en række overvejelser om FOFT’s opgaver og tilhørende omfang. Herunder gik man nærmest frem efter følgende logik:
 
1. Operationsanalyser er et betydningsfuldt bidrag til FKO’s (og under- lagte kommandoers) beslutningsgrundlag. FOFT bør især koncentrere sig om følgende to områder:
Systemanalyser, fortrinsvis til belysning af fremtidige våbensystemers effektivitet m.v. Hermed fås væsentlige bidrag til opstilling af krav til sådanne systemer samt hjælp til valg mellem mulige konkurrerende systemer.
Styrkestrukturanalyser, som skal belyse værdien af forskellige våbensystemers samvirke, erstatningsmuligheder m.v. Specielt er her tænkt på assistance til de afvejninger, som skal ske mellem perspektivplanens alternative styrkestrukturer.
Andre OR-områder, fx. analyser af lager- og forsyningstjenesten, af personel og uddannelse skal man foreløbig se bort fra.
De interne bånd vedrørende metoder, data og resultater mellem disse to områder er ret snævre. Således kan systemanalyserne laves uden strukturanalyserne, men disse vil dog give et bredere grundlag for dem.
Omvendt må strukturanalyserne forudsætte eksistensen af i al fald indledende analyser af de i strukturerne indgående våbensystemer.
Medens - som nævnt - strukturanalyserne primært er til brug for perspektivplanlægningen og derfor afhængige af beslutningen om dennes iværksættelse, vil systemanalyserne have sin største værdi i forbindelse med de løbende materielanskaffelser.
Hvis de nævnte to områder skal opnå en rimelig kvalitet i arbejdet, må det skønnes, at de hver må bestå af 6-8 faste forskere, assisteret af omtrent samme antal VPL.
Operationsanalysers værdi afhænger - udover af den anvendte models kvalitet, som er selve OR-arbejdets centrale problem - af godheden af de data, der anvendes. I almindelighed vil en OR-organisation fremskaffe disse ad følgende veje:
 
Egne forsøg og målinger (fx. øvelsesanalyser).
Andre forskeres resultater (fx. tekniske data). Litteraturstudier.
 
For de militære systemer, hvori der altid indgår en betydelig teknik, og hvorom den tilgængelige litteratur er begrænset af klassifikationsgrunde, er den midterste kilde meget vigtig. Selv om en del data kan hentes hjem ad NATO-kanaler er et vist selvstændigt arbejde nødvendigt, bl.a. for derved at få en gavnlig »jordforbindelse« mellem mere teoretiske analyser og den reelle verden. Det anses derfor for væsentligt for det operationsanalytiske arbejde, at FOFT også udfører anden militær forskning, som kan bidrage til disse data. Hvis denne forskning så yderligere kan bidrage til internationalt samarbejde og dermed lette data-adgangen, er et supplerende gode af ikke ringe værdi opnået.
 
2. Af sådanne andre militære forskningsområder er der en lang række af betydelig interesse, selv om man - som her i landet - ikke sigter mod egl. materielproduktion. Nævnes kan fx.
a) Studier af elektromagnetiske og akustiske bølgers emission, transmission (gennem relevant medie: vand, luft, jord, herunder spredning m.v.), reflektion og detektion (erkendelse af et signal, båret af disse bølger, i støj, naturlig eller kunstig m.v.). Studierne kan sigte mod fx. 
  • Detektion af militære mål.
  • Kommunikation.
  • Styring af våben o.lign.

 

b) Studier af konventionelle våbens virkning i målet, herunder
Detonationens og evt. sprængstykkers virkning.
Andre virkninger (brand, røg).
Brandrørets funktion og dermed detonationens position.
Forskellige måls sårbarhed (værdi af »hardening« m.v.).
c) Studier af ABC-kampmidlers virkning.
d) Våbenfremføringsmuligheder, fx. Fremføringsmiddel (skib, fly, raket, KVG, etc.). Fremføringskraft (motor, raket, etc.). Omgivelser (terræn, bæreevne, sø og luft, modmidler etc.).
e) De menneskelige aspekter (mennesket som en del af krigsmaskinen). Sanser, reaktionsevne (træthed, m.v.). Belastning under kampforhold (frygt, panik, stress).
f) Studier af sanitære og lægelige problemer.

Ved valg mellem disse områder - som det har stor betydning at have et solidt kendskab til - medfører hensynet til den forudsatte budgetstørrelse, at kun et enkelt område kan opdyrkes, hvis fornøden videnskabelig standard skal opnås.
Af kontinuitetsmæssige grunde faldt valget på a), foreløbig med koncentration om detektion af militære mål. For dette valg talte også, at lokale studier af især transmission var påkrævet for at udnytte den viden, som måtte kunne opnås gennem internationale kontakter, et forhold der er mindre udtalt for fx. b) og c) samt delvist for d).

3. FKO’s perspektivplan må baseres på en række langsigtede (20-årige) prognoser, hvoraf kan nævnes:

Det militære potentiels udvikling, fortrinsvis baseret på nationaløkonomiske forudsætninger (hvormeget »er der råd til«). Den militære teknologis udvikling (hvad »kan« man). De sandsynlige sikkerhedspolitiske udviklinger (hvad »vil« nationerne fremover).
Andre samfundsmæssige aspekter, holdningsudviklinger m.v.
Til at kanalisere sådan viden, som måtte findes i ind- og udland, ind i forsvaret og til at gøre den egnet for dettes specielle planlægning fandt man dannelsen af en særlig »milieustudiegruppe« nødvendig som supplement til FKO’s og FE’s egen ekspertise. Af hensyn til arbejdsforhold, samarbej dslinier m.v. foresloges gruppen henlagt ved FOFT.
 
4. Disse ønsker og valg skulle dernæst implementeres af FOFT. Realloke* ring af eksisterende forskere ville muliggøre at varetage rimelige opgaver inden for 
 
Detektionsstudier og Systemanalyser
medens opgaver inden for
Strukturanalyser og Milieustudier
 
måtte kræve en justering af FOFT’s størrelse. Man kom frem til, at en udvidelse af den faste forskerstab på 15, en budgetmæssig forøgelse på ca. 20 % og egen datamat (evt. direkte adgang til en sådan) ville gøre det muligt at pålægge FOFT de nævnte opgaver.
Forslag om en sådan justering, som var udarbejdet april 1972, er nu blevet principielt godkendt i FKO som et led i dennes beslutning om at få perspektivplanlægningen gennemført, inden næste forsvarslov skal forberedes i vinteren 1976/77, og forslaget søges nu realiseret fra finansåret 1974/75.
 
FOFT’s interne planlægning
Inden for de rammer, som er afstukne ud fra disse overordnede betragtninger for tjenestens virke, arbejder FOFT så med en række konkrete projekter. Forslag hertil opstår i dialog med FKO og underlagte myndigheder, og ved deres udformning prøver man at tage hensyn til
 
  • dels det aktuelle behov for viden, problemløsning m.v. for den militære bruger
  • dels en langsigtet indsamling af viden, således at kommende spørgsmål hurtigere kan besvares.

Da reorganiseringen af arbejdet er så ny, er der p.t. overvægt på det sidstnævnte felt, idet en vis minimal videnbank er en nødvendighed for effektivitet i projekter, som tilgodeser aktuelle behov. I løbet af et par år forventes en rimeligere balance mellem disse to hensyn. Tænker man sig fx. et materielanskaffelsesprojekt fremtidigt opdelt i faserne

de operative krav,
vurdering af mulige valg,
indkøb og ibrugtagen,

hver med et omtrentligt tidsforbrug af y2-1 år, og stiller man herover det tidsforbrug, som FOFT’s projekter kræver (5-10 år for grundlags- viden og 1-3 år for de mere specifikke, jvfr. næste afsnit) er det helt klart, at FOFT’s arbejde med fremskaffelse af nødvendig baggrundsviden for sådanne anskaffelser (fysisk og/eller operationsanalystisk) i alt væsentligt må ligge forud for første fase. Derfor må planlægningen af FOFT’s projekter basere sig på skøn over forsvarets fremtidige sammensætning m.v. Det er således karakteristisk, at de materielanskaffelser, der er planlagt under den nugældende forsvarslovs periode, for de flestes vedkommende ikke levner tid til bidrag fra FOFT. Vi ser derfor hen til med perspektivplanlægningen at få sådanne langsigtede mål for forsvaret, som kan støtte FOFT’s planlægning. Indtil da - og muligvis også derefter - må denne ske efter mange konsultationer med berørte myndigheder, skøn fra FKO m.v., hvorfor det indledningsvis anvendte udtryk »i dialog med« er benyttet.
FOFT’s arbejdsprogram
Denne planlægning munder så ud i optagelse på tjenestens arbejdsprogram af et antal forskningsprojekter. Af sikkerhedsmæssige grunde vil jeg kun anføre to mulige projekter for at demonstrere deres karakter uden at afsløre, hvorvidt der er tale om aktuelle eksempler.
a) Lyds udbredelse gennem vand. Sammenholdt med målinger af baggrundsstøj og lydudsendelse fra skibe kan dette projekt bidrage til fx. fig. militære problemer:
Ubådslokalisering
Minelokalisering
Akustiske minetændsystemer
Akustisk homende torpedoer
Akustisk kommunikation
Ildledelsesanlæg til ubåde
Ubådstaktik.

b) Dansk terræns farve- og kontrastforhold.
Sammenholdt med militære måls form, farve og lyshed kan man derefter udtale sig om:
Mulige sløringsniveauers værdi
Optisk homende missilers muligheder
Normale kampafstande.

Som det ses er begge projekter brede og dybtgående, men med store muligheder for at udnyttes i mere specifikke projekter, som kan varieres efter behov. 

Resultaterne af sådanne fysiske studier bør principielt kanaliseres til militær anvendelse gennem forskellige operationsanalyser, som sørger for at sætte disse resultater ind i deres militære sammenhæng. Som sådanne projekter, der ville have tilknytning til ovenstående eksempler, kan nævnes:
Ubådens værdi i dansk forsvar Fighter-bomber fly’s anvendelse i panserbekæmpelse. Foreløbig går de fysiske resultater dog i stor udstrækning direkte til militære myndigheder for mere umiddelbar brug i disses overvejelser, samtidig med at de selvfølgeligt indgår i operationsanalytikernes databank.
 
Supplerende opgaver
I de foregående afsnit har jeg søgt at beskrive de opgaver, som søges løst af FOFT, baggrunden for valg af disse opgaver samt hvordan arbejdet hermed planlægges og udføres. Jeg må dog advare mod en for konsekvent begrænsning til dette valg. Der vil altid i et forsvar optræde særlige opgaver, som man vil søge at overdrage til en forskningstjeneste, ligesom denne vil finde lokkende »spin-off’s« fra sit arbejde, »spin-off’s«, som vil divergere fra denne hovedlinie. Men sålænge sådanne divergenser ikke overskrider fx. 10 % af ressourcerne, kan de være særdeles nyttige, også for arbejdet i hovedlinien.
Lad mig som eksempler nævne: FOFT deltager i et NATO-samarbejde inden for våbenvirkning. De resultater, vi opnår, er formentlig inden for det specielle område, studierne vedrører, indsatsen værd. Langt mere betyder det imidlertid, at vi igennem dette samarbejde får et indtryk af størrelse og kompleksitet af et sådant arbejde og boniteten af de data, der kommer ud af det, samt af hvilke internationale kontakter vi evt. kan opsøge, skulle det blive en opgave for FOFT at have ansvaret for viden på dette område.
FOFT har - efter Kundgørelsen - pligt til at »videregive sådanne forskningsdata og forskningsresultater, som skønnes af betydning« og har til dette formål oprettet en slags meget beskeden informationstjeneste. At studere en hele forsvaret omfattende dokumentations- og informationstjeneste (FDIT) har derfor været en naturlig digression, som måske kan give grundlag for overvejelser om at oprette en sådan tjeneste. Forudsætningen om, at dansk industri ikke søges inddraget i selvstændig militær produktion, den forudsætning som - udover de budgetmæssige forhold - mest har skubbet FOFT i retning af et arbejde med planlægningsgrundlag, kan tænkes ændret. FOFT har derfor bl.a. gennem en vis kontakt med industrien søgt at gøre sig klart, hvilke krav man i så fald skal leve op til. Nævnes kan bl.a., at en sådan ændring vil være ganske langvarig at gennemføre, og at den - især - vil stille væsentligt større budgetkrav end FOFT gør i dag.
Det er digressioner af denne art, der vel udadtil kan give iagttageren et indtryk af manglende konsekvens, men som indadtil - når forholdet bare er erkendt som digression - er med til at skærpe opmærksomheden om FOFT’s hovedopgave.
 
Afslutning
Ovenstående fremstilling af - især - grundene til, at man er endt med en opgaveformulering for FOFT som skitseret, vil af mange blive betragtet som et smukt eksempel på efterrationalisering af de tilsyneladende spredte tanker og beslutninger, som er gjort hen ad vejen. Selv om jeg selvfølgelig som indledningsvist antydet ikke helt kan afvise den betragtning, kan denne efterrationalisering vel undskyldes med, at der herigennem håbes på en øget forståelse for sammenhængen i disse problemer.
Jeg føler selv, at FOFT har fået orden på, hvad den skal lave, hvilken ekspertise den skal repræsentere i det militære system og dermed hvordan dens samarbejdsrelationer bør være, selv om det vel endnu vil vare længe før dette er alment accepteret.
Men efterhånden som man gennem operationsanalyser sammenknytter meget forskellig viden til militære vurderinger, bliver man opmærksom på, hvor megen forskellig viden der er behov for, og hvor forskellige steder, den er placeret. Derfor forekommer det mig væsentligt at få igangsat en analyse af, hvilken viden et militært system må have, og hvor den skal placeres eller udvikles, således at den arbejdsfordeling, som ovennævnte skitse til opgaver for FOFT bygger på, kan videreudbygges og berørte myndigheder gives tilsvarende ressourcer. At man så igen formentlig vil komme til, at vi er for små til at have en afbalanceret militær viden i Danmark vil ikke undre mig. Men så må vi i erkendelse heraf skabe de nødvendige internationale aftaler.

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_103_aargang_jan.pdf

 
 
 
 
 
 

Litteraturliste

Del: