Forsvaret fik i dag ny chef. Han er civil.

Forsvarschefen - den tidligere chef for forsvaret - bliver nu blot chef for forsvarets Væmsfælles Operative Kommando, samt fungerer som den øverste militærfaglige rådgiver i forhold til forsvarsministeren.

 

 

Forsvarsministeriets departemenschef Lars Findsen. (Foto: Forsvarsministeriet)

 

 

Planlægning og indkøb af materiel og IT, personale/HR politik, ressourceallokering og økonomistyring, regnskabstjeneste, og bygnings- og etablissementstjeneste vil ikke længere være en del af forsvarschefens ansvar.  

Med andre ord har forsvarschefen ikke længere helhedsansvar for forsvaret.

 

Denne ære og ansvar placeres i stedet i ministeriet, hvilket betyder at Departementschefen har helhedsansvaret for forsvaret og dermed de facto er den øverste chef for forsvaret, med ansvar til ministeren, uden nogen styrelse under sig med helhedsansvaret for forsvaret.

I modsætning til den tidligere minister Nick Hækkerups foretrukne model, indgår forsvarschefen ikke umiddelbart som en linjechef i ministeriet og dermed en del af departementschefens daglige ledelsesteam.  

Tiden vil vise, hvordan civile-militære relationer præget af gensidig tillid og respekt i stedet forsøges etableret i den nye organisation. Under alle omstændigheder giver omorganiseringen anledning til at forandre de civile-militære relationer til noget bedre.

 

Det kunne passende starte med at politikerne, med forsvarsministeren i spidsen, viser tillid og respekt for de generaler og oberster, hvis stillinger nu spares væk.  Populismen, der ligger implicit i ministerens ord om at aftalen flytter ressourcer fra generaler til veteraner, tyder desværre ikke på dette.

 

»Det giver et mere effektivt og et mere moderne forsvar. Vi sparer på generalerne og giver i stedet flere penge til veteranerne. Med denne reform laver vi en gennemgribende reform af hele ledelsen af det danske forsvar«, siger Nicolai Wammen.
http://politiken.dk/indland/politik/ECE2259888/regeringen-nedlaegger-forsvarskommandoen/

 

Den type formuleringer bærer brænde til det bål som enhedslistens (og andre partiers) forsvarshadere ser som deres fornemste opgave at holde i gang: Forsvarets militære topchefer er uduelige og bærere af en syg og korrupt ledelseskultur.
http://politiken.dk/indland/politik/ECE2260115/el-nu-kan-skandalerne-i-forsvaret-fortsaette/
http://www.krigsvidenskab.dk/den-civil-milit%C3%A6re-systemkrise

 

I stedet kunne ministeren havde sagt, at den nye organisation skaber det bedst mulige forsvar for pengene, og at færre generaler ikke er et mål i sig selv eller et udtryk for mistillid til det arbejde, de har udført, men i stedet blot er en naturlig følge af at man har skåret et ledelseslag væk og skabt kortere afstand mellem de militære kapaciteter og de politiske ledere.  

 

Litteraturliste

Kommentarer

Ovenstående kommentar skal ikke opfattes som om jeg (kun) er kritisk overfor aftalen. Jeg forsøger blot at pege på, at der i dag er sket en revolution i organiseringen af forsvaret øverste ledelse.

Hvorvidt dette faktum udmønter sig i noget godt eller skidt vil tiden vise. Jeg er generelt positiv overfor ideen med et ledelseslag mindre, men ser også farer i modellen i form af endnu større "os og dem" skel.

Samtidig er det "interessant" hvorvidt de fremtidige chefer for diverse styrelser (personalestyrelsen, materiel og indkøbsstyrelsen, etc) under FMN bliver generaler eller civile uden militær baggrund.

Jeg er generelt skeptisk overfor ideen om en forsvarschef, der ikke har ansvaret for personalepolitiken.

I den forbindelse må tilføjes, at forsvarschefen jo ikke længere er øverste chef for alle de ansatte i ovennævnte styrelser under Forsvarsministeriet, herunder eventuelle militære ansatte. Det betyder, at Departementschefen som den nye chef for det samlede forsvar har opgaven med med få skabt en fælles "vi og os" kultur på tværs af alle styrelserne - en fælles organisationskultur for det samlede forsvar, baseret på fælles værdier og en fælles forståelse for forsvarets opgaver.  Det er ikke en opgave, Departementschefen har haft før, og det bliver spændende at se hvordan han vil løse den. 

 

PS. Jeg har flyttet kommentarerne fra det oprindelige debatindlæg herover. Grunden til genpubliceringen i kronikrubrikken skyldes redaktørmæssige begrænsninger for debatindlæg i det eksisterende system - nye debatindlæg er usynlige på forsiden.

Her er et link til diverse politiske kommentarer, da aftale om ny forsvarslov blev vedtaget for et lille år siden, og åbnede op for den organisationsændring vi nu har fået.

http://www.krigsvidenskab.dk/politisk-ledelse-og-d%C3%B8de-soldater-lukk...

Og udvalgte links til torsdagens og fredagens debat:

"Borgfreden om forsvaret er genetableret efter et kompromis, som overfører en stor del af magten over forsvaret til Forsvarsministeriets departement. Men forsvarschefen beholder myndighed og stab"
http://www.b.dk/nationalt/forsvarschefen-overlever-politisk-kamp
 

Ekspert om ny forsvarsstruktur: »Jeg drager et lettelsens suk« (Mikkel Vedby Rasmussen - fra i går)
http://www.b.dk/politiko/ekspert-om-ny-forsvarsstruktur-jeg-drager-et-le...
 

"Et stort presigetab for forsvaret," kalder Henrik Ø. Breitenbauch den nye aftale om at slanke det danske forsvars ledelse. Han er seniorforsker ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE6632489/ekspert-stort-prestigetab-f...
 

K: Tiden var kommet til at effektivisere i forsvars-top
http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6632769/k-tiden-var-kommet-til-at-e...
 

HODs formand: "Aftalen giver ikke udtryk for, at man ønsker et professionelt forsvar, og politikerne tilgodeser heller ikke den bekymring, vi har haft omkring sikkerheden for udsendte soldater", siger han til Ritzau.

Han er især frustreret over, at forsvarschefen bliver frataget den fulde kommando, som betyder, at han indtil nu selv har kunnet beordre at forskellige tiltag blev iværksat. Men i fremtiden skal forsvarschefen igennem departementet for at bede om hjælp, eksempelvis i form af materielle og personelle ting i forbindelse med en udsendt operation i Afghanistan.

"- Vi er et af de forsvar i verden, hvor der er relativt færrest officerer, så for mig giver det ingen mening, siger han og påpeger, at der ikke er lavet nogle undersøgelser af, om behovet for officerer er blevet mindre."
http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6632308/officerernes-formand-forsva...

Af Hans Henrik Møller

Man kan sikkert sige meget ondt om den nye forsvarsaftale, så det vil jeg afholde mig fra. Jeg hæfter mig i stedet ved, at der, ved at reducere Forsvarschefens traditionelle helhedsansvar, nu opstår en unik mulighed for at bringe den militære metier tilbage i ledelsens bevidsthed. I mange år har vi oplevet en voksende skævvridning mellem Forsvarets ledelse (Forsvarskommandoen) og de støttende myndigheder på den ene side og den operative struktur på den anden.

Konsekvensen har været, at ”hovedet” efterhånden er blevet adskilt fra ”kroppen”. Ledelsen og den dertil knyttede struktur har i stigende grad beskæftiget sig med de hensyn og opgaver, der ligger i styringen af en stor offentlig forvaltning, der tillige er underkastet en ikke uvæsentlig politisk bevågenhed.

Etableringen af en Værnsfælles Forsvarskommando, med Forsvarschefen i spidsen for en række militære myndigheder, giver efter min opfattelse en rigtig god chance for at vende tilbage til det der burde være ethvert militært Forsvars raison d'être – nemlig planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af militære operationer samt den dertil relaterede udvikling og styring af militære kapaciteter.

Set i det lys synes jeg ordningen har et stærkt positivt skær, som vi ikke må lade overskygge af vores nærmest reflektoriske afsky, frustration og forargelse.

Med den nye struktur kan man stille spørgsmålstegn ved, om det ikke var på sin plads at få defineret fra forsvarets øverste ledelses side (dvs. ministeriet) hvordan officersprofessionen fremafrettet skal defineres, nu hvor økonomistyring, materielstyring, og personalepolitik på strategisk niveau ikke længere hører under forsvarschefen.

Som Hans Henrik skriver ovenover, så efterlader det miliære operationer som kernen i professionen. Hvilken betydning skal det have for officersuddannelserne? 

Det bliver i den forbindelse interessant, hvorvidt der i fremtiden vil blive brugt officerer i samme omfang som i dag i de styrelser, der bliver lagt under forsvarsministeriet. Hvis ikke, så er der virkelig fare for et "os og dem" forsvar, bestående af soldater og forvaltere. Det giver store ledelsesmæssige udfordringer for den øverste ledelse (ministeriet), såfremt dette skal undgås.  

Og giver den nye uddannelsesstruktur mening, hvis officerer ikke skal bruges i de nye styrelser?  Hvis officerer hovedsageligt skal arbejde i den nye Værnsfælles Operative Kommando, med underlagte enheder, så er dette et væsentligt snævrere arbejdsområde end tidligere.
Giver det så mening længere ikke at have en professionsbachelor, der uddanner officerer specifikt til det de skal ud at lave - til professionen - fremfor tre års civil bachelor i hvad som helst, efterfulgt af 18 måneders målrettet diplomofficersuddannelse?

Hvis officerer stadig skal bruges i de nye styrelser, gælder det så også i toppen, eller er visionen fra den nye personalestyrelse, at det skal være som i politiet, hvor DJØF'ere varetager alle de ledelsesmæssige funktioner.  Hvis dette er tilfældet, skyldes det så, at man ikke mener officerer i chefgruppen er fagligt kvalificeret, eller er det ønsket om "civil kontrol", der gør sig gældende - uagtet faglige kvalifikationer?

Hvis sidstnævnte gør sig gældende, kan man passende spørge om hvorvidt denne "manglende civile kontrol" er opstået pga. dårlig civil topledelse eller ondsindede miliære chefer.  De partier, der historisk set har været kendetegnet ved pacifisme og anti-forsvarssynspunkter, holder sig ikke tilbage fra reflektorisk at gentage det sidste argument.
Men forklaringen kunne jo også være, at de civile chefer i ministeriet aldrig har forsøgt at skabe gode personlige relationer mellem dem selv og forsvarschefen - noget, der kun kan ske ved jævnlig personlig kontakt.  Se min kronik om dette fra 2012:
http://www.b.dk/kronikker/vis-gensidig-respekt-og-tillid
Når en sag som fangesagen kan opstå, er det efter min opfattelse et udtryk for for manglende explicit retningsgivning fra den øverste civile ledelse. Jo tættere minister og forsvarschef arbejder sammen, jo mere mindskes risikoen for at "ondsindede" militære chefer forsøger at udfylde det ledelsesmæssige tomrum. 

Derfor hilser jeg det velkomment at "forsvarschefen" (forsvarets operationschef) samlokeres med ministeriet.      

Tilbage står spørgsmålet om hvordan chefen for forsvaret (departementschefen) vil lede/styre hans nye forsvar, hvis de underliggende styrelser ikke længere har en professionsfaglig ledelse og dermed en fælles organisationskultur.  
Statskundskaben strides mellem New Public Managements kontraktpolitik på den ene side og konceptet om den uegennyttige professionalisme på den anden side - en professionalisme, der skabes gennem en langvarig fælles prægning via professionsuddannelser, fælles tjeneste i de lavere lag af professionen i de unge år, etc.

Det handler om, hvorvidt man tror på om mennesker primært motiveres af materielle værdier, eller om det er muligt at motivere vha. af skabelse af fælles værdier og kultur.  Hvis man sidder på Slotsholmen og skuer ud på forsvaret, uden at engagere sig i direkte og personlig ledelse af af sine styrelseschefer, så må kontraktpolitikken se attraktiv ud - så behøver man jo ikke engang at møde dem ansigt til ansigt.

NPM er efter min opfattelse et udtryk for en falliterklæring som leder. NPM er ikke et ledelsesredskab, det er et styringsredskab.  Det betjener sig af et begrænset udvalg af redskaberne i en leders værktøjskasse.  Efter min opfattelse har ministeriet ikke tradition for ledelse, men for styring. Derfor vælger man NPM som sit redskab. 

Jeg vil indledningsvis komplimentere Jacob Barfoed for hans meget præcise beskrivelse af den fremtidige ledelsessituation i forsvaret.

Nuværende og tidligere departementschefer er alene blevet ansat som det navnet siger, nemlig departementschef, og ikke som den overordnede chef for en styrelse. Uagtet at Lars Findsen sikkert har mange gode kvaliteter, er han altså i sin tid ansat til en stilling med en væsentlig mindre kompleksitet, end det der er lagt op til i fremtiden. Dette forudsat at udhulningen af Peter Bartrams stilling ikke blot efterlader et ledelsesvakum. Man kunne her frygte, at man fra politisk side blot vil overlade det til cheferne for de enkelte styrelser at koordinere på tværs, uden en chef til at fastlægge de overordnede prioriteter.

Er det derimod hensigten, at departementschefen i højere grad skal forholde sig til den daglige prioritering af ressourcerne i forsvaret, er det langt fra sikkert at hans kvaliteter som departementschef slår til - især ikke for en virksomhed som Forsvaret, hvor de forkerte eller manglende beslutninger i sidste ende kan medføre unødigt tab af danske soldaters liv. Når man politisk fravælger en proffesionel chef med den fornødne militære indsigt til at håndtere styringen af Forsvaret, må man som minimum forvente at den nye "civile forsvarschef" har en balast med erfaring som chef for en større virksomhed, offentlig eller privat.

I det aktuelle tilfælde er man således nødsaget til at forholde sig specifikt til den siddende departementschef Lars Findsen. Når man studerer Lars Findsens CV, er hans erfaringsbase primært funderet i justits- og forsvarsministeriet, med en kortere periode som politimester i Politiets Efterretningstjeneste. Han karriere, ligesom tidligere departementschefer, bærer altså ikke præg af chefvirke i store komplekse organisationer hvor der dagligt skal tages beslutninger i relationer til driften af pålagte opgaver. Dermed ikke sagt at den nuværende departementschef ikke vil kunne løse opgaven.

Men det er vel reelt at stille sig selv spørgsmålet, om den nuværende departementschef er bedste mand som ny "civil Forsvarschef". Alle militært ansatte ledere og chefer har været og skal igennem endnu en rulleproces for at Forsvaret kan beholde de bedst egnede i forbindelse med de kommende personelreduktioner. Det ville være klædeligt, hvis man i samme åndedrag tilsikrede, at vi havde bedste mand M/K i stillingen som departementschef/Civil Forvarschef, og dermed slog stillingen op. Et stillingsopslag på dette niveau må selvfølgelig medføre at der gennemføres et antal test og interviews af de pågældende ansøgere, ligesom stillingen selvfølgelig må være en åremålsansættelse ligesom øvrige topposter i Forsvaret.

Del: