Flyvevåbnets reorganisering 1954-1956

Forfatter: Bjørn Hartmann-Madsen

Forlag: Forlaget Multebjerg
Diverse: Udgivet 2016; 442 sider; illustreret; Pris: 300,- ved henvendelse hos forlaget

Anmelder: Esben Salling Larsen

Bjørn Hartmann-Madsen har skrevet en bog om de udfordringer, som Flyvevåbnet havde i sine første år med etableringen som et moderne Flyvevåben. Bogen handler om den periode (1954-1956) hvor Air Chief Marshal Hugh Saunders var ansat som særlig kommitteret, der skulle rådgive om Flyvevåbnets opbygning og drift. Ankomsten af Hugh Saunders kan karakteriseres som den egentlige opstart af Flyvevåbnet, hvor grunden bliver lagt til de kommandomæssige, flyvesikkerhedsmæssige og organisatoriske principper som man fortsat kan genkende i dag. Det dokumenterer Bjørn Hartmann indgående over 442 sider.

Forfatteren er pensioneret major, der arbejder i Forsvarsministeriet som screener, hvor han gennemgår arkivalier med henblik på afklassificering mv. Som læser er man heller ikke i tvivl om, at forfatteren om nogen har et overblik over, hvad der ligger i Forsvarsministeriets arkiver. Man sidder tilbage med et indtryk af, at man får de mest relevante og dækkende kilder af et meget omfattende kildemateriale. Derudover rummer bogen et omfattende researcharbejde af personerne omkring Hugh Saunders.

Bogen giver en kort introduktion til Air Chief Marshal Hugh Saunders og dennes militære baggrund som flyveres og centralt placeret britisk general. Derefter gennemgår bogen optakten til oprettelsen af flyvevåbnet og udviklingen i flyvevåbnets første år. Herefter følger bogens centrale kapitel om Flyvevåbnets videre udvikling i 1954-1956, som fylder mere end halvdelen af bogen. Afslutningsvist gøres der kort rede for hvad Hugh Saunders havde som status da han rejste i 1956 og de centrale personers videre skæbne.

Bogens genstandsfelt er den øverste ledelses dispositioner, bureaucratic politics blandt embedsværket og topofficerer, den militærstrategiske nødvendighed, allianceforhold m.v. Dermed er bogen et vigtigt bidrag til at udfylde et hul, der længe har været i litteraturen om Flyvevåbnets historie. Der er en større mængde litteratur om Flyvevåbnets historie som beskæftiger sig med de enkelte flys historie, de ansattes fortællinger, virksomhedskulturen og lignende. Men en egentlig militærhistorisk tilgang til hele Flyvevåbnets tilblivelse har hidtil manglet. Det rådes der bod på med denne bog, som kan lade sig gøre, fordi en række centrale dokumenter nu er blevet nedklassificeret.

Bogen afdækker flere i sig selv interessante sidehistorier. Eksempelvis historien om Danmarks første kvindelig oberst og hvordan personalemangel gjorde, at man ansatte ca. 500 kvinder (flere kvinder end der er ansat p.t. i flyvevåbnet). Kampen mellem de officerer der havde gjort allieret tjeneste, og de officerer der ikke havde vedligeholdt deres luftmilitære færdigheder under krigen bliver illustreret godt. Eksempelvis de faglige uenigheder mellem flyveresset fra Royal Air Force - Kaj Birksted - og Flyvevåbnets første chef. En af dem som har publiceret mest om Flyvevåbnets historie – Hans Schrøder – har hidtil anført, at Kaj Birksted skulle have været uegnet til gøre tjeneste i højere stabe og funktioner. Bogens kildemateriale dokumenterer, at denne vurdering i høj grad savner grundlag, og at påstanden kan betegnes som en upassende desavouering af et stort officerstalent. Bogen er et godt eksempel på hvor meget mere velunderbygget konklusioner bliver, når de hviler på et systematisk arkivstudie, fremfor at blot at gengive anekdoter indsamlet blandt tilfældige pensionerede officerer.

Et område som bogen lidt overraskende ikke beskriver indgående, er Flyvevåbnets første chef – Generalløjtnant Førslevs afgang. Bogen gengiver materiale hvori Hugh Saunders peger på manglende lederskab som en udfordring og eksplicit påpeger, at hans anbefalinger er i modstrid med Førslevs anbefalinger. Når man læser bogen, kan man godt få den tanke, at flyvevåbnets begyndervanskeligheder i høj grad hang sammen med en udygtig chef, men bogen kommer ikke direkte ind på dette.

Det er måske også bogens styrke, at den helst vil præsentere materialet til læserens egen vurdering. Stilmæssigt er der tale om en fortælling, der binder en række centrale dokumenter fra arkivet sammen, idet ordlyden i dokumenterne gengives i bogen.

Bogen er skrevet til dem der i forvejen interesserer sig for området. Den bør være udgangspunktet for alle der skal skrive opgave eller akademiske artikler om Flyvevåbnets opstart.

Forfatteren lykkedes med sit projekt, fordi bogen er utrolig veldokumenteret og det præsenterede materiale tydeligvis i de centrale kapitler er udvalgt med stor omhu. I andre kapitler er der omvendt mange overflødige detaljer. Eksempelvis gengives programmet for mindehøjtideligheden for Hugh Saunders, hvor det er svært at se relevansen for perioden 1954-1956. Bogen er udgivet på forfatterens eget forlag, og en erfaren redaktør kunne nok have forbedret og strammet bogen op. Når bogen alligevel får en god bedømmelse, skyldes det dens betydning i forhold til at udfylde et hul i den eksisterende litteratur og bogens evne til at præsentere de væsentligste kilder i en forståelig sammenhæng. 

Del: