Fly eller ?

Aviser, radio og TV har i dette års begyndelse søgt at overgå hinanden i alarmerende overskrifter:
- Massiv pilotflugt
- Flyvevåbnet mister kampkraften
- Halvdelen af piloterne går
- Flyvevåbnet lammes
- NATO bekymret
- Pilotmangel et europæisk problem
- Nye piloter vil koste forsvaret en milliard (pr. år!)
- Teknikere flygter fra flyvevåbnet
- Beredskabsproblemer...
- o.s.v.
 
Dette er - desværre - ikke nyt. For ca. 8 år siden var der lignende overskrifter (jf. Militært tidsskrift maj-juni 1978, s. 207):
- Piloter taler og skriver om pilotflugt fra flyvevåbnet.
- Chefen for Flyvertaktisk Kommando udtaler, at forsvaret behøver flere penge, eller de fastsatte styrkemål må reduceres. Hellere fire eskadriller på 100% end seks eskadriller på 70%. Værns- balancen bør ændres til flyvevåbnets fordel (hvilket formentlig er rigtigt, men der er næppe tvivl om, at de to andre værn ser modsat på forholdet).
- Chefen for Flyvevåbnet udtaler, at flyvevåbnet står over for akutte vanskeligheder p.g.a. den store afgang af piloter til den civile flyvning, og denne afgang forventes at stige, samt fordi pilotuddannelsen er blevet stadig mere kostbar (ca. 5 millioner kr. pr. pilot).
- Departementschefen i Forsvarsministeriet udtaler, at der må præsteres budgetmæssige kunststykker for kvantitativt at opfylde forsvarets styrkemål, samt at der er personelproblemer og materiel- anskaffelsesproblemer, idet den teknologiske udvikling medfører flere gange større priser på moderne materiel,
- at Forsvarsministeriet nærer den største betænkelighed ved, at det kan blive nødvendigt at uddanne piloter udover det normale omfang,
- at formanden for Forsvarsudvalget udtaler, at forsvarets rammer bør udvides med 5-600 millioner kr. i det næste forlig,
- at forsvarschefen taler om økonomiske vanskeligheder for forsvaret specielt med henblik på nyanskaffelser.
 
Alarmoverskrifteme i 1978 fik mig til at vurdere forholdet/Zy - missiler for - om muligt - at finde en mere sikker og evt. billigere løsning på flyvevåbnets opgaveløsning contra pilotproblematikken. Fra artikler i Militært tidsskrift maj-juni 1978 og februar 1979 skal konklusionerne kort gengives;
- i en flyvende eskadrille (FLESK) anvendes ca. 5 gange flere officerer end i en raketeskadrille (RKESK),
- til at drive en flyvestation med to FLE SK anvendes 6-7 gange flere officerer, 10 til 15 gange flere stampersoner og ca. 9V 2 gang flere civile/værnepligtige end til at drive luftvæmsgruppen med 8 RKESK,
- anskaffelsesudgiften til en FLE SK er ca. 10 gange så stor som anskaffelsesudgiften for en RKESK,
- uddannelsesprisen for en pilot er mere end 100 gange prisen for en RK-officer,
- driftsudgiften for en FLE SK er ca. 16 gange højere end for en RKESK,
- lønudgiften til betjening af en FLESK er ca. 10 gange større end til betjening af en RKESK,
- kost-effektiviteten er større for en RKESK end for en FLESK,
- fly på en base og denne base med dens for fly nødvendige installationer, faciliteter m.v. er uhyre sårbare over for såvel fly- som missilangreb,
- luftforsvarsfly er afhængige af stationære, sårbare radarstationer (i modsætning til missiler),
- fly er totalt afhængige af dygtige teknikere, og der er tegn på begyndende og tiltagende afgang også blandt denne personelkategori,
- forslag om at FLE SK kunne organiseres med 16-18 fly pr. eskadrille i stedet for 20 fly (plus reserve).
 
På baggrund af mine vurderinger foreslog jeg en FLV-plan 1985, som skulle gøre løsningen af flyvevåbnets opgaver mindre afhængig af fly og samtidig 1500 millioner kroner billigere. Ovenstående konklusioner medførte betydelig opmærksomhed i aviser og radio - og derefter fortsatte forsvaret som før: anskaffelse af flere fly og - lidt nølende - anskaffelse af RKESK, men kun erstatning for udfasede RKESK. Medvirkende hertil var, at chefen for Flyvertaktisk Kommando m.fl. (alle piloter) udtrykte stor uenighed med mig, og det oplystes, at med et forslag til Forsvarsministeriet »vil flyvevåbnet fra i morgen have motiverede og erfarne piloter i rette antal og med den rette uddannelse« (jf. Militært tidsskrift oktober 1978, side 261 øverst). Ja, sådan skrev og troede flyvevåbnets ledelse i efteråret 1978. Man ændrede dog antallet af fly pr. eskadrille til 16 (sådan som jeg havde foreslået). Jeg udtrykte februar 1979 klart mine tvivl om, at pilot-problemet ville blive løst. Nu - 7-8 år efter de optimistiske udtalelser om at have piloter i rette antal - er flyvevåbnet, og dermed forsvaret, ude i endnu mere alvorlige problemer end dengang.
 
Hertil kommer usikkerheden med hensyn til, om flyvevåbnet vil kunne råde over det fornødne antal flyteknikere, som er helt afgørende for, om flyene kommer i luften. Disse teknikere forlader for tiden også flyvevåbnet og/eller taler om 4-5000 kr. mere i løn pr. måned. Det vil være naturligt at stille spørgsmålet: ville situationen have været bedre i dag, hvis man havde taget hensyn tü mine vurderinger og forslag i 1978/79? Både ja og nej, men mest ja. Vurderingerne fra 1978/79 er stadig gældende og egentlig i endnu højere grad, idet udviklingen har bekræftet den derved, at pris- og personeludgiften i endnu højere grad taler for en ny styrkemålsvurdering for flyvevåbnet. 
 
Det nu gennem mere end 10 år eksisterende problem med pilot- og teknikerafgang er ikke troværdighedsskabende, men med forslaget i 1978 om flyvevåbnets styrkemålsplan for 1985 vüle forsvaret i dag have været mere uafhængig af fly, og det ville have haft et bedre luftværn samt sikrere mulighed for støtte til hæren og søværnet. Hertil kommer - ikke at forglemme - at forslaget ville have været meget billigere. I 1978 anslog jeg, at der med forslaget - Styrkemålsplan 1985 - enten kunne spares ca. 1500 millioner kroner eller dette beløb kunne helt eller delvis anvendes til andre formål inden for forsvaret. Med situationen i dag som baggrund vil mindst det samme beløb kunne udspares, og hertil pr. år den ca. ene milliard, som nogle mener, piloterne skal have mere i løn for at beholde det fornødne antal. Flyvevåbnets ledelse som er helt pilotdomineret - anser fly for værende langt bedre end missiler, omend man tvunget af nødvendigheden udtaler sig for en passende blanding.
 
Jeg vil mene, at en afpasset blanding med en overvægt til missiler vil være ønskelig - af mange grunde. Men, en blanding af missiler og fly må kræve, at der skabes tiltro til, at flyvevåbnet til enhver tid kan bemande og indsætte de fly, der skal indgå i forsvaret. Den økonomiske situation vil endvidere nødvendiggøre, at disse fly ikke må skære mere i budgettet end i dag. Kan disse to krav ikke opfyldes/garanteres vil forsvaret være bedre tjent med et missilvæm, der kan fungere. Denne - evt. næstbedste - løsning vil være at foretrække fremfor den usikkerhedssituation, som har varet i over 10 år. Ja, men - vil nogle sige - vi har jo disse fly. Det er rigtigt, at vi har købt - og vel egentlig forkøbt os på - disse dyre fly, men ved at have købt og betalt disse fly, har vi også retten til at sælge dem. Hidtil har man talt om mangel på piloter, men man kunne jo vende problemet og spørge: har vi ikke for mange fly? Fremtiden ser ikke lysere ud. Fly og våben til disse bliver dyrere og dyrere. Det lille Danmark kan ikke - eller vil ikke - ofre så uhyre summer. Når hertil kommer, at man ikke kan planlægge og gennemføre en løsning af pilot- og teknikerproblemet, så må man finde en anden løsning. Vi kan derfor lige så godt i dag som om 10-15 år se i øjnene, at vi må finde en anden måde at løse luftforsvaret og luftstøtten på.
Det synes her på sin plads at fremhæve:
- at forsvarskommissionen af 1969 ved skrivelse af april 1971 bad forsvarschefen foretage en undersøgelse af :>>om den nuværende styrke- og våbenmæssige sammensætning af forsvaret og balancen værnene imellem må anses for hensigtsmæssig, herunder evt. fremsætte forslag til ændring af den bestående ordning«,
- at forsvarschefen i oktober 1971 bl.a. svarede:
- anskaffelse afmobile missilbatterier til kystdefensionen vil medføre forbedring af søværnets evne til at opretholde kontrol over stræderne og bekæmpe amfibieangreb,
- afgørelse vedr. spørgsmålet om balance mellem raketenheder og fly til luftforsvaret må afvente resultatet af den ved Forsvarets Forskningstjeneste igangværende analyse, der påregnes afsluttet i december d.å.
 
Sådan skrev man i 1971. Mobile missilbatterier til kystforsvar har man ikke set eller hørt noget til siden. Balancen mellem raketter og fly må formentlig være resulteret i, at det daværende forhold var rigtigt, for der er ikke sket nogen ændring, og analysens konklusion er der ikke mange, der er orienteret om. Det kunne være nærliggende at postulere, at den var faldet ud til fordel for raketter, thi ellers var den nok udbasuneret for alle. Det må konkluderes, at nytænkning og nyvurdering er nødvendig NU - det er egentlig 10-15 år for sent. 
 
 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
 
 
 
 
 

Litteraturliste

Del: