Et farvel til terror? Krigen mod ISIS 2014-2015

 

Anmeldt af Bjarke Aae 

Et farvel til terror? Krigen mod ISIS 2014-2015, Redaktion: Carsten Jensen og David Vestenskov, Forlag: Forsvarsakademiet, 2015 , Diverse: udgives 3. september 2015, kan downloades

 

Foto: Fak.dk

Et Farvel til Terror? er den små-polemiske titel på resultatet af den konference, som Forsvarsakademiet og Københavns Universitets Institut for Statskundskab afholdt i februar i år, under overskriften ”Krigen i Irak og Syrien”. Titlen proklamerer imidlertid ikke at vi er på vej mod en verden uden terror, men tværtimod at sidste årtis udøvere af terror er dette årtis revolutionære ”statsbyggere”, og at terrorisme, som før virkede til at være mål i sig selv, nu er en essentiel del af opbygningen af en alternativ statsstyring. Den indledende grundpræmis i Et Farvel til terror? kan diskuteres, men selve udførelsen er der ikke mange fingre at sætte på. Et Farvel til Terror? er ganske enkelt den bedste guide til en forståelse af Islamisk Stat (IS), der er udgivet på dansk.

Bogen er opdelt i fire etaper. De to første tager afsæt i IS og borgerkrigene i Irak og Syrien samt konfliktens mange parter. De bedste indspark her leveres af Pernille Bramming og Rolf Holmboe. Bramming væver sig elegant gennem Mellemøstens kludetæppe af skiftende alliancer og historiske aversioner, og sætter dermed scenen for IS’ opståen. Holmboe tager dernæst teten. På trods af den noget svulstige indledning (”IS som frontkæmpere for regionens fattige og marginaliserede flertal”), så er Holmboes analyse af IS, og konflikterne i Irak og Syrien generelt, omfattende og knivskarp.

Også Lars Erslev Andersen formidler fint i det afgrænsede format på 15-25 sider per artikel. Her opstilles polerne i forståelsen af IS mellem et ideologisk drevet dommedagsprojekt på den ene side, og IS som en marionetdukke for tidligere Saddam-tro Ba’ath officerer på den anden. Sandheden, som Erslev Andersen fornuftigt pointerer, ligger sandsynligvis et sted midt imellem. Lars Cramer-Larsen leverer en dybtgående evaluering af det herhjemme ofte ubelyste grundlag for operation Inherent Resolve, operationen der har til hensigt at udslette IS, og benytter sig i den proces højst overraskende af bogens eneste Clausewitz-reference.

Selve titlens underlæggende præmis om et nybrud inden for den Islamistiske terrorisme, behandles af David Vestenskov, der argumenterer for at IS repræsenterer en såkaldt ”Jihadhybrid”. Denne forstås som en kombination mellem al-Qaedas ”klassiske” defensive jihad, der baserer sig på en ideologisk opfordring til et forsvar af muslimske lande mod uvelkomne udefrakommende, og den nye ”offensive” jihad, hvis udvikling Vestenskov tilskriver al-Qaeda Iraks (forløberen for IS) grundlægger Abu Musab al-Zarqawi. Denne sidstnævnte udmærker sig ved at have en reel enselse af det muslimske samfund som mål, hvilket især er gået ud over Iraks shiamuslimer. Det virker dog noget forsimplet, at tilskrive udviklingen af en helt ny form for jihad til Zarqawi, som langt fra at have nogen form for teologisk eller intellektuelt format, mest af alt var en voldelig bølle, der med red på den sekteriske bølge der uundgåeligt var ved at udrulle sig i Irak efter 2003. 

I del tre og fire af bogen, hvori IS og medier, samt den danske vinkel udforskes, mister fortællingen en smule af pusten. Elkjers gennemgang af IS’ brug og manipulation af medier er dog god og fyldestgørende. Det gælder særligt anerkendelsen af, at IS - ligesom ethvert moderne reklamebureau – orienterer sig mod forskellige målgrupper, der har forskellige præferencer og reaktionsmønstre herpå. I en tid hvor radikalisering (og anti-radikalisering) er absolut øverst på dagsordenen i Vesten, bør enhver indsats tage udgangspunkt i erkendelsen af, at forskellige mennesker spores ind på forskellige baner i retning mod radikalisering, snarere end den herskende endimensionelle forståelse af fænomenet. Carsten Jensens interview af journalist Rasmus Tantholt skuffer til gengæld. Under overskriften ”Visuel Kontakt med IS” videreformidles mestendels øjenvidneberetninger fra flygtninge, og det i begrænset omfang.    

Gennem de sidste tre indspark driver bogen en smule længere væk fra det centrale tema. Det gælder særligt den afsluttende beretning om Danmarks rolle i afvæbningen af Bashar al-Assads kemiske våbenarsenal i 2014, som bestemt er interessant, men som hverken behandler IS eller terror som sådan. Men hvor alt andet angiveligt er i forandring, så forbliver én ting, som Bertel Heurlin forklarer, dog statisk, nemlig Danmarks ”interventionsdoktrin” og tætte samarbejde med amerikanerne.

Bogens konklusioner varierer fra forfatter til forfatter: Flere mener, at IS er sporet ind på en bane der nødvendigvis ender i selvdestruktion, i takt med organisationens tiltagende isolation, mens andre spår operation Inherent Resolve begrænset succes grundet særligt den syriske konflikts kompleksitet. På trods af den forståelige pessimisme omkring anti-IS koalitionen, er det dog befriende at læse en koldblodig (måske endda dristig?) vurdering af IS begrænsninger, som bliver leveret af Holmboe og Erslev Andersen.

Den glimrende først halvdel af Et Farvel til Terror? suppleres ikke helt tilfredsstillende af den anden. Dette ændrer dog ikke på, at Et Farvel til Terror? er nødvendig læsning for enhver der mangler en sikker havn i stormen af halvfærdige og forhastede analyser, der til tider dominerer den hjemlige sfære. 

Del: