En vurdering af hærens muligheder for i dag og fremover at anvende værnepligtige.

1. Det er min sammenfattende vurdering, at der i vore væmepligtsenheder i dag gennemføres en sådan uddannelse og skabes og fastholdes sådanne holdninger,at enhederne på tidspunktet omkring deres hjemsendelse vil kunne løse deres krigs- opgaver tilfredsstillende. Indlæringsdybden gør det muligt at bevare denne evne i 2 - 3 år under ideelle omstændigheder med hensyn til styrketal ved hjemsendelsen, graden af den "faste" reservekadres samarbejde med væmepligtseskadren inden hjemsendelsen og vor evne til at fastholde det samlede personel i enhederne. Derefter vil det være nødvendigt at genopfriske de manuelle færdigheder under en enhedsmønstring hvert andet eller tredje år. Føringsfærdigheden må løbende vedligeholdes ved årlige instruktionsøvelser med chefen og hans nærmest undergivne førere (O-gruppen).
Uddannelses- og holdningsmæssigt er vi inde i en god cirkel. Det gælder ikke blot i kamptroppeme, men lige så fuldt i de andre tjenestegrene.
 
2. Mange forhold har medvirket til denne gunstige situation:
- Underafdelingschefeme og deres hjælpere har været af god kvalitet. De har været initiativrige og handlekraftige. De har haft et godt og umiddelbart forhold til deres befalingsmænd og til mandskabet. Deres forholdsvis lave leve- og tjenestealder har bidraget hertil. De har i høj grad kunnet drage nytte af deres friske erfaringer som næstkommanderende henholdsvis delingsførere.
- Uddannelsesstøttekadreme virker godt, hvor de har kunnet opstilles og været af god kvalitet. Hvor der har været huller i kadrerne, har det afspejlet sig i uddannelsens kvalitet.
- Den integrerede uddannelsesmetode ("helhedsprincippet" i modsætning til "elementprincippet") har båret frugt både i mandskabets uddannelse og i føreruddannelsen. Bl.a. medvirkede den til, at nedsættelsen af tjenestetiden i kamptroppeme (bortset fra Livgarden og Hesteeskadronen) og i ingeniørtroppeme fra 12 til 11 måneder kunne gennemføres uden mærkbar forringelse af uddannelsesresultateme.
- Vore værnepligtige menige møder med en meget positiv motivation, og det lykkes os i stigende grad at fastholde den.
- Uddannelsen af vore værnepligtige befalingsmænd gennemføres med stigende effektivitet.
 
3. Kan alt dette positive nu også bære årene, der kommer? Ja, det tror jeg bestemt, og det er min vurdering, at vi ud fra en uddannelsesmæssig betragtning i hæren vil kunne anvende værnepligtige i krigsstyrken på stort set alle poster på manuelt niveau og på hovedparten af posterne på mellemledemiveauet.
Når jeg anvender udtrykket "krigsstyrken", skyldes det, at der til løsning af hærens fredstidsopgaver vil være et stort behov for personel af linien på manueU og mellemledemiveau, bl.a. i uddannelsesstøttestrukturen som faghjælpere og faglærere og i bemandingen af visse serviceenheder og af de skoleenheder, som er en forudsætning for, at vore ledere og mellemledere kan uddannes hensigtsmæssigt.
Med "stort set alle poster på manuelt niveau" mener jeg også en række enheder, som vi hidtil har bemandet med stampersonel, enten fordi uddannelsestiden har været længere end 12 måneder, eller fordi enhederne er vitale for samordning af styrkerne.
Med "hovedparten af posterne på mellemledemiveauet" tænker jeg på gruppeførere, sektionsførere, næstkommanderende i delinger og delingsførere.
Endelig vil jeg præcisere, at jeg med "krigsstyrken" mener en krigsstyrke af den størrelsesorden og nogenlunde den sammensætning, som vi kender i dag.
 
En sådan mere udbredt anvendelse af værnepligtige i krigsstyrken kræver imidlertid, at en række forudsætninger er opfyldt. De vedrører en række forhold, som behandles i de følgende punkter nemlig:
- Den sikkerhedspolitiske situation.
- De værnepligtige.
- Uddannelsessystemet.
- Krigsmateriellet.
 
4. Forudsætningsområde nr. 1 om sikkerhedspolitik.
Den sikkerhedspolitiske situation mindsker kravet til fredsstyrken om et indsatsberedskab, der med kort varsel kan indsættes til at løse kampopgaver.
 
- Den sikkerhedspolitiske afspænding mellem øst og vest vil give os et længere varsel forud for et omfattende angreb på Danmark, når CFE-1 aftalerne er gennemført; men den har ikke ændret vor beliggenhed og geografi. Truslen kan blive mindre i kvantitet af hærenheder, til gengæld vil vore allierede næppe kunne øremærke hær-forstærkninger til os i nuværende omfang. Derfor fortsat en krigsstyrke på ca. 72.000 mand. På dette område har vi - som på så mange andre - taget forskud på glæderne. Det gjorde vi senest i 1980, da vi reducerede hærens krigsstyrke fra 78.000 til 72.000 mand.
- Kravet mindskes, men bortfalder ikke helt. Jeg mener, at Danmark fortsat bør markere sin vilje og evne til at forsvare Bomholm også mod et kupagtigt angreb ved at bevare en stående styrke på øen. I resten af landet, hvor et kupagtigt angreb udefra vurderes mindre sandsynligt, ville en betaljonskampgruppe formeret af skoleenhederne kunne løse kampopgaver med et begrænset varsel.
- Eksistensforsvaret skal naturligvis bygge på samarbejdet i FN og NATO og de solidaritetsforpligtelser, der ligger deri. Deltagelse i FN fredsbevarende operationer forestiller jeg mig løst med personel og for opgaven formerede enheder af frivillige som nu. Indebærer en FN- eller NATO-operation, at Danmark skal bidrage med styrker til indsættelse i kamp uden for vort nærområde, kan det danske styrkebidrag i første omgang være kampflyeskadriller, som fortsat må bemandes med og vedligeholdes af personel af linien. Enheder af søværnet og af hæren kan følge, for hærens vedkommende indledningsvis skolebataljons- kampgruppen evt. forstærket med Panservæmshelikopterkompagniet, Jægerkorpset og stående enheder af Bornholms Værn. Senere suppleret med eller afløst af reserveenheder, der ekstraordinært indkaldes til løsning af opgaven. Om fredsberedskabet må jeg også pege på, at der i NATO- planlægningen indgår fastsættelse af styrkemål og indsatsberedskab, som vi tager stilling til for en 5-års periode ad gangen. Disse NATO-anbefalinger må naturligvis også tages i betragtning, når art og antal af indsatsberedte styrker skal fastlægges.
- Mobiliseringsberedskabet fastholdes. Selv om varslet forud for et omfattende angreb på landet forlænges i forhold til i dag, bør vi ikke sætte vor evne til hurtigt at gennemføre ekstraordinære indkaldelser eller mobilisering over styr.
- Føringsberedskabet bør fastholdes på nuværende niveau, således at de stabe og enheder, der er vitale for samordning af styrkerne forbliver bemandet med liniepersonel i et vist omfang. Dvs. divisions-, brigade-, regions- og artilleristabe med føringsenheder. Bemandingen bør muliggøre respektive chefers virke som øvelsestagere og -ledere i stabs- og signaløvelser.
 
5. Forudsætningsområde nr. 2 om de værnepligtige.
Der er egnede værnepligtige i tilstrækkeligt antal til at vi kan basere os på vær- nepligtsenheder i videre omfang end i dag.
- Til brug i Arbejdsgruppen til analyse af de væmepligtiges anvendelse i forsvaret (AGV) udarbejdede Væmepligtsstyrelsen i juli 1986 en prognose over antallet af 18-årigemænd frem til år 2022. Styrelsen oplyser i januar 1991, at der ikke er grundlag for at ændre prognosen. Styrelsen har erfaringstal, der siger at ud af en årgang er
 
- 20% uegnede
- 17% begrænset egnede
- 63% egnede.
 
Prognosen viser et mindstetal af 18-årige mænd i år 2002 på 26.000, heraf forventelig
- ca. 5.200 uegnede
- 4.400 begrænset egnede og
- 16.400 egnede.
 
Civilforsvarets behov for værnepligtige er ca. 3.000 til Civilforsvars- korpset og de såkaldte K-væmepligtige. Fra de resterende 13.400 vil der gå et antal militæmægtere. Væmepligtsstyrelsens erfaringsprocent er 11 af de tvangsudskrevne. Militærpsykologiske undersøgelser fra 1984,-86 og -90 antyder, at ca. 15% af en væmepligtsårgang vil være "ægte frivillige", in casu 3.900. Vi må altså regne med ca. 1000 mili- tæmægtere af de tvangsudskrevne 9.500. Alt i alt vil vi altså i det mindste væmepligtsår 2002 kunne regne med ca. 12.400 egnede værnepligtige til forsvaret. AGV eget forslag til fredsstruktur, som ville sikre opfyldelse af gældende friskningskrav, forudser indkaldelse af 8.500 værnepligtige og 1.500 konstabelelever pr. år altså i alt 10.000. I "Worst-case" året 2002 vil der således være et spillerum på 2.400 mand. Tilsvarende vil der i "Best-case" året 1995 (35.000 18-årige mænd) være en margin på ca. 8.400 mand. Dette potentiel af egnede 18-årige mænd går således tabt for landets forsvar, med mindre de melder sig til Hjemmeværnet. Beregningen viser også, at der mand- skabsmæssigt ikke er behov for at overveje kvindelig værnepligt.
Slår de værnepligtige nu også til, hvad angår evne og vilje til at slås. Spørgsmålet rejses ofte med henvisning til Falklandskrigen i maj-juni 1982, idet der peges på, at de britiske enheder med professionelle soldater havde let spil over for de argentinske væmepligtsenheder. Amerikanske og engelske undersøgelser 1) baseret på rapporter og interviews viser, at mandskabet i hovedparten af de argentinske enheder var af fødselsårgang 1963, der blev sendt til Falklandsøeme efter kun en måneds uddannelse. Uanset hvor effektivt opholdet på øerne måtte være udnyttet til uddannelse, er det åbenbart, at deres kampværdi var ringe. Men undersøgelserne viser også, at argentinske enheder med mandskab af fødselsårgang 1962, der havde et års uddannelse bag sig, kæmpede fuldt så godt som de britiske. Der kan også være grund til at pege på en af konklusionerne fra Forsvarsministeriets Analysegruppes bidrag til Forsvarskommissionen af 1988; kapitel 4, bilag 1 pkt. 35: "Den voksende belastning af den menige soldat, som kampmiljøets udvikling medfører, forventes at kunne imødegås med bedre uddannelse og træning. Der er ingen grund til at antage, at ikke også værnepligtige kan opnå den nødvendige træningstilstand såvel fysisk som psysisk".
I vore nordiske nabolande anvendes der værnepligtige menige på alle hærens bemandingsposter på manuelt niveau inden for rammerne  af en rimelig tjenestetid:

- Norge: 12 måneder.
- Sverige: Specialister, herunder kampvognsbesætning 297 dage - 10 måneder. Øvrige 227 dage - 7 1/2 måned.
- Finland: Specialister, herunder kørere, signal- og radarpersonel, mekanikere og kampvognsbesætninger: 11 måneder. Øvrige: 8 måneder.
 
Der er forskelle landene imellem, hvad angår sessionsbehandling, effektiv uddannelsestid, uddannelsesstøttestruktur og - hjælpemidler og meget andet. Der er givet også forskel på, hvilke uddannelsesresultater der nås. Men i alle lande produceres der dog enheder til krigsstyrken af en kvalitet, som bedømmes tilfredsstillende af de respektive regeringer. Det er min vurdering, at vi også kan. Ikke i dag eller i morgen. For der skal en omstillingsproces til, og der må investeringer til, inden vi stiller om. Specielt må der for de værnepligtige træffes særlige foranstaltninger for at få placeret de bedst egnede i de mere krævende funktioner, hvor vi i dag anvender stampersonel. Det kan ske på session eller måske lettere efter sessionen for de værnepligtige, som ønsker tjeneste i disse særlige funktioner og enheder.
 
(Note 1: Nora Kinger Stewart i Research Report 1469 fra US Army Research Institute for the Behavioral and Social Sciences "South Atlantic Conflict af 1982. A case study in military Cohesion” fra april 1988. Richard Holmer i "Firing Line” London 1985 også udgivet i paperback i 1989 af The Free Press, New York under titlen ”Acts of War. The Behavior of men in Battle”. Endvidere præciseret under foredraget i Det krigsvidenskabeligt Selskab 1991)
 
 
6. Forudsætningsområde nr. 3 om uddannelsessystemet.
Uddannelsessystemet må fortsat udvikles.
- Jeg synes, at vi i de senere år har udviklet et godt uddannelsessystem, der fokuserer på enheden uden at miste enkeltmand. Men vor uddannelsesstøttelitteratur: ”Ledelse og uddannelse” og ”Undervisning i praksis” og vor hidtidige pædagogiske uddannelser har fokuseret på enkeltmand. Det gælder både det gamle ”Pædagogiske kursus” og den instruktøruddannelse der er gennemført på de forskellige skoler, dog med de såkaldte ”våbenkurser" som en positiv undtagelse. Lige så ensidigt har vore føringsreglementer sigtet mod taktikken og føringen. Vi savner en vejledning i at tilrettelægge, gennemføre og kontrollere enhedsuddannelse på alle trin i de forskellige tjenestegrene og for de forenede våbenarter. Der kan hentes inspiration udefra, hvis vi vil være mindre karrige med at sende de folk ud, som arbejder med problemerne på vore skoler. Og vi har da også selv en stor mængde erfaringer, som kunne nytiggøres, hvis der var kræfter til at samle dem.
- Vi savner simulatorer på en lang række områder. Lad mig blot nævne laser-duelsystemer til enkeltmand og til våbensystemer, herunder en afløsning af de gamle systemer, vi har nogle sæt af til kampvogne og panservæmsraketter. Svensk industri har mange gode eksempler på, hvorledes simulatorer og andet uddannelsesmateriel er udviklet sideløbende med krigsmateriellet. Dens hjemmemarked er en udpræget mobi- liseringshær. Det er ønskeligt, at der kommer gang i anskaffelse af simulatorer. Hvis vi skal udvide de væmepligtiges uddannelsesområder til f.eks. kampvogne er det nødvendigt. Tilsvarende hvis vi i de hidtidige væmepligtsenheder skal reducere tjenestetiden.
- Uddannelsesstøttekadreme skal være i orden, inden vi pålægger nye opgaver eller ændrer i de bestående.
 
7. Forudsætningsområde nr. 4 om materiellet.
- Tidssvarende krigsmateriel er normalt ydedygtigt, driftsikkert og betjeningsvenligt. Tydeligst kan det vel illustreres i vort radiomateriels udvikling siden 2. Verdenskrig. At uddanne en radiomand til at betjene en SM-J eller SM-H kunne vel vare 1-2 måneder. I dag kan man stort set nøjes med at læse brugsanvisningen. Der er stor forskel på at køre en Centurion-kampvogn og en Leopard, og stor forskel på at skyde med en Leopard og en modificeret Leopard. Uddannelsen på funktionsområderne er på mange måder blevet enklere.
- Men også på moderne materieltyper til løsning af samme opgaver er der forskel i brugervenlighed. Den må have en fremtrædende plads i afvejningen, når der skal nyanskaffes eller modificeres, specielt til vær- nephgtsenheder.
 
8. Vurdering af mulighederne for konvertering af stampersonelenheder til vær- nepligtsenheder.
Føringsenheder:
- Telegrafenheder.
- En del funktioner kan meget vel bestrides af væmepligtige, der uddannes da også i dag et begrænset antal værnepligtige til friskning af enheder i krigsstyrken. Behovet kan justeres. Men der er behov for en vis kontinuerlig bemanding af enhederne af uddannelsesmæssige grunde, hvor den betjente enhed er øvelsestager eller -leder. Der bør derfor næppe ændres væsentligt ved det bestående.
 
- Stabskompagnier ved brigader og regioner samt stabs- og målop- klaringsbatterier.
Alle funktioner kan bestrides af værnepligtige. Men af førings- og uddannelsesmæssige grunde som nævnt for telegrafenhedeme, bør der næppe ændres væsentligt ved det bestående. Hvor der måtte være frisk- ningsproblemer bør en uddannelse af værnepligtige autoriseres.
 
Kampenheder:
- Jægerkorpset.
Korpset spiller en væsentlig rolle i enkeltmandsuddannelsen direkte gennem patruljekurser og i officersuddannelsen. Indirekte gennem den inspiration, der herigennem tilføres vore enheder. Korpset bør bevares og fortsat være bemandet med en passende balance mellem personel af linien og af reserven.
 
- Hærens Flyvetjeneste.
Bør som andre flyvende enheder fortsat bemandes og vedligeholdes af personel af linien.
 
- Kampvognseskadroner.
Der er store friskningsproblemer. Forsøget på at afbøde dem ved hjælp af 2-års enheder slog fejl. Det er min vurdering, at enheder, der opstilles med opdaterede Leopard-kampvogne kan bemandes med værnepligtige, under visse forudsætninger:
- 12 måneders tjenestetid for menige.
 
Uddannelsesstøtte pr. eskadron på
- en officer
- en skydeinstruktør
- køreinstruktør
- tre øvrige mellemledere
- 6 menige faghjælpere.
 
VedLigeholdelsesstøtte pr. eskadron på
- en mellemleder
- to menige, således at fagområderne elektronik, våben og motor er dækket.
 
- Lokalt placerede simulatorer m.v. til støtte for uddannelsen af besætninger og delinger.
- Moderne duelsystemer til støtte for uddannelsen af besætninger, delinger og eskadroner.
 
I uddannelsens tilrettelæggelse er det vigtigt, at enhedsuddannelsen begynder tidligt, og at funktionsuddannelsen integreres heri.
 
Opklaringsenheder.
- Opklaring mod dybden af modstanderens rum for at stedfæste og identificere reserver, kommandostationer, stillingsområder for ildstøtte- enheder m.v. er så kompliceret en operation, at væmepligtigt personel inden for en 12 måneders tjenestetid næppe kan uddannes dertil med tilfredsstillende resultat. Derimod vil det være en overkommelig opgave på 12 måneder at uddanne eskadronerne til "næropklaring”, dvs. opklaring indtil og med føling med fjendens hovedstyrke samt til løsning af sikringsopgaver og kampopgaver som økonomistyrke. Opklaringsopgaver i større dybde må da løses på anden måde f.eks. ad elektronisk vej, ved hjælp af droner og/eller efterladte partuljer. Under disse forudsætninger vil også opklaringsdelingemes kampvognssektioner, opstillet med modificerede Leopard-kampvogne, kunne bemandes med værnepligtige på tilsvarende vilkår som anført for kampvognseskadroner.
 
Kampstøtteenheder:
- Som det fremgår af "Rapport vedrørende den fremtidige anvendelse af værnepligtige i Forsvaret" (hæren) af marts 1987 har de undersøgelser, der er gennemført i forbindelse med projektet vedrørende anskaffelse af nye luftvæmsmissiler til hæren, vist, at alle systemer kan håndteres af værnepligtige.
 
9. Sammenfatning.
For at kunne gennemføre et eksistensforsvar af Danmark, vurderer jeg det nødvendigt med en krigsstyrke af samme størrelsesorden som i dag. Hærens krigsstyrke kan i hovedsagen bemandes med værnepligtige.
Hærens fredsstyrke bør omfatte en række kontinuerligt bemandede enheder bl.a.
- Føringsenheder til regions- og brigadestabe og højere stabe med et bemandingsniveau som i dag.
- En bataljonskampgruppe på Bomholm.
- Skoleenheder i videre omfang end i dag, omfattende førings-, opkla- rings-, kamp- og kampstøtteenheder samt faglige enheder. Skoleenhederne skal med nogle få dages varsel kunne formeres i en kampgruppe til løsning af kampopgaver også uden for landets grænser og da i FN- eller NATO-regi.
- Jægerkorpset og Panservæmshelikopterkompagniet, som skal kunne indgå i kampgruppen helt eller delvist.
- Faglige støtteenheder som f.eks. tunge transportenheder.
 
Øvrige enheder i fredsstyrken opstilles med værnepligtige som grundstamme, idet evt. særligt krævende funktioner bemandes med stampersonel, der gør tjeneste andetsteds i fredsstrukturen, når egen enhed ikke er til uddannelse.
Konvertering til væmepligtsstatus af de enheder, der i dag er bemandet med stampersonel, gennemføres efterhånden som der er tilvejebragt sådanne uddannelses- hjælpemidler og/eller materielmodifikationer, nyanskaffelser m.v., at uddannelsen af enheden kan gennemføres på 12 måneder eller derunder.
Længden af den førte samlede uddannelsestid fastlægges indledningsvis til 12 måneder for de "konverterede" enheder, for øvrige fastholdes de nuværende tjenestetidslængder.
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
 
 
 

Litteraturliste

Del: