En indsigelse til bogen om Jyllands landforsvar fra 1901 til 1940

Som det fremgår af Militært tidsskrift årgang 1982, pag. 201, fik major, cand. phil. M. H. Clemmesen tildelt Det krigsvidenskabelige Selskabs Saint Germain medalje i sølv for 1982 for studien Fra intet over et tvivlsomt værn til en hæmmet vagt. Denne studie har majoren i bearbejdet form udgivet i bogform under titlen Jyllands landforsvar fra 1901 til 1940 med støtte af bl.a. Det krigs- videnskabelige Selskab. Bogen har endnu ikke været anmeldt her i tidsskriftet. Oberstløjtnant E. Gotke, hvis studier forud for 2. verdenskrig er omtalt i bogen, har imidlertid sendt følgende indsigelse:
 
 
Ad side 10-22 sidste stk.
Her fremtræder en hypotese over for det skrevne ord: Mine »strategiske studier udarbejdet 1935-36«. Og hypotesen angives som vinder: »Snarere Grørtz end Gotke«. Det skal hertil oplyses, at min opfattelse af, at kræfte- fordelingen: Jylland før Sjælland kom ved studier af Ludendorffs Krigs- erindringer (1921) og senere Scheer’s: Den tyske Flaade i Verdenskrigen. Under læsningen af de to bøger, skrevet af mænd, der havde stået i spidsen for deres lands stridskræfter under 1. verdenskrig, noterede jeg mig de steder i bøgerne, hvor dansk territorium var omtalt. Det var ikke mindst Scheer’s omtale af Skagerakstillingen, d.v.s. området nord for Læsø, Frederikshavn, Aalborg flyvestation og Skagerak (adgangen til verdenshavene), der gav baggrund for min vurdering af, at det måtte være Jylland og ikke Sjælland, der ville være tysk indsats mål i en kommende krig. hvor Tyskland og England påny var modstandere. Da Hitler kom til magten i 1933 blev mine studier til alvor og de blev bearbejdet til de to studier, der af Sjællandske Division blev sendt til Generalkommandoen. Under generalstabsøvelsen juni 1935 var undertegnede sektionschef hos Gørtz, der havde Hoffmann som stabschef. Jeg erindrer ikke grundlaget for øvelsen, men det var jo ikke netop i tysk partis interesse, hvorledes dansk hærledelse havde lagt tyngden for landets forsvar; Vest eller øst for Store Bælt. Under øvelsen var det taktik og ikke strategi, det handlede om. Det var arbejdet med opgaven: frem til og over Limfjorden i hårdt tempo, der prægede tysk parti.
 
Skal man virkelig tro på, at generalstabsafdelingen 1935 for alvor arbejdede i de baner, at tyngden i landets forsvar skulle lægges vest for Store Bælt, når man vidste, at Prior var tilhænger af, og kun af, at Sjælland havde 1. prioritet. Det var da at spilde afdeUngens tid, og var Gørtz for en sådan løsning? Det nærmeste man kom til vestløsningen var (se side 11-33), at man konstaterede, at den for Tyskland militært set betydningsfuldeste del af Danmark var Jylland. Det var blot ord, der ikkp blev omsat i handling, idet Gørtz (se side 11-22) nægtede at tage stilling til spørgsmålet om egentlig vægtning af Sjælland eller Jylland. En meget mærkelig indstilling fra Gørtz side. Han havde - efter en elevs opfattelse - altid haft faste standpunkter. Gtørtz understregede som lærer på generalstabskursus betydningen af tyngde i såvel angreb som forsvar (1938 var Prior chef for Sjællandske Division. Han var således borte fra Generalkommandoen). I bogens side 12-12 fremføres, at det var Gørtz, der styrede With’s indstilling om brud på Sjællands-teorien, men altså kun på papiret. Vejen tilbage var ikke lukket. Næppe var With blevet afløst af Prior som chef for Generalkommandoen, før Prior med Gørtz som generalstabschef gør forsøg på at styrke Sjællands forsvar på bekostning af Jylland (se bogens side 12-12). Var det den rigtige Gørtz i opportunistens rolle. Den Gørtz, vi som elever havde anset som en ufejlbarlig lærer - og leder. Der skulle en 9. april 1940 til at fastslå løsningen: Vest eller øst for Store Bælt?
 
Ad side 11-16 f f Landets forsvar
I dette stk. fremføres, at Gotke, i modsætning til Gørtz, ikke så nogen mulighed for at forebygge et tysk angreb. Dette er i strid med sandheden. Men vort forsvar måtte udbygges. Jeg havde i mine studier fremført:
 
»At vort militære beredskab til lands, til vands og i luften i dag muliggør en hurtig gennemførelse af et tysk angreb er utvivlsomt«. »Grænsen ligger åben. Der er intet luftforsvar af mobiliseringsstedeme, at flådens og luftflådens beredskab er meget ringe, og at begge våben ligger i ikke luftbeskyttede baser«.
 
For at bøde på dette, foreslår jeg (se side 25);
- at tyngden lægges mod vest, altså at de fleste hærenheder placeres i Jylland-Fyn, således at forsvaret her hviler i sig selv, fri af København, hvilket betyder en reduktion af hovedstadens betydning i det samlede forsvar, og videre:
- at der oprettes befæstede stillinger i Sønderjylland,
- at der oprettes højt beredskab ved grænsen og af luftforsvaret ved mobiliseringsstedeme,
- at der etableres et stærkt mobilt artilleriforsvar (24 cm skyts) på Fyn (Langeland) og i Vestsjælland, og
- at den danske flådes hovedkræfter lægges i sikrede baser ved Store Bælt.
 
Snarere Gotke end P. Munch. 1937 hærordningen kunne have opfyldt nogle af kravene, men der skete intet afgørende for landets forsvar. Kun ord. Pessimismen bredte sig. 1937 afløste Essemann Lassen som chef for Jydske Division. Det burde have været Gørtz. Han havde skabt tillid, og den var påkrævet. 1938 var også With blevet betænkelig »ved den nuværende tingenes tilstand, som militært uforsvarlig«. Bogen tilføjer, at With var ved endelig at opgive håbet.
 
Jeg vil gerne have lov at tilføje, at det kun var ved en tilfældighed, at jeg blev gjort opmærksom på bogens eksistens. Forfatteren havde ikke tilsendt mig den. Det ville dog - forekommer det mig - have været mere redeligt, når der er passager i den, der vedrører min person. Jeg var dog den første og den eneste, der allerede i 1936 havde gjort opmærksom på den fare, landet svævede i. I 1939 blev jeg af Det krigsvidenskabelige Selskab opfordret til at holde foredrag i Selskabet over emnet: Danmarks strategiske stilling under en ny krig, hvor England og Tyskland er modstandere.
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF icon militaert_tidskrift_112_aargang_apr.pdf
 
 

 

Litteraturliste

Del: