Egne forhold

I min artikel om anvendelsen af historien i hærens officersuddannelse anførte jeg én vej til at genopbygge den operative professionalisme i hærens officerskorps.
Ved at tvinge kadetter og officerer til at sætte sig ind i, hvilke vilkår, der hersker på kamppladsen, ville der muligvis på langt sigt være håb om at styrke den professionelle forståelse. Man kunne få flere til at indse, at føring ikke har meget at gøre med den frontale og liniære krig i overensstemmelse med drejebogens løbenumre, som vi efterhånden er blevet NATO-mestre i. Man kunne få tilstrækkelig mange til at forstå, at en hensigtsmæssig taktik ikke drejer sig om at få presset reglementets principper ned over det givne terræn, anvendende de ideelt uddannede, stålsatte og veldisciplinerede underførere og tilsvarende mandskab samlet i fuldt enkadrerede enheder med organisatorisk indhold af materiel, hældende afmålte mængder af brisantgranater ud over de kryds på kortet, hvor fjenden måske er set. Den taktik, som vi måske kunne se igen, har meget lidt at gøre med, hvad vi præsenteres for på officersskoler, de fleste senere kurser og under forskellige øvelser. Vi forudsætter altid ideelle vilkår hos os selv og fjenden, passabilitetskortet passer, det bliver ikke tåget, logistiske problemer må ikke få indflydelse på planlægningen og gennemførelsen af operationerne - vi skal være fri til at øve »rigtig føring«, »rigtige operationer«. Denne føring og taktik har i øvrigt den fordel i denne tid (hvor vi kan se frem til perioder på 11-14 år mellem, at man gør geledtjeneste første og anden gang), at man ikke behøver at have nogen praktisk erfaring som fører. Man kan sagtens klare sig som CPX-officer.
Hæren er med den reelt svigtende operative professionalisme ikke de penge værd den koster i dag. Det er nødvendigt at gøre noget for at bedre den og gøre det nu. Vi kan ikke vente på, at uddannelsen af officerer muligvis ændres, og der derefter muligvis kan ses en bedring efter 20 år. Intet enkelt skridt kan alene rette op på situationen, men det bør ikke afholde én fra at begynde. Jeg foreslår derfor, at alle chefer - inklusive designerede chefer og reserveofficerer - pålægges at gennemføre en omfattende systematisk analyse af egen enheds status, en analyse, som han bliver bedømt på, som skal afspejles i planlægning af opstilling og operationer, som skal danne grundlaget for alle dispositioner under alle øvelser, og som skal fungere som et grundlag for overdragelse af kommando til en ny chef. Analysen skal gennemføres årligt henholdsvis umiddelbart før chefskifte. Med udgangspunkt i en fremlæggelse og analyse af enhedens sandsynlige krigsopgaver skal der gennnemføres en analyse af følgende forhold:
 
- Oplægning af udrustning og materiel samt andre forhold i relation til enhedens opstilling.
- Status med hensyn til udrustning, materiel og ammunition.
- Kvaliteten af mandskabet og det laveste føremiveau i dispositionsenhederne, herunder uddannelse og alder.
- Erkendte eller forventelige disciplinproblemer i dispositionsenhederne.
- Kvaliteten af nøglepersonellet i dispositionsenhederne. Herunder uddannelse, alder og den enkeltes egnethed m.h.t. karakter.
- Kvaliteten af førere/chefer for dispositionsenhederne samt hos ens nærmeste hjælpere/stab, herunder uddannelse, alder og den enkeltes egnethed m.h.t. karakter.
 
Herudover germemføres til eget brug en analyse af mangler m.h.t. alder, rutine, uddaimelse og karaktertræk hos en selv. Under alle områderne gøres det klart:
 
- Om situationen giver væsentlige problemer i enhedens løsning af sin opgave?
- Om situationen er under forbedring eller forværring af sig selv?
- Om der er mulighed for, at man selv kan rette op på situationen inden for den myndighed, man har i fred, eller om problemet skal rejses over for foresat myndighed?
- Om der er mulighed for, at man selv kan rette op på situationen inden for den myndighed, man har i en spændingsperiode eller krig?
- Hvilke konsekvenser for enhedens muligheder og fremgangsmåder det får, hvis et givet problem ikke løses, det vil sige, hvorledes justeres f.eks. føring og taktik?
 
Jeg vil herefter knytte nogle bemærkninger til de ovennævnte områder. 
 
Oplægning m.m.
Det er et område, som chefer i de senere år har vist en betydelig - men ikke altid systematisk - opmærksomhed. Uanset, hvilken opgave enheden har haft, har der været en tilbøjelighed til at prioritere sikring gennem bevogtning, sikring gennem spredning og en hurtig gennemførelse af opstillingen - nogenlunde lige - højt. Hvor vægten bør lægges, afhænger af på hvilket beredskabsniveau opstillingen forudsættes gennemført (er truslen sabotage, et kupagtigt angreb eller flyangreb?). Det afhænger således også af, hvor geografisk udsat opstillingsområdet ligger. Ved dækningsenheder, specielt enheder med lang deployeringsafstand, bør det styrende hensyn være ønsket om at opstille hurtigt under effektiv kontrol. Gennem en analyse af opgaven i relation til den sandsynlige situation under opstillingen kan den enkelte chef tvinges til at tænke opstillings- situationen systematisk igennem og derigennem give sig selv et bedre grundlag for planlægningen af denne fases gennemførelse.
 
Udrustning, materiel og ammunition
Hvis enheden rent faktisk ikke råder over materiel med de egenskaber, som den foreskrevne taktik forudsætter, må enhedens fremgangsmåder og uddannelse afspejle dette. Hvis f.eks. enhedens kampvogne eller panservæmsvåben ikke har mulighed for at skyde igennem tåm- og frontpanseret hos de fjendtlige kampvogne, der må forventes i enhedens indsatsområde (eksempelvis på grund af reaktivt panser), må taktikken afspejle dette. Hvis man er nået dertil, at M113 næsten kun har beskyttelse gennem terrænmobiliteten, må panserinfanteriets taktik afspejle dette. Den reelle type køretøjer (udskrevne eller stam/terræn-, felt- eller vej-) i enheden må bestemme enhedens fremgangsmåder på forskellige områder. Hvis fordelingen mellem ammunitionstyper ved tunge våben henholdsvis på de forskellige forsyningsecheloner ikke svarer til det behov, som følger af den måde, man vil løse den stillede opgave på, må fremgangsmåder eller fordeling ændres. Hvis det faktiske signalmateriel - som f.eks. GRC- radioeme - ikke fungerer således, at forudsatte fremgangsmåder kan følges, er det uprofessionelt blot at ignorere fakta. Alt skal gøres for at justere fremgangsmåder, således at de stillede opgaver kan løses. Hvis det er indlysende, at opgaven under bestemte vilkår ikke kan løses, skal man erkende dette på forhånd og rapportere det.
 
Uddannelsen og aldersfordelingen
På dette område findes statusopgørelsen allerede i form af uddannelses- og mønstringsrapporter samt eventuelt inspektionsrapporter. Disse kan anvendes som grundlag for en analyse af, hvilke konsekvenser eventuelle mangler vil have for mulighederne for at løse enhedens sandsynlige opgave, for enhedens taktiske fremgangsmåder m.m. samt for efteruddannelse under mønstringer og efter en mobilisering. I fremtiden kunne uddannelses- og mønstringsrapporter indgå som en integreret del af statusrapporten. På samme måde som oplysninger om uddannelsen er oplysninger om aldersfordelingen umiddelbart tilgængelige som grundlag for en analyse. Det samme gælder forhold som et større fravær fra uddannelsesmøn- stringer samt udskiftning af større dele af enhedens oprindelige personel.
 
Disciplinproblemer
Hvis der allerede under den første samlede uddannelse eller under mønstringer har været væsentlige disciplinproblemer, må der forberedes foranstaltninger tU at løse disse. Der kan være tale om flytning af enkeltpersoner, herunder nøglepersonel. Der kan være tale om udskiftning af større dele af kadrene, eller der kan være tale om, at man forudser, at enheden helt må opløses. Som minimum må man gøre sig problemerne klart, og indtil man erkender dem som overvundne, bør en sådan enhed ikke anvendes i et tyngdeområde.
 
Nøglepersonel
Nøglefunktioner, herunder førerfunktioner, i krigsstyrken skal udelukkende besættes ud fra egnethedskriterier, uanset hvilken personelgruppe, de tilhører. Fordi formelle kriterier i stigende grad er blevet styrende for anvendelsen af personellet i fred, bør den ikke være det i krig. Det er afgørende, at chefen gør sig klart, om og hvordan han vil beordre nøglefunktionerne besat, herunder hvüke førere, som han vil fjéme/kræve ^'emet henholdsvis holde under tæt observation. 
 
Det er ganske vist vanskeligt at bedømme, hvorledes en person vil fungere i kamp. Men med den type - længde af - krig, som man her i landet betragter som den mest sandsynlige, er der ikke plads til tvivlsomme. Der må stilles med den bedst mulige bemanding med det samme, og hvis den er utilstrækkelig, må der tages højde for dette i føringens tilrettelæggelse og taktiske fremgangsmåder m.m.
 
Cheferne - førerne - for dispositionsenhederne samt egne nærmeste hjælpere
De forhold, som gælder for nøglepersonel generelt, gælder også for disse. Men herudover er det nødvendigt, at man gør sig disse personers egenskaber - styrke og svagheder - fuldstændigt klart, idet mulighederne for at løse de sandsynlige opgaver helt afhænger af disse. Fredsaktiviteteme skal tilrettelægges således, at man sikrer sig det bedst mulige grundlag for korrekt anvendelse. Man skal kende dem så godt, at man kan formulere en kort og nøjagtig beskrivelse af dem. Ikke mindst her er det afgørende, at man gør sig klart, hvem man ikke har tillid til og derfor må kræve fjernet eller placeret anderledes. Det er også et akut problem, fordi der specielt med hensyn til chefer på aUe niveauer er en væsentlig forskel mellem, hvem der er placeret på funktionerne i fred, og hvem der har alderen, fysikken og rutinen tü at at føre de pågældende enheder i kamp. Krig er en så alvorlig affære, at man ikke kan lade den styre af aldersordenslisten for et freds- tidsbureaukrati.
 
En selv
Hermed kommer man naturligt til det område, som ikke kan inddrages i den del af den årlige bedømmelse af egne forhold, som sendes frem. Hvor egnet er man selv? Hvordan fungerer man selv under stress? Har man et ajourført kendskab til, hvad egne, støttende og den mulige modstanders våben og signalmidler m.m. kan? Er man selv den bedst egnede chef inden for egen enhed? Er man tilstrækkelig udholdende og mentalt fleksibel til at kunne føre effektivt? Kan man klare erkendte svagheder ved fordelingen af arbejdet mellem én selv og de nærmeste hjælpere, eller skulle man egentlig forberede at bede om at blive afløst? Hertil må lægges en analyse af, om og i hvilke situationer, man har tillid til den foresatte chef. Hvis man ikke har tillid til ham, kan det i stress- situationer ikke undgå at påvirke ens handlinger. Man bør derfor i tide anmode om at blive afløst. Hvis dette sker konsekvent - d.v.s. hvis den manglende tillid er udbredt og velbegrundet - vil det kunne betyde, at den foresatte chef selv beder om at blive afløst henholdsvis blive fjernet. Det er måske ubehageligt at gøre, men det kan være nødvendigt, når chefstillinger i fredstid - som i Danmark - til tider må besættes ud fra andre kriterier end ud fra demonstreret operativ viden og kunnen og egnethed som chef i krig. Uanset årsagen til, at man føler, at man bør afløses, er beslutningen om enten at flytte én eller fastholde én på stillingen de foresatte myndigheder. Men det må siges at være ens pligt at fremlægge sin tvivl om, hvorvidt man selv eller den givne chefskombination er den mest hensigtsmæssige.
 
Afsluttende bemærkninger
Som nævnt i indledningen bør denne formaliserede opgørelse over »egne forhold« udfærdiges én gang årligt samt før chefskifte. Det vil tvinge chefer til at sætte sig ind i de forhold, der er afgørende for, hvorledes enheden skal anvendes for at løse sin opgave i krig. Den vü give den foresatte chef et godt grundlag i bedømmelsen af en enhed - og dennes chefs - professionalisme. Den vil give et systematisk opbygget grundlag for disponering af personel og for efteruddannnelse af enkeltpersoner og enheder i fred og ved mobilisering. Under enhver øvelse skulle denne analyse af »egne forhold« danne grundlaget for anvendelsen af enheden og for vurderingen af dens præstationer. Under uddannelse på officersskole o.lign. skulle anvendelsen af enheder ske på grundlag af en sådan enhedsprofil umiddelbart efter den første gennemgang af de taktiske principper for den pågældende kampmåde eller kampform.
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært tidsskrift hvor denne artikel er fra:
 
 
 
 
 

Litteraturliste

Del: