'Eat the heart of the infidel' - The Harrowing of Nigeria and the Rise of Boko Haram

"Eat the heart of the infidels - The Harrowing of Nigeria and the Rise of Boko Haram" Af Andrew Walker, C. Hurst & Co Publishers, 2016; 240 sider; Pris: 199,95 kr.

Grupper som Boko Haram betyder omfattende menneskelig lidelse og store sikkerhedspolitiske udfordringer. Ikke mindst for regionen, men også internationalt gennem synkronisering og samarbejde med terrornetværk, samt den fordrivelse af mennesker deres snart otte års hærgen har forårsaget. Det Danske Forsvar har aktivt bidraget til kampen mod Boko Haram med i flere omgange at sende træningsbidrag fra de to specialoperationsstyrkeenheder til at assistere det Nigerianske Forsvar med at opbygge en kapacitet, der kan imødegå trusler som Boko Haram.

De fleste som har beskæftiget sig med Boko Haram er stødt på navnet Andrew Walker. Med bogen Eat the Heart of the Infidels præsenterer han et både omfattende og vigtigt bidrag til vores forståelse af Boko Haram fænomenet og af det Afrikanske kontinents folkerigeste land, Nigeria.

Bogen er et produkt af Walkers mangeårige erfaring som journalist for den nigerianske avis, The Daily Trust, samt korrespondent for BBC Africa. Gennem hans jagt på historier, som kunne kaste gode og nye perspektiver på landet –  så som Kanywood, Nordnigerias muslimske modsvar til verdens anden største filmindustri, Nollywood, eller måden nigerianske motorcyklister i 2009 omgik et påbud om at køre uden hjelm ved at bruge tørrede vandmelonskaller – har Walker gennem mange år både indirekte og direkte beskæftiget sig med Boko Haram, samt opbygget et godt kendskab til Nigerias kompleksitet og mangfoldighed.

Eat the Heart of the Infidels er ikke blot en bog om Boko Haram. Det er en bog om Nordnigerias historie, fyldt med levende skildringer af betydningsfulde personligheder – både lokale og fra den koloniale administration – begivenheder og processer, som har formet de omstændigheder, der, ifølge Walker, har lagt grundlaget for Boko Harams opståen. Det en bog om korruption og elitisme, klientilisme og fraktionalisme og om Nigerias politiske, religiøse og kulturelle sammensætning. Bogen er inddelt i tre dele, hvoraf de to første er dedikeret til historie, politik, kultur og religion, og kun det sidste kapitel går ind i Boko Haram fænomenet.

Walker sætter rammen for bogen med historien om Dorogu. Han blev taget som slave i 1849 fra en landsby nær Chad søen og senere sat fri af den tyske opdagelsesrejsende, Heinrich Barth. Han opdagede drengens talent for sprog og sendte Dorogu  til England, hvor han blev uddannet og assisterede britiske forskere. Senere dukkede han op som underviser i den første koloniale, Nordnigerianske skole i byen Kano. Formålet med skolen var at uddanne den Nordnigerianske elite til at administrere området efter britisk forbillede og interesser. Men eliten var kritisk overfor tiltaget, som de så som en trussel for både den traditionelle, muslimske, sociale sammenhængskraft og deres positioner. De omtalte derfor skolen som boko, som på Hausa siges om noget der er falsk eller vildledende (i 1960’erne sang skolebørnene således drillende om skolerne: børn af vestlige skoler (makarantan boko), lærer intet, beder ikke, men fornærmer altid læreren). Således slår Walker et grundtema for bogen an: Hvordan Nigerias politiske og sociale landskab er et stadigt spændingsfyldt udtryk for dette møde mellem Øst og Vest, fra det store til det små, som da den muslimske Major Yahaya Shinko blev afskediget for at nægte at adlyde en ordre om at drikke alkohol til en ceremoni. Og Dorogu, den koloniale rollemodel, blev mere og mere indelukket og stille på hans gamle dage. Ved hans død undsagde hans hustru sig hans arv, som hun kun kunne modtage som kristen, og bekræftede sin tro på islam ved at donere sine ejendele og leve et liv i fattigdom og stilhed. Var hun fuldendelsen på et oprør mod boko, som havde opbygget sig i Dorogu?

Walker fortsætter med at udfolde den nigerianske historie gennem personskildringer. Han fortæller om Sokoto Kalifatets grundlægger, Usman dan Fodio, hvis Jihad var resultatet af frustrationer med den daværende muslimske Hausa elite, og derved en blanding af socioøkonomiske og etniske Hausa/Fulani spændinger (Nordnigerias to største grupper). Walker lægger her særlig vægt på Nigeriansk Islams særlige revolutionære karakterer: En tradition for elitekritik, en accept af legitimiteten ved at dræbe med-muslimer (takfirisme) og en tradition for Mahdisme: Troen på at en reformator af islam kommer, når tiden går mod dommedag. Da Barth rejser rundt i Nordnigeria er Sokoto Kalifatet allerede i opløsning. Han bemærker hvordan magtcentrets svækkelse fører til en opblomstring af nypuritanske, mahdistiske bevægelser. Da Kalifatet sammen med resten af Nordnigeria falder til den britiske kolonialmagt, døjer Nordnigerias besætter og protektor, Frederick Lugard, ligeledes med en opblomstring af mahdistiske bevægelser, som i det berømte Satiru oprør. Og således med Boko Haram i dag?

Som nævnt skriver Walker ikke meget om Boko Haram, og trods hans spændende kilder og personlige interviews præsterer han ikke at komme med meget ny information eller betragtninger om gruppen. Men han formår at give Boko Haram-krisen et menneskeligt ansigt og ofrene en stemme, som ofte udlades i de mange mere eller mindre gode akademiske skrifter om emnet.

Boko Haram  blev etableret under den karismatiske leder Mohammed Yusuf i perioden 2004-2005. Gruppens stigende aktiviteter og support bragte dem i statens søgelys, hvilket i juni 2009 udmundede i et skæbnesvangert voldeligt sammenstød med sikkerhedsstyrker, hvor Yusuf dør – angiveligt henrettet i politiets varetægt. Gruppen genopstod i september 2010 under navnet Jamā'at Ahl as-Sunnah lid-Da'wah wa'l-Jihād (Folket dedikeret til Profetens lære, forkyndelse og jihad) ledet af den aggressive Abubakar Shekau. Efter en lang periode med tilsyneladende sporadiske men uhyggeligt dødelige angreb, begynder Boko Haram  i midten af 2014 at indtage territorium. De udnævner byen Gwoza til deres hovedsæde. Hvad der præcis muliggjorde denne radikale omstilling er endnu ikke helt forstået, men Walker har et interessant bud på, hvorfor det skete i Gwoza.

Ifølge antropologen Gerhard Müller-Kosack, som Walker har interviewet, opbyggede Boko Haram  et  stærkt følge blandt montagnard folket, som bor i Mandara bjergene, hvor Gwoza er den lokale hovedstad. Folket i bjergene har ifølge Müller-Kosack en stærk tradition for at være kritiske overfor eliten i Gwoza, som blev introduceret af Briterne. Boko Harams elitekritiske budskab tiltrak mange fra bjergene, især Dvehgede folket, som hjalp Boko Haram  med at søge tilflugt i bjergenes netværk af huler og senere med at indtage Gwoza og skaffe den lokale elite af vejen. Historien er fascinerende og har en god forklaringskræft - hvis den altså er sand.

Walker er meget opmærksom på Nigerias forvirrende historielandskab, hvor konspirationsteorier udgør et indviklet kludetæppe af modstridende, troværdige og højeste utroværdige narrativer. Som Walker påpeger, skal de forskellige historier ses som lokale forsøg på at placere hændelser i det omfattende politiske spindelvæv af interesser, patron-klient forhold, pengestrømme og magtspil. Walkers er god til både at gøre opmærksom på dette væv af narrativer og dechifrere dets kompleksiteter uden at påstå at kende et svar. Dette ses f.eks. i den fascinerende historie om præsten Stephen Davis, som kommer i dialog med Boko Haram – eller gør han? For efter hans tilbagekomst arresterer sikkerhedsstyrkerne angiveligt de personer, som Davis har været i kontakt med. De siger, at de ikke har noget med Boko Haram  at gøre. Men kan man virkelig stole på både arrestationen og tilståelserne? Davis har beskyldt højtstående politikere for at sponsorere Boko Haram. Har han lagt sig ud med de forkerte?

Walker hudfletter på glimrende vis, hvordan korruption og klientilisme har været en kæmpe hindring for, at de nigerianske sikkerhedsstyrker effektivt kunne modgå Boko Haram. Lavere officerer kæmper mere for at klatre op af rangstigen end mod fjenden, og officererne i toppen sidder langt væk fra slagmarken og arbejder på at beholde deres positioner og adgang til ressourcer og magt. Overraskende nævner Walker dog ikke Dazuki-skandalen, hvor det er blevet afsløret, at flere hundrede millioner af dollars, som er blevet allokeret til kampen mod Boko Haram, er blevet puttet i officerer og politikeres lommer. Korrupte tjenestepersoner har med andre ord haft en interesse i at holde krisen i live så flere midler blev allokeret til deres område.

Bogen afsluttes lidt pludseligt, og de mange tråde, som er blevet udfoldet, flettes aldrig rigtig sammen. Læseren føler sig også snydt for en ordentlig introduktion til, og gennemgang af Boko Harams udvikling. Derfor lander bogen på 4/5 i rating. Men bogen er en fantastisk introduktion til Nordnigerias historie og de problemer i Nigerias politiske, sociale og religiøse landskab, som gør at grupperinger som Boko opstår og øjensynligt vil opstå igen i fremtiden. Som Walker afslutningsvis konkluderer: Boko Haram er ikke blot en militær konflikt, men en konflikt om Nigerias identitet.

Del: