Den militære magtbalance 1985-86

Efter en periode med stilstand og stigende spænding supermagterne imellem, synes der mod slutningen af det forløbne år at være åbnet muligheder for igen at få genoptaget dialogen mellem supermagterne om gennemførelse af en politisk afspænding og en deraf følgende nedtrapning af militære rustninger. Det behøver at understreges, at militære rustninger ikke er et mål i sig selv, men at de er udtryk for politiske spændinger. De kan imidlertid, når de holdes i balance, medvirke til, at politiske spændinger ikke udløser egentlige voldelige konflikter. De kan derigennem også medvirke til, at politiske spændingsproblemer tages op til realistisk diskussion og løsning parterne imellem. Den udvikling, vi har været vidne til mellem de to supermagter gennem de seneste år med en konsolidering af styrkesynspunktet i den vestlige supermagt og en fornyelse og begyndende konsolidering af den politiske ledelse i den østlige supermagt, synes at åbne for muligheder for at nå til forståelse om at arbejde for en styrkebalance på et lavere niveau. Dette synes også at afspejle sig i forholdene i verden i øvrigt. Det er således karakteristisk, at det gennemgående træk ved den årlige styrke- balanceoversigt (*The Military Balance 1985-86. HSS London, 12,- pund.) fra Det Internationale Institut for Strategiske Studier i London er, at der synes at være en tendens til, at våbenkapløbet i verden som helhed er bremset op. På denne baggrund skal i det følgende væsentlige træk ved styrkeopgørelsen refereres og kommenteres.
 
Supermagterne
I løbet af det sidste år har USA udfaset 14 Titan U ICBM, hvilket har reduceret ICBM totale sprængkraft med 99 megatons (MT). Omend der stadig er usikkerhed omkring antallet af MX ICBM, der skal deployeres, er udviklingen af dette missil fortsat og forventes tilendebragt med udgangen af december 1986. Et nyt missil, Midgetman, er stadig på et så foreløbigt stadium af udviklingen, at deployering først kan påregnes i 1990’eme. Antallet af amerikanske SLBM er øget med 24 ved indsættelse af den sjette 0/ito-klasse missil-ubåd. Yderligere en syvende var klar til aflevering i oktober, hvilket ville øge antallet af MIRV-ede missiler over det i SALT II fastsatte loft. En Poseidon missil-ubåd trækkes derfor tilbage fra aktiv ^'eneste. Antallet af missiler pr. 1. juli 1985 var 640 i 37 ubåde, en forøgelse over 12 måneder på 48. Antallet af sprænghoveder er siden 1984 øget til 384 og sprængkraften med maksimalt 38.4 MT. Hertil kommer med den syvende O/ito-klasse yderligere 8 missiler med 11.2 MT sprængkraft. Trident D-5 påregnes først klar i 1989. Der er ikke sket væsentlige ændringer iB-52 ellerFß-Üi flyene. Derimod er den første B-IB bomber afleveret, og det påregnes, at den første eskadrille med 16 fly vil være operativ mod slutningen af 1986. Ialt regnes der med en produktion på 100 fly, leveret med 4 pr. måned fra september 1986. Flyet vil kunne medføre 22 ALCM, medens B-52 kan medføre op til 20.
 
Der er ikke sket væsentlige ændringer i B-52 eller FB-111 flyene. Derimod er den første B-IB bomber afleveret, og det påregnes, at den første For Sovjetunionens vedkommende foreligger adskillige rapporter om fortsat modernisering af de strategiske styrker, medens der ikke synes at være sket væsentlige ændringer i våbnenes antal. ICBM styrken omfatter fortsat 1398 missiler, medens antallet af sprænghoveder er øget. De ældre S-11 og SS-13 synes at skulle erstattes af et nyt mobüt system, SS-X-25, som i øjeblikket afprøves. Et andet nyt system, SS-X-24 synes klar til at blive deployeret, først i siloer og senere muligvis på mobile jembaneramper. De strategiske ubådsstyrker følger et tilsvarende mønster. Der er nu tre Typhoon-)åasse SSBN i tjeneste, hvüket er én mere end i 1984. Hver båd medfører 20 stk. SS-N-20 missüer, hver med 9 200 KT MIRVrede sprænghoveder. Der er meldinger om en ny £>-/y klasse, denne kan medføre 16 SS-N-23 missiler. Samtidig er to stk. Y-1 og mindst to H-II klasse ubåde udfaset. Dette reducerer antallet af SS-N-6 SLBM med 32 stk. og de sidste af SS-N-5 missilerne. Der er dog 39 tilbage uden for SALT-loftet. Sammenlagt har disse ændringer medført en reduktion i det samlede antal af ballistiske missiler med to i hver kategori, en forøgelse af antallet af sovjetiske ubåde under SALT-aftalen med én og en reduktion af både uden for aftalen med to. For flystyrkemes vedkommende er den eneste ændring en genåbning af produktionen af Tu-95 Bear. Der er produceret o. 25 af typen Tu-95H som transportmiddel for det nye AS-15 ALCM. Dette missill har en rækkevidde på o. 3000 km. Den nye strategiske bomber, Blackjack, der synes at svare til den amerikanske B-IB er stadig under udvikling. ABM systemet omkring Moskva bliver fortsat moderniseret med deployering af nye jordbaserede interceptor-missiler (SH-04/-08). Sovjet- imionen synes ogsa klar til at kunne deployere SA-X-12 SAM, som menes at have nogen ABM kapacitet.
 
Deployeringen af SS-20 IRBM fortsætter, og der er tegn på, at nogle af de missiler, som tidligere var placeret i Centralasien, er blevet flj^tet, så de nu kan støtte de vestlige operationsområder. Ifølge foreliggende oplysninger synes nu ialt 423 SS-20 operative, heraf er 216 deployeret imod Vesteuropa, 162 er placeret i Fjernøsten, og de resterende 45 i Centralasien er under flytning. Det samlede antal SS-4 er reduceret til 120. Der er rapporter om, at en afløser for SS-20, benævnt SS-X-28 er påbegyndt afprøvet i 1984. Også denne kan medføre tre sprænghoveder. I skema 1 og 2 er sammenfattet de i den seneste af ESS udgivne styrkeoversigt anførte oplysninger om atomleveringssystemer. Som det fremgår af skema 2 er endnu ikke alle de påregnede 108 Pershing II MBBM og 464 Tomahawk GLCM, i overensstemmelse med 1979 dobbeltbeslutningen, opstillet.
 
Den amerikanske hærs moderniseringsprogram er endnu ikke afsluttet. De pansrede og mekaniserede divisioners modernisering er igang. Nogle af infanteridivisioneme omdannes til lette divisioner, og en eksperimentel, højteknologisk division er imder opstilling. Også reservestrukturen er under ændring, således at et antal enheder udpeges til at udgøre en del af den eksisterende aktive struktur, når der er behov for det. Det påregnes, at der, når modemiseringsprogrammet er tüendebragt, vil være seks forskellige divisionstyper, hver med sin specieUe rolle og kapacitet. Også den amerikanske flådes modernisering fortsætter. Yderligere tre nyeLos-Angeles atomdrevne ubåde bringer antallet op på 29 pr. 1. juli 1985.
 
 
 
 
 
 
 
En yderligere Ticonderoga-klasse konventionel missil-krydser er indgået i flådens tal, en tredie forventes at tilgå omkring årsskiftet 1985/86. Serieproduktionen af Perry-klasse missil-fregatteme fortsætter med yderligere syv. Også en destroyer (DDG-51, Burke) er i ordre. På længere sigt påregnes anskaffet yderligere 6 SSBN, 11 angrebs- ubåde, tre hangarskibe, 14 Ticonderoga-)^s%e og et antal amfibie- og støttefartøjer. Af særlig interesse er de sidste års fornyede interesse for anti-minekrigsfartøjer. Anvendelsen af helikoptere i denne rolle anses dog også fortsat som et vigtigt supplement. Flådens fly er ligeledes under modernisering. F-4 erstattes ai F-14 og A-7 af F-18, hvilket vil give de hangarskibsbaserede eskadriller øget rækkevidde og kampeffektivitet. I marinekorpset foregår en fomylse af amfibiekøretøjer og af artilleri samt fly. I flyvevåbnet fortsætter indfasningen af F-15 og F-16 som erstatning for ældre typer.
 
For alle tre værn gælder, at der sættes kræfter ind på at modernisere reserevstrukturen. I det forløbne år er omstrukturering og modernisering af sovjetiske styrker fortsat. Tallene for hærens styrke viser en svag stigning. For alle kategorier af våben og udrustning synes det klart, at såvel nyt som gammelt materiel oplægges til mobiliseringsstyrker. Der synes at være oprettet en særlig luftkomponent direkte under Armé kontrol, idet den hidtidige kontrol med Front flyenheder ikke synes at have fungeret tilfredsstillende. Den nyetablerede luftkomponent består af en blanding af angrebs- og transporthelikoptere, medens der ikke menes at indgå fastvingede fly. Den sovjetiske flåde har introduceret tre nye klasser af dieseldrevne ubåde. M- og S-klasseme blev afprøvet sidste år, og de er nu blevet forøget med en ny A^u/a-klasse. En Y-klasse, der tidligere indgik i den strategiske ubåds-styrke, er nu konverteret til, en krydser-missil ubåd med ialt 24 SS-N-24 SLCM. AntaUet af angrebsubåde er omtrentligt det samme som sidste år, men nyere både har erstattet de ældre typer. Der er nu fire Kiev- klasse hangarskibe i tjeneste, og øvelsesmønstret tyder på, at de opererer i hangarskibsgrupper i lighed med den amerikanske flådes hangarskibe. Den anden af SZaya-klasse krydsere er nu itjeneste, selv om afprøvningen af den endnu ikke synes afsluttet. Sovremennyy- og {7da/a-klasse destroyere er fortsat i serieproduktion, medens antallet af Osa missilbådene er reduceret.
 
Reorganiseringen af de sovjetiske styrkers operative koncept tjener til at skabe et system, der giver større kontrol over alle styrker og tillader »Teater-chefen« at anvende alle rådige styrker til hans disposition så effektivt og kontrolleret som muligt. Sovjetunionen har opdelt sine styrker i tre større »Operations-teatre« (GTVD): Det vestlige, det sydlige og det fjernøstlige - med de Strategiske Styrker og den strategiske Reserve under central kontrol. De tre GTVD er yderligere opdelt i »Regionale-teatre« (TVD), omfattende også flådestyrker. Militærdistrikteme eksisterer stadig og er underlagt respektive TVD. Deres opgaver omfatter mobilisering og administrativ støtte. De enheder, der opstilles inden for militærdistrikteme vil ved mobilisering blive formeret i fronter og armeer. Der er dog stadig en del uklarhed om den endelige nyorganisering.
 
Den konventionelle styrkebalance i Europa
En vurdering af den konventionelle styrkebalance mellem NATO og Warszawapagten ved anvendelse af sammenligninger mellem mandskabsstyrker, kampenheder samt udrustning og materiel indeholder i sig selv en del usikkerhed. Der er et antal faktorer, som er næsten umulige at vurdere. Det drejer sig om styrkernes kvalitet, geografiske fordele, doktriner, militær teknologi, deployering, træning, logistisk støtte, moral, lederskab og en række andre forhold, såsom bl.a. politisk vilje og alliance- sammenhold. Alt sammen inden for rammerne af den strategiske nucleare balance, engagementer uden for pagtområdeme og parternes flåders og langtrækkende flyvevåbens relative styrke.
 
Man kan ikke forudsige karakteren af evt. fremtidige konflikter. De seneste krige har vist, at forbruget af materiel, og specielt ammunition, langt har oversteget anslåede overslag. Evnen til at vedligeholde kamp kan ikke forudses, omend sådanne faktorer har betydning for deployering af styrkerne i Europa og for deres forstærkninger og behov for forsyninger. Der er således en række statiske såvel som dynamiske faktorer, som må tages i betragtning, når en styrkesammenligning skal forsøges. Denne må imidlertid tage sit udgangspunkt i en sammenligning af parternes rent numeriske styrke, hvilken i sig selv kan være vanskelig at gennemføre. I det følgende skema 3 er sammenfattet en række af de væsentligste oplysninger, som indeholdes i dette års opgørelse fra IISS. Omend det må erkendes, at en opsplitning som den foretagne kan være hensigtsmæssig, må det understreges, at betydelige styrker for begge parters vedkommende ikke nødvendigvis fra en konflikts begyndelse på forhånd er påregnet indsat ganske bestemte steder. Ikke mindst for de sovjetiske reservestyrkers vedkommende eksisterer en grad af fleksibilitet. I opgørelsen for NATO er indbefattet såvel franske som canadiske styrker i Tyskland, medens spanske stjrker er holdt udenfor. For de sovjetiske styrker er inkluderet såvel de på Kolahalvøen som de ved det transkaukasiske militærdistrikt over for Tyrkiet stående styrker. I tilfælde af en konflikt kan de stående styrker forstærkes med mobiliserede reserver. Den tid, der vil medgå hertil, er afhængig af de reservestyrker, man råder over, og det mobiliseringssystem, den pågældende nation har forberedt.
 
For Warszawapagtlandenes vedkommende opretholdes betydelige reserver, baseret på værnepligtige, der har overstået deres obligatoriske tjeneste. Der regnes med, at personel inden for fem år efter denne umiddelbart vil kunne anvendes, medens ældre personel vil have behov for genoptræning. Det er militærdistriktemes opgave at indkalde og genoptræne reservister til kadreformationeme (kategori 2 og 3 divisionerne). En fjerde kategori af divisioner kan mobiliseres i visse distrikter.
 
 
 
 
 
De fleste europæiske lande i NATO kan vimiddelbart gennemføre mobilisering. England, USA og Canada har ikke en større styrke af trænede reservister, hvortil kommer, at tilførsel af forstærkninger til det europæiske fastland indebærer problemer. For visse amerikanske enheder er materiel på forhånd oplagt i Europa. Dette materiel er medtaget i opgørelsen i skema 3. For flådestyrkemes vedkommende er medtaget sådanne, som kan forventes at operere i den østlige del af Atlanten, Den engelske Kanal, Nordsøen og Middelhavet samt Sortehavet og Østersøen. For fly styrkernes vedkommende er alene medtaget de amerikanske styrker, der er baseret i Europa, og derfor ikke forstærkninger, der kan flyves ind fra det kontinentale USA. I tallene for sovjetiske fly indgår såvel de i pagtlandene stationerede som mulige forstærkninger fra de vestligste militærdistrikter. Tallene for bombere omfatter alle mellemdistance- bombere.
 
Tallene i tabellen kan ikke vise den forskel, der eksisterer mellem parterne for så vidt angår standardisering af våben og materiel samt taktiske doktriner, ligesom heller ikke forskelle i teknologi fremgår af numeriske opgørelser. I almindelighed anses sovjetisk materiel for at være mere simpelt end vestligt. Komfort for besætninger på våbensystemer og sikkerhedsstandarden anses i almindelighed for at være lavere for sovjetisk end for vestligt materiel. Den indflydelse dette kan have under kampforhold er imidlertid vanskelig at afgøre. Sammenfattende konkluderer nSS om den konventionelle styrkebalance i Europa, at den stadig er af en sådan karakter, at militær aggression for begge parter vü være et risikofyldt foretagende. Selvom beherskelsen af initiativet i en krig altid tillader aggressoren at opnå fordele i antal af styrker, som kan forlede ham til at tro, at han ville opnå begrænset taktisk succes i visse områder, vil der stadig være utilstrækkelig generel overlegenhed til stede på begge sider til at garantere sejren. Konsekvenserne for angriberen ville stadig være uforudsigelige og risiciene, ikke mindst muligheder for eskalation til det nucleare niveau, er uberegnelige.
 
Afslutning
Det internationale Instituts konklusioner afviger således ikke væsentligt fra tidligere års, omend der synes at være en generel tendens til, at våbenkapløbet er bremset op. Muligheden for at videreudvikle den optøning af forholdet mellem de to modstående blokkes førende magter, som indledningsvis omtaltes, synes derfor nu at være til stede, men det synes dog væsentligt at understrege, at dette bl.a. er en konsekvens af, at der eksisterer en forholdsvis stabil militær balance blokkene imellem. Det er derfor afgørende, at der ikke ved ensidige foranstaltninger rokkes ved denne balance. 
 
 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
 
 
 

 

Litteraturliste

Del: