Berlin og den kolde krig - set med danske øjne

Det er 25 år siden muren faldt, nu kommer bogen om baggrunden for muren og om Berlins omtumlede historie siden 1945.

”Berlin og den kolde krig – set med danske øjne” af Peer Henrik Hansen & Thomas Wegener Friis. Udgivet af Langelands Museum den 26. februar 2016. 199 sider rigt illustreret og i stort format. Pris kr. 249.

Det inspirerende forord er skrevet af Lykke Friis. Da det er over 25 år siden muren faldt, så er det nu på sin plads at udarbejde en bog om baggrunden for muren og om Berlins omtumlede historie siden 1945 – af hensyn til de kommende generationer. De to forfattere, som begge har stor indsigt i DDRs, Berlins og Den kolde Krigs historie, har valgt at give denne beskrivelse ved hjælp af fotos ledsaget af personlige historier fra danskere, som har oplevet problemerne i Øst- og Vestberlin tæt på.

De mange beretninger dækker hele spektret fra efterretningsofficerer til journalister, som arbejdede for Land & Folk og DDR Revy. Ind i mellem finder vi deltagere i skolerejser, videnskabsmænd på konferencer og mange andre. Alle disse personlige oplevelser giver sammen med de mange fotos en fin dækning af byen, som blev synonym med Den kolde Krig.

Blandt baggrundsinformationerne kan man læse: Sejrherrerne ønskede at betragte det besejrede Tyskland som en helhed, men Stalins og vestmagternes opfattelse af ordet ”demokrati” var forskelligt, og derfor gik udviklingen forskelligt. De tre vestmagt-bydele kom til at ligge indesluttet i DDR, og da over 200.000 mennesker om året valgte at forlade bonde- og arbejderstaten DDR hvert år, så kunne DDRs regering ikke se igennem fingre med dette dræn af befolkningen. Ofte var det de højtuddannede, som valgte vesten.

Set med DDR-propagandaens øjne lavede man så ”en anti-fascistisk beskyttelsesvold”, dels rundt om Vestberlin og dels en forstærket grænsebevogtning langs hele den indre tyske grænse. Logikken var, at vesten nok ville anstifte uro og oprør som en provokation, og Warszawapagten ville så reagere resolut på en sådan provokation og etablere et modangreb.

Hele den østtyske/sovjetiske efterretnings- og propagandalogik førte til nogle besynderlige efterretningsmæssige konklusioner i øst. Når vi for eksempel i Danmark udvidede motorvejsnettet og byggede broer, så måtte det være, fordi vi ønskede at bringe vore militære styrker hurtigere frem mod Warszawapagtens område. Bogen bringer også de mere trivielle ting fra DDR i erindring: Hårdhændet og brutal grænsekontrol, det allesteds nærværende Stasi (Ministerium für Statssicherheit), tjenere der ikke gider servere, dårlig restaurationsmad, manglende vareudbud i butikkerne, dårlig boligstandard, ussel beklædning, sammenbrud af ”Trabanter” (østtysk bilmærke) i trafikken, værdiløse Østmark, som man skal veksle til og ikke må tage med ud af DDR og meget mere.

De mange flugtforsøg kostede mindst 130 livet, alene i Berlin. Hertil kommer flugtforsøg ved de øvrige grænser mellem de to tysklande. Læseren introduceres også for Østberlin som ”helle” for vesttyske terrorister i 1970’erne. Forfatterne giver en fin beskrivelse af det skelsættende pressemøde den 9. november 1989, hvor en uforberedt Günter Schabowsky, som talsmand for partiet (SED), ikke aner, hvad partiet har drøftet tidligere på dagen. Han meddeler, at man frit kan rejse over grænsen og at mødet i øvrigt er slut. Sådan faldt Berlinmuren – og den er ikke savnet. Billederne taler deres tydelige sprog – og det gør udviklingen i Berlin siden 1989 også.

Poul Grooss,
kommandør (pensioneret)

 

Del: