Angel Wings

 

Forfatter/Tegner: Yann / Romain Hugault
Forlag: Cobolt
Diverse: 48 sider; 198,- kr.

Anmelder: Simon Papousek

Hvis man er til flyvemaskiner, Burma og en storbarmet hovedperson, så er denne tegneserie lige sagen. Yann og Hugault har begået et virkeligt flot album, der er første del af i alt tre.

Handlingen udspiller sig i Burma under Anden Verdenskrig. Her følger vi Womens Air Service Pilot (WASP) Angela McCloud, der sørger for at opretholde forsyningsvejen til de kinesiske og amerikanske baser i Burma med sin DC3. Under en flyvning går ruten mod bjergkæden The Hump – Puklen – men bliver undervejs angrebet af en japansk patrulje af KI-27’ere. Hun får støtte af to P-40 Warhawks fra ”Burma Banshees”, der får held med at jage japanerne bort. Men Angelas maskine får problemer med den ene motor, og må nødlande på den amerikanske flybase Dumbastapur, der ligger midt inde i junglen.

Alt i mens Angelas og hendes andenpilot Graff forsøger at få repareret sin maskine, må hun overbevise basens mandlige personel om, at hun besidder andre kvaliteter end sit udseende. Det lyder banalt og det er det egentlig også. Der går ikke lang tid, førend hun møder basens arrogante chef, der på ingen måde kan tolerere en maskine midt på banen. Og slet ikke kvinder!

Da basen bliver angrebet, må Angela indgå i forsvaret. En af jagerne der bliver sendt på vingerne for at tage kampen op med japanerne får problemer med sin brændstoftilførelse. Angela tager affære og sørger for over radioen at få maskinen ned i et stykke. Men er det nok til at hun får den respekt hun søger blandt de mandlige kollegaer?

Forsiden på albummet viser Angela i en stramtsiddende kedeldragt, perfekt make-up og røde negle – bestemt ikke velegnet til jungle warfare – og det bliver efter denne anmelders smag en kende for stereotypt. Hvad ville det betyde for historien, hvis hun ikke så så godt ud og osede så meget af sex? Nuvel, det er tegneserie, og det er underholdende, og en kvinde der minder om Rosie the Riveter er jo ikke noget dårligt selskab nødvendigvis. Kan man se bort fra dette, så er hun en sej kvinde og historien lover særdeles godt for de kommende to albums.

Fly spiller en væsentlig rolle i denne historie. Eskadrillen ”Burma Banshees” var del af 80th Fighter Group under USAAF, og var oprindeligt designeret til Europa. Men de endte i Asien hvor de via Indien blev fragtet ind i Burma. Fra baser i junglen opererede de med flystøtte til landstyrkerne og fragtruterne over The Hump i det nordlige Burma. ”Burma Banshees” fik deres navn, fordi piloterne malede snuderne på maskinerne med hvide kranier. (Se: Carl Molesworth: ”P-40 Warhawk Aces of the CBI”, Osprey Publishing, Oxford, 2000:52f)

Tegningerne er eminent skarpe og fortællingen er generelt præget af en høj grad af realisme. Der er virkelig kælet for detaljerne. Albummet starter med en ganske kort introduktion til ”Burma Banshees” samt en ordliste over begreber, stednavne og tekniske betegnelser.  

Del: