10 Years after NATO Membership. An anniversary in the shadow of a crisis

 

Anmeldt af Rune Holmeå Iversen

10 Years after NATO Membership. An anniversary in the shadow of a crisis, David Vestenskov, Forsvarsakademiet / Royal Danish Defence College Publishing House, 2014, 112 sider, pris: Gratis eksemplarer kan afhentes på Forsvarsakademiet og på Forsvarets Bibliotekscenter eller downloades online (http://www.fak.dk/publikationer/Pages/10-years-after-NATO-Membership.aspx)

 

Foto: forsvaret.dk

Festskriftet blev skrevet på baggrund af en konference, som Forsvarsakademiet afholdt den 10. april 2014 for at højtideligholde 10-års jubilæet for de baltiske landes indtræden i NATO. Det består af 10 små indlæg, hver på 5-20 sider. Indlæggene er skrevet af politikere, ambassadører, officerer og akademikere fra Danmark, Baltikum, Skandinavien og NATO. Oprindeligt var det ikke meningen at konferencen skulle handle om det territoriale forsvar af NATOs medlemslande, men krisen imellem Rusland og Ukraine kulminerede kort før afholdelsen og blev derved  delvist styrende for både konferencens og festskriftets indhold.

Skriftet indledes med fire indlæg af hhv. den danske (på daværende tidspunkt Nicolai Wammen), litauiske, lettiske og estiske forsvarsminister, eller dennes udpegede repræsentant. Det mest bemærkelsesværdige her er nok den manglende konsensus. Hvor den danske forsvarsminister stadig ser NATOs fremtid som hvilende på deltagelse i internationale operationer, ser den litauiske forsvarsminister snarere et overstatsligt NATO, med mere magt delegeret til NATOs amerikanske militære øverstkommanderende samt en egentlig NATO-hær, som løsningen. Den lettiske forsvarsministers repræsentant og den estiske forsvarsminister mener derimod, set i lyset af den russiske aggression, at vægten nu igen bør lægges på traditionelt territorialforsvar af de mest truede NATO-lande, med hvad dertil hører af forøgede forsvarsbudgetter, store fælles øvelser i Baltikum samt forhåndsoplagring af materiel til forstærkningsenheder.

Det næste indlæg er forfattet af NATOs stedfortrædende generalsekretær, der i sit korte indlæg lægger vægt på NATOs rolle som et demokratisk værdifællesskab der succesfuldt fungerer som en ramme for internationale missioner.

Det sjette indlæg er på mange måder det mest interessante. Det er skrevet af Niels Egelund, der var dansk NATO-ambassadør i den periode, hvor de baltiske landes optagelse i NATO blev forhandlet igennem. Det giver et godt indblik i processen og de problemer der var forbundet hermed, samt identificerer både de aktører der efter forfatterens mening var for de baltiske landes optagelse, og de der var mere lunkne.

De rent militære aspekter af det dansk-baltiske NATO samarbejde gennemgås herefter kort af Generalmajor Lollesgaard, der som chef for Danske Division står for at opstille den organisatoriske ramme som samarbejdet finder sted i.

De tre sidste indlæg, der samlet fylder næsten halvdelen af festskriftet, omhandler de sikkerhedspolitiske forhold der præger forholdet imellem NATO og Rusland. Her bliver der redegjort for de måder hvorpå Rusland kan true de baltiske lande (konventionel krig, cyberkrig, energikrig, ”soft-power”, informationskrig), samt forsøgt redegjort for hvorledes de fremtidige forhold imellem NATO og Rusland kan tænkes at udvikle sig. Det sidste indlæg advokerer for at Danmark, i kraft af sin geografiske og politiske stilling indenfor NATO, bør gå i spidsen for de kræfter som søger at støtte de baltiske lande imod Rusland. 

Størstedelen af indlæggene er beskrivende og redegørende, snarere end analyserende. De fleste af forfatterne giver ensidigt Rusland skylden for krisen og der er ingen eller kun meget lidt analyse af Ukraines og NATOs part i hændelsesforløbet. Set i lyset af krisens alvorlighed for de baltiske lande er det også forstemmende, at der tydeligvis ingen konsensus er, omkring hvorledes den russiske trussel imødegås mest effektivt.

Skriftet er generelt forfattet på et forståeligt engelsk, omend enkelte af de danske og baltiske bidragydere af og til har et noget usikkert greb om sproget. En lidt større vægt på korrekturlæsning fra redaktørens side ville have kunnet afhjulpet denne mangel. Festskriftet er sparsomt forsynet med billeder, primært af de personer som har skrevet indlæggene.

På en måde er tiden allerede løbet fra dette festskrift og dets indhold, idet den konference som dannede baggrund for skriftet fandt sted i april 2014, imens festskriftet blev udgivet i november 2014, et halvt år efter. Og når denne anmeldelse publiceres, vil situationen givetvis have udviklet sig yderligere. Skriftet har derfor primært værdi som en kilde til, hvad de forskellige forfattere mente og tænkte i foråret 2014. Undtagelsen her er Niels Egelunds bidrag, der som allerede nævnt giver en udmærket historisk oversigt over de problemer der var forbundet med de baltiske landes optagelse i NATO.

Festskriftet anbefales derfor primært som en samling kilder til forskere som engang i fremtiden vil binde an med at forstå udviklingen i de sikkerhedspolitiske forhold imellem Danmark, Baltikum, NATO og Rusland i det tidlige 21. århundrede. Sekundært anbefales det til de læsere som gerne vil have et hurtigt indblik i tidens sikkerhedspolitiske forhold, sådan som de i foråret 2014 blev anskuet fra et NATO-venligt synspunkt.

Del: